Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1911 - 1920 af 4095

NYT: Mulige afgiftsændringer dæmpede bilsalget

7. september 2017, Ændret 07. september 2017 kl. 10:45, Der var desværre fejl i tallene i anden tabel ved offentliggørelsen. Tallene er rettet og markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Registreringerne af nye personbiler i august blev kraftigt påvirket af regeringens planer om ændringer i registreringsafgifterne, der blev omtalt den 24. august. Omfanget af registreringer i den sidste uge i august ligger således ca. 1.700 biler eller 60 pct. lavere end i samme periode i 2016. Det vurderes, at de sæsonkorrigerede tal for hele august som følge heraf ligger ca. 1.650 biler lavere end de ellers ville have gjort. Det skal bemærkes, at registreringerne ofte ligger senere end selve handlerne pga. leverings- og klargøringstid mv., og der må derfor også forventes en effekt på registreringsomfanget i september., Stort fald i det sæsonkorrigerede bilsalg, Tilgangen af nye personbiler i august 2017 var på 15.700, når der korrigeres for normale sæsonudsving, og det er 14 pct. færre end i juli. Tilgangen faldt med 9 pct. i husholdningerne og 23 pct. i erhvervene. Uden afgiftsforslaget anslås den sæsonkorrigerede tilgang at ville være faldet med 6 pct. i august., 12 pct. færre nye biler end sidste år, I faktiske tal var den samlede tilgang af nye personbiler i august 2017 på 15.300. Det er 12 pct. færre end i august sidste år. Husholdningerne stod for 10.100, og det er 5 pct. færre end sidste år. Deres tilgang var fordelt på 7.400 købte og 2.700 leasede biler. Antallet af købte biler er 10 pct. lavere end i august 2016, mens de leasede er 8 pct. højere. Med 4.000 leasede og 1.200 købte personbiler var erhvervenes tilgang 5.200 i august 2017, hvilket er 22 pct. lavere end sidste år. Antallet af købte biler er 41 pct. lavere, mens leasede biler er 13 pct. lavere end sidste år., Leasing faldet 6 pct. siden juli sidste år, I august 2017 blev 6.700 af de nye personbiler registreret til leasing. Det er 6 pct. færre end i august 2016. Leasingbilerne udgjorde 44 pct. af alle nye biler, og det er 3 procentpoint højere end i august 2016. 60 pct. af leasingbilerne var til erhvervs-leasing, mens 40 pct. var til privatleasing., Tilgang af nye personbiler, sæsonkorrigeret, , 2017, , 2017, , Mar., , Apr., , Maj, , Juni, , Juli, , Aug., , , Juni-aug./, mar.-maj, August/, juli, , antal, , pct., Tilgang i alt, 19, 883, 18, 836, 19, 318, 18, 569, 18, 356, 15, 722, -9,3, -14,4, I husholdningerne, 11, 568, 11, 188, 11, 342, 10, 990, 10, 872, 9, 924, -6,8, -8,7, I erhvervene, 8, 315, 7, 648, 7, 975, 7, 580, 7, 483, 5, 797, -12,9, -22,5, Køb, leasing og tilgang af nye køretøjer, faktiske tal, , August, Æn-, dring, , Sept. 2015, - aug. 2016, Sept. 2016, - aug. 2017, Æn-, dring, , 2016, 2017, , , , , , , antal, pct., , antal, pct., Nye personbiler i alt, 17, 361, 15, 313, -11,8, , 219, 819, 226, 847, 3,2, Husholdningerne, , , , , , , , Køb, 8, 138, 7, 352, -9,7, , 103, 102, 102, 516, -0,6, Privatleasing, 2, 506, 2, 713, 8,3, , 26, 004, 31, 275, 20,3, Samlet tilgang, 10, 644, 10, 065, -5,4, , 129, 106, 133, 791, 3,6, Erhvervene, , , , , , , , Køb, 9, 223, 7, 961, -13,7, , 116, 717, 124, 331, 6,5, Ikke-leasingbiler (a), 2, 084, 1, 227, -41,1, , 24, 893, 24, 789, -0,4, Til leasing, 7, 139, 6, 734, -5,7, , 91, 824, 99, 542, 8,4, Erhvervsleasing (b), 4, 633, 4, 021, -13,2, , 65, 820, 68, 267, 3,7, Samlet tilgang (a+b), 6, 717, 5, 248, -21,9, , 90, 713, 93, 056, 2,6, Erhvervsbiler i alt (køb), 2, 636, 2, 426, -8,0, , 41, 338, 41, 880, 1,3, Varebiler i alt, 2, 244, 2, 066, -7,9, , 35, 736, 35, 843, 0,3, Under 2.001 kg, 423, 423, 0,0, , 8, 137, 6, 958, -14,5, 2.001-3.000 kg, 1, 074, 846, -21,2, , 15, 822, 14, 171, -10,4, 3.001-3.500 kg, 747, 797, 6,7, , 11, 777, 14, 714, 24,9, Lastbiler, 132, 144, 9,1, , 2, 045, 2, 065, 1,0, Sættevognstrækkere, 163, 155, -4,9, , 2, 581, 2, 660, 3,1, Busser, 97, 61, -37,1, , 976, 1, 312, 34,4, Nyregistrerede motorkøretøjer august 2017, 7. september 2017 - Nr. 350, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. oktober 2017, Alle udgivelser i serien: Nyregistrerede motorkøretøjer, Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Kilder og metode, Se mere i , statistikdokumentationen om bilregistret og opgørelser herfra, . , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Bilregistret og opgørelser herfra, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24070

NYT: Ny rekord for feriehuse nået allerede i november

10. januar 2020, November bragte det samlede antal overnatninger i udlejede feriehuse for 2019 op på i alt 19,9 mio. overnatninger. Dermed er rekorden fra 2018 med 19,5 mio. overnatninger overgået, inden 2019 er omme. Af de 19,9 mio. overnatninger er 12,7 mio. fra Tyskland, og 5,1 mio. er fra Danmark. Lægger man de øvrige overnatningsformer (hotel, feriecenter, camping mv.) oveni, så har der ved udgangen af november været i alt 53,7 mio. overnatninger i 2019. Dermed bliver rekorden fra 2018 på 53,8 mio. overnatninger slået. Tal for de øvrige overnatningsformer kan ses i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2019:11, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ferieh1, ., Færre overnatninger i november end måneden før, Korrigeret for normale sæsonudsving faldt antallet af feriehusovernatninger i november måned med 1 pct. i forhold til måneden før. Dette skyldes et fald i de udenlandske overnatninger på 4 pct. De danske overnatninger steg derimod med 9 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist1, ., Bookinger for 2020 tegner til femte rekordår i træk, Der er ved udgangen af november 2019 booket 210.000 husuger for 2020. Dette er en fremgang på 10 pct. i forhold til bookingerne på samme tidspunkt sidste år. Stigningen bliver især skabt af de tyske bookinger, der er steget med 13 pct. Til gengæld er de danske bookinger 7 pct. lavere. Stigningen i bookinger er højest i højsæsonen omkring august måned. Det tyder på, at feriehusudlejningen er på vej mod femte rekordår i træk i 2020. , Bookede hus-uger for det kommende år ultimo november 2018 og 2019 fordelt på gæsternes nationalitet, , I alt, , Danmark, , Sverige, , Norge, , Tyskland, , Neder-, landene, Andre, , , 2019, 2020, 2019, 2020, 2019, 2020, 2019, 2020, 2019, 2020, 2019, 2020, 2019, 2020, , 1.000, I alt, 191,2, 210,0, 22,5, 20,9, 1,1, 1,1, 3,9, 3,5, 157,3, 177,5, 2,7, 2,9, 3,6, 4,2, Januar, 11,1, 10,8, 1,9, 1,5, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 8,8, 9,0, 0,1, 0,1, 0,3, 0,2, Februar, 6,3, 7,0, 2,3, 2,1, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 3,7, 4,7, 0,1, 0,1, 0,2, 0,1, Marts, 7,0, 10,4, 1,1, 1,0, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 5,7, 9,2, 0,0, 0,0, 0,1, 0,1, April, 19,8, 21,0, 2,3, 2,1, 0,1, 0,1, 0,2, 0,2, 16,3, 17,7, 0,6, 0,6, 0,3, 0,4, Maj, 24,3, 25,8, 2,8, 2,7, 0,1, 0,1, 0,1, 0,1, 20,4, 21,8, 0,6, 0,6, 0,4, 0,4, Juni, 32,2, 33,6, 3,9, 3,1, 0,3, 0,3, 0,6, 0,6, 26,5, 28,3, 0,4, 0,6, 0,5, 0,7, Juli, 35,0, 34,5, 5,0, 5,1, 0,3, 0,4, 2,5, 2,2, 26,1, 25,6, 0,2, 0,3, 0,9, 1,1, August, 28,5, 35,5, 1,8, 1,8, 0,2, 0,2, 0,3, 0,3, 24,9, 32,0, 0,5, 0,4, 0,7, 0,8, September, 16,2, 18,1, 0,9, 1,0, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 15,0, 16,7, 0,1, 0,1, 0,2, 0,2, Oktober, 9,0, 10,7, 0,4, 0,5, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 8,5, 10,1, 0,1, 0,0, 0,0, 0,1, November, 1,0, 1,5, 0,1, 0,1, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 0,9, 1,4, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, December, 0,8, 1,2, 0,1, 0,1, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 0,7, 1,0, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ferieh2, ., Feriehusudlejning gennem danske udlejningsbureauer, faktiske tal, , November, Æn-, dring, Januar-november, Æn-, dring, , 2018, 2019, , 2018, 2019, , , 1.000, pct., 1.000, pct., Udlejede hus-uger, 20,8, 21,7, 4, 629,3, 667,8, 6, Antal lejemål, 18,5, 19,6, 6, 509,6, 544,5, 7, Overnatninger i alt, 599,3, 621,4, 4, 18, 781,2, 19, 930,1, 6, Danske, 257,0, 262,0, 2, 4, 879,0, 5, 143,9, 5, Udenlandske i alt, 342,3, 359,4, 5, 13, 902,2, 14, 786,3, 6, Svenske, 5,2, 4,6, -12, 222,3, 211,2, -5, Norske, 2,9, 3,2, 10, 684,6, 692,9, 1, Tyske, 304,4, 318,3, 5, 11, 908,0, 12, 744,6, 7, Nederlandske, 3,8, 4,2, 11, 463,1, 503,4, 9, Andre lande, 25,9, 29,0, 12, 624,2, 634,2, 2, , antal, , antal, , Gns. personer pr. hus, 4,1, 4,1, , 4,3, 4,3, , Gns. uger pr. lejemål, 1,1, 1,1, , 1,2, 1,2, , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ferieh1, ., Feriehusudlejning november 2019, 10. januar 2020 - Nr. 9, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. februar 2020, Alle udgivelser i serien: Feriehusudlejning, Kontakt, Karin Keller, , , tlf. 21 19 85 61, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Kilder og metode, Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Alle tal er i faktiske tal, hvis ikke andet er angivet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Feriehusudlejning, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29828

NYT: Bilkøbet i maj på samme lave niveau som i april

Nyregistrerede personbiler, Sæsonkorrigeret, 11.400, Maj 2020, -1,2 % , April-maj 2020, Se tabel, 10. juni 2020, Tilgangen af nye personbiler i maj er fortsat kraftigt påvirket af COVID-19, om end tilgangen på 11.400 biler kun var 1,2 pct. mindre end i april, men til gengæld 31,5 pct. lavere end i februar. Der har de seneste tre måneder tegnet sig et billede af et månedligt salg på 11.000-12.000 biler mod et niveau på knap 19.000 i 2019. Effekten af COVID-19 har især vist sig i tilgangen til erhvervene, mens tilgangen til husholdningernes ikke er blevet påvirket i samme omfang. Samlet set var tilgangen af nye personbiler i marts-maj 2020 29,6 pct. lavere end i december 2019 - februar 2020, når der korrigeres for sæsonudsving. Udviklingen er sammensat af 13,6 pct. færre biler i husholdningerne og 50,2 pct. færre i erhvervene., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil55, ., Erhvervsleasing mere end halveret, Selv om der har været en mindre stigning i såvel leasing som køb i erhvervene fra april til maj 2020, er tilgangen fortsat under halvdelen af niveauet i 2019. Det er dog værd at bemærke, at med en kraftig reduktion i erhvervsleasingen, som udgør 80 pct. af tilgangen, tog nedgangen fart allerede i februar 2020 og dvs. før restriktionerne mod COVID-19., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil55, ., Husholdningernes leasing kun begrænset påvirket, Den kraftige nedgang i erhvervenes leasing står i klar modsætning til udviklingen i husholdningernes leasing, der relativt set ikke har oplevet nær den samme tilbagegang., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil55, ., Leasing stod for 46 pct. af de nye biler i maj, Tilgangen af nye biler i husholdningerne i maj var på 7.700 i faktiske tal, eller 29,5 pct. færre end i maj sidste år. Tilgangen var fordelt på 5.400 købte og 2.300 leasede biler. Antallet af købte biler er 35,9 pct. lavere end i maj 2019, mens antallet af leasingbiler er 7,6 pct. lavere. Tilgangen til erhvervene var på 3.800 biler, og det er 53,2 pct. færre end sidste år. Tilgangen bestod af 900 købte og 3.000 leasede biler. Antallet af købte biler er 55,3 pct. lavere, mens der er 52,5 pct. færre leasede biler end sidste år. Leasing stod samlet set for 46 ud af 100 af de nye biler i maj., Forbrug og investeringer steg med 6 pct. fra april til maj, Det samlede forbrug og investeringer i nye biler i maj var på 2,7 mia. kr. mod 2,5 mia. kr. i april eller en stigning på 6 pct. Gennemsnittet pr. måned i 2019 lå på 4,8 mia. kr. Det svarer til en stigning på 6 pct. i forhold til. april. Husholdningernes forbrug til , køb, af nye biler var uændret 1,1 mia. kr. i forhold til april, mens gennemsnitsforbruget i 2019 var 1,9 mia. kr. Erhvervenes investeringer i nye biler inklusive biler til privatleasing var 1,6 mia. kr. i maj mod 1,4 mia. kr. i april og 2,8 mia. kr. pr. måned i gennemsnit i 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil55, ., Tilgangen i de seneste 12 måneder faldet 12 pct., Den samlede tilgang de seneste 12 måneder var på 195.000 biler eller 12,0 pct. færre end i den foregående periode. Tilgangen til husholdningerne faldt med 16.800 til 115.300 biler, mens den faldt med 9.900 i erhvervene til 79.700. Nedgangen i 12-månederssalget er helt overvejende sket de seneste tre måneder, hvor det løbende 12-månederssalg siden midt i 2016 og frem til februar i år ellers har ligget på lidt over 220.000 biler., Tilgang af nye personbiler, sæsonkorrigeret, , 2019, 2020, , 2019/2020, , Dec., , Jan., , Feb., , Mar., , Apr., , Maj, , , Mar.-maj/, dec.-feb., Maj/, apr., , antal, , pct., Tilgang i alt, 16, 855, 17, 051, 16, 246, 12, 445, 11, 492, 11, 351, -29,6, -1,2, I husholdningerne, 9, 639, 9, 260, 9, 304, 8, 420, 8, 079, 7, 859, -13,6, -2,7, I erhvervene, 7, 216, 7, 791, 6, 943, 4, 025, 3, 413, 3, 491, -50,2, 2,3, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil5, og , bil55, ., Køb, leasing og tilgang af nye køretøjer, faktiske tal, , Maj, Æn-, dring, , Juni 2018, - maj 2019, Juni 2019, - maj 2020, Æn-, dring, , 2019, 2020, , , , , , , antal, pct., , antal, pct., Nye personbiler i alt, 19, 146, 11, 552, -39,7, , 221, 638, 194, 967, -12,0, Husholdningerne, , , , , , , , Køb, 8, 455, 5, 416, -35,9, , 107, 502, 87, 891, -18,2, Privatleasing, 2, 475, 2, 287, -7,6, , 24, 527, 27, 359, 11,5, Samlet tilgang, 10, 930, 7, 703, -29,5, , 132, 029, 115, 250, -12,7, Erhvervene, , , , , , , , Køb, 10, 691, 6, 136, -42,6, , 114, 136, 107, 076, -6,2, Ikke-leasingbiler (a), 1, 916, 857, -55,3, , 21, 526, 16, 169, -24,9, Til leasing, 8, 775, 5, 279, -39,8, , 92, 610, 90, 907, -1,8, Erhvervsleasing (b), 6, 300, 2, 992, -52,5, , 68, 083, 63, 548, -6,7, Samlet tilgang, (a, +b), 8, 216, 3, 849, -53,2, , 89, 609, 79, 717, -11,0, Erhvervskøretøjer i alt, 3, 454, 2, 084, -39,7, , 39, 958, 35, 046, -12,3, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil55, ., Nyregistrerede personbiler, Sæsonkorrigeret, 11.400, Maj 2020, -1,2 % , April-maj 2020, Se tabel, Nyregistrerede motorkøretøjer maj 2020, 10. juni 2020 - Nr. 223, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. juli 2020, Alle udgivelser i serien: Nyregistrerede motorkøretøjer, Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Kilder og metode, Se mere i , statistikdokumentationen om bilregistret og opgørelser herfra, . , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Bilregistret og opgørelser herfra, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29927

NYT: 1 mio. elbiler i 2030 - hvor langt er der endnu?

Nyregistrerede personbiler, Sæsonkorrigeret, 19.200, August 2020, -4,1 % , Juli-august 2020, Se tabel, 8. september 2020, 1 mio. elbiler i 2030 blev lanceret som et mål af den forrige regering, og det er et af de centrale elementer i , Klimarådets rapport, i foråret om, hvordan Danmark kan opnå en reduktion på 70 pct. i den samlede udledning af drivhusgasser i 2030 i forhold til 1990. Bilkommissionen, som offentliggjorde deres , rapport, i går, har haft til opgave at komme med forslag til, hvilke værktøjer - afgifter, tilskud etc. - der kan bringes i anvendelse for at nå målet. Udgangspunktet er, at der i dag er 21.500 eldrevne personbiler, hvilket svarer til 0,8 pct. af den samlede bestand af personbiler. 16.500 elbiler har en bruger i husholdningerne og 5.000 en bruger i erhvervene. Elbilerne er geografisk set et udpræget Østsjællandsk fænomen, dog plus Samsø og Læsø. I Vendsyssel, Nordvest- Vest- og Sønderjylland, samt Fyn, Lolland-Falster og Vestsjælland udgør elbilerne generelt færre end 0,5 pct. af bestanden af personbiler., Kilde: Egne beregninger baseret på ikke-publicerede tal fra Motorregistret., Den aktuelle elbilbestand skal 46-dobles, 1 mio. elbiler svarer til 37 pct. af den nuværende bestand af alle personbiler. I forhold de aktuelle 21.500 elbiler og 0,8 pct. giver det et indtryk af den udvikling, der skal til frem mod 2030 - der skal 46 gange flere elbiler på vejene. Det er selvsagt usikkert, hvordan elbilerne bliver fordelt på kommunerne i de kommende år, da fx pendlingsmønstre/transportbehov, afgiftsstruktur, offentlig transport og ladeinfrastruktur kan gøre det mere eller mindre attraktivt at investere i en elbil. , Bilkøbet har taget kraftig revanche i juni-august, Bilkøbet i juni-august har taget kraftigt revanche efter at have ligget noget underdrejet i marts-maj som følge af COVID-19. Korrigeret for sæsonudsving ligger salget de seneste tre måneder 53 pct. højere end i marts-maj. Væksten er bredt funderet med en fremgang på 46 pct. i tilgangen til husholdningerne og 70 pct. i tilgangen til erhvervene. Udviklingen i det sæsonkorrigerede salg fra juli til august udviser et mindre fald på 4,2 pct. med 4,9 pct. færre i husholdningerne og 3 pct. færre i erhvervene. 20 pct. af husholdningernes nye biler i august opgjort i faktiske tal var benzinhybrider, mens 7 pct. var elbiler. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil55, ., Leasing stod samlet set for 41 pct. af de nye biler i august, Den samlede tilgang af nye biler i husholdningerne i august var på 11.300 i faktiske tal, eller 6,8 pct. flere end i august sidste år. Tilgangen var fordelt på 8.700 købte og 2.600 leasede biler. Antallet af købte biler er 10,1 pct. højere end i august 2019, mens antallet af leasingbiler er 3,0 pct. lavere. Tilgangen til erhvervene var på 6.400 biler, og det er 21,7 pct. færre end sidste år. Tilgangen bestod af 1.600 købte og 4.700 leasede biler. Antallet af købte biler er 2,2 pct. højere, mens der er 27,5 pct. færre leasede biler end sidste år. Leasing stod samlet set for 41 ud af 100 af de nye biler i august., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil55, ., Tilgangen i de seneste 12 måneder er faldet 11,6 pct., Den samlede tilgang af nye biler de seneste 12 måneder var på 193.500 eller 11,3 pct. færre end i den foregående periode. Tilgangen til husholdningerne faldt med 9.500 til 119.300 biler, mens den faldt med 15.200 i erhvervene til 74.200. Nedgangen i 12-månederssalget er helt overvejende sket i marts-maj, hvor det løbende 12-månederssalg siden midt i 2016 og frem til februar i år ellers har ligget på lidt over 220.000 biler., Tilgang af nye personbiler, sæsonkorrigeret, , 2020, , 2020, , Mar., , Apr., , Maj, , Juni, , Juli, , August, , , Juni-aug./, mar.-maj, August/, juli, , antal, , pct., Tilgang i alt, 12, 930, 11, 264, 11, 597, 15, 585, 20, 068, 19, 226, 53,3, -4,2, I husholdningerne, 8, 506, 8, 136, 7, 974, 10, 720, 12, 881, 12, 257, 45,7, -4,8, I erhvervene, 4, 424, 3, 129, 3, 623, 4, 866, 7, 187, 6, 970, 70,2, -3,0, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil5, og , bil55, ., Køb, leasing og tilgang af nye køretøjer, faktiske tal, , August, Æn-, dring, , Sept. 2018, - aug. 2019, Sept. 2019, - aug. 2020, Æn-, dring, , 2019, 2020, , , , , , , antal, pct., , antal, pct., Nye personbiler i alt, 18, 716, 17, 680, -5,5, , 218, 204, 193, 520, -11,3, Husholdningerne, , , , , , , , Køb, 7, 933, 8, 734, 10,1, , 102, 500, 90, 531, -11,7, Privatleasing, 2, 672, 2, 592, -3,0, , 26, 287, 28, 759, 9,4, Samlet tilgang, 10, 605, 11, 326, 6,8, , 128, 787, 119, 290, -7,4, Erhvervene, , , , , , , , Køb, 10, 783, 8, 946, -17,0, , 115, 704, 102, 989, -11,0, Ikke-leasingbiler (a), 1, 591, 1, 626, 2,2, , 20, 178, 15, 893, -21,2, Til leasing, 9, 192, 7, 320, -20,4, , 95, 526, 87, 096, -8,8, Erhvervsleasing (b), 6, 520, 4, 728, -27,5, , 69, 239, 58, 337, -15,7, Samlet tilgang, (a, +b), 8, 111, 6, 354, -21,7, , 89, 417, 74, 230, -17,0, Erhvervskøretøjer i alt, 3, 424, 3, 031, -11,5, , 39, 549, 33, 923, -14,2, Varebiler , 3, 054, 2, 723, -10,8, , 33, 812, 29, 671, -12,2, Lastbiler , 127, 143, 12,6, , 2, 351, 1, 960, -16,6, Sættevognstrækkere, 191, 144, -24,6, , 2, 441, 1, 698, -30,4, Busser , 52, 21, -59,6, , 945, 594, -37,1, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil55, ., Nyregistrerede personbiler, Sæsonkorrigeret, 19.200, August 2020, -4,1 % , Juli-august 2020, Se tabel, Nyregistrerede motorkøretøjer august 2020, 8. september 2020 - Nr. 334, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. oktober 2020, Alle udgivelser i serien: Nyregistrerede motorkøretøjer, Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Kilder og metode, Se mere i , statistikdokumentationen om bilregistret og opgørelser herfra, . , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Bilregistret og opgørelser herfra, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31064

NYT: Bilsalget accelererer

10. april 2017, Tilgangen af nye personbiler i marts 2017 var på 20.400, når der korrigeres for normale sæsonudsving - 4 pct. flere end i februar. Tilgangen steg med 4 pct. både til husholdningerne og erhvervene. Tilgangen af nye biler i første kvartal 2017 var 6 pct. højere end i fjerde kvartal 2016. Tilgangen til husholdningerne var 4 pct. større, mens erhvervene lå 11 pct. højere. De meget store bilsalg i de seneste måneder har resulteret i en stejlere trend end den svage stigning fra oktober 2015 til oktober 2016. Også brugte biler bliver handlet mere, og brugtvognshandler slog rekord i første kvartal 2017. Se mere herom i sidste afsnit., 22.700 nye personbiler i marts - 19 pct. flere end sidste år, I faktiske tal var den samlede tilgang af nye personbiler i marts 2017 på 22.700, og det er 19 pct. flere end i marts sidste år. Husholdningerne stod for 13.400, og det er 20 pct. flere i forhold til sidste år. Deres tilgang var fordelt på 10.500 købte og 2.800 leasede biler. Antallet af købte biler lå 16 pct. højere end i marts 2016, og de leasede lå 38 pct. højere. Med 6.700 leasede og 2.700 købte personbiler var erhvervenes tilgang 9.400 i februar 2017, hvilket er 17 pct. højere end sidste år. Antallet af købte biler var 30 pct. højere, mens de leasede var 12 pct. højere., Tilgang af nye personbiler, sæsonkorrigeret, , 2016, 2017, , 2016-2017, , Okt., Nov., Dec., Jan., Feb., Mar., , Jan.-mar./, okt.-dec., Mar./, feb., , antal, , pct., Tilgang i alt, 18, 703, 17, 658, 20, 048, 20, 007, 19, 604, 20, 429, 6,4, 4,2, I husholdningerne, 11, 082, 10, 367, 11, 877, 11, 656, 11, 192, 11, 680, 3,6, 4,4, I erhvervene, 7, 621, 7, 291, 8, 171, 8, 352, 8, 412, 8, 749, 10,5, 4,0, 19 pct. flere leasingbiler i marts end sidste år, I marts 2017 blev 9.500 af de nye personbiler registreret til leasing. Det er 19 pct. flere end i marts 2016. Leasingbilerne udgjorde 42 pct. af alle nye biler og det er uændret i forhold til marts 2016. 70 pct. af leasingbilerne var til erhvervsleasing, mens 30 pct. var til privatleasing., Ny rekord for husholdningernes køb af brugte biler, Selv om tilgangen af nye biler til husholdningerne i form af køb og leasing i første kvartal 2017 næsten er fordoblet siden 2010, er det stadig købet af brugte biler, der dominerer. Med 124.000 brugtvognshandler i første kvartal - dvs. ejerskifter kombineret med genregistreringer - er der tale om en ny rekord, og de brugte biler udgjorde 77 pct. af husholdningernes bilanskaffelser. I de seneste 12 måneder har husholdningerne købt 492.000 brugte biler, og det er mere end 3 pct. flere end i den foregående 12-månedersperiode., Køb, leasing og tilgang af nye køretøjer, faktiske tal, , Marts, Æn-, dring, , Apr. 2015, - mar. 2016, Apr. 2016, - mar. 2017, Æn-, dring, , 2016, 2017, , , , , , , antal, pct., , antal, pct., Nye personbiler i alt, 19, 151, 22, 739, 18,7, , 209, 721, 230, 037, 9,7, Husholdningerne, , , , , , , , Køb, 9, 061, 10, 524, 16,1, , 105, 044, 104, 651, -0,4, Privatleasing, 2, 049, 2, 832, 38,2, , 20, 253, 29, 950, 47,9, Samlet tilgang, 11, 110, 13, 356, 20,2, , 125, 297, 134, 601, 7,4, Erhvervene, , , , , , , , Køb, 10, 090, 12, 215, 21,1, , 104, 677, 125, 386, 19,8, Ikke-leasingbiler (a), 2, 093, 2, 720, 30,0, , 24, 086, 26, 161, 8,6, Til leasing, 7, 997, 9, 495, 18,7, , 80, 591, 99, 225, 23,1, Erhvervsleasing (b), 5, 948, 6, 663, 12,0, , 60, 338, 69, 275, 14,8, Samlet tilgang (a+b), 8, 041, 9, 383, 16,7, , 84, 424, 95, 436, 13,0, Erhvervsbiler i alt (køb), 3, 609, 4, 215, 16,8, , 39, 069, 42, 639, 9,1, Varebiler i alt, 3, 122, 3, 668, 17,5, , 33, 722, 36, 597, 8,5, Under 2001 kg, 718, 681, -, 5,2, , 7, 952, 7, 358, -, 7,5, 2001-3000 kg, 1, 365, 1, 406, 3,0, , 14, 941, 15, 184, 1,6, 3001-3500 kg, 1, 039, 1, 581, 52,2, , 10, 829, 14, 055, 29,8, Lastbiler, 172, 179, 4,1, , 1, 921, 2, 107, 9,7, Sættevognstrækkere, 268, 276, 3,0, , 2, 596, 2, 671, 2,9, Busser, 47, 92, 95,7, , 830, 1, 264, 52,3, Nyregistrerede motorkøretøjer marts 2017, 10. april 2017 - Nr. 152, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. maj 2017, Alle udgivelser i serien: Nyregistrerede motorkøretøjer, Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Kilder og metode, Se mere i , statistikdokumentationen om bilregistret og opgørelser herfra, . , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Bilregistret og opgørelser herfra, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=22984

NYT: Færre feriehusovernatninger i august

9. oktober 2018, Antallet af overnatninger i udlejede feriehuse faldt i august med 4,7 pct. sammenlignet med måneden før, når der korrigeres for normale sæsonudsving. Faldet skyldes, at de udlandske overnatninger faldt med 11,1 pct. i forhold til juli. Derimod steg de danske overnatninger med 15,5 pct. fra juli til august., Overnatninger i feriehuse, sæsonkorrigerede tal, , 2018, , 2018, , Mar., , Apr., , Maj, , Juni, , Juli, , Aug., , , Mar.- maj/, juni - aug, Juli/, aug., , 1.000, , pct., I alt, 1, 633,5, 1, 751,0, 1, 801,2, 1, 504,4, 1, 617,4, 1, 541,0, , -10,1, -4,7, Danske, 483,7, 431,9, 429,2, 374,7, 388,8, 448,9, , -9,8, 15,5, Udenlandske , 1, 149,8, 1, 319,1, 1, 372,0, 1, 129,7, 1, 228,6, 1, 092,1, , -10,2, -11,1, Færre overnatninger i sommermånederne trods det gode vejr., I faktiske tal var der i alt 9,1 mio. overnatninger i sommermånederne juni, juli og august. Dette er et fald på 5,7 pct. i forhold til sommeren 2017, hvor der var 9,6 mio. overnatninger. Årsagen til det lavere overnatningstal skyldes primært, at pinsen i år lå i maj måned, mens den sidste år lå i juni måned. Derudover kan en grund være, at skoleferien i Nordtyskland i år ligger to uger tidligere end sidste år, hvilket flytter noget af den tyske efterspørgel efter sommerhusudlejning fra august måned til juli måned, og dermed skulle flere tyske gæster konkurrere med danskerne om at finde ledige sommerhuse., Første otte måneder af 2018 satte rekord, I faktiske tal var der i årets første otte måneder 14,2 mio. overnatninger, hvilket er en stigning på 0,6 pct. i forhold til samme periode sidste år. Dette er det højeste overnatningstal for perioden fra januar til august, siden statistikken startede i 2004. Tyskerne har i årets første otte måneder overnattet 8,6 mio. gange, hvilket er på niveau med sidste år. Danskerne har overnattet 3,8 mio. gange, hvilket er en stigning på 2,7 pct. i forhold til samme periode sidste år., Bookinger for resten af året er på niveau med sidste år, Efter at året er startet med et rekordantal overnatninger i de første otte måneder fra januar til og med august, så er der ved udgangen af august måned booket 135.100 husuger for resten af året, hvilket er på niveau med sidste år. Bookingerne er gået tilbage for september og november måned, men frem for oktober og december., Feriehuse udlejet gennem danske udlejningsbureauer, faktiske tal, , August, Æn-, dring, 2017, Jan.- aug., 2018, Jan.- aug., Æn-, dring, , 2017, 2018, , , , , , 1.000, pct., 1.000, pct., Udlejede husuger, 118,7, 111,6, -6,0, 467,0, 468,9, 0,4, Antal lejemål, 84,3, 79,5, -5,7, 374,3, 373,4, -0,2, Overnatninger i alt, 3, 504,8, 3, 203,6, -8,6, 14, 081,8, 14, 166,9, 0,6, Danske, 467,2, 539,6, 15,5, 3, 714,3, 3, 813,1, 2,7, Udenlandske i alt, 3, 037,6, 2, 664,0, -12,3, 10, 367,5, 10, 353,8, -0,1, Svenske, 42,8, 40,3, -5,8, 224,4, 205,0, -8,6, Norske, 83,7, 75,3, -10,0, 753,3, 661,5, -12,2, Tyske, 2, 631,7, 2, 254,0, -14,4, 8, 532,8, 8, 554,7, 0,3, Nederlandske, 153,3, 153,2, -0,1, 424,8, 400,0, -5,8, Andre lande, 126,0, 141,1, 12,0, 432,2, 532,6, 23,2, , antal, , antal, , Gns. personer pr. hus, 4,2, 4,1, , 4,3, 4,3, , Gns. uger pr. lejemål, 1,4, 1,4, , 1,2, 1,3, , Bookede hus-uger fordelt på gæsternes nationalitet pr. ultimo august, , I alt, Danmark, Sverige, Norge, Tyskland, Nederlandene, Andre, , 2017, 2018, 2017, 2018, 2017, 2018, 2017, 2018, 2017, 2018, 2017, 2018, 2017, 2018, , 1.000, I alt, 135,6, 135,1, 16,7, 18,5, 0,5, 0,4, 0,6, 0,6, 113,6, 110,8, 2,2, 2,1, 2,1, 2,7, September, 73,4, 71,1, 8,9, 9,0, 0,3, 0,3, 0,3, 0,3, 61,1, 58,4, 1,5, 1,3, 1,3, 1,7, Oktober, 44,4, 45,6, 5,4, 6,5, 0,1, 0,1, 0,2, 0,2, 37,7, 37,6, 0,6, 0,6, 0,4, 0,6, November, 9,7, 9,0, 1,4, 1,8, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 7,9, 6,9, 0,1, 0,1, 0,2, 0,2, December, 8,1, 9,4, 1,0, 1,2, 0,0, 0,0, 0,0, 0,1, 6,8, 7,8, 0,1, 0,1, 0,2, 0,2, Feriehusudlejning august 2018, 9. oktober 2018 - Nr. 383, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. november 2018, Alle udgivelser i serien: Feriehusudlejning, Kontakt, Karin Keller, , , tlf. 21 19 85 61, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Kilder og metode, Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Alle tal er i faktiske tal, hvis ikke andet er angivet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Feriehusudlejning, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25997

NYT: Danmark i front med forskning og udvikling

11. december 2018, Ændret 25. januar 2019 kl. 08:00, Der er desværre konstateret for lave tal ved udgivelsen, hvilket betyder der var angivet 520 fuldtidsbeskæftigede for lidt og de samlede udgifter manglede 0,4 mia. kr. ved offentliggørelsen. Alle ændringer er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Sammen med Sverige er Danmark i front i EU målt på andelen af arbejdstyrken, der arbejder med forskning og udvikling (FoU). I 2017 var det 2,2 pct. mod 1,3 pct. for hele EU. Danmark følges af Luxembourg og Finland (begge 1,9 pct.) samt Norge (1,8 pct.). De nordiske lande ligger alle i top-7. Med få undtagelser - bl.a. Finland - er andelen af FoU-fuldtidsbeskæftigede i den samlede arbejdsstyrke steget i alle EU-lande i perioden 2008-2017. For Danmark var stigningen 0,2 procentpoint. EU-landene mod syd og øst anvendte relativt færre ressourcer på FoU end de nordlige og centrale lande. Billedet er det samme, uanset om man måler i euro pr. indbygger eller i pct. af bruttonationalproduktet (BNP)., Forskning og udvikling udgør 3 pct. af bruttonationalproduktet, De samlede udgifter til FoU i 2017 er opgjort til 6, 6,3, mia. kr., hvilket svarer til 3,0 pct. af BNP. Andelen er næsten uændret i forhold til 2016, hvor udgifterne udgjorde 3,1 pct. af BNP. I 2017 bidrog erhvervslivet med 42,9 mia. kr. og den offentlige sektor med 23,, 4, mia. kr. De samlede udgifter er steget med 1,, 8, pct. fra 2016, hvor de var på 65,2 mia. kr. målt i løbende priser. Målt i faste priser var der tale om en , stigning, på 0,, 3, mia.kr. fordelt med et fald på 0,1 mia. kr. i erhvervslivet og en , stigning, i , den offentlige sektor, på 0,, 4, mia.kr. Detaljerede oplysninger om FoU i den offentlige sektor 2017 offentliggøres også i dag i , Statistikbanken, . , Antallet af FoU-beskæftigede er , næsten, uændret, I alt blev der anvendt 6, 3.340, årsværk (fuldtidsbeskæftigede) til FoU i 2017 mod 62.780 i 2016. Det er en stigning på 0,7 pct. i forhold til året før. Erhvervslivet tegnede sig for 39.000 årsværk, mens ansatte i den offentlige sektor stod for 2, 4.300, FoU-årsværk. , Danmark og Sverige lever op til Barcelona-målsætning, Danmark har tilsluttet sig EU's såkaldte Barcelona-målsætning fra 2002 om, at mindst 3 pct. af BNP skal investeres i FoU. Blandt de nordiske lande er det Sverige, der bruger den største andel af BNP på FoU. Finland ligger sammen med Island og Norge under Barcelona-målsætningen. Den faldende tendens i Finland i perioden 2011-2016 er afløst af en stabilisering af udgifterne fra 2016 til 2017. Andelen af befolkningen, der beskæftiger sig med forskning og udvikling, indgår desuden i FN's verdensmål for bæredygtig udvikling., Erhvervslivet står for to tredjedele af de samlede FoU-udgifter, Siden 2011 har FoU-udgifternes andel af BNP i Danmark ligget tæt omkring 3 pct. Der er dog sket en lille forskydning mellem hhv. erhvervslivets og den offentlige sektors andel, idet erhvervslivets andel er faldet fra 67 pct. i 2011 til 65 pct. i 2017. Målt i faste priser er den offentlige sektors bidrag til FoU steget med , 4,0, mia. kr. fra 2011 til 2017, og erhvervslivets bidrag er steget med 4,0 mia. kr. Erhvervslivets udgifter steg fra 2011 til 2017 med 10 pct. målt i faste priser. Stigningen ligger i perioden fra 2014 til 2017 med 14 pct. For perioden 2011-2017 steg den offentlige sektors udgifter til FoU samlet set med , 21, pct. - en udvikling som dækker over en stigning frem til 2016, hvorefter der er et , stabilt, udgiftsniveau. , Samlede udgifter til forskning og udvikling (FoU) i 2017-priser og andel af BNP, , 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017*, , mio. kr. i 2017-priser, FoU-udgifter, 58, 213, 59, 074, 59, 410, 59, 222, 63, 541, 66, 111, 66, 342, Den offentlige sektor, 19, 371, 20, 338, 21, 778, 21, 457, 23, 209, 23, 094, 23, 450, Erhvervslivet, 38, 841, 38, 736, 37, 631, 37, 765, 40, 332, 43, 017, 42, 892, , mio. kr. i løbende priser, FoU-udgifter, 54, 383, 56, 495, 57, 321, 57, 732, 62, 210, 65, 191, 66, 342, Den offentlige sektor, 18, 097, 19, 450, 21, 013, 20, 917, 22, 723, 22, 773, 23, 450, Erhvervslivet, 36, 286, 37, 045, 36, 308, 36, 815, 39, 487, 42, 418, 42, 892, , pct., FoU-udgifter i pct. af BNP, 2,9, 3,0, 3,0, 2,9, 3,1, 3,1, 3,0, Den offentlige sektor, 1,0, 1,0, 1,1, 1,1, 1,1, 1,1, 1,1, Erhvervslivet, 2,0, 2,0, 1,9, 1,9, 1,9, 2,0, 2,0, *Foreløbige tal., Udvikling i FoU i de nordiske lande målt som andel af BNP, , 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017*, , pct., Danmark, 2,9, 3,0, 3,0, 2,9, 3,1, 3,1, 3,0, Finland, 3,6, 3,4, 3,3, 3,2, 2,9, 2,7, 2,8, Island, 2,5, .., 1,8, 2,0, 2,2, 2,1, 2,1, Norge, 1,6, 1,6, 1,7, 1,7, 1,9, 2,0, 2,1, Sverige, 3,3, 3,3, 3,3, 3,2, 3,3, 3,3, 3,4, *Foreløbige tal. , Kilder: Eurostat og de nationale statistikkontorer., Forskning og udvikling 2017, 11. december 2018 - Nr. 472, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. februar 2020, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Tabellerne er baseret på de to statistikker om hhv. FoU i den offentlige sektor og FoU i erhvervslivet. Faste priser beregnes med udgangspunkt i prisniveauet i det senest offentliggjorte år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28218

NYT: Den økonomiske fremgang fortsætter

30. september 2016, Bruttonationalproduktet (BNP) steg 0,4 pct. i andet kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. BNP-væksten er dermed nedjusteret med 0,1 procentpoint i forhold til første offentliggørelse. Den økonomiske fremgang blev understøttet af fortsat pæn vækst i det offentliges og husholdningernes forbrug samt eksporten. Den samlede indenlandske efterspørgsel faldt med 0,4 pct. på trods af forbrugsvæksten. Dette skyldtes udviklingen i lagrene og en bredt funderet tilbagegang i investeringerne. Der har været en pæn økonomisk fremgang i både første og andet kvartal, hvilket dog skal ses i lyset af tilbagegangen i andet halvår 2015. Således var væksten i BNP kun 0,2 pct. i første halvår i forhold til samme periode sidste år. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint., Ekstraordinær revision af nationalregnskabet til november, Dette er den sidste offentliggørelse af nationalregnskabet, før der offentliggøres en større revision af tallene i november. Reviderede årstal offentliggøres 15. november, mens reviderede kvartalstal offentliggøres 30. november. Se mere om baggrunden for revisionen her: , www.dst.dk/bbrevision2016, . I forbindelse med offentliggørelsen af de reviderede tal, vil der blive foretaget enkelte tilføjelser til statistikbanken, se , www.dst.dk/ext/national/stbnov16, ., Opjusteret forbrugsvækst, Husholdningernes forbrug steg med 0,5 pct. i andet kvartal. Væksten i forbruget er dermed opjusteret 0,3 procentpoint i forhold til første offentliggørelse. Væksten i husholdningernes forbrug drives især af fremgangen i købet af køretøjer samt transport og kommunikation. Samtidig faldt forbruget af el og brændsel med 4,0 pct. Det offentlige forbrug steg 1,3 pct. i andet kvartal. , I første halvår steg husholdningernes forbrug med 2,3 pct. i forhold til samme periode sidste år, , mens det offentlige forbrug var omtrent uændret., Tilbagegang i investeringerne, I andet kvartal faldt de faste bruttoinvesteringer med 1,2 pct. Der var tilbagegang i alle investeringsgrupper, hvor det største fald var inden for byggeri og anlæg. , I første halvår steg investeringerne 1,1 pct. i forhold til samme periode året før. , En kraftig tilbagegang i skibsinvesteringerne prægede den årlige udvikling. Hvis der således ses bort fra transportmiddelinvesteringer, steg de samlede investeringer 3,4 pct. i første halvår., Stigende eksport og import, Eksporten steg med 1,2 pct. i andet kvartal, mens importen steg med 0,3 pct. Der var en stigning i vareeksporten og et fald i vareimporten. For både eksporten og importen var der en pæn fremgang i handelen med tjenester. For første halvår var der en årsvækst i importen på 0,8 pct., mens eksporten faldt med 1,2 pct., Fortsat fremgang i beskæftigelsen, Beskæftigelsen steg 0,5 pct. i andet kvartal, og de præsterede timer steg 1,3 pct. Kvartalsvæksten for de præsterede timer kan dog være svær at fortolke pga. påskens placering. Se mere under, Særlige forhold, . I årets første halvår voksede beskæftigelsen med 1,7 pct. svarende til ca. 46.000 personer i forhold til samme periode sidste år, mens de præsterede timer steg med 1,9 pct., Danmarks nationalregnskab, , 2016, , 2. kvt. , 2. kvt. , 1.-2. kvt. , 1. kvt., 2. kvt., , Løbende priser, Sæsonkorrigeret realvækst, , , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst, , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 507,0, 0,3 , 0,2 , 0,7 , 0,4, Import af varer og tjenester, 229,7, 1,7 , 0,8 , 0,2 , 0,3, Import af varer, 144,1, 0,9 , 0,2 , -0,9, -0,6, Import af tjenester, 85,5, 2,9 , 1,6 , 2,2 , 1,8, Forsyning i alt, 736,6, 0,7 , 0,4 , 0,5 , 0,3, Eksport af varer og tjenester, 257,3, 0,3 , -1,2, 0,7 , 1,2, Eksport af varer, 165,0, 0,7 , -1,3, 1,6 , 0,9, Eksport af tjenester, 92,3, -0,4, -1,0, -0,8, 1,6, Husholdningernes forbrugsudgifter, 237,9, 2,5 , 2,3 , 0,7 , 0,5, Køb af køretøjer, 10,0, 9,8 , 9,2 , 1,4 , 4,0 , Andre varer, 93,3, 1,9 , 2,0 , 0,5 , 0,2, Tjenester inkl. turisme, 134,6, 2,5 , 2,1 , 0,7 , 0,5, NPISH forbrugsudgifter, 2, 7,7 , 3,1 , 2,7 , -1,2, 1,3, Offentlige forbrugsudgifter, 133,4, 0,9 , -0,1, 0,8 , 1,3, Faste bruttoinvesteringer, 98,6, 0,0 , 1,1 , 0,4 , -1,2, Boliger, 20,5, 2,8 , 3,5 , 3,7 , -0,9, Andet byggeri og anlæg, 21,4, -3,3, -1,1, 0,6 , -2,7, Maskiner, transportmidler mv., 31,7, -3,7, -2,4, -1,7, -0,8, Intellektuelle rettigheder , 25,0, 5,1 , 5,2 , 0,1 , -0,6, Lagerforøgelser mv., 3, 1,7 , -0,8, -0,1, -0,2, -0,7, Endelig anvendelse i alt, 4, 736,6, 0,7 , 0,4 , 0,5 , 0,2, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 116, 3,2 , 1,9 , 0,3 , 1,3, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2, 857, 1,8 , 1,7 , 0,5 , 0,5, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revideret opgørelse af første og andet kvartal, Med denne offentliggørelse revideres nationalregnskabet for første og andet kvartal 2016. Disse revisioner har medført, at BNP-væksten i første kvartal er uændret, mens den er revideret ned med 0,1 procentpoint i andet kvartal. Baggrunden for revisionerne er primært nye oplysninger vedrørende betalingsbalance og udenrigshandel, aktiviteten i finansielle brancher og andre servicebrancher samt industriproduktionen. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2016. De nye tal kan dog give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt medføre mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2013. Den seneste offentliggørelse af , Kvartalsvist nationalregnskab, var i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 365, fra 31. august. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på en intern version af , Arbejdstidsregnskabet, . , Den hovedreviderede version af , Arbejdstidsregnskabet, baseret p, å , Arbejdsmarkedsregnskabet, bliv, er indarbejdet i det kvartalsvise nationalregnskab i forbindelse med offentliggørelsen 30. november., Den sæsonkorrigerede kvartalsvise udvikling i de præsterede timer kan være særligt påvirket af påskens placering. For helt at undgå en eventuel påskeeffekt kan den årlige vækst for første halvår betragtes samlet. , Sæsonkorrektion og påsken, Ved sæsonkorrektion tages der i et vist omfang højde for påsken, men erfaringen viser, at det kan være vanskeligt at estimere den præcise effekt. Læs mere om sæsonkorrektion i det kvartalsvise nationalregnskab i , notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på tallene i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 400, , , Offentligt kvartalsregnskab 2. kvt. 2016, , der blev offentliggjort 21. september. For kvartalerne i 2016 er realvæksten i det offentlige forbrug baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling., Industriens produktionsværdi, Opgørelsen af udviklingen i industriens produktionsværdi er baseret på statistikkerne for industriens salg og lagre. For lagrenes vedkommende er de baseret på , Industriens og engroshandlens lagre, , , statistikbanken.dk/LAG6, . Omsætningen i industrien er beregnet på grundlag af udviklingen i , Industriens salg, , statistikbanken.dk/OMS5, ., Byggeri, Statistikken over byggeaktiviteten, som er den væsentligste kilde til opgørelsen af aktiviteten i byggeriet, er fortsat præget af mange forsinkede indberetninger. Der må derfor påregnes , nogen , usikkerhed i opgørelsen af byggeaktiviteten. Ydermere er tallene for fjerde kvartal 2015 til andet kvartal 2016 påvirket af manglende indberetninger fra Aarhus Kommune. Læs mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 333, , Byggevirksomheden 2. kvt. 2016, ., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af den opgørelse af betalingsbalancen, som blev offentliggjort 8. september i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 376, , Betalingsbalancen over for udlandet juli 2016, ., Kvartalsvist nationalregnskab 2. kvt. 2016 revideret, 30. september 2016 - Nr. 415, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. november 2016, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvist nationalregnskab, Kontakt, Louise Julie Bille, , , tlf. , Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24073

NYT: Økonomisk vækst på 0,7 pct. i tredje kvartal

30. november 2018, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,7 pct. i tredje kvartal 2018, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Det viser første beregning af det kvartalsvise nationalregnskab for tredje kvartal. Fremgangen i tredje kvartal var bredt funderet, men var tydeligst i industri, erhvervsservice, handel og transport, hvorimod der var fald i landbrug og råstofindvinding. Første halvårs markante import af skibe standsede i tredje kvartal, hvilket sætter klare spor på væksten i investeringerne og importen. Kvartalsvæksten i BNP er uændret i forhold til , BNP-indikatorens, bud. Usikkerheden på BNP-væksten vurderes generelt til ± 0,5 procentpoint, viser hidtidige erfaringer., Dansk vækst ligger mellem væksten i EU og USA i tredje kvartal, Den danske kvartalsvækst lå under den amerikanske ditto på 0,9 pct. og over den europæiske på 0,3 pct. Den europæiske vækst lå til gengæld 0,3 procentpoint over den danske i andet kvartal, hvor den danske vækst var lav. Siden tredje kvartal 2017 er BNP vokset med omtrent 2 pct. i både EU og Danmark, hvorimod USA står noget stærkere med en vækst på 3,0 pct., Moderat fremgang i husholdningernes forbrug, Husholdningernes forbrug steg med 0,3 pct. i tredje kvartal. Forbrug af tjenester steg, mens forbrug af varer faldt i tredje kvartal pga. fald i køb af biler. Ses der bort fra bilkøb, steg husholdningernes forbrug med 0,6 pct. i tredje kvartal. Det offentlige forbrug faldt med 0,5 pct. i tredje kvartal og er faldet med 0,1 pct. siden tredje kvartal 2017., Fald i skibsinvesteringer trækker de samlede investeringer ned, De faste bruttoinvesteringer faldt med 11,9 pct. i tredje kvartal. Det skyldes dog i høj grad nedgang i skibsinvesteringer, der grundet deres høje importindhold ikke har nogen betydelig effekt på BNP. De faste bruttoinvesteringer fraregnet skibe lå på omtrent samme niveau i andet og tredje kvartal., Stigende eksport og faldende import, Eksporten steg med 1,6 pct. i tredje kvartal og importen faldt med 4,5 pct. For eksportens vedkommende var der stigning i eksporten af både varer og tjenester, mens det for importens vedkommende især var vareimporten der trak ned. Faldet skal ses i lyset af førnævnte fald i import og investeringer i skibe. Fraregnes disse, var der en vækst i importen på 0,2 pct., Stigning i beskæftigelse og uændrede timer, Beskæftigelsen steg med 0,3 pct. i tredje kvartal, hvilket svarer til en vækst på ca. 9.000 personer. De præsterede timer, der dækker over det samlede antal faktisk udførte arbejdstimer, var uændret i tredje kvartal. Beskæftigelsen er steget med 1,8 pct. siden tredje kvartal 2017, hvor de præsterede timer kun er steget med 0,6 pct., Danmarks nationalregnskab, , 2018, , 3. kvt. , 3. kvt. , 1.-3. kvt. , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., , Løbende, priser, Sæsonkorrigeret realvækst, , , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst, , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 547,3, 2,0 , 0,4 , 0,4 , 0,2 , 0,7, Import af varer og tjenester, 270,1, 1,3 , 4,5 , 1,7 , 2,0 , -4,5, Import af varer, 163,2, -0,9, 5,0 , 3,1 , 2,6 , -7,2, Import af tjenester, 106,8, 4,9 , 3,7 , -0,4, 1,1 , 0,0, Forsyning i alt, 817,3, 1,8 , 1,7 , 0,8 , 0,8 , -1,1, Eksport af varer og tjenester, 307,7, 1,7 , -0,2, -0,7, -0,2, 1,6, Eksport af varer, 191,7, 1,6 , 1,6 , 1,2 , -0,6, 1,4, Eksport af tjenester, 116,0, 2,1 , -3,2, -4,0, 0,7 , 1,8, Privatforbrug, 256,5, 3,2 , 2,3 , 0,8 , 0,5 , 0,3, Husholdningernes forbrugsudgifter, 248,6, 3,3 , 2,4 , 0,8 , 0,5 , 0,3, Køb af køretøjer, 9,1 , 26,4, 17,3, 4,2 , -3,3, -5,7, Andre varer, 96,6, 1,4 , 1,8 , 0,2 , 0,6 , 0,5, Tjenester i alt inkl. turisme, 142,8, 3,3 , 1,9 , 1,1 , 0,8 , 0,6, Tjenester i alt, 149,3, 2,7 , 1,6 , 0,8 , 0,8 , 0,6, Turistindtægter (-), 19,5, -3,9, -0,6, -0,3, 0,3 , -0,4, Turistudgifter (+), 12,9, 1,9 , 2,4 , 3,6 , -0,6, 0,1, NPISH forbrugsudgifter, 2, 8,0 , 0,5 , -0,1, 0,2 , 0,4 , -0,2, Offentlige forbrugsudgifter, 135,5, -0,1, 0,5 , 0,3 , -0,1, -0,5, Bruttoinvesteringer, 117,6, 1,3 , 6,7 , 2,5 , 9,0 , -12,3, Faste bruttoinvesteringer, 113,9, -0,5, 6,5 , 3,1 , 7,7 , -11,9, Boliger, 27,4, 4,7 , 6,1 , 2,3 , 1,2 , -1,0, Andet byggeri og anlæg, 31,7, 5,5 , 4,8 , 1,4 , 0,0 , 2,2, Maskiner, transportmidler mv., 27,5, -15,4, 10,5, 8,0 , 24,2, -35,8, Intellektuelle rettigheder , 27,4, 6,7 , 3,8 , -0,1, 1,3 , 0,3, Lagerforøgelser mv., 3, 3,7 , 0,4 , 0,2 , -0,1, 0,3 , -0,2, Lagerforøgelser, 3, 3,0 , 0,4 , 0,2 , -0,1, 0,3 , -0,2, Nettoansk. af værdigenstande, 3, 0,6 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0, Endelig indenlandsk anvendelse, 509,7, 1,9 , 2,9 , 1,1 , 2,4 , -3,1, Endelig anvendelse i alt, 4, 817,3, 1,8 , 1,7 , 0,4 , 1,5 , -1,4, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 045, 0,6 , 1,0 , 0,1 , 0,2 , 0,0, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2, 994, 1,8 , 1,9 , 0,6 , 0,4 , 0,3, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af nationalregnskabet for tredje kvartal 2018, Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for tredje kvartal 2018. I denne udgave af det kvartalsvise nationalregnskab er alle serier tilbage til første kvartal 2015 revideret i overensstemmelse med det årlige nationalregnskab, som blev offentliggjort 7. november 2018 i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:411, . BNP-væksten i første og andet kvartal 2018 er uændret i forhold til den seneste offentliggørelse af det kvartalsvise nationalregnskab, på trods af at der er indarbejdet nye årstal og nye oplysninger for 2018. De nye oplysninger for 2018 vedrører primært betalingsbalancen og udenrigshandlen, serviceproduktionen og byggeri. Den seneste offentliggørelse af det kvartalsvise nationalregnskab var , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:368, fra 28. september 2018. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Sæsonkorrektion, I forblindelse med den årlige indarbejdelse af nye årstal, bliver sæsonkorrektionen af det kvartalsvise nationalregnskab gennemgået og tilpasset til de nye oplysninger. Nye oplysninger om sæsonudviklingen i de enkelte serier kan resultere i et ændret modelvalg, estimationsperiode eller lignende. Derfor vil den del af revisionen, der vedrører ændringer i sæsonkorrektionen, alt andet lige være større i denne udgave end i de resterende versioner af det kvartalsvise nationalregnskab. Læs mere om sæsonkorrektion af det kvartalsvise nationalregnskab i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., Landbrug, Den vegetabilske produktion i landbruget, som hovedsageligt består af korn, beror stadig på et tidligt estimat, da opgørelsen af høsten endnu ikke foreligger. I nationalregnskabet beregnes den vegetabilske produktion som et estimat af den tilvækst, der sker i afgrøderne hvert kvartal og ikke værdien af høsten i selve høstkvartalet. Derfor indgår værdien af den vegetabilske produktion i alle årets fire kvartaler. Konkret tager beregningen udgangspunkt i et estimat for årets høst for en lang række afgrøder, og værdien af denne høst fordeles så ud på kvartalerne i et fast mønster. Pga. den ekstraordinært varme og tørre sommer er skønnet for årets høst korrigeret med de endnu sparsomme oplysninger om den forventede nedgang i høsten., Denne effekt vil derfor påvirke nationalregnskabet i alle fire kvartaler. Det årlige estimat revideres løbende i takt med, at flere oplysninger bliver tilgængelige. Et samlet overblik opnås først med landbrugets regnskaber i juni 2019., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på en foreløbig, intern beregning af , Arbejdstidsregnskabet, . Udviklingen i nationalregnskabets løn, beskæftigelse og præsterede timer følger som hovedregel udviklingen i , Arbejdstidsregnskabet, for de ikke-sæsonkorrigerede værdier. , Byggeri, Produktion og investeringer i byggeriet baserer sig til dels på oplysninger om påbegyndt byggeri fra , Byggevirksomheden, . Grundet overgangen til det nye BBR-register må der forventes større usikkerhed på tallene. Denne usikkerhed er forsøgt reduceret igennem inddragelse af alternative oplysninger., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på foreløbige regnskabsoplysning-er fra stat, regioner og kommuner. I 2018 er realvæksten i det offentlige forbrug baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på baggrund af opgørelsen af betalingsbalancen - offentliggjort 9. november i , Betalingsbalancen over for udlandet september 2018, ., Ekstraordinært forhold i 2017, I første kvartal 2017 blev der foretaget en større enkeltstående betaling fra udlandet for brug af danskejet patent. Denne betaling løfter både den danske produktion og eksport og har dermed en positiv effekt på BNP. Bidraget til væksten i BNP for året 2017 fra denne indtægt var 0,4 procentpoint. P, atentbetalingens klassificering som tjenesteeksport - og ikke som fx erstatning, garanti, salg af aktiv eller andet - er afgørende for, at den indregnes i BNP. Klassificeringen af betalingen er baseret på de begrænsede foreliggende oplysninger. Der er endnu ikke tilstrækkelig information til endeligt at afgøre, hvordan transaktionen skal periodiseres. Principielt skal en transaktion i nationalregnskabet tilknyttes den periode, hvori den underliggende aktivitet foregår - det vil i dette tilfælde sige den periode, hvor der betales for anvendelse af patentet. Da denne periode endnu ikke er endeligt bestemt, er det valgt foreløbigt at placere aktiviteten i den periode, hvor betalingen er gennemført - dvs. februar 2017. Det kan derfor på et senere tidspunkt vise sig, at den nuværende periodisering bør revideres., Kvartalsvist nationalregnskab 3. kvt. 2018, 30. november 2018 - Nr. 453, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. december 2018, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvist nationalregnskab, Kontakt, Louise Julie Bille, , , tlf. , Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27012

NYT: Bruttonationalproduktet steg lidt i andet kvartal

28. september 2018, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,2 pct. i andet kvartal 2018, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Det viser den reviderede beregning af det kvartalsvise nationalregnskab for andet kvartal. Væksten er dermed uændret i forhold til den tidligere opgørelse. Væksten fra første til andet kvartal kan være vanskelig at fortolke pga. påske og andre uregelmæssige forhold. Udviklingen afspejles derfor tydeligere ved at vurdere væksten samlet for første halvår 2018 i forhold til andet halvår 2017 (halvårsvækst). I denne periode er BNP vokset med 0,9 pct. Usikkerheden på BNP-væksten vurderes generelt til ± 0,5 procentpoint, viser hidtidige erfaringer., Tilbagegang i landbrug, energi og råstofindvinding, Den usædvanligt varme sommer har sat sine spor på forskellige områder af økonomien. Således opleves der nedgang i landbrugserhvervet, mens energiforsyningen er faldet og har medført tilbagegang i forsyningsvirksomhed., Råstofindvinding bidrager også negativt til BNP-væksten og fortsætter dermed den nedadgående tendens., Markant fremgang i investeringerne på grund af skibe, I andet kvartal steg de faste bruttoinvesteringer med 8,6 pct. Der var fremgang i alle investeringsgrupper, hvor den største stigning var inden for transportmidler, især skibe. Da skibe i høj grad er importerede varer har investeringerne ikke nogen betydelig effekt på BNP her og nu, men de kan øge den danske søtransport fremadrettet. De faste bruttoinvesteringer fraregnet skibe steg med 2,9 pct. i andet kvarta, l., Moderat fremgang i husholdningernes forbrug, Husholdningernes forbrug steg med 0,3 pct. i andet kvartal. Der var fremgang i forbruget af alle tjenester og varer bortset fra bilkøb og energiforbrug. Fraregnet bilkøb og energiforbrug steg husholdningernes forbrug med 1,0 pct. i andet kvartal. Det offentlige forbrug var uændret i andet kvartal. , Stigende import og faldende eksport, Importen steg med 1,0 pct. i andet kvartal. Import af tjenester faldt med 0,2 pct., og import af varer steg med 1,6 pct. Fraregnet import af skibe faldt import af varer med 1,4 pct. Eksporten faldt med 0,3 pct. og forsætter dermed den svage udvikling siden begyndelsen af 2017., Stigning i beskæftigelse og timer, Beskæftigelsen steg med 0,4 pct. i andet kvartal. Det svarer til 11.200 personer, og dermed fortsætter fremgangen i beskæftigelsen. De præsterede timer steg med 0,3 pct. i samme periode., Danmarks nationalregnskab, , 2018, , 2. kvt. , 2. kvt. , 1.-2. kvt. , 1. kvt., 2. kvt., , Løbende priser, Sæsonkorrigeret realvækst, , , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst, , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 549,2, 0,6 , 0,0 , 0,4 , 0,2 , Import af varer og tjenester, 282,5, 5,4 , 5,4 , 1,8 , 1,0 , Import af varer, 176,8, 7,7 , 7,9 , 3,4 , 1,6 , Import af tjenester, 105,7, 1,5 , 1,2 , -1,0, -0,2, Forsyning i alt, 831,7, 2,2 , 1,7 , 0,8 , 0,5 , Eksport af varer og tjenester, 300,5, -0,2, -1,0, -0,6, -0,3, Eksport af varer, 192,3, 0,7 , 1,7 , 1,0 , -0,7, Eksport af tjenester, 108,2, -1,6, -5,6, -3,3, 0,4 , Privatforbrug, 260,9, 1,9 , 1,9 , 1,0 , 0,3 , Husholdningernes forbrugsudgifter, 253,0, 1,9 , 1,9 , 1,1 , 0,3 , Køb af køretøjer, 12,1, 10,2, 13,9, 6,0 , -2,6, Andre varer, 98,6, 1,8 , 2,1 , 0,9 , 0,5 , Tjenester i alt inkl. turisme, 142,3, 1,3 , 1,0 , 0,8 , 0,5 , Tjenester i alt, 144,0, 1,1 , 0,8 , 0,5 , 0,6 , Turistindtægter (-), -13,6, 1,8 , 2,8 , -0,8, -1,1, Turistudgifter (+), 12,0, 4,4 , 5,7 , 4,5 , -0,6, NPISH forbrugsudgifter, 2, 7,9 , 1,7 , 1,4 , 0,4 , 0,5 , Offentlige forbrugsudgifter, 136,7, 0,6 , 0,6 , 0,0 , 0,0 , Bruttoinvesteringer, 133,6, 12,7, 9,8 , 0,4 , 8,4 , Faste bruttoinvesteringer, 127,3, 14,2, 11,2, 2,1 , 8,6 , Boliger, 27,7, 9,8 , 11,0, 5,9 , 0,7 , Andet byggeri og anlæg, 26,5, 1,7 , 1,8 , 0,2 , 1,3 , Maskiner, transportmidler mv., 45,3, 35,3, 27,0, 5,2 , 24,4, Intellektuelle rettigheder , 27,8, 4,0 , 1,7 , -3,4, 2,5 , Lagerforøgelser mv., 3, 6,4 , -0,1, -0,1, -0,3, 0,0 , Lagerforøgelser, 3, 5,7 , -0,1, -0,1, -0,3, 0,0 , Nettoansk. af værdigenstande, 3, 0,7 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , Endelig indenlandsk anvendelse, 531,2, 4,0 , 3,3 , 0,6 , 2,1 , Endelig anvendelse i alt, 4, 831,7, 2,5 , 1,7 , 0,2 , 1,2 , Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1044,1, 1,7 , 1,5 , 0,2 , 0,3 , Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2973,2, 1,6 , 1,6 , 0,4 , 0,4 , 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revideret opgørelse af andet kvartal, Med denne offentliggørelse revideres nationalregnskabet for første og andet kvartal 2018. Disse revisioner har medført, at BNP-væksten er revideret op med 0,1 procentpoint i første kvartal, mens den er uændret i andet kvartal. Baggrunden for revisionerne er primært nye oplysninger vedrørende betalingsbalance og udenrigshandel, aktiviteten i offentlig forvaltning og service, de finansielle brancher, energiforsyning og andre servicebrancher. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2018. De nye tal kan dog give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt medføre mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2015. Den seneste offentliggørelse af , Kvartalsvist nationalregnskab, var i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:319, fra 31. august. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Landbrug, Den vegetabilske produktion i landbruget, som hovedsageligt består af korn, høstes i Danmark normalt i tredje kvartal, og derfor foreligger opgørelsen af høsten først sidst på året. I nationalregnskabet beregnes den vegetabilske produktion som et estimat af den tilvækst, der sker i afgrøderne hvert kvartal, og ikke værdien af høsten i selve høstkvartalet. Derfor indgår værdien af den vegetabilske produktion i alle årets fire kvartaler. Konkret tager beregningen udgangspunkt i et estimat for årets høst for en lang række afgrøder og værdien af denne høst fordeles så ud på kvartalerne i et fast mønster. Pga. den ekstraordinært varme og tørre sommer er skønnet for årets høst korrigeret med de endnu sparsomme oplysninger om den forventede nedgang i høsten., Denne effekt vil derfor påvirke nationalregnskabet i alle fire kvartaler. Det årlige estimat revideres løbende i takt med, at flere oplysninger bliver tilgængelige. Et samlet overblik opnås først med landbrugets regnskaber i juni 2019., Sæsonkorrektion og påsken, Ved sæsonkorrektion tages der i et vist omfang højde for påsken, men erfaringen viser, at det kan være vanskeligt at estimere den præcise effekt. Særligt i år ligger påsken specielt, og sæsonkorrektionen må derfor fortolkes mere varsomt end normalt. Derudover er sæsonkorrektionen påvirket af en ekstraordinær transaktion i første kvartal 2017, der er beskrevet i sidste afsnit. Transaktionen bliver stemplet som en outlier i sæsonkorrektionen af BNP fra produktionssiden, som er det officielle sæsonkorrigerede BNP, men ikke på anvendelsessiden. Den forskel, samt påskens placering, bidrager til den særligt store statistiske diskrepans i første og andet kvartal 2018. Læs mere om sæsonkorrektion af det kvartalsvise nationalregnskab i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på kvartalsvækstrater i , Arbejdstidsregnskabet 2. kvt. 2018, , der blev offentliggjort 14. september. Udviklingen i nationalregnskabets løn, beskæftigelse og præsterede timer følger som hovedregel udviklingen i , Arbejdstidsregnskabet, for de ikke-sæsonkorrigerede værdier. På grund af påskens placering er der knyttet større usikkerhed til fordelingen af præsterede timer hen over året i 2018 end normalt., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på tallene i , Offentligt kvartalsregnskab 2. kvt. 2018, , der blev offentliggjort 24. september 2018. For kvartalerne i 2018 er realvæksten i det offentlige forbrug baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling., Byggeri, Produktion og investeringer i byggeriet baserer sig til dels på oplysninger om påbegyndt byggeri fra , Byggevirksomheden, . Grundet overgangen til det nye BBR-register, må der forventes større usikkerhed på tallene. Denne usikkerhed er forsøgt reduceret igennem inddragelse af alternative oplysninger., Firmaernes køb og salg, I forhold til den seneste offentliggørelse af nationalregnskab er der revideret i aktiviteten i markedsmæssige serviceerhverv og husholdningernes forbrug af visse tjenesteydelser på baggrund af , Firmaernes køb og salg juni og juli 2018, fra den 13. september. Opgørelsen bygger nu på samtlige momsregistrerede virksomheders indberetninger for første halvår 2018., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen offentliggjort 10. september i , Betalingsbalancen over for udlandet juli 2018, ., Ekstraordinært forhold i 2017, I første kvartal 2017 blev der foretaget en større enkeltstående betaling fra udlandet for brug af danskejet patent. Denne betaling løfter både den danske produktion og eksport og har dermed en positiv effekt på bruttonationalproduktet. Bidraget til væksten i bruttonationalproduktet for året 2017 fra denne indtægt var 0,4 procentpoint. P, atentbetalingens klassificering som tjenesteeksport - og ikke som fx erstatning, garanti, salg af aktiv eller andet - er afgørende for, at den indregnes i BNP. Klassificeringen af betalingen er baseret på de begrænsede foreliggende oplysninger. Der er endnu ikke tilstrækkelig information til endeligt at afgøre, hvordan transaktionen skal periodiseres. Principielt skal en transaktion i nationalregnskabet tilknyttes den periode, hvori den underliggende aktivitet foregår - det vil i dette tilfælde sige den periode, hvor der betales for anvendelse af patentet. Da denne periode endnu ikke er endeligt bestemt, er det valgt foreløbigt at placere aktiviteten i den periode, hvor betalingen er gennemført - dvs. februar 2017. Det kan derfor på et senere tidspunkt vise sig, at den nuværende periodisering bør revideres., Kvartalsvist nationalregnskab 2. kvt. 2018 revideret, 28. september 2018 - Nr. 368, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. november 2018, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvist nationalregnskab, Kontakt, Louise Julie Bille, , , tlf. , Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26599

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation