Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1901 - 1910 af 4095

NYT: Oliepriser trækker fortsat producentprisindekset ned

15. juni 2020, Det samlede producentprisindeks for varer er i maj faldet med 5,6 pct. i forhold til samme måned sidste år. Det er primært fald i , energiforsyning, og , råstofindvinding, på hhv. 37,8 og 46,0 pct., der driver den negative udvikling. Importprisindeks for varer er i samme periode faldet med 4,0 pct. For importprisindekset er det hovedsaligt fald i , industri, og , råstofindvinding, på hhv. 2,6 og 45,3 pct., der driver den negative udvikling. De seneste to måneder har faldene i , råstofindvinding, været på et historisk højt niveau for begge indeks. For det samlede producentprisindeks er faldet i denne måned det største siden maj 2009, mens man for importprisindekset så det største fald i indeksets historie i sidste måned. Årsudviklingerne for , råstofindvinding, i producent- og importprisindeksene skal ses i sammenhæng med betydelige fald i den internationale oliepris, som er afspejlet i denne branche., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris4315, ., Indeksene viser udviklingen i danske producenters og importørers priser, Producentprisindeks for varer belyser udviklingen i danske producenters salgspriser på det danske marked og eksportmarkedet. Importprisindeks for varer belyser prisudviklingen i danske importørers købspriser. Priserne er opgjort uden afgifter., Største fald i årsudviklingerne siden 2009, Det samlede producentprisindeks for varer er i maj faldet med 5,6 pct. i forhold til samme måned sidste år. Faldet er 0,2 procentpoint større end sidste måned, hvor indekset faldt med 5,4 pct. Faldet i årsudviklingen denne måned er dermed det største fald siden oktober 2009, hvor årsudviklingen faldt med 9,1 pct. Importprisindeks for varer er i samme periode faldet med 4,0 pct., hvilket er 0,4 procentpoint større end sidste måned, hvor indekset faldt med 3,6 pct. Denne måneds fald i årsudviklingen er det største fald i årsudviklingen for importprisindekset siden oktober 2009, hvor årsudviklingen faldt med 4,9 pct., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, COVID-19 har ikke øget usikkerheden, Danmark lukkede ned 12 marts som følge af COVID-19. Trods nedlukningen har det været muligt at indsamle priser til , Producent- og importprisindekset, i indsamlingsperioden fra 15. maj til 8. juni. Bortfaldet er stort set uændret i forhold til maj måned sidste år, og indekset vurderes derfor ikke at have en øget usikkerhed. , Producent- og importprisindeks for varer, , 2016, 2019, 2020, Ændring, , Vægt-, forde, ling, Maj, , Mar., , Apr., , Maj, , Apr. 2020, - maj. 2020, , Maj. 2019 , - maj. 2020, , , , indeks 2015 = 100, pct., Producentprisindeks for samlet dansk, , , , , , , , produktion, , , , , , , , Råstofindvinding, industri, energi-, , , , , , , , og vandforsyning, 100,00, 104,7, 100,3, 99,4, 98,8, -0,6, -5,6, Råstofindvinding og industri, 92,61, 103,3, 101,0, 100,5, 99,8, -0,7, -3,4, Råstofindvinding, 4,30, 113,1, 71,3, 66,2, 61,1, -7,7, -46,0, Industri, 88,31, 102,6, 102,2, 102,0, 101,5, -0,5, -1,1, Energiforsyning, 6,62, 118,3, 80,4, 73,3, 73,6, 0,4, -37,8, Vand-, kloak- og affaldsindustri, 0,77, 99,3, 102,1, 102,1, 102,1, 0,0, 2,8, , , , , , , , , Producentprisindeks for dansk produktion, , , , , , , , til hjemmemarkedet, , , , , , , , Råstofindvinding, industri, energi-, , , , , , , , og vandforsyning, 100,00, 108,3, 100,7, 99,2, 99,1, -0,1, -8,5, Råstofindvinding og industri, 84,75, 106,1, 102,6, 101,8, 101,6, -0,2, -4,2, Råstofindvinding, 7,01, 104,2, 72,8, 69,8, 65,0, -6,9, -37,6, Industri, 77,73, 106,2, 105,1, 104,7, 104,9, 0,2, -1,2, Energiforsyning, 13,48, .., .., .., .., .., .., Vand-, kloak- og affaldsindustri, 1,77, 99,3, 102,1, 102,1, 102,1, 0,0, 2,8, , , , , , , , , Producentprisindeks for dansk produktion, , , , , , , , til eksport, , , , , , , , Råstofindvinding, industri og energiforsyning, 100,00, 101,6, 99,5, 99,1, 98,1, -1,0, -3,4, Råstofindvinding og industri, 98,59, 101,3, 99,8, 99,5, 98,5, -1,0, -2,8, Råstofindvinding, 2,24, 126,3, 48,9, 38,4, 33,4, -13,0, -73,6, Industri, 96,35, 100,2, 100,3, 100,2, 99,3, -0,9, -0,9, Energiforsyning, 1,41, .., .., .., .., .., .., , , , , , , , , Importprisindeks, , , , , , , , Råstofindvinding, industri,, , , , , , , , og energiforsyning, 100,00, 102,9, 100,1, 98,9, 98,8, -0,1, -4,0, Råstofindvinding og industri, 99,54, 102,3, 99,8, 98,7, 98,5, -0,2, -3,7, Råstofindvinding, 2,29, 136,3, 82,0, 60,0, 74,6, 24,3, -45,3, Industri, 97,24, 101,5, 100,0, 99,3, 98,9, -0,4, -2,6, Energiforsyning, 0,46, 168,7, 64,9, 38,9, 51,8, 33,2, -69,3, Anm. 1: Udvikling i totalindeks kan afvige fra udviklingen i den direkte sammenvejning af underindeks pga. afrunding og kædning., Anm. 2: Indeks markeret med '..' offentliggøres ikke af diskretionshensyn. , Anm. 3: Der indgår interne afregningspriser i prisindeksene., Anm. 4: Indekstallene for januar 2020 er beregnet med vægte fra 2016. Indekstallene for 2019 er beregnet med vægte fra 2015., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris4315, ., Producent- og importprisindeks for varer maj 2020, 15. juni 2020 - Nr. 230, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. juli 2020, Alle udgivelser i serien: Producent- og importprisindeks for varer, Kontakt, Nicklas Milton Elversøe, , , tlf. 61 15 35 98, Andreas Strøander Pedersen, , , tlf. 23 25 00 78, Kilder og metode, Producentprisindeks for varer belyser udviklingen i danske producenters salgspriser på det danske marked og eksportmarkedet. Importprisindeks for varer belyser prisudviklingen i danske importørers købspriser. Priserne er opgjort uden afgifter. Se også , emnesiden Producent- og importprisindeks for varer, ., Metoden er beskrevet nærmere i , statistikdokumentationen om Producent- og importprisindeks for varer, ., Denne udgivelse er en af flere konjunkturindikatorer fra Danmarks Statistik. Læs mere om konjunkturindikatorer og de nyeste nøgletal på , www.dst.dk/konjunkturdata, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Producent- og importprisindeks for varer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29788

NYT: Hjemmearbejde er mere udbredt end før COVID-19

24. august 2022, Andelen af beskæftigede, som hyppigt arbejdede hjemme, var 10,9 pct. i andet kvartal 2022. Det er et fald på 3,4 procentpoint fra første kvartal. Niveauet for hyppigt hjemmearbejde var dog fortsat højere, end det var, inden COVID-19-pandemien ramte Danmark. I de fire kvartaler, før COVID-19-pandemien startede i første kvartal 2020, lå andelen således i gennemsnit på 7,8 pct. Kvartalet med størst andel af hyppigt hjemmearbejde under pandemien var første kvartal 2021 med 28,3 pct. Det viser ikke-sæsonkorrigerede tal fra , Arbejdskraftundersøgelsen, ., Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/aku280a, Ansatte i den private sektor arbejder igen hyppigst hjemmefra, Der var i andet kvartal 11,9 pct. af de privatansatte, som svarede, at de hyppigt havde arbejdet hjemmefra, mens det blandt offentligt ansatte var 8,3 pct. Normalt er hyppigt hjemmearbejde mere udbredt i den private sektor, men dette ændrede sig under COVID-19-pandemien, hvor en markant højere andel af offentligt ansatte hyppigt arbejdede hjemme. Efter genåbningen af samfundet er det igen i det private, man oftest støder på hyppigt hjemmearbejde, men i begge sektorer er andelen af hyppigt hjemmearbejde højere end før pandemien. I den private sektor er niveauet fra de fire kvartaler inden pandemien til andet kvartal 2022 steget med 3,6 procentpoint, mens det i den offentlige sektor er steget med 1,7 procentpoint., Kilde: Specialudtræk af , Arbejdskraftundersøgelsen, Store forskelle i tilbagevenden til fysisk fremmøde imellem brancher, Selvom nogle brancher nærmer sig et niveau af hjemmearbejde som inden COVID-19, så er nogle brancher ikke vendt tilbage til det gamle niveau. I branchen , information og kommunikation, arbejdede 14,0 pct. hyppigt hjemme i andet kvartal 2019. Under den første nedlukning i andet kvartal 2020 steg andelen til 58,0 pct., hvorefter den er faldet i andet kvartal 2022 til 31,9 pct. En anden branche med en markant udvikling er , finansiering og forsikring,, der inden COVID-19 havde en andel på 8,4 pct., som hyppigt arbejdede hjemme. I andet kvartal 2020 lå andelen på 51,1 pct., mens den i andet kvartal 2022 udgjorde 18,2 pct., Andel af hyppigt hjemmearbejde fordelt på brancher, 15-64 år., , 2. kvt. 2019, 2. kvt. 2020, 2. kvt. 2021, 2. kvt. 2022, , pct., Landbrug, skovbrug og fiskeri, 28,0, 26,2, 21,5, 23,3, Industri, råstofudvinding og, , , , , forsyningsvirksomhed, 5,2, 20,4, 14,8, 7,7, Bygge og anlæg, 6,8, 10,5, 6,3, 5,8, Handel og transport mv., 4,7, 11,5, 10,6, 7,2, Information og kommunikation, 14,0, 58,0, 49,7, 31,9, Finansiering og forsikring, 8,4, 51,1, 50,0, 18,2, Ejendomshandel, udlejning og, , , , , erhvervsservice, 11,5, 35,7, 26,4, 16,3, Offentlig administration og undervisning, 9,0, 51,1, 36,9, 12,6, Sundhed, 5,7, 15,5, 9,8, 6,4, Kultur, fritid og anden service, 10,2, 26,7, 24,9, 14,2, Kilde: Specialudtræk af , Arbejdskraftundersøgelsen, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Eftersom beskæftigelse og ledighed nu kun i mindre grad er påvirket af de særlige omstændigheder afstedkommet af COVID-19, kan perioden med ekstreme udsving nu behandles mere fuldstændigt i sæsonkorrektionen. Derfor er tidsserierne for sæsonkorrigeret beskæftigelse, ledighed og personer uden for arbejdsmarkedet gennemgået og behandlingen af outliers i sæsonkorrektionen er forbedret. Gennem-gangen af sæsonmodellerne påvirker de sæsonkorrigerede tal i statistikbanken tilbage til første kvartal 2019. , Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 2. kvt. 2022, 24. august 2022 - Nr. 286, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. november 2022, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=40158

NYT: Producent- og importpriser for varer stiger fortsat

15. august 2022, Det samlede producentprisindeks for varer steg i juli 2022 med 35,0 pct. i forhold til samme måned sidste år. Årsstigningen i producentprisindekset er 0,2 procentpoint mindre end i sidste måned, hvor indekset steg med 35,2 pct. Det er tredje måned i træk hvor årsstigningen er lavere end forrige måned. Importprisindeks for varer er i samme periode steget med 19,9 pct. Stigningen i importprisindekset er 3,5 procentpoint mindre end i sidste måned, hvor indekset på årsbasis steg med 23,4 pct. For begge indeks er årsstigningerne de laveste siden februar 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris4315, Fortsat markant stigende priser på årsbasis, Årsudviklingen på 35,0 pct. for det samlede producentprisindeks er drevet af en stigning i , energiforsyning, på 185,3 pct., samt stigninger for både , industri, og , råstofindvinding, på hhv. 13,5 og 135,5 pct. Disse hovedgrupper udgør hhv. 6,6, 88,1 og 4,6 pct. af det samlede producentprisindeks. , Inden for , industri, er det bl.a. stigninger i fødevare-, maskin- samt jern- og metalvareindustri, der driver udviklingen. , For importprisindekset er årsudviklingen på 19,9 pct. hovedsageligt drevet af stigningen i , industri, på 16,1 pct. , Udviklingen inden for , industri, er bl.a. drevet af kemivare-, fødevare- og elektronikindustri, . Industri, udgør 95,7 pct. af importprisindekset og er derfor udslagsgivende for udviklingen i det samlede importprisindeks for varer., Kilde: , Eurostat, Producentpriserne stiger fortsat også markant i Europa på årsbasis, Siden februar 2021 viser det samlede producentprisindeks for varer for de 27 medlemslande i EU (EU-27 (uden Storbritannien)) samme udviklingstendens som i Danmark. Årsstigningerne har været over 10 pct. for både EU og Danmark siden juli 2021, hvilket ikke er set før for EU. Tal for juli 2022 er endnu ikke offentliggjort på europæisk niveau, men årsstigningen i juni på 28,8 pct. var den næststørste stigning for den tidsperiode, som indekset er produceret i, kun overgået af stigningen i april på 28,9 pct. Indekset for EU er beregnet for perioden januar 2000 til maj 2022., Tallene for EU revideres én gang månedligt, når de sidste nationale data er indkommet. De kan ses på , Eurostats hjemmeside, og på , ec.europa.eu/eurostat/web-/main/data/database, . , Forskelligartet udviklinger på månedsbasis, Det samlede producentprisindeks for varer er i juli steget med 1,4 pct. set i forhold til juni måned. Udviklingen skyldes stigning i , energiforsyning, på 13,0 pct. og i , industri, på 0,9 pct. Stigningen i , industri, er især drevet af fødevareindustri., Importprisindeks for varer er i juli faldet med 0,8 pct. set i forhold til juni måned. Det er første fald i månedsudviklingen i importprisindekset siden september 2020. Denne måneds udvikling skyldes hovedsageligt fald i , industri, og , råstofindvinding, på hhv. 0,4 og 7,1 pct., mens fald i , energiforsyning, på 10,4 pct. også bidrager til at trække udviklingen nedad. Inden for , industri, er det bl.a. metalindustrien, der trækker ned, ., Siden januar 2022 har metalindustri været en signifikant bidragsyder til de store månedsstigninger i , industri, , men i de sidste to måneder har der været markante fald inden for metalindustri på 7,5 og 6,3 pct. i hhv. juni og juli, som begrænsede stigningen i juni, og som har bidraget til faldet i juli., Producent- og importprisindeks for varer, , 2018, 2021, 2022, Ændring, , Vægt-, forde-, ling, Juli, , Maj, , Juni, , Juli, , Juni - juli, 2022, , Juli 2021 , - juli 2022, , , , indeks 2015 = 100, pct., Producentprisindeks for samlet dansk, , , , , , , , Produktion, , , , , , , , Råstofindvinding, industri, energi-, , , , , , , , og vandforsyning, 100,00, 114,3, 149,1, 152,1, 154,3, 1,4, 35,0, Råstofindvinding og industri, 92,68, 107,6, 125,7, 127,9, 128,7, 0,6, 19,6, Råstofindvinding, 4,59, 125,0, 294,7, 303,0, 294,4, -2,8, 135,5, Industri, 88,10, 105,8, 117,1, 119,0, 120,1, 0,9, 13,5, Energiforsyning, 6,56, 210,4, 494,8, 531,4, 600,3, 13,0, 185,3, Vand-, kloak- og affaldsindustri, 0,76, 102,5, 103,8, 103,8, 103,5, -0,3, 1,0, , , , , , , , , Producentprisindeks for dansk produktion, , , , , , , , til hjemmemarkedet, , , , , , , , Råstofindvinding, industri, energi-, , , , , , , , og vandforsyning, 100,00, 124,9, 185,5, 189,7, 193,7, 2,1, 55,1, Råstofindvinding og industri, 85,53, 112,9, 143,0, 145,3, 146,2, 0,6, 29,5, Råstofindvinding, 7,62, 114,8, 304,7, 313,7, 306,4, -2,3, 166,9, Industri, 77,91, 111,4, 126,6, 128,3, 129,7, 1,1, 16,4, Energiforsyning, 12,77, .., .., .., .., .., .., Vand-, kloak- og affaldsindustri, 1,70, .., .., .., .., .., .., , , , , , , , , Producentprisindeks for dansk produktion, , , , , , , , til eksport, , , , , , , , Råstofindvinding, industri og energiforsyning, 100,00, 105,9, 122.3, 124,5, 125,6, 0,9, 18,6, Råstofindvinding og industri, 98,48, 103,9, 114,5, 116,6, 117,3, 0,6, 12,9, Råstofindvinding, 2,13, 127,1, 220,2, 225,4, 215,8, -4,3, 69,8, Industri, 96,34, 102,3, 111,2, 113,2, 114,0, 0,7, 11,4, Energiforsyning, 1,52, .., .., .., .., .., .., , , , , , , , , Importprisindeks, , , , , , , , Råstofindvinding, industri,, , , , , , , , og energiforsyning, 100,00, 107,8, 127,8, 130,4, 129,3, -0,8, 19,9, Råstofindvinding og industri, 99,20, 106,8, 124,7, 127,3, 126,3, -0,8, 18,3, Råstofindvinding, 3,50, 147,4, 253,3, 280,8, 261,0, -7,1, 77,1, Industri, 95,69, 105,5, 121,1, 123,0, 122,5, -0,4, 16,1, Energiforsyning, 0,80, 255,9, 545,4, 561,1, 502,8, -10,4, 96,5, Anm. 1: Udvikling i totalindeks kan afvige fra udviklingen i den direkte sammenvejning af underindeks pga. afrunding og kædning. , Anm. 2: Indeks markeret med '..' offentliggøres ikke af diskretionshensyn. , Anm. 3: Der indgår interne afregningspriser i prisindeksene. , Anm. 4: Indekstallene for 2022 er beregnet med vægte fra 2018. Indekstallene for 2021 er beregnet med vægte fra 2017. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris4315, Producent- og importprisindeks for varer juli 2022, 15. august 2022 - Nr. 280, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. september 2022, Alle udgivelser i serien: Producent- og importprisindeks for varer, Kontakt, Nicklas Milton Elversøe, , , tlf. 61 15 35 98, Andreas Strøander Pedersen, , , tlf. 23 25 00 78, Kilder og metode, Producentprisindeks for varer belyser udviklingen i danske producenters salgspriser på det danske marked og eksportmarkedet. Importprisindeks for varer belyser prisudviklingen i danske importørers købspriser. Priserne er opgjort uden afgifter. Se også , emnesiden Producent- og importprisindeks for varer, ., Metoden er beskrevet nærmere i , statistikdokumentationen om Producent- og importprisindeks for varer, ., Denne udgivelse er en af flere konjunkturindikatorer fra Danmarks Statistik. Læs mere om konjunkturindikatorer og de nyeste nøgletal på , www.dst.dk/konjunkturdata, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Producent- og importprisindeks for varer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=40379

NYT: Fortsat lav tilgang af nye biler

Nyregistrerede personbiler, Sæsonkorrigeret, 11.900, juli 2022, +5,0 % , juni til juli 2022, Se tabel, 10. august 2022, Der blev registreret 11.900 nye personbiler i juli opgjort i sæsonkorrigerede tal, og det er 5,0 pct. flere end i juni. Tilgangen til husholdningerne og erhvervene i juli lå hhv. 10,0 pct. og 0,4 pct. højere. Det samlede antal registreringer af nye biler i perioden maj-juli 2022 var 2,8 pct. lavere end i februar-april. I husholdningerne var faldet på 1,9 pct., mens tilgangen i erhvervene faldt med 3,7 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil55, Faldende niveau for både nye og brugte biler, Niveauet for registreringer af nye og brugte biler i husholdningerne i de første syv måneder af 2022 ligger ca. 12 pct. lavere end gennemsnittet i 2019-2021. Tilbagegangen skyldes hovedsagelig et fald i køb og leasing af nye biler. Det betyder samtidig, at de nye bilers andel af det samlede antal registreringer er faldet fra omkring 20 pct. til 13 pct. i 2022. Baggrunden for tilbagegangen i registreringerne af nye biler er som nævnt i tidligere artikler bl.a. leveringsproblemer for mange producenter, men også en svækket forbrugertillid, hvor den aktuelle inflation lægger en dæmper på forbrugernes økonomiske råderum. Se mere om leveringsproblemerne i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2022:127, , , Nyregistrerede motorkøretøjer marts 2022, og om forbrugertilliden i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2022:258, ,, Forbrugerforventninger juli 2022, . , Kilde: Egne beregninger på basis , www.statistikbanken.dk/bil6, Elbilerne udgjorde 19 pct. af de nye biler i juli, 1.900 elbiler udgjorde i juli 2022 19,5 pct. af de nye personbiler opgjort i faktiske tal mod 17,2 pct. i juni. Husholdningerne stod for 1.300 elbiler, og det svarer til 25,2 pct. af deres nye biler mod 21,3 pct. i juni. Elbilandelen i erhvervene var 13,7 pct. i juli mod 13,2 i juni. , Pluginhybriderne udgjorde med 1.900 biler i juli 19,1 pct. af de nye biler mod 18,6 pct. i juni. 800 heraf gik til husholdningerne, hvilket svarer til 16,1 pct. af deres nye biler mod 16,6 pct. i juni. De resterende 1.100 biler gik til erhvervene svarende til 22,0 pct. af deres tilgang i juli mod 20,6 pct. i juni., Andelen af nye elbiler og pluginhybrider er steget kraftigt siden 2021, Samlet set udgjorde elbilerne og pluginhybriderne mv. i perioden august 2021 - juli 2022 39,9 pct. af de nye biler mod 25,4 pct. i de foregående 12 måneder. For husholdningernes vedkommende var det 44,7 pct. mod 28,9 pct. I erhvervene var det 36,7 pct. mod 20,5 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil51, Markant lavere tilgang i de seneste 12 måneder, Den samlede tilgang af nye biler i perioden august 2021 - juli 2022 var på 159.900, hvilket var 20,8 pct. eller 42.100 lavere end i den foregående 12-månedersperiode. Tilgangen til husholdningerne faldt med 27,0 pct. til 86.300 biler, mens den faldt med 12,1 pct. i erhvervene til 73.600 biler. De benzin- og dieseldrevne biler gik 36,2 pct. tilbage i forhold til de foregående 12 måneder, mens elbilerne steg med 61,2 pct. og pluginhybriderne med 3,1 pct. , Tilgang af nye personbiler, sæsonkorrigeret, , 2022, , 2022, , Feb., , Mar., , Apr., , Maj, , Juni, , Juli, , , Maj-juli/, feb.-apr., Juli/, juni, , antal, , pct., Tilgang i alt, 12, 249, 11, 338, 12, 304, 11, 742, 11, 284, 11, 852, -2,8, 5,0, I husholdningerne, 6, 104, 5, 523, 6, 203, 5, 991, 5, 476, 6, 023, -1,9, 10,0, I erhvervene, 6, 144, 5, 815, 6, 102, 5, 750, 5, 808, 5, 829, -3,7, 0,4, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil5, og , bil55, Køb, leasing og tilgang af nye køretøjer, faktiske tal, , Juli, Æn-, dring, , Aug. 2020, - juli 2021, Aug. 2021, - juli 2022, Æn-, dring, , 2021, 2022, , , , , , , antal, pct., , antal, pct., Nye personbiler i alt, 13, 565, 9, 925, -26,8, , 201, 926, 159, 867, -20,8, Benzin, 7, 424, 4, 910, -33,9, , 113, 939, 78, 125, -31,4, Diesel, 1, 842, 1, 192, -35,3, , 36, 654, 17, 915, -51,1, El, 1, 340, 1, 931, 44,1, , 18, 760, 30, 234, 61,2, Pluginhybrid mv., 2, 959, 1, 892, -36,1, , 32, 573, 33, 593, 3,1, Husholdningerne, , , , , , , , Køb, 6, 272, 3, 725, -40,6, , 91, 254, 65, 130, -28,6, Privatleasing, 1, 810, 1, 255, -30,7, , 26, 881, 21, 125, -21,4, Samlet tilgang, 8, 082, 4, 980, -38,4, , 118, 135, 86, 255, -27,0, Erhvervene, , , , , , , , Køb, 7, 293, 6, 200, -15,0, , 110, 672, 94, 737, -14,4, Ikke-leasingbiler (a), 1, 248, 958, -23,2, , 19, 383, 15, 145, -21,9, Til leasing, 6, 045, 5, 242, -13,3, , 91, 289, 79, 592, -12,8, Erhvervsleasing (b), 4, 235, 3, 987, -5,9, , 64, 408, 58, 467, -9,2, Samlet tilgang, (a, +b), 5, 483, 4, 945, -9,8, , 83, 791, 73, 612, -12,1, Erhvervskøretøjer i alt, 2, 206, 1, 874, -15,0, , 38, 529, 33, 407, -13,3, Varebiler , 1, 852, 1, 542, -16,7, , 34, 102, 28, 464, -16,5, Lastbiler, 112, 106, -5,4, , 2, 013, 2, 005, -0,4, Sættevognstrækkere, 134, 101, -24,6, , 1, 824, 2, 233, 22,4, Busser, 108, 125, 15,7, , 590, 705, 19,5, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil55, Nyregistrerede personbiler, Sæsonkorrigeret, 11.900, juli 2022, +5,0 % , juni til juli 2022, Se tabel, Nyregistrerede motorkøretøjer juli 2022, 10. august 2022 - Nr. 274, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. september 2022, Alle udgivelser i serien: Nyregistrerede motorkøretøjer, Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Kilder og metode, Se mere i , statistikdokumentationen om bilregistret og opgørelser herfra, . , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Bilregistret og opgørelser herfra, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=40078

NYT: Bilsalget fortsætter i overhalingsbanen

9. februar 2017, Tilgangen af nye personbiler i januar 2017 var på 20.000, når der korrigeres for normale sæsonudsving - det samme som i december 2016. Husholdningernes tilgang faldt med 1 pct., mens erhvervenes steg med 2 pct. Tilgangen af nye biler i november 2016 - januar 2017 var 4 pct. højere end i august-oktober 2016. Tilgangen til husholdningerne var 3 pct. større, mens erhvervene lå 6 pct. højere. Den overordnede udvikling, som trenden illustrerer, har nu rundet 20.000 efter at have ligget ret konstant på 18.500 biler om måneden det meste af 2016., 19.500 nye personbiler i januar - 19 pct. flere end sidste år, I faktiske tal var den samlede tilgang af nye personbiler i januar 2017 på 19.500, og det er 19 pct. flere end i januar sidste år. Husholdningerne stod for 12.200, og det er 16 pct. flere end sidste år. Deres tilgang var fordelt på 9.800 købte og 2.400 leasede biler. Antallet af købte biler lå 14 pct. højere end i januar 2016, mens de leasede lå 22 pct. højere. Med 5.000 leasede og 2.300 købte personbiler var erhvervenes tilgang 7.300 i januar 2017, hvilket er 25 pct. højere end sidste år. Antallet af købte biler var 21 pct. højere, mens de leasede var 26 pct. højere., Ganske få nye elbiler og hybridbiler, Der blev registreret fem nye elbiler i januar 2017 mod 65 i 2016. Der var også kun ti nye benzinhybridbiler mod 19 i 2016., 25 pct. flere leasingbiler i januar end sidste år, I januar 2017 blev 7.400 af de nye personbiler registreret til leasing. Det er 25 pct. flere end i januar 2016. Leasingbilerne udgjorde 38 pct. af alle nye biler mod 36 pct. i januar 2016. 67 pct. af leasingbilerne var til erhvervsleasing, mens 33 pct. var til privatleasing. , Små leasingbiler i husholdningerne, store i erhvervene, De leasede biler udgjorde 15 pct. af husholdningernes tilgang i 2015 og 22 pct. i 2016. Set over begge år stod bilerne i segmenterne , mini, og , small, for 48 pct. af de leasede biler, mens , medium-, segmentet stod for 31 pct. Segmenterne , large, og, SUV, stod for 17 pct. , Leasingbilernes andel af erhvervenes tilgang har i begge år ligget på ca. 72 pct., men sammensætningen heraf er helt anderledes. Segmenterne , mini, og , small, stod for 23 pct. af de leasede biler, mens , medium-, segmentet stod for 25 pct. og , large, for 21 pct. , MPV'erne, og , SUV'erne, stod tilsammen for 26 pct., Tilgang af nye personbiler, sæsonkorrigeret, , 2016, 2017, , 2016-2017, , Aug., Sept., Okt., Nov., Dec., Jan., , Nov.-jan./, aug.-okt., Jan./, dec., , antal, , pct., Tilgang i alt, 18, 104, 18, 695, 18, 734, 17, 685, 20, 047, 20, 047, 4,0, 0,0, I husholdningerne, 10, 717, 11, 257, 11, 156, 10, 410, 11, 906, 11, 733, 2,8, -1,5, I erhvervene, 7, 386, 7, 437, 7, 579, 7, 275, 8, 142, 8, 314, 5,9, 2,1, Køb, leasing og tilgang af nye personbiler, faktiske tal, , Januar, Æn-, dring, , Feb. 2015, - jan. 2016, Feb. 2016, - jan. 2017, Æn-, dring, , 2016, 2017, , , , , , , antal, pct., , antal, pct., Nye personbiler i alt, 16, 379, 19, 491, 19,0, , 207, 031, 225, 587, 9,0, Husholdningerne, , , , , , , , Køb, 8, 564, 9, 805, 14,5, , 103, 996, 103, 524, -0,5, Privatleasing, 1, 988, 2, 431, 22,3, , 19, 123, 28, 765, 50,4, Samlet tilgang, 10, 552, 12, 236, 16,0, , 123, 119, 132, 289, 7,4, Erhvervene, , , , , , , , Køb, 7, 815, 9, 686, 23,9, , 103, 035, 122, 063, 18,5, Ikke-leasingbiler (a), 1, 858, 2, 257, 21,5, , 23, 908, 25, 382, 6,2, Til leasing, 5, 957, 7, 429, 24,7, , 79, 127, 96, 681, 22,2, Erhvervsleasing (b), 3, 969, 4, 998, 25,9, , 60, 004, 67, 916, 13,2, Samlet tilgang (a+b), 5, 827, 7, 255, 24,5, , 83, 912, 93, 298, 11,2, Nyregistrerede motorkøretøjer januar 2017, 9. februar 2017 - Nr. 54, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. marts 2017, Alle udgivelser i serien: Nyregistrerede motorkøretøjer, Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Kilder og metode, Se mere i , statistikdokumentationen om bilregistret og opgørelser herfra, . , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Bilregistret og opgørelser herfra, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=22618

NYT: Flere unge får antidepressiv- og ADHD-medicin

14. februar 2023, Fra 2016 til 2021 er der sket en lille stigning i andelen af personer, som mindst en gang årligt har indløst en recept på psykoanaleptika. Psykoanaleptika er betegnelsen for lægemidler i ATC-kategorien N06. De virker stimulerende på centralnervesystemet og bruges bl.a. i behandlingen af depression, ADHD og demenssygdomme. I 2016 indløste 8 pct. af befolkningen mindst én recept på psykoanaleptika, mens det i 2021 var næsten 9 pct. Blandt aldersgrupperne 10-19 år og 20-29 år er andelen, der indløste recept på psykoanaleptika, steget med en tredjedel fra 2016 til 2021 (fra 3 pct. til 4 pct., og fra 5,4 pct. til 7,2 pct.). Blandt samtlige aldersgrupper under 80 år ses især i 2021 en stigning i andelen af personer, som indløste recept på psykoanaleptika. Blandt de ældste aldersgrupper (80 år eller derover) ses i alle årene den højeste andel personer, der har indløst recept til psykoanaleptika., Kilde: , www.statistikbanken.dk/medicin4, Geografisk forskel i antal indløste recepter til psykoanaleptika, Kommunerne Langeland, Morsø og Norddjurs har i perioden 2016-2021 de højeste andele af befolkningen, som har indløst recept på psykoanaleptika. I 2021 indløste 13 pct. af borgerene i Langeland Kommune en recept på psykoanaleptika, efterfulgt af Norddjurs Kommune med 12,6 pct. af borgerene og Morsø Kommune med 12,3 pct. af borgerene. Vallensbæk Kommune har i hele perioden en relativ lav andel af befolkningen, der har indløst en recept på psykoanaleptika, og havde i 2021 den laveste andel på mindre 6 pct. Psykoanaleptika anvendes både i behandlingen af depression og ADHD, men også til demens, som oftest optræder hos ældre. Derfor kan aldersfordelingen blandt borgerne i kommunerne have betydning for antallet af indløste recepter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/medi1b, og , folk1a, Personer med dansk oprindelse indløser flere recepter, I årene 2016-2021 indløste en højere andel af personer med etnisk dansk oprindelse recept på psykoanaleptika sammenlignet med grupper med anden etnisk herkomst end dansk. Fra 2016 til 2021 steg andelen af personer, der indløste mindst én recept på psykoanaleptika, både blandt personer med etnisk dansk herkomst (fra 8,4 pct. til 9,3 pct.), blandt indvandrere fra vestlige lande (fra 5,4 pct. til 6,2 pct.) og blandt efterkommere fra ikke-vestlige lande (fra 1,7 pct. til 2,4 pct.). Andelen af personer, der indløste recept på psykoanaleptika, var i begge år lavest blandt efterkommere fra ikke-vestlige lande. Det bemærkes, at gruppen af personer med etnisk dansk oprindelse i gennemsnit er ældre end de øvrige grupper, og at efterkommere er yngst., Kilde: , www.statistikbanken.dk/medicin2, og , folk1e, Flere personer med kort uddannelse indløser recepter til psykoanaleptika, For alle uddannelsesgrupper ses en stigning fra 2016 til 2021 i andelen af personer, som indløste recept på psykoanaleptika. Andelen er i alle årene højest blandt personer med grundskole som højest fuldførte uddannelse. I 2021 var andelen af personer, der indløste recept til psykoanaleptika 14,6 pct. Blandt personer med en lang videregående uddannelse var andelen 5,8 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/medicin2, samt særkørsel, som ikke kan genfindes i Statistikbanken., Salg af receptpligtig medicin 2016:2021, 14. februar 2023 - Nr. 49, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Salg af receptpligtig medicin, Kontakt, Jonas Kirchheiner-Rasmussen, , , tlf. 61 50 23 80, Kilder og metode, Statistikken: Eksperimentel statistik - Salg af receptpligtig medicin, indeholder oplysninger om alt salg af humane lægemidler i Danmark, som er foregået via recept på et apotek til en person med CPR-nummer. Statistikken dækker også salget af lægemidler, der ikke er receptpligtige, men sælges på recept. Salget opgøres i forhold til antal personer, der har indløst en recept, og antal indløste recepter., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Køb af receptpligtig medicin, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=50586

NYT: 100.000 flere feriehusovernatninger i december

9. februar 2024, I december 2023 var der 845.000 overnatninger i udlejede danske feriehuse. Det er en stigning på 100.000 overnatninger sammenlignet med december 2022. I løbet af de seneste ti år er det samlede antal af feriehusovernatninger i december steget med næsten 50 pct. Med en stigning på 85 pct. over de seneste ti år har decemberovernatninger af danske gæster den største procentvise stigning. Selvom de danske gæsters feriehusovernatninger i december er steget i løbet af de seneste ti år, er det dog stadig primært de tyske gæster, der holder jul og nytår i danske feriehuse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ferieh1, Flest bookede husuger for det kommende år trods fald i decemberbookinger, Ved udgangen af december var der 304.000 bookede husuger for 2024. Ultimo november var der 249.000 bookede husuger for 2024. I løbet af december 2023 blev der dermed booket 55.000 husuger for 2024, hvilket er 10.000 færre bookede husuger, end hvad der i december 2022 blev booket for 2023. Til trods for, at der i december 2023 var færre bookinger for det kommende år end i december 2022, har antallet af bookinger ultimo december aldrig været højere end i december 2023., Feriehusudlejning gennem danske udlejningsbureauer, faktiske tal, , December, Æn-, dring, Hele året, Æn-, dring, , 2022, 2023, , 2022, 2023, , , 1.000, pct., 1.000, pct., Udlejede husuger, 22,9, 25,7, 12, 780,3, 785,4, 1, Antal lejemål, 21,9, 24,9, 14, 656,2, 672,2, 2, Overnatninger i alt, 743,3, 845,3, 14, 23, 261,8, 23, 010,7, -1, Danske, 218,1, 227,7, 4, 6, 459,9, 6, 076,4, -6, Udenlandske i alt, 525,2, 617,5, 18, 16, 801,9, 16, 934,3, 1, Svenske, 1,9, 2,9, 55, 179,0, 165,1, -8, Norske, 2,7, 3,3, 23, 598,7, 546,8, -9, Tyske, 487,4, 569,5, 17, 14, 974,0, 15, 051,1, 1, Nederlandske, 8,5, 11,1, 30, 476,2, 517,0, 9, Andre lande, 24,7, 30,7, 24, 573,9, 654,3, 14, , antal, , antal, , Gns. personer pr. hus, 4,6, 4,7, , 4,3, 4,2, , Gns. uger pr. lejemål, 1,0, 1,0, , 1,2, 1,2, , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ferieh1, Foreløbige tal viser lavere antal overnatninger i 2023 sammenlignet med 2022, De foreløbige tal for 2023 viser et mindre fald i feriehusovernatninger på 251.000 sammenlignet med antallet af overnatninger i 2022. Der var et fald i overnatninger foretaget af gæster fra Danmark, Sverige og Norge sammenlignet med 2022, mens der var stigning i overnatninger foretaget af gæster fra Tyskland, Nederlandene og andre lande. De endelige tal for overnatninger, udlejede husuger og kontrakter i feriehuse offentliggøres d. 24. april 2024. , Bookede husuger for det kommende år fordelt på gæsternes nationalitet. Pr. ultimo december, , I alt, , Danmark, , Sverige, , Norge, , Tyskland, , Neder-, landene, Andre, , , 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, , 1.000, I alt, 272,6, 304,4, 33,5, 35,5, 1,0, 0,9, 3,7, 2,5, 226,3, 253,8, 4,1, 4,8, 3,9, 6,9, Januar, 13,7, 14,7, 2,5, 2,6, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 10,7, 11,4, 0,2, 0,2, 0,2, 0,5, Februar, 9,3, 11,4, 3,5, 3,9, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 5,5, 7,0, 0,1, 0,2, 0,1, 0,3, Marts, 15,9, 22,1, 1,8, 3,4, 0,0, 0,0, 0,0, 0,1, 13,8, 18,2, 0,1, 0,1, 0,1, 0,3, April, 25,9, 24,0, 3,1, 1,9, 0,0, 0,0, 0,1, 0,1, 21,7, 20,9, 0,7, 0,6, 0,3, 0,5, Maj, 33,4, 38,0, 4,2, 4,6, 0,1, 0,1, 0,2, 0,1, 27,6, 31,4, 1,0, 1,1, 0,4, 0,7, Juni, 41,4, 48,3, 5,1, 5,1, 0,2, 0,3, 0,7, 0,5, 34,1, 40,5, 0,7, 0,9, 0,6, 1,1, Juli, 38,8, 40,2, 7,5, 7,7, 0,4, 0,2, 2,2, 1,4, 27,4, 28,9, 0,3, 0,4, 1,0, 1,5, August, 44,8, 48,4, 2,9, 3,1, 0,2, 0,1, 0,3, 0,2, 39,9, 42,8, 0,7, 0,9, 0,9, 1,4, September, 28,5, 33,6, 1,7, 1,9, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 26,2, 30,8, 0,3, 0,3, 0,2, 0,5, Oktober, 15,3, 16,6, 0,7, 0,7, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 14,4, 15,6, 0,1, 0,1, 0,1, 0,2, November, 3,4, 3,9, 0,3, 0,3, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 3,0, 3,5, 0,0, 0,0, 0,0, 0,1, December, 2,3, 3,1, 0,2, 0,3, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 2,0, 2,8, 0,0, 0,0, 0,0, 0,1, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ferieh2, Feriehusudlejning december 2023, 9. februar 2024 - Nr. 31, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Feriehusudlejning, Kontakt, Karin Keller, , , tlf. 21 19 85 61, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Kilder og metode, Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Alle tal er i faktiske tal, hvis ikke andet er angivet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Feriehusudlejning, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46662

NYT: Byggebeskæftigelsen på højeste niveau i otte år

13. oktober 2017, Byggebeskæftigelsen var i tredje kvartal 2017 uændret på 165.900 personer ligesom i andet kvartal 2017, når der tages højde for normale sæsonudsving. I faktiske tal var byggebeskæftigelsen på 169.300 personer i tredje kvartal 2017, hvilket svarer til en stigning på 3,1 pct. i forhold til samme kvartal 2016. Det er det højeste niveau siden 2009. 30 pct. af virksomhederne oplever mangel på arbejdskraft som produktionsbegrænsning i tredje kvartal 2017. Det er ti procentpoint flere end i andet kvartal., Mange var på ferie, Der var en stor stigning i den sæsonkorrigerede beskæftigelse inden for kategorien , ikke på arbejde (, dårligt vejr, ferie, sygdom, strejke, undervisning o.l.), med 10,8 pct. Dette kan skyldes, at mange var på ferie på tællingsdagen (9. august). Nogle år har tællingsdagen ligget en uge senere, og der kan være ændringer i feriemønstrene. Derudover var , nybyggeri, den eneste aktivitet med en stigning (1,0 pct.) i forhold til andet kvartal 2017. , Største stigning i beskæftigelsen var hos anlægsentreprenører, I de enkelte branchegrupper steg den sæsonkorrigerede beskæftigelse mest hos , anlægsentreprenører, med 3,9 pct. fra andet til tredje kvartal 2017 efterfulgt af , maler- og glarmestre, med 1,3 pct. , Vvs-installatører, var med et minus på 3,4 pct. den branchegruppe med det største fald i beskæftigelsen. , Byggeri og anlæg mangler arbejdskraft i højsæsonen, Det fremgår af tal fra , Konjunkturbarometer for erhvervene, , at virksomhederne inden for bygge og anlæg oplever, at mangel på arbejdskraft er en produktionsbegrænsning (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017:308, ). I tredje kvartal 2017, der ligger i byggeriets højsæson, var det således 30 pct. af virksomhederne vægtet efter beskæftigelse, der oplevede mangel på arbejdskraft. Dette er en stigning på 10 procentpoint i forhold til andet kvartal og 9 procentpoint i forhold til samme kvartal sidste år. Den største mangel på arbejdskraft oplevede vvs-installatører med 42 pct. i tredje kvartal. Det er også i denne branchegruppe, at der har været den største stigning med 20 procentpoint i forhold til andet kvartal 2017. , Mangel på arbejdskraft som produktionsbegrænsning fordelt på brancher, , Bygge-, entrepre-, nører, , Anlægs-, entrepre-, nører, , El-, instal-, latører, , Vvs-, instal-, latører, , Tømrer-, mestre, , Maler- , og glar- , mestre, , Murer-, mestre, , Anden , bygge- og , anlægs-, virks., I alt, , , pct. virksomheder, 3. kvt. 2016, 18, 24, 23, 23, 17, 21, 22, 28, 21, 2. kvt. 2017, 15, 27, 24, 22, 17, 18, 17, 22, 20, 3. kvt. 2017, 28, 34, 28, 42, 25, 28, 33, 35, 30, , ændring i procentpoint i forhold til foregående kvartal, 3. kvt. 2017, 13, 7, 4, 20, 7, 10, 16, 14, 10, , ændring i procentpoint i forhold til samme kvartal sidste år, 3. kvt. 2017, 10, 10, 5, 19, 8, 7, 11, 7, 9, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kbyg33, . Kvartalstal er gennemsnit af tal for månederne., Beskæftigede inden for bygge og anlæg fordelt efter arbejdets art, , Nybyggeri, , Reparation, , Anlægs-, virksomhed, Andet , arbejde, Kontor-, arbejde, Ikke på , arbejde, 1, I alt, , , faktiske tal, 1.000 personer, 3. kvt. 2016, 38,3, 59,4, 20,8, 7,2, 24,8, 13,6, 164,2, 2. kvt. 2017, 42,8, 60,2, 21,4, 8,0, 26,1, 6,9, 165,5, 3. kvt. 2017, 42,0, 59,3, 21,3, 6,9, 25,9, 13,9, 169,3, , pct. i forhold til samme kvartal året før, 3. kvt. 2017, 9,6, -0,2, 2,1, -4,2, 4,4, 2,5, 3,1, , sæsonkorrigeret, pct. i forhold til foregående kvartal, 3. kvt. 2017, 1,0, -0,7, -0,2, -8,5, -1,3, 10,8, 0,0, 1, Dårligt vejr, ferie, sygdom, strejke, undervisning o.l., Beskæftigede inden for bygge og anlæg fordelt på brancher, , Bygge-, entrepre-, nører, , Anlægs-, entrepre-, nører, , El-, instal-, latører, , Vvs-, instal-, latører, , Tømrer-, mestre , , Maler- , og glar- , mestre, , Murer-, mestre, , Anden , bygge- og , anlægs-, virks., I alt, , , faktiske tal, 1.000 personer, 3. kvt. 2016, 24,0, 17,9, 27,9, 16,6, 34,8, 13,9, 11,4, 17,7, 164,2, 2. kvt. 2017, 24,5, 18,4, 27,6, 17,6, 34,8, 13,6, 10,8, 18,3, 165,5, 3. kvt. 2017, 24,9, 19,3, 28,1, 17,2, 35,6, 14,4, 11,2, 18,6, 169,3, , pct. i forhold til samme kvartal året før, 3. kvt. 2017, 3,7, 8,0, 0,8, 3,4, 2,4, 3,9, -1,9, 4,8, 3,1, , sæsonkorrigeret, 1.000 personer, 3. kvt. 2016, 23,6, 17,5, 27,7, 16,6, 34,2, 13,3, 11,0, 17,5, 161,4, 4. kvt. 2016, 23,7, 18,0, 27,2, 17,1, 34,5, 13,5, 10,9, 17,8, 162,7, 1. kvt. 2017, 24,6, 18,3, 27,4, 17,1, 34,7, 13,7, 11,2, 18,0, 165,0, 2. kvt. 2017, 24,6, 18,2, 27,7, 17,5, 35,2, 13,6, 10,9, 18,3, 165,9, 3. kvt. 2017, 24,4, 18,9, 27,9, 16,9, 35,0, 13,8, 10,6, 18,4, 165,9, , sæsonkorrigeret, pct. i forhold til foregående kvartal, 3. kvt. 2017, -0,8, 3,9, 0,6, -3,4, -0,5, 1,3, -2,4, 0,6, 0,0, Beskæftigede ved bygge og anlæg 3. kvt. 2017, 13. oktober 2017 - Nr. 402, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. januar 2018, Alle udgivelser i serien: Beskæftigede ved bygge og anlæg, Kontakt, Kasper Emil Freiman, , , tlf. 23 45 47 32, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Kilder og metode, Statistikken belyser udviklingen i antal beskæftigede inden for privat bygge- og anlægsaktivitet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Omsætning i byggeri og anlæg, Beskæftigede ved bygge og anlæg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26292

NYT: En fjerdedel af dem under 30 år er lavtlønnede

8. december 2017, 7,4 pct. af lønmodtagerne på det danske arbejdsmarked er lavtlønnede, ifølge den internationale definition af lavtlønnede som bl.a. , Eurostat, også bruger. Lønmodtagere i denne gruppe tjener mindre end 152,6 kroner pr. time (inklusive pension, genetillæg, personalegoder og bonusudbetalinger), hvilket svarer til to tredjedele af medianen. Medianen er den timeløn, som halvdelen af lønmodtagerne tjener mere end, og den anden halvdel tjener mindre end. 27,3 pct. af lønmodtagerne mellem 18 og 29 år er lavtlønnede, hvilket er en markant større andel end blandt de øvrige aldersgrupper. Til sammenligning findes den næststørste andel lavtlønnede blandt de 30- til 39-årige, hvor den er på ca. 6 pct., Deltidsarbejdende unge med grundskoleuddannelse er ofte lavtlønnede, Opdelt efter uddannelse falder andelen af lavtlønnede, jo højere uddannelsesniveauet er. Den største andel lavtlønnede er således blandt dem, der har grundskole som højest fuldførte uddannelse, hvor den er på 16 pct., mens den kun er på 1,1 pct. blandt dem, der har en lang videregående- eller forskeruddannelse. En markant større andel af dem, der arbejder deltid (26,6 pct.) er lavtlønnede, sammenlignet med lønmodtagere der arbejder heltid (5,2 pct.). Der er en lille forskel mellem mænd og kvinder, idet 8,5 pct. af kvinderne og 6,5 pct. af mændene er lavtlønnede. Den største andel lavtlønnede findes blandt lønmodtagere, der er mellem 18-29 år, arbejder deltid og har grundskole som højeste fuldførte uddannelse. Inden for denne gruppe er andelen af lavtlønnede hele 75 pct. for kvinderne, imens den tilsvarende andel for mændene er ca. 65 pct. , Også mange lavtlønnede blandt unge som arbejder heltid, Ud af de lønmodtagere, der indgår i lønstatistikken arbejder cirka 47 pct. af de unge i alderen 18-29 år heltid. Blandt dem er omkring 17 pct. lavtlønnede. Næsten 40 pct. af de lavtlønnede unge, som arbejder heltid, har en af følgende fem arbejdsfunktioner: salgsarbejde i butik (21 pct.), børneomsorgs- og hjælpe-lærerarbejde (6 pct.), kasseassistentarbejde og beslægtet kundebetjening (4 pct.), almindeligt kontorarbejde (4 pct.) eller transport- og lagerarbejde (4 pct.). Inden for disse arbejdsfunktioner er andelen af lavtlønnede størst inden for kasseassistentarbejde og beslægtet kundebetjening, hvor ca. syv ud af ti er lavtlønnede., Top-fem arbejdsfunktioner med flest lavtlønnede unge 18-29 år, der arbejder 30 timer pr. uge eller mere. Andel lavtlønnede. Standardberegnet timefortjeneste: gennemsnit, kvartiler og deciler. 2016, , Andel, lavlønnede, Gns., , Nedre , decil, Nedre, kvartil, Median, , Øvre, kvartil, Øvre, decil, , pct., kr., Arbejdsfunktion, , , , , , , , Salgsarbejde i butik, 54, 158,32, 126,56, 137,09, 150,33, 170,49, 197,15, Børneomsorgsarbejde og , , , , , , , , hjælpelærerarbejde, 48, 154,97, 130,20, 138,17, 154,18, 167,99, 182,05, Kasseassistentarbejde og , , , , , , , , beslægtet kundebetjening, 69, 147,61, 126,03, 133,23, 143,32, 156,69, 174,56, Almindeligt kontorarbejde, 17, 189,99, 140,08, 163,35, 182,05, 208,71, 246,72, Transport- og lagerarbejde, 30, 174,70, 129,85, 148,50, 169,19, 196,21, 224,02, Anm.:Lønmodtagergruppen udgør lønmodtagere 18-29 år, eksklusive elever, der arbejder 30 timer pr. uge eller mere., Flere lavtlønnede i Danmark end i de andre nordiske lande, Den seneste opgørelse over lønstrukturen i EU-landene, samt Norge, Island og Schweiz, er fra 2014, men blev offentliggjort i 2016. Ifølge denne lå andelen af lavtlønnede i Danmark på 8,6 pct., hvilket er den højeste andel blandt de nordiske lande. Sverige havde med 2,6 pct. den laveste andel lavtlønnede blandt alle lande, efterfulgt af Belgien med 3,8 pct. og Finland med 5,3 pct. I den modsatte ende findes primært østeuropæiske lande. Her var det Letland, som med 25,5 pct. havde den største andel lavtlønnede, tæt efterfulgt af Rumænien med 24,4 pct. og Litauen med 24,0 pct. Derudover var andelen af lavtlønnede relativ stor i både Tyskland, Irland og Storbritannien, hvor den lå på mere end 20 pct. Til sammenligning var andelen af lavtlønnede i fx Frankrig og Italien på under 10 pct., Lønstruktur (tema) lavtlønnede 2016, 8. december 2017 - Nr. 477, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Lønstruktur (tema), Kontakt, Bao Chau Do, , , tlf. 30 62 50 74, Kilder og metode, Lønbegrebet inkluderer grundløn, kvalifikations- og individuelle tillæg, pension, personalegoder, genetillæg og uregelmæssige betalinger såsom bonus. Det lønbegreb, der er præsenteret her, har den tekniske betegnelse standardberegnet månedsfortjeneste og udtrykker den lønindtægt, en lønmodtager modtager for hver time, lønmodtageren har aftalt at arbejde til normal sats, omregnet til månedsløn der svarer til normalt fuldtidsarbejde (37 timer pr. uge)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Lønstruktur, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29549

NYT: Atypisk bilsalg i september

9. oktober 2017, I september blev der registreret 14.300 nye personbiler opgjort i faktiske tal. Det er lavt sammenlignet med andre måneder, men salget var atypisk pga. forhandlingerne om registreringsafgiften; bl.a. var registreringerne meget ulige fordelt over måneden. Frem til forliget den 21. september om ændring af registreringsafgiften lå det daglige niveau for registreringer på ca. 450 biler, eller ca. to tredjedele af niveauet i august. I resten af september registreredes til gengæld ca. 7.500 biler, eller halvdelen af månedens registreringer. I den periode blev der ikke mindst registreret relativt flere af de små og lette biler, hvilket skal ses i sammenhæng med den højere afgift for mange af disse efter den 3. oktober, hvor ændringerne træder i kraft. De ekstraordinært mange registreringer lørdag den 30. september, hvor tungere biler er mere dominerende, kan bl.a. ses i lyset af, at biler med dårlig brændstoføkonomi får et øget brændstoftillæg efter den 3. oktober., Størst relativ tilbagegang i erhvervene, Tilgangen af nye biler i husholdningerne i september var på 9.300 i faktiske tal, og det er 17 pct. færre end sidste år. Tilgang var fordelt på 6.600 købte og 2.700 leasede biler. Antallet af købte biler er 24 pct. lavere end i september 2016, mens de leasede er 6 pct. højere. Med 3.400 leasede og 1.600 købte personbiler var erhvervenes tilgang 5.000 i september 2017, hvilket er 30 pct. lavere end sidste år. Antallet af købte biler er 22 pct. lavere, mens leasede biler er 33 pct. lavere end sidste år., Den samlede tilgang i årets første tre kvartaler var på 168.500 biler eller lidt flere end sidste år. Tilgangen til husholdningerne steg med ca. 1.200 biler, mens den faldt med ca. 1.000 til erhvervene. Årets tilgang er fordelt med 100.600 nye biler til husholdningerne og 67.900 til erhvervene., Leasing faldet 20 pct. siden september sidste år, I september 2017 blev 6.000 af de nye personbiler registreret til leasing. Det er 20 pct. færre end i september 2016. Leasingbilerne udgjorde 42 pct. af alle nye biler, og det er 1 procentpoint højere end i september 2016. 56 pct. af leasingbilerne var til erhvervs-leasing, mens 44 pct. var til privatleasing., Stort fald i det sæsonkorrigerede bilsalg fra andet til tredje kvartal, Tilgangen af nye personbiler i september 2017 var på 16.000, når der korrigeres for normale sæsonudsving, og det er 2 pct. flere end i august. Tilgangen i husholdningerne var uændret, mens erhvervene steg 5 pct. Fra andet til tredje kvartal faldt tilgangen 12 pct. - 7 pct. i husholdningerne og 18 pct. i erhvervene. , Tilgang af nye personbiler, sæsonkorrigeret, , 2017, , 2017, , Apr., , Maj, , Juni, , Juli, , Aug., , Sept., , , Juli-sept./, apr.-juni, Sept./, aug., , antal, , pct., Tilgang i alt, 18, 700, 19, 433, 18, 446, 18, 324, 15, 684, 15, 996, -11,6, 2,0, I husholdningerne, 11, 153, 11, 315, 10, 961, 10, 844, 10, 020, 10, 059, -7,5, 0,4, I erhvervene, 7, 547, 8, 117, 7, 486, 7, 480, 5, 663, 5, 937, -17,6, 4,8, Køb, leasing og tilgang af nye køretøjer, faktiske tal, , September, Æn-, dring, , Okt. 2015, - sept. 2016, Okt. 2016, - sept. 2017, Æn-, dring, , 2016, 2017, , , , , , , antal, pct., , antal, pct., Nye personbiler i alt, 18, 401, 14, 329, -22,1, , 220, 481, 222, 767, 1,0, Husholdningerne, , , , , , , , Køb, 8, 763, 6, 642, -24,2, , 102, 869, 100, 388, -2,4, Privatleasing, 2, 517, 2, 675, 6,3, , 26, 909, 31, 434, 16,8, Samlet tilgang, 11, 280, 9, 317, -17,4, , 129, 778, 131, 822, 1,6, Erhvervene, , , , , , , , Køb, 9, 638, 7, 687, -20,2, , 117, 612, 122, 379, 4,1, Ikke-leasingbiler (a), 2, 107, 1, 644, -22,0, , 24, 904, 24, 322, -2,3, Til leasing, 7, 531, 6, 043, -19,8, , 92, 708, 98, 057, 5,8, Erhvervsleasing (b), 5, 014, 3, 368, -32,8, , 65, 799, 66, 623, 1,3, Samlet tilgang (a+b), 7, 121, 5, 012, -29,6, , 90, 703, 90, 945, 0,3, Nyregistrerede motorkøretøjer september 2017, 9. oktober 2017 - Nr. 395, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. november 2017, Alle udgivelser i serien: Nyregistrerede motorkøretøjer, Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Kilder og metode, Se mere i , statistikdokumentationen om bilregistret og opgørelser herfra, . , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Bilregistret og opgørelser herfra, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24545

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation