Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1821 - 1830 af 4091

    NYT: Stigende energipriser rammer bilisterne hårdt

    Nyregistrerede personbiler, Sæsonkorrigeret, 11.623, februar 2022, +10,6 % , januar til februar 2022, Se tabel, 11. marts 2022, Forbrugerpriserne for både benzin, diesel og el er steget kraftigt siden 2020, og det betyder, at bilisternes drivmiddelomkostninger frem til februar er steget med ca. 34 pct. for de fossile brændstoffer og ca. 49 pct. for el siden da. De nyeste noteringer (uge 8 og frem for brændstof) viser yderligere kraftige prisstigninger i sidste del af februar og begyndelsen af marts. Udgifterne til el, gas og brændstof udgjorde i 2020 ca. 5 pct. af bilfamiliernes forbrug, og prisstigningerne rammer derfor især bilfamilier med relativt stort kørselsbehov og/eller relativt lave indkomster hårdt., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris111, Betydelig usikkerhed om det fremtidige bilkøb, Det er vanskeligt at bedømme, hvordan de stigende energipriser fremover vil påvirke familiernes bilkøb, og om de ændrede prisrelationer mellem fossile brændstoffer og relativt dyrere el vil påvirke valget mellem elbiler og fossile biler. En anden usikkerhedsfaktor for det fremtidige bilsalg vedrører leverancerne af nye biler, hvor invasionen af Ukraine allerede nu har medført stillestående produktionslinjer hos bilproducenter med ukrainske underleverandører. En afledt konsekvens heraf er en stigende interesse for brugtvognsmarkedet., Stor stigning i det sæsonkorrigerede bilkøb, men fra et lavt niveau, Der blev registreret 11.600 nye personbiler i februar 2022 opgjort i sæsonkorrigerede tal, og det er 10,6 pct. flere end i januar. Tilgangen til husholdningerne lå 12,4 pct. højere, mens tilgangen til erhvervene lå 9,0 pct. højere. Stigningen skal dog ses i lyset af, at salget i januar var ekstraordinært lavt efter de nye afgifter trådte i kraft., Det samlede sæsonkorrigerede salg i december 2021 - februar 2022 var 5,6 pct. lavere end i september-november 2021. For husholdningernes vedkommende var faldet på 4,2 pct., mens tilgangen i erhvervene faldt med 7,4 pct., Tilgangen i de seneste 12 måneder er uændret, Den samlede tilgang af nye biler i perioden marts 2021 - februar 2022 var på 186.000 eller uændret i forhold til den foregående 12 måneders periode. Tilgangen til husholdningerne faldt med 7,1 pct. til 106.800 biler, mens den steg med 12,2 pct. i erhvervene til 79.200. De benzin- og dieseldrevne biler gik 22,2 pct. tilbage i forhold til de foregående 12 måneder, mens elbilerne steg med 93,8 pct. og pluginhybriderne med 106,0 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil55, Elbilerne udgjorde fortsat 17 pct. af de nye biler, 1.700 elbiler udgjorde i februar 2022 16,8 pct. af de nye personbiler opgjort i faktiske tal mod 17,6 pct. i januar. Husholdningerne stod for 1.200 elbiler, og det svarer til 22,8 pct. af deres nye biler mod 20,0 pct. i januar. Elbilandelen i erhvervene var 9,9 pct. i februar mod 14,5 pct. i januar. , Pluginhybriderne udgjorde med 1.700 biler i februar 16,7 pct. af de nye biler mod 12,8 pct. i januar. 900 heraf gik til husholdningerne, hvilket svarer til 15,8 pct. af deres nye biler mod 11,4 pct. i januar. De resterende 800 biler gik til erhvervene svarende til 17,6 pct. af deres tilgang i februar 2022 mod 14,6 pct. i januar., Andelen af nye elbiler og pluginhybrider er steget kraftigt siden februar 2021, Samlet set udgjorde elbilerne og pluginhybriderne i februar 2022 33,4 pct. af de nye biler mod 17,1 pct. i februar 2021. For husholdningernes vedkommende var det 38,6 pct. mod 22,1 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil51, Nye kommunefordelte tabeller i Statistikbanken, Fra og med denne opgørelse offentliggøres der hver måned tabeller i Statistikbanken med fordelinger af nyregistreringer og bestand af person- og varebiler på brugernes kommune, brugernes sektor (husholdning eller erhverv) samt køretøjernes drivmiddel. Tabellerne indeholder tal fra januar 2018 og frem. Tabellen med nyregistreringer hedder , www.statistikbanken.dk/bil53, , mens bestanden findes i , www.statistikbanken.dk/bil54, . , Tilgang af nye personbiler, sæsonkorrigeret,  , 2021, 2022,  , 2021/2022,  , Sept.,  , Okt.,  , Nov.,  , Dec.,  , Jan.,  , Feb.,  ,  , Dec.-feb./, sept.-nov., Feb./, jan.,  , antal,  , pct., Tilgang i alt, 15, 041, 14, 316, 13, 672, 18, 478, 10, 510, 11, 623, -5,6, 10,6, I husholdningerne, 8, 259, 8, 034, 7, 306, 12, 237, 4, 885, 5, 490, -4,2, 12,4, I erhvervene, 6, 782, 6, 282, 6, 365, 6, 240, 5, 625, 6, 133, -7,4, 9,0, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil5, og , bil55, Køb, leasing og tilgang af nye køretøjer, faktiske tal,  , Februar, Æn-, dring,  , Mar. 2020, - feb. 2021, Mar. 2021, - feb. 2022, Æn-, dring,  , 2021, 2022,  ,  ,  ,  ,  ,  , antal, pct.,  , antal, pct., Nye personbiler i alt, 9, 976, 10, 271, 3,0,  , 185, 531, 186, 037, 0,3, Benzin, 6, 078, 5, 649, -7,1,  , 111, 026, 94, 565, -14,8, Diesel, 2, 193, 1, 189, -45,8,  , 40, 667, 23, 493, -42,2, El, 343, 1, 721, 401,7,  , 14, 113, 27, 350, 93,8, Pluginhybrid mv., 1, 362, 1, 712, 25,7,  , 19, 725, 40, 629, 106,0, Husholdningerne,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Køb, 3, 854, 4, 151, 7,7,  , 86, 703, 83, 189, -4,1, Privatleasing, 1, 749, 1, 302, -25,6,  , 28, 225, 23, 611, -16,3, Samlet tilgang, 5, 603, 5, 453, -2,7,  , 114, 928, 106, 800, -7,1, Erhvervene,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Køb, 6, 122, 6, 120, 0,0,  , 98, 828, 102, 848, 4,1, Ikke-leasingbiler (a), 679, 911, 34,2,  , 16, 555, 17, 449, 5,4, Til leasing, 5, 443, 5, 209, -4,3,  , 82, 273, 85, 399, 3,8, Erhvervsleasing (b), 3, 694, 3, 907, 5,8,  , 54, 048, 61, 788, 14,3, Samlet tilgang, (a, +b), 4, 373, 4, 818, 10,2,  , 70, 603, 79, 237, 12,2, Erhvervskøretøjer i alt, 3, 067, 2, 785, -9,2,  , 34, 390, 36, 289, 5,5, Varebiler , 2, 638, 2, 460, -6,7,  , 30, 495, 31, 441, 3,1, Lastbiler, 149, 147, -1,3,  , 1, 939, 2, 090, 7,8, Sættevognstrækkere, 173, 148, -14,5,  , 1, 515, 2, 066, 36,4, Busser, 107, 30, -72,0,  , 441, 692, 56,9, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil55, Nyregistrerede personbiler, Sæsonkorrigeret, 11.623, februar 2022, +10,6 % , januar til februar 2022, Se tabel, Nyregistrerede motorkøretøjer februar 2022, 11. marts 2022 - Nr. 83, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. april 2022, Alle udgivelser i serien: Nyregistrerede motorkøretøjer, Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Kilder og metode, Se mere i , statistikdokumentationen om bilregistret og opgørelser herfra, . , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Bilregistret og opgørelser herfra, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=35975

    NYT: Fald i disponibel indkomst i tredje kvartal

    23. december 2022, Den disponible indkomst i de danske husholdninger mv. faldt med 1,0 pct. i tredje kvartal 2022 i forhold til det foregående kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og normale sæsonudsving. Den reale udvikling i den disponible indkomst skal ses i lyset af de kraftige prisstigninger, som har fundet sted i 2022. Sammenlignet med tredje kvartal 2021 var den disponible indkomst opgjort i realværdier i tredje kvartal 2022 0,3 pct. lavere., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Opsparingen faldt i tredje kvartal, I tredje kvartal 2022 sparede husholdningerne 5,2 pct. af deres disponible indkomst op. Dette er lavere end i første og andet kvartal 2022, hvor opsparingsandelen var hhv. 7,7 og 5,9 pct. Husholdningernes udgifter til forbrug har været stigende gennem 2022 grundet de høje prisstigninger, men de købte færre varer og tjenester. Den faldende opsparing gennem 2022 kan forklares ved, at lønninger og overførselsindkomster ikke steg i samme takt som forbrugerpriserne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Indkomst, forbrug og opsparing i husholdningerne mv., sæsonkorrigerede værdier,  ,  , Året,  , 2021*, 2022*,  ,  , 2019, 2020*,  , 1. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  ,  , løbende priser, mia. kr., 1, Disponibel bruttoindkomst, 1, 137,1, 1, 141,9,  , 268,1, 285,8, 296,3, 308,8, 316,9, 317,2, 320,6, 2, Forbrugsudgift, 1, 085,0, 1, 074,3,  , 264,7, 285,6, 295,3, 296,3, 292,5, 298,6, 303,9, 3, Korrektion for ændring i ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Pensionskassereserver, 71,4, 74,8,  , 22,9, 26,3, 25,0, 25,6, 34,7, 36,3, 33,9, 4, Bruttoopsparing (1-2+3), 123,5, 142,4,  , 26,3, 26,5, 26,1, 38,1, 59,1, 54,9, 50,6,  ,  , realvækst i pct. i forhold til perioden før, 5, Disponibel bruttoindkomst, 2,5, 0,0,  , -1,1, 4,3, 2,9, 2,4, 2,6, -4,1, -1,0, 6, Forbrugsudgift, 1,6, -1,4,  , -3,6, 6,6, 2,1, -0,7, -3,4, -0,3, -0,6,  ,  , pct., 7, Opsparingsandel (4 i pct. af (1+3)), 10,2, 11,7,  , 9,0, 8,5, 8,1, 11,4, 16,8, 15,5, 14,3, 8, Opsparingsandel uden korrektion, 1, 4,6, 5,9,  , 1,2, 0,0, 0,4, 4,1, 7,7, 5,9, 5,2, Anm.:Omfatter husholdninger og nonprofitorganisationer rettet mod husholdninger., 1, Opsparingsandel uden korrektion for ændring i pensionskassereserver ((1-2) i pct. af 1)., *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Nationalregnskab, Sektorregnskaberne er nationalregnskabets samlede kontosystem og er konsistente med den opgørelse af den økonomiske aktivitet, der også offentliggøres i dag i:, Nyt fra Danmarks Statistik, 2022:448, . , Offentlige finanser, Oplysninger om den offentlige saldo og finansielle nettoformue er baseret på opgørelsen af de offentlige finanser og finansielle konti for offentlig forvaltning og service, som blev offentliggjort d. 21. december 2022 i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2022:439, ., Betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter, Der er indarbejdet tal for betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2022:416, ., Finansielle konti, Sektorregnskabernes finansielle konti opgøres i samarbejde med Danmarks Nationalbank og er konsistente med de tal, som Nationalbanken offentliggør i dag for Finansielle konti, 3. kvt. 2022. , Øget usikkerhed i sæsonkorrektionen, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen som følge af påvirkning fra COVID-19. Det skyldes bl.a., at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier delvist er baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb (outliere) føre til en øget usikkerhed. Detekteringen af outliere vurderes også at være ekstra følsom for den seneste periode i forbindelse med COVID-19-pandemien. Outliere detekteres og behandles primært automatisk i standardanvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden. Den øgede usikkerhed i sæsonkorrektionen betyder også, at man i større grad skal være påpasselig med fortolkningen af den sæsonkorrigerede prisudvikling på kvartaler. Dette hænger sammen med, at tallene sæsonkorrigeres i hhv. løbende priser og kædede værdier, hvorefter prisindekset beregnes som forholdet mellem disse., Sektorfordelt nationalregnskab 3. kvt. 2022, 23. december 2022 - Nr. 447, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. marts 2023, Alle udgivelser i serien: Sektorfordelt nationalregnskab, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Jesper Søgaard Dreesen, , , tlf. 51 64 92 61, Kilder og metode, Sektorregnskabernes vigtigste kilder er den økonomiske aktivitet, der opgøres i nationalregnskabet, regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter samt finansiel statistik vedr. transaktioner og omvurderinger. Læs mere i vores statistikdokumentation af sektorregnskabernes ikke-finansielle konti og sektorregnskabernes finansielle konti. Læs også en uddybende dokumentation af kilder og metoder af det kvartalsvise nationalregnskab på , www.dst.dk/nationalregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab, finansielle konti, Nationalregnskab: Institutionelle sektorer, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=40829

    NYT: Overordnet fald i AKU-ledigheden

    21. november 2018, I tredje kvartal 2018 var AKU-ledigheden på 4,9 pct. blandt de 15-64-årige. Siden første kvartal 2017 har AKU-ledigheden overordnet set været faldende, og i løbet af det seneste år er AKU-ledigheden faldet med 1 procentpoint. Det viser sæsonkorrigerede tal fra , Arbejdskraftundersøgelsen, (AKU)., Personer med videregående uddannelser har lavest AKU-ledighed, Personer med videregående uddannelse som højest fuldførte uddannelse havde i tredje kvartal 2018 den laveste AKU-ledighedsprocent med 3,9 pct. Til sammenligning havde personer med en gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse som højest fuldførte uddannelse en AKU-ledighed på 4,2 pct. Gruppen med grundskole som højest fuldførte uddannelse havde den højeste AKU-ledighedsprocent på 7,7 pct., AKU-ledighedsprocent fordelt på uddannelse, 15-64-årige, , ikke-sæsonkorrigerede tal. 3. kvt. 2018, Højest fuldførte uddannelsesniveau, Ledighedsprocent ,  , pct., Videregående uddannelser, 3,9, Gymnasial og erhvervsfaglig uddannelse, 4,2, Grundskole , 7,7, Meget lille forskel på mænds og kvinders ledighed, I tredje kvartal 2018 havde de 15-64-årige mænd en AKU-ledighedsprocent på 4,9 pct., mens den for kvinder lå på 5,1 pct. Mænd havde dog en højere ledighed end kvinder blandt de 15-24-årige. For denne gruppe var ledighedsprocenten på 11,7 pct., mens kvinder i samme aldersgruppe havde en ledighedsprocent på 10,3 pct. For den næstyngste aldersgruppe, de 25-34-årige, var situationen omvendt. Mænd i denne gruppe havde en ledighedsprocent på 6,4 pct. mens kvindernes var 7,7 pct. , AKU-ledighedsprocent fordelt på alder og køn, 15-64-årige, , ikke-sæsonkorrigerede tal. 3. kvt. 2018,  , Mænd, Kvinder, Forskel,  , pct., procentpoint, I alt , 4,9, 5,1, 0,2, 15-24 år, 11,7, 10,3, -1,4, 25-34 år, 6,4, 7,7, 1,3, 35-44 år, 2,7, 3,6, 0,9, 45-54 år, 2,6, 2,4, -0,2, 55-64 år, 3,2, 3,0, -0,2, Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 3. kvt. 2018, 21. november 2018 - Nr. 435, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. februar 2019, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26719

    NYT: Teknisk videnskab er det største forskningsområde

    14. november 2018, Mere end halvdelen (54 pct.) af erhvervslivets udgifter til egen forskning og udvikling (FoU) gik til forskning i teknisk videnskab og herunder især elektronik, elektroteknik og kommunikation, som bl.a. omfatter forskning i elektroniske kredsløb. Til sammenligning udgjorde teknisk videnskab 17 pct. af den offentlige sektors udgifter til FoU. Sundhedsvidenskab er med 28 pct. det næststørste forskningsområde for erhvervslivet, hvoraf medicinsk bioteknologi udgjorde størstedelen med 22 pct. af de samlede udgifter i 2017. I den offentlige sektor udgjorde sundhedsvidenskab det største forskningsområde (35 pct.). Egen FoU er den FoU, der udføres internt i virksomheden i modsætning til købt FoU., Erhvervslivet og det offentlige prioriterer forskningsområder forskelligt, Fagområderne samfundsvidenskab, humaniora samt jordbrugs- og veterinærvidenskab spiller med tilsammen 3 pct. en meget lille rolle i erhvervslivets FoU. Derimod står de tre fagområder tilsammen for mere end en fjerdedel (27 pct.) af den offentlige sektors forskningsindsats. , Stabile udgifter til FoU, Erhvervslivets udgifter til FoU er med 42,9 mia. kr. stort set uændrede fra 2016 til 2017. Fra 2010 til 2014 var udgiftsniveauet næsten uændret målt i faste priser, men steg fra 2014 til 2016 med 5,6 mia.kr. Samlet set er niveauet for FoU-udgifterne i 2017 12 pct. højere end i 2010. , Flest FoU-udgifter i industrien, Industrivirksomheder stod for 24,0 mia. kr. (56 pct.) af det danske erhvervslivs samlede FoU-udgifter i 2017. Erhvervsservice, herunder branchen , videnskabelig forskning og udvikling, , stod for 6,8 mia. kr. (16 pct.), fulgt af , finansiering og forsikring, med udgifter på 5,2 mia. kr. (12 pct.)., Lønudgifterne udgør størstedelen af FoU-udgifterne, Lønomkostningerne udgør den største del af udgifterne til FoU - nemlig 27,1 mia. kr. eller 63 pct. Andre driftsudgifter udgør 13,2 mia. kr. eller 31 pct. Investeringsudgifter udgør 6 pct. af de samlede udgifter til FoU, heraf udgør apparater og udstyr de 4 pct., Udgifter til FoU fordelt på udgiftstype,  , 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017*,  , mio. kr., løbende priser, FoU-udgifter i alt, 36, 286, 37, 045, 36, 308, 36, 815, 39, 487, 42, 418, 42, 892, Lønudgifter, 22, 409, 22, 487, 22, 304, 22, 746, 24, 460, 26, 076, 27, 066, Andre driftsudgifter, 11, 333, 11, 744, 11, 441, 11, 801, 11, 799, 12, 595, 13, 175, Apparatur og instrumenter, 1, 760, 1, 865, 1, 970, 1, 560, 1, 875, 1, 915, 1, 857, Bygninger mv. til FoU, 784, 948, 593, 709, 1, 354, 1, 831, 794,  , mio. kr., faste 2017-priser, FoU-udgifter i alt , 38, 841, 38, 736, 37, 631, 37, 765, 40, 332, 43, 017, 42, 892, * Foreløbige tal., FoU-udgifter fordelt på fag,  , Natur-, videnskab,  , Teknisk , videnskab,  , Sundheds-, videnskab,  , Jordbrugs-, og veterinær-, videnskab, Samfunds-, videnskab,  , Humaniora,  , I alt,  ,  , mio. kr., I alt, 10, 989, 27, 337, 20, 095, 1, 714, 3, 892, 1, 936, 65, 973, Erhvervslivet 2017*, 6, 198, 23, 375, 12, 121, 511, 423, 264, 42, 892, Den offentlige sektor 2016*, 4, 801, 3, 962, 7, 974, 1, 203, 3, 469, 1, 672, 23, 081, * Foreløbige tal., Forskning og udvikling i erhvervslivet 2017, 14. november 2018 - Nr. 426, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. december 2020, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling i erhvervslivet, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Undersøgelsen er gennemført efter EU's og OECD's retningslinjer for forskningsstatistik som beskrevet i Frascati-manualen. Danske data er dermed sammenlignelige med de øvrige EU- og OECDlandes., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31431

    NYT: Mere end en mio. feriehusovernatninger i marts

    26. april 2023, I marts 2023 var der 1 mio. overnatninger i udlejede feriehuse - en stigning på 4 pct. sammenlignet med marts 2022. Tyske gæster stod for 702.000 af de samlede overnatninger, mens danske gæster stod for 278.000. Hermed steg de tyske overnatninger med 21 pct., hvorimod de danske faldt med 22 pct. i forhold til marts sidste år. Det var især landsdelene Syd- og Vestjylland, der var godt besøgt af turister, og samlet havde de to landsdele 697.000 overnatninger, hvilket svarer til næsten 70 pct. af alle overnatninger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ferieh6, Fald i danske overnatninger trak første kvartal ned trods stigning i marts, I første kvartal af 2023 var der 2,2 mio. overnatninger i de danske feriehuse. På trods af stigningen i marts, gav det en samlet nedgang på 6 pct. sammenlignet med første kvartal af 2022. Nedgangen skyldes et fald i danske overnatninger på 29 pct. De udenlandske overnatninger steg samlet med 15 pct. Fremgangen i udenlandske overnatninger var båret af tyske gæster, som i de første tre måneder af året havde 1,3 mio. overnatninger - en stigning på 16 pct. i forhold til samme periode sidste år. På trods af det samlede fald i overnatninger i forhold til samme kvartal sidste år, er antallet af overnatninger i første kvartal 2023 det tredjehøjeste - kun overgået af første kvartal i hhv. 2021 og 2022., Lidt flere bookede husuger end på samme tidspunkt sidste år, Med udgangen af marts var der 447.000 bookede husuger for resten af 2023, hvilket er 5.000 flere end på samme tidspunkt i 2022. Der har ikke tidligere været så mange bookede husuger for resten af året på dette tidspunkt. Det er de udenlandske bookinger, der bærer udviklingen med 371.ooo bookede husuger - heraf primært tyskere som står for 338.000 bookede husuger. De danske bookinger er faldet med 4.000 sammenlignet med samme tidspunkt sidste år., Feriehusudlejning gennem danske udlejningsbureauer, faktiske tal,  , Marts, Æn-, dring, Året til dato, Æn-, dring,  , 2022, 2023,  , 2022, 2023,  ,  , 1.000, pct., 1.000, pct., Udlejede husuger, 34,5, 34,9, 1, 78,3, 73,2, -6, Antal lejemål, 32,7, 33,9, 4, 76,7, 72,7, -5, Overnatninger i alt, 974,2, 1, 016,2, 4, 2, 397,7, 2, 244,7, -6, Danske, 357,6, 277,9, -22, 1, 169,3, 834,3, -29, Udenlandske i alt, 616,5, 738,3, 20, 1, 228,4, 1, 410,3, 15, Svenske, 2,2, 2,1, -5, 4,2, 4,9, 16, Norske, 3,0, 3,3, 11, 5,4, 7,2, 33, Tyske, 580,1, 701,7, 21, 1, 140,2, 1, 324,6, 16, Nederlandske, 7,4, 9,2, 24, 24,4, 23,3, -4, Andre lande, 23,9, 21,9, -8, 54,1, 50,3, -7,  , antal,  , antal,  , Gns. personer pr. hus, 4,0, 4,2,  , 4,4, 4,4,  , Gns. uger pr. lejemål, 1,1, 1,0,  , 1,0, 1,0,  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ferieh1, Bookede husuger for det kommende år fordelt på gæsternes nationalitet. Pr. ultimo marts,  , I alt,  , Danmark,  , Sverige,  , Norge,  , Tyskland,  , Neder-, landene, Andre,  ,  , 2022, 2023, 2022, 2023, 2022, 2023, 2022, 2023, 2022, 2023, 2022, 2023, 2022, 2023,  , 1.000, I alt, 441,1, 446,6, 80,4, 76,0, 2,4, 2,4, 8,5, 9,3, 333,3, 337,6, 8,6, 10,5, 7,9, 10,8, April, 60,8, 55,0, 12,4, 11,6, 0,1, 0,1, 0,4, 0,4, 45,3, 39,7, 1,5, 1,8, 1,0, 1,3, Maj, 56,1, 58,3, 10,1, 10,2, 0,2, 0,3, 0,3, 0,4, 42,1, 43,8, 2,5, 2,2, 0,9, 1,5, Juni, 71,0, 70,1, 13,2, 11,8, 0,6, 0,6, 1,5, 1,5, 53,2, 52,8, 1,2, 1,7, 1,3, 1,8, Juli, 87,3, 88,1, 28,1, 26,8, 1,0, 1,0, 5,5, 6,1, 49,7, 50,3, 0,8, 1,2, 2,1, 2,8, August, 80,6, 85,8, 9,0, 8,8, 0,4, 0,4, 0,6, 0,7, 67,0, 70,8, 1,8, 2,7, 1,9, 2,4, September, 46,2, 48,2, 4,3, 3,9, 0,1, 0,1, 0,1, 0,1, 40,8, 42,8, 0,5, 0,7, 0,5, 0,6, Oktober, 28,4, 28,8, 1,9, 1,7, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 26,1, 26,7, 0,2, 0,2, 0,2, 0,2, November, 6,3, 6,5, 0,8, 0,7, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 5,4, 5,7, 0,0, 0,0, 0,0, 0,1, December, 4,4, 5,8, 0,6, 0,5, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 3,7, 5,1, 0,0, 0,0, 0,1, 0,1, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ferieh2, Feriehusudlejning marts 2023, 26. april 2023 - Nr. 146, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. maj 2023, Alle udgivelser i serien: Feriehusudlejning, Kontakt, Karin Keller, , , tlf. 21 19 85 61, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Kilder og metode, Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Alle tal er i faktiske tal, hvis ikke andet er angivet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Feriehusudlejning, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=45406

    NYT: Tyske overnatninger i januar fortsætter stigning

    13. marts 2023, I januar 2023 blev der overnattet 544.000 gange i udlejede danske feriehuse. Det er et fald på 33.000 overnatninger sammenlignet med januar sidste år, hvor der var exceptionelt mange overnatninger. Ses der bort fra de sidste to år, hvor verden var påvirket af COVID-19, fortsætter overnatningstallet i januar sin opadgående tendens fra årene inden pandemien. Tyskerne stod for 372.000 af overnatningerne i januar, og aldrig før har så mange tyskere overnattet i danske feriehuse i årets første måned. Sammenlignet med januar 2020 - som havde det hidtil højeste antal tyske overnatninger - er der sket en stigning på 16.000 overnatninger. På hoteller, feriecentre, vandrerhjem og campingpladser var der i januar 1,4 mio. overnatninger - hvilket også er det højeste for en januar måned. Se tal for disse overnatningsformer i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2023:87, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ferieh1, 70 pct. af overnatninger i januar 2023 var tyske, Af de 544.000 overnatninger i januar var 152.000 danske og 372.000 tyske. Det er en stigning på 40.000 tyske overnatninger og et fald på 71.000 danske sammenlignet med januar 2022. Denne ændring betyder, at de tyske og danske andele af feriehusovernatningerne er tilbage på samme niveau og med samme mønster som før COVID-19. Her stod tyskerne for små 70 pct. og danskerne for lidt over 25 pct. af januarovernatningerne., Mere end en fjerdedel af de bookede husuger for 2023 blev booket i januar, I slutningen af januar var der 366.000 bookede husuger for resten af 2023. Ved udgangen af december 2022 var der 273.000 bookede husuger for 2023. I løbet af januar 2023 er der dermed blevet booket hele 93.000 husuger for det kommende år svarende til mere end en fjerdedel af samtlige bookinger. Sammenlignet med udgangen af januar 2022 - hvor der var 376.000 bookede husuger for 2022 - er de fremtidige bookede husuger faldet med 10.000 bookinger. Udviklingen skyldes en nedgang i danske bookinger. I slutningen af januar 2023 var der booket 54.000 danske husuger for 2023. På samme tidspunkt i 2022 havde danskerne booket 70.000 husuger for det kommende år. På trods af faldet er antallet af bookede husuger foretaget af danskere dog stadig højere end før COVID-19., Feriehusudlejning gennem danske udlejningsbureauer, faktiske tal,  , Januar, Æn-, dring,  , 2022, 2023,  ,  , 1.000, pct., Udlejede husuger, 18,4, 17,2, -7, Antal lejemål, 17,4, 16,4, -6, Overnatninger i alt, 577,4, 544,0, -6, Danske, 223,2, 152,0, -32, Udenlandske i alt, 354,2, 392,0, 11, Svenske, 1,2, 1,5, 31, Norske, 0,5, 1,3, 170, Tyske, 331,7, 371,8, 12, Nederlandske, 6,2, 5,1, -17, Andre lande, 14,6, 12,2, -17,  , antal,  , Gns. personer pr. hus, 4,5, 4,5,  , Gns. uger pr. lejemål, 1,1, 1,0,  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ferieh1, Bookede husuger for det kommende år fordelt på gæsternes nationalitet. Pr. ultimo januar,  , I alt,  , Danmark,  , Sverige,  , Norge,  , Tyskland,  , Neder-, landene, Andre,  ,  , 2022, 2023, 2022, 2023, 2022, 2023, 2022, 2023, 2022, 2023, 2022, 2023, 2022, 2023,  , 1.000, I alt, 375,7, 365,7, 69,9, 54,5, 1,6, 1,6, 5,3, 6,1, 286,9, 289,8, 6,0, 6,8, 5,9, 7,0, Februar, 21,2, 17,7, 13,2, 8,2, 0,0, 0,0, 0,0, 0,1, 7,4, 8,7, 0,2, 0,2, 0,4, 0,4, Marts, 21,0, 23,7, 5,4, 3,4, 0,0, 0,0, 0,1, 0,1, 15,0, 19,7, 0,2, 0,2, 0,3, 0,2, April, 42,2, 36,6, 7,1, 5,5, 0,1, 0,1, 0,2, 0,2, 33,3, 29,1, 1,0, 1,1, 0,5, 0,5, Maj, 44,9, 43,6, 6,9, 6,5, 0,2, 0,2, 0,2, 0,2, 35,3, 34,5, 1,8, 1,4, 0,6, 0,8, Juni, 56,5, 54,4, 9,6, 7,7, 0,4, 0,4, 1,0, 1,0, 43,7, 43,1, 0,9, 1,1, 0,9, 1,1, Juli, 61,7, 59,5, 16,8, 13,9, 0,6, 0,6, 3,3, 3,9, 39,0, 38,7, 0,5, 0,7, 1,5, 1,8, August, 61,2, 63,7, 5,6, 4,9, 0,2, 0,2, 0,4, 0,5, 52,7, 55,0, 1,0, 1,6, 1,3, 1,5, September, 36,8, 37,0, 3,0, 2,5, 0,1, 0,1, 0,0, 0,1, 33,1, 33,6, 0,3, 0,4, 0,3, 0,4, Oktober, 22,0, 20,9, 1,3, 1,0, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 20,5, 19,7, 0,1, 0,1, 0,1, 0,1, November, 4,6, 4,5, 0,5, 0,4, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 4,0, 4,0, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, December, 3,5, 4,0, 0,5, 0,4, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 3,0, 3,6, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ferieh2, Feriehusudlejning januar 2023, 13. marts 2023 - Nr. 86, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. april 2023, Alle udgivelser i serien: Feriehusudlejning, Kontakt, Karin Keller, , , tlf. 21 19 85 61, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Kilder og metode, Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Alle tal er i faktiske tal, hvis ikke andet er angivet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Feriehusudlejning, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=45404

    NYT: Fortsat faldende prisstigninger på årsbasis

    15. marts 2023, Det samlede producentprisindeks for varer steg i februar 2023 med 8,3 pct. i forhold til samme måned sidste år. Årsstigningen i producentprisindekset er 2,2 procentpoint mindre end i sidste måned, hvor indekset steg med 10,5 pct. Importprisindeks for varer er i samme periode steget med 7,4 pct. Stigningen i importprisindekset er 2,0 procentpoint mindre end i sidste måned, hvor indekset på årsbasis steg med 9,4 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris4315, Fald i energipriser, men samlet set fortsat stigende priser på årsbasis, Årsstigningen på 8,3 pct. for det samlede producentprisindeks er den laveste siden april 2021. Årsstigningen er primært drevet af stigning i , industri, på 7,8 pct., mens , råstofindvinding, bidrager med en stigning på 18,9 pct. Omvendt falder , energiforsyning, med 6,3 pct. Disse hovedgrupper udgør hhv. 89,6, 3,8 og 5,8 pct. af det samlede producentprisindeks. Inden for , industri, står fødevareindustri for over halvdelen af stigningen i indekset, stigninger i bl.a. maskin- og kemivareindustri trækker også indekset op., For importprisindekset er årsstigningen på 7,4 pct., den laveste siden juni 2021 og den er drevet af stigning i , industri, på 8,0 pct. Omvendt falder , råstofindvinding, og , energiforsyning, med hhv. 6,4 og 6,9 pct. , Industri, udgør 96,0 pct. af importprisindekset og er derfor udslagsgivende for udviklingen i det samlede importprisindeks for varer. Udviklingen inden for , industri, er drevet af fødevare, -,, elektronik, -, og maskinindustri, .              , Faldende priser på månedsbasis, Det samlede producentprisindeks for varer er i februar faldet med 0,3 pct. set i forhold til januar måned. For det samlede producentprisindeks er det hovedsageligt et fald i , energiforsyning, på 12,1 pct., der trækker indekset ned, mens et fald i , råstofindvinding, på 4,3 pct. også bidrager. Modsat er der en stigning i , industri, på 0,5 pct., der trækker indekset op. Inden for industri er det primært fødevareindustri, der trækker op., Importprisindeks for varer er i februar faldet med 0,5 pct. set i forhold til januar måned. For importprisindekset falder både , industri, , , råstofindvinding, og , energiforsyning, med hhv. 0,2, 2,7 og 11,2 pct., Kilde: , eurostat, Faldende prisstigninger på årsbasis i Europa, Siden februar 2021 har det samlede producentprisindeks for varer for de 27 medlemslande i EU vist samme udviklingstendens som i Danmark. Efter meget høje og stigende prisstigninger i 2021 og første halvdel af 2022, er prisstigningerne begyndt at aftage fra august 2022. Tal for februar 2023 er endnu ikke offentliggjort på europæisk niveau, men årsstigningen i januar 2023 var på 13,4 pct. Det er den femte måned i træk, hvor den årlige prisstigning er faldende i EU. Stigningen i januar er den laveste årsstigning siden september 2021. Indekset for EU er beregnet for perioden januar 2000 til januar 2023., Tallene for EU revideres én gang månedligt, når de sidste nationale data er indkommet. Tallene for februar udkommer den 12. april 2023. De kan ses på , Eurostats hjemmeside, og i , Eurostats database, ., Producent- og importprisindeks for varer,  , 2019, 2022, 2023, Ændring,  , Vægt-, forde-, ling, Feb.,  , Dec.,  , Jan.,  , Feb.,  , Jan. 2023 , - feb. 2023,  , Feb. 2022 , - feb. 2023,  ,  ,  , indeks 2015 = 100, pct., Producentprisindeks for samlet dansk,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Produktion,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Råstofindvinding, industri, energi-,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , og vandforsyning, 100,00, 138,1, 151,5, 150,0, 149,6, -0,3, 8,3, Råstofindvinding og industri, 93,44, 117,5, 126,7, 127,3, 127,7, 0,3, 8,7, Råstofindvinding, 3,81, 255,2, 319,1, 317,3, 303,5, -4,3, 18,9, Industri, 89,63, 110,0, 117,4, 118,0, 118,6, 0,5, 7,8, Energiforsyning, 5,78, 396,8, 570,8, 422,8, 371,8, -12,1, -6,3, Vand-, kloak- og affaldsindustri, 0,78, 103,8, 103,5, 103,9, 103,9, 0,0, 0,1,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Producentprisindeks for dansk produktion,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , til hjemmemarkedet,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Råstofindvinding, industri, energi-,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , og vandforsyning, 100,00, 169,9, 197,0, 192,5, 190,9, -0,8, 12,4, Råstofindvinding og industri, 85,55, 133,1, 149,6, 151,3, 151,6, 0,2, 13,9, Råstofindvinding, 6,0, 261,5, 368,0, 364,3, 342,2, -6,1, 30,9, Industri, 79,54, 119,0, 129,6, 131,3, 132,1, 0,6, 11,0, Energiforsyning, 12,59, .., .., .., .., .., .., Vand-, kloak- og affaldsindustri, 1,86, .., .., .., .., .., ..,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Producentprisindeks for dansk produktion,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , til eksport,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Råstofindvinding, industri og energiforsyning, 100,00, 114,3, 119,6, 119,5, 119,7, 0,2, 4,7, Råstofindvinding og industri, 99,16, 107,3, 112,1, 112,2, 112,6, 0,4, 4,9, Råstofindvinding, 2,22, 195,5, 160,0, 160,3, 158,8, -0,9, -18,8, Industri, 96,94, 104,4, 109,8, 109,9, 110,3, 0,4, 5,7, Energiforsyning, 0,84, .., .., .., .., .., ..,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Importprisindeks,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Råstofindvinding, industri,,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , og energiforsyning, 100,00, 119,6, 128,9, 129,1, 128,5, -0,5, 7,4, Råstofindvinding og industri, 99,37, 116,8, 125,2, 125,9, 125,4, -0,4, 7,4, Råstofindvinding, 3,39, 211,3, 207,5, 203,2, 197,8, -2,7, -6,4, Industri, 95,98, 114,0, 122,7, 123,4, 123,1, -0,2, 8,0, Energiforsyning, 0,63, 404,4, 1, 063,1, 423,8, 376,5, -11,2, -6,9, Anm. 1: Udvikling i totalindeks kan afvige fra udviklingen i den direkte sammenvejning af underindeks pga. afrunding og kædning. , Anm. 2: Indeks markeret med '..' offentliggøres ikke af diskretionshensyn. , Anm. 3: Der indgår interne afregningspriser i prisindeksene. , Anm. 4: Indekstallene for 2023 er beregnet med vægte fra 2019. Indekstallene for 2022 er beregnet med vægte fra 2018. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris4315, Producent- og importprisindeks for varer februar 2023, 15. marts 2023 - Nr. 90, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. april 2023, Alle udgivelser i serien: Producent- og importprisindeks for varer, Kontakt, Nicklas Milton Elversøe, , , tlf. 61 15 35 98, Andreas Strøander Pedersen, , , tlf. 23 25 00 78, Kilder og metode, Producentprisindeks for varer belyser udviklingen i danske producenters salgspriser på det danske marked og eksportmarkedet. Importprisindeks for varer belyser prisudviklingen i danske importørers købspriser. Priserne er opgjort uden afgifter. Se også , emnesiden Producent- og importprisindeks for varer, ., Metoden er beskrevet nærmere i , statistikdokumentationen om Producent- og importprisindeks for varer, ., Denne udgivelse er en af flere konjunkturindikatorer fra Danmarks Statistik. Læs mere om konjunkturindikatorer og de nyeste nøgletal på , www.dst.dk/konjunkturdata, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Producent- og importprisindeks for varer, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=45650

    NYT: Aftagende stigning i byggeomkostningerne

    8. september 2023, I andet kvartal 2023 voksede omkostninger ved boligbyggeri samlet set med 0,7 pct. i forhold til kvartalet før. Det er den laveste kvartalsvise vækst siden fjerde kvartal 2020. Dengang steg byggeomkostningsindekset med blot 0,1 pct., men siden da har særligt voksende materialeomkostninger ført til, at indekset er vokset med minimum 1,0 pct. hvert kvartal. Toppunktet var i andet kvartal 2022, hvor indekset voksede med 3,6 pct., og siden da har stigningerne været aftagende. Omkostninger til materialer og arbejdskraft steg i andet kvartal 2023 med hhv. 0,5 og 1,5 pct. Det er den laveste vækst i materialeomkostninger siden fjerde kvartal 2020, og første gang siden andet kvartal 2021 at arbejdsomkostninger stiger mere end materialeomkostninger. Det samlede indeks består af et vægtet gennemsnit af omkostninger ved opførelse af enfamiliehuse og etagebyggeri. I første kvartal 2023 voksede omkostningerne til byggeri af enfamiliehuse og etageboliger således med hhv. 0,9 pct. og 0,2 pct. Forskellen skyldes primært udviklingen i materialeomkostninger, som for enfamiliehuse steg med 0,7 pct., mens den for etageboliger faldt med 0,5 pct. Udviklingen i arbejdsomkostninger var mere ensartet: Stigninger på 1,5 pct. for enfamiliehuse og 1,7 pct. for etageboliger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/byg42, Varieret omkostningsudvikling blandt faggrupper, I andet kvartal var der variation i udviklingen af omkostninger til boligbyggeri blandt de forskellige håndværksfag. , Betonelementarbejde, og , jord- og betonarbejde, havde med hhv. 2,6 og 1,0 pct. de største kvartalsvise stigninger, hvorimod omkostningerne til , malerarbejde, faldt med 1,7 pct. Denne forskel var i høj grad en konsekvens af udviklingen i materialeomkostninger, som steg med hhv. 2,8 pct. og 0,9 pct for b, etonelementarbejde, og , jord- og betonarbejde, , men faldt med 4,4 pct. for , malerarbejde., Jævne stigninger i arbejdsomkostninger, Arbejdsomkostninger steg jævnt i alle håndværksfag i andet kvartal, som følge af den nye Bygge- og Anlægsoverenskomst. , Elarbejde, havde den største kvartalsvise vækst i arbejdsomkostninger med 2,7 pct., mens , malerarbejde, havde den laveste stigning på 0,9 pct., Fortsat markante årlige stigninger i byggeomkostninger, Samlet set voksede omkostningerne ved boligbyggeri fra andet kvartal 2022 til andet kvartal 2023 med 5,5 pct. Dette er væsentligt højere end den generelle prisudvikling for varer i første omsætningsled (business-to-business), som ifølge , Prisindeks for indenlandsk vareforsyning, steg med blot 0,3 pct. fra andet kvartal 2022 til andet kvartal 2023. Det er også højere end den årlige inflationsrate, som ifølge , Forbrugerprisindekset, voksede med 3,6 pct. i samme periode., Den årlige udvikling for de samlede byggeomkostninger blev trukket op af særligt, betonelementarbejde, og , jord- og betonarbejde,, som steg hhv. 8,8 og 7,0 pct., hvorimod , malerarbejde, blot voksede med 1,7 pct. Den årlige udvikling for materiale- og arbejdsomkostninger var stigninger på hhv. 6,8 og 2,1 pct., Byggeomkostningsindeks for boliger, enfamiliehuse og etageboliger,  ,  , 2022, 2023, Ændring, 1. kvt. 2023 , Ændring, 2. kvt. 2022,  , Vægte, 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., - 2. kvt. 2023, - 2. kvt. 2023,  ,  , Indeks, 2015 = 100, pct., Byggeomkostningsindeks for boliger i alt, 1000, 120,1, 123,2, 124,6, 125,8, 126,7, 0,7, 5,5, Materialer, 713, 120,8, 125,3, 127,1, 128,4, 129,0, 0,5, 6,8, Arbejdsomkostninger, 287, 118,1, 117,6, 118,1, 118,8, 120,6, 1,5, 2,1, Jord- og betonarbejde , 167, 119,3, 123,0, 125,2, 126,4, 127,7, 1,0, 7,0, Materialer, 118, 116,5, 121,7, 124,8, 126,2, 127,3, 0,9, 9,3, Arbejdsomkostninger, 48, 126,0, 126,1, 126,2, 126,9, 128,7, 1,4, 2,1, Betonelementarbejde, 147, 124,8, 129,7, 131,3, 132,3, 135,8, 2,6, 8,8, Materialer, 124, 125,0, 130,9, 132,8, 133,8, 137,5, 2,8, 10,0, Arbejdsomkostninger, 24, 124,2, 124,1, 124,4, 125,1, 127,2, 1,7, 2,4, Murerarbejde, 123, 117,0, 120,4, 122,4, 123,3, 123,1, -0,2, 5,2, Materialer, 82, 116,5, 121,8, 124,5, 125,8, 124,7, -0,9, 7,0, Arbejdsomkostninger, 42, 117,5, 116,8, 117,4, 117,6, 119,1, 1,3, 1,4, Tømrer- og snedkerarbejde, 331, 122,4, 124,7, 125,9, 126,8, 127,9, 0,9, 4,5, Materialer, 236, 125,9, 129,4, 130,9, 132,0, 132,7, 0,5, 5,4, Arbejdsomkostninger, 95, 113,6, 112,7, 113,4, 114,0, 116,0, 1,8, 2,1, Malerarbejde, 70, 115,3, 117,4, 118,5, 119,3, 117,3, -1,7, 1,7, Materialer, 32, 120,0, 124,6, 126,7, 126,4, 120,8, -4,4, 0,7, Arbejdsomkostninger, 38, 111,1, 111,2, 111,4, 113,2, 114,2, 0,9, 2,8, VVS-arbejde, 111, 115,6, 118,5, 119,3, 120,5, 120,4, -0,1, 4,2, Materialer, 84, 115,8, 119,6, 120,4, 121,9, 121,1, -0,7, 4,6, Arbejdsomkostninger, 27, 114,6, 114,5, 115,1, 115,7, 117,8, 1,8, 2,8, El-arbejde, 51, 117,2, 119,0, 119,4, 122,9, 123,7, 0,7, 5,5, Materialer, 37, 115,6, 118,4, 119,1, 123,5, 123,4, -0,1, 6,7, Arbejdsomkostninger, 14, 120,5, 119,6, 119,2, 120,0, 123,2, 2,7, 2,2, Byggeomkostningsindeks for enfamiliehuse, 1000, 120,4, 123,6, 125,1, 126,0, 127,1, 0,9, 5,6, Materialer, 730, 121,2, 125,7, 127,6, 128,5, 129,4, 0,7, 6,8, Arbejdsomkostninger, 270, 117,8, 117,4, 117,8, 118,5, 120,3, 1,5, 2,1, Byggeomkostningsindeks for etageboliger, 1000, 119,4, 122,0, 123,3, 125,3, 125,5, 0,2, 5,1, Materialer, 655, 119,7, 123,9, 125,6, 128,3, 127,6, -0,5, 6,6, Arbejdsomkostninger, 345, 118,6, 118,2, 118,6, 119,4, 121,4, 1,7, 2,4, Kilde: , www.statistikbanken.dk/byg42, Byggeomkostningsindeks for boliger 2. kvt. 2023, 8. september 2023 - Nr. 309, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. december 2023, Alle udgivelser i serien: Byggeomkostningsindeks for boliger, Kontakt, Peter Fink-Jensen, , , tlf. 21 34 76 92, Kilder og metode, Byggeomkostningsindekset belyser udviklingen i omkostningerne ved at bygge en bolig og anvendes bl.a. til at prisregulere byggekontrakter., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Byggeomkostningsindeks for boliger, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46343

    NYT: Byggebeskæftigelsen steg i første kvartal

    17. april 2019, Byggebeskæftigelsen var på 176.200 personer i første kvartal 2019 mod 173.800 i fjerde kvartal 2018, når der korrigeres for normale sæsonudsving. Dermed fortsætter byggebeskæftigelsen den stigende trend, der startede i 2013., Byggebeskæftigelsen fordelt på arbejdets art, Fra fjerde til første kvartal var der størst stigning i den sæsonkorrigerede beskæftigelse inden for kategorien , nybyggeri, med 2,5 pct, ., efterfulgt af , reparation, , der steg med 2,2 pct. Størst fald var der i kategorierne , anlægsvirksomhed, og , andet arbejde, ., Byggebeskæftigelsen øget i forhold til sidste år, I faktiske tal var byggebeskæftigelsen på 172.100 beskæftigede i første kvartal 2019 mod 167.900 i første kvartal 2018, hvilket er en stigning på 2,5 pct. Ser man på de enkelte brancher, var der størst stigning inden for branchen , maler- og glarmestre, , som steg 4,4 pct. i forhold til fjerde kvartal sidste år. Beskæftigelsen faldt kun i branchen anlægsentreprenører, der faldt med 1,1 pct. Ser man på arbejdets art, steg , nybyggeri, med 4,7 pct. i forhold til sidste år, og reparation steg med 1,8 pct. Anlægsvirksomhed faldt med 5,4 pct. , Virksomhedernes mangel på arbejdskraft, Virksomhedernes forventninger til beskæftigelsen, og hvordan deres mangel på arbejdskraft udvikler sig, kan følges i , Konjunkturbarometer for bygge og anlæg, (se , www.statistikbanken.dk/10116, ). Det ses her, at virksomhedernes angivelse af mangel på arbejdskraft var lavere i første kvartal 2019 end samme kvartal sidste år., Stigning i omsætningen i forhold til sidste år, Omsætningen i bygge- og anlægsbrancherne udgjorde i fjerde kvartal 2018 i alt 76,7 mia. kr., hvilket er en stigning på 9,2 pct. i forhold til fjerde kvartal 2017. Fordelt på arbejdets art genererede, nybyggeri og tilbygning, den største omsætning på 33,9 mia. kr., hvilket er 13,4 pct. mere end fjerde kvartal 2017. , Reparation og vedligeholdelse, genererede en omsætning på 26,0 mia. kr., mens , anlægsvirksomhed, genererede en omsætning på 13,5 mia. kr., Beskæftigede inden for bygge og anlæg fordelt på brancher,  , Bygge-, entrepre-, nører,  , Anlægs-, entrepre-, nører,  , El-, instal-, latører,  , Vvs-, instal-, latører,  , Tømrer-, mestre ,  , Maler- , og glar- , mestre,  , Murer-, mestre,  , Anden , bygge- og , anlægs-, virks., I alt,  ,  , faktiske tal, 1.000 personer, 1. kvt. 2018, 24,4, 17,5, 29,1, 17,3, 36,0, 13,5, 11,1, 19,1, 167,9, 2. kvt. 2018, 24,8, 17,8, 29,3, 17,6, 36,3, 13,9, 11,2, 19,7, 170,7, 3. kvt. 2018, 25,2, 18,1, 29,1, 18,4, 38,0, 14,6, 11,8, 20,4, 175,7, 4. kvt. 2018, 25,3, 18,6, 29,4, 17,9, 37,8, 14,7, 11,9, 20,5, 176,2, 1. kvt. 2019, 25,2, 17,3, 29,6, 17,6, 37,2, 14,0, 11,3, 19,8, 172,1,  , pct. i forhold til samme kvartal året før, 1. kvt. 2019, 3,2, -1,1, 1,9, 2,1, 3,4, 4,4, 2,3, 3,4, 2,5,  , sæsonkorrigeret, 1.000 personer, 1. kvt. 2018, 24,8, 18,5, 29,1, 17,5, 36,6, 14,1, 11,6, 19,8, 172,1, 2. kvt. 2018, 24,8, 17,8, 29,4, 17,7, 36,8, 14,2, 11,4, 19,7, 171,8, 3. kvt. 2018, 24,9, 17,7, 29,0, 18,3, 37,3, 14,1, 11,5, 20,1, 173,1, 4. kvt. 2018, 25,2, 18,0, 29,4, 17,9, 37,3, 14,3, 11,6, 20,1, 173,8, 1. kvt. 2018, 25,5, 18,3, 29,6, 17,7, 37,8, 14,9, 11,9, 20,5, 176,2,  , sæsonkorrigeret, pct. i forhold til foregående kvartal, 1. kvt. 2019, 1,2, 1,5, 1,0, -1,1, 1,3, 4,3, 3,0, 1,8, 1,4, Beskæftigede inden for bygge og anlæg fordelt efter arbejdets art,  , Nybyggeri,  , Reparation,  , Anlægs-, virksomhed, Andet , arbejde, Kontor-, arbejde, Ikke på , arbejde, 1, I alt,  ,  , faktiske tal, 1.000 personer, 1. kvt. 2018, 43,6, 60,2, 22,8, 7,2, 24,9, 9,2, 167,9, 2. kvt. 2018, 45,3, 61,6, 23,7, 7,8, 25,2, 7,2, 170,7, 3. kvt. 2018, 47,4, 61,5, 23,9, 7,0, 25,6, 10,2, 175,7, 4. kvt. 2018, 47,2, 63,4, 24,1, 7,6, 26,4, 7,6, 176,2, 1. kvt. 2019, 45,7, 61,3, 21,6, 7,2, 26,4, 10,0, 172,1,  , pct. i forhold til samme kvartal året før, 1. kvt. 2019, 4,7, 1,8, -5,4, -0,8, 6,3, 9,0, 2,5,  , sæsonkorrigeret, pct. i forhold til foregående kvartal, 1. kvt. 2019, 2,5, 2,2, -1,3, -2,0, 1,6, -0,1, 1,4, 1, Dårligt vejr, ferie, sygdom, strejke, undervisning o.l. , Omsætning inden for bygge og anlæg fordelt efter arbejdets art,  , Nybyggeri,  , Reparation,  , Anlægs-, virksomhed, Andet , arbejde, I alt,  ,  , omsætning, mia. kr., 4. kvt. 2017, 29,9, 23,9, 12,9, 3,5, 70,3, 1. kvt. 2018, 25,9, 19,0, 9,4, 2,9, 57,2, 2. kvt. 2018, 31,0, 22,8, 12,6, 3,5, 69,9, 3. kvt. 2018, 30,2, 23,5, 13,3, 3,3, 70,3, 4. kvt. 2018, 33,9, 26,0, 13,5, 3,3, 76,7,  , pct. i forhold til samme kvartal året før, 4. kvt. 2018, 13,4, 8,8, 4,2, -, 5,0, 9,2, Beskæftigede ved bygge og anlæg 1. kvt. 2019, 17. april 2019 - Nr. 149, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. juli 2019, Alle udgivelser i serien: Beskæftigede ved bygge og anlæg, Kontakt, Kasper Emil Freiman, , , tlf. 23 45 47 32, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Kilder og metode, Statistikken belyser udviklingen i antal beskæftigede inden for privat bygge- og anlægsaktivitet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Omsætning i byggeri og anlæg, Beskæftigede ved bygge og anlæg, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27991

    NYT: Leasing af biler er et Øresundsfænomen

    12. april 2019, Når man nærmer sig Øresund på sin vej fra Roskilde, stiger den andel, som leasede biler udgør af de nye biler (tilgangen) til husholdningerne siden 2016. De højeste leasingandele (30 pct. og derover) findes i syv kommuner langs Øresundskysten (inkl. Frederiksberg) med Gentofte Kommune som suveræn topscorer med over 45 pct. Samtidig ligger de 17 kommuner, der har de højeste leasingandele, alle øst for Roskilde. Århus Kommune har med 24 pct. leasede biler den højest andel uden for hovedstadsområdet. I 21 kommuner udgør leasing derimod mindre end 10 pct. af biltilgangen. I Lemvig er andelen med kun 5 pct., der leaser, lavest. Den samlede tilgang af nye personbiler til husholdningerne siden januar 2016 er på 436.700, hvoraf privatleasing udgør 84.200 biler eller 19,3 pct. Top-17 kommunerne lægger beslag på 38 pct. af leasingbilerne, mens bund-21 kommunerne står for 6 pct., Stor stigning i bilsalget pga. forventede prisstigninger, Tilgangen af nye personbiler i marts 2019 var på 24.100 (sæsonkorrigeret). Det er 18 pct. flere end i februar. Husholdningerne steg med 26 pct. og erhvervene steg med 5 pct. i forhold til februar. Den samlede tilgang i første kvartal 2019 var 27 pct. højere end i fjerde kvartal 2018, og det dækker over en stigning på 34 pct. i husholdningerne og 18 pct. i erhvervene. , Den meget store stigning i tilgangen kan sandsynligvis tilskrives et fremrykket bilsalg pga. en forventning om stigende priser i april i forbindelse med den planlagte - og senere udskudte - ikrafttræden af nye regler for måling af bilernes brændstofforbrug - WLTP. Se mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:309, ., På baggrund af erfaringerne med bilsalgets forløb ved tidligere afgiftsændringer i form af store stigninger og fald - senest august-september sidste år - vil bilsalget i de kommende måneder sandsynligvis jævne sig ud omkring en langsigtet udviklingstrend.  , Stor fremgang i leasing, Tilgangen af nye biler i husholdningerne i marts var på 16.700 i faktiske tal, og det er 31 pct. flere end i marts sidste år. Tilgangen var fordelt på 13.800 købte og 3.000 leasede biler. Antallet af købte biler er 26 pct. højere end i marts 2018, mens der er 61 pct. flere leasingbiler. Med 7.200 leasede og 2.200 købte personbiler var erhvervenes tilgang 9.400 i marts 2019, hvilket er 34 pct. flere end sidste år. Antallet af købte biler er 42 pct. højere, mens der er 32 pct. flere leasede biler end sidste år., 228.000 nye biler de seneste 12 måneder, Den samlede tilgang de seneste 12 måneder var på 227.600 biler, og det er 4 pct. flere end i den foregående periode. Husholdningerne stod for 137.100 biler - plus 3 pct. - mens erhvervene stod for 90.500, hvilket svarer til en stigning på 5 pct., Køb, leasing og tilgang af nye køretøjer, faktiske tal,  , Marts, Æn-, dring,  , Apr. 2017, - mar. 2018, Apr. 2018, - mar. 2019, Æn-, dring,  , 2018, 2019,  ,  ,  ,  ,  ,  , antal, pct.,  , antal, pct., Nye personbiler i alt, 19, 786, 26, 195, 32,4,  , 218, 769, 227, 618, 4,0, Husholdningerne,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Køb, 10, 890, 13, 760, 26,4,  , 108, 014, 113, 606, 5,2, Privatleasing, 1, 855, 2, 989, 61,1,  , 24, 877, 23, 493, -5,6, Samlet tilgang, 12, 745, 16, 749, 31,4,  , 132, 891, 137, 099, 3,2, Erhvervene,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Køb, 8, 896, 12, 435, 39,8,  , 110, 755, 114, 012, 2,9, Ikke-leasingbiler (a), 1, 575, 2, 242, 42,3,  , 23, 481, 21, 882, -6,8, Til leasing, 7, 321, 10, 193, 39,2,  , 87, 274, 92, 130, 5,6, Erhvervsleasing (b), 5, 466, 7, 204, 31,8,  , 62, 397, 68, 637, 10,0, Samlet tilgang, (a, +b), 7, 041, 9, 446, 34,2,  , 85, 878, 90, 519, 5,4, Erhvervskøretøjer i alt, 3, 225, 3, 868, 19,9,  , 40, 459, 40, 434, -0,1, Varebiler , 2, 781, 3, 355, 20,6,  , 34, 810, 34, 733, -0,2, Lastbiler , 171, 220, 28,7,  , 2, 082, 2, 360, 13,4, Sættevognstrækkere, 235, 184, -21,7,  , 2, 499, 2, 378, -4,8, Busser , 38, 109, 186,8,  , 1, 068, 963, -9,8, Tilgang af nye personbiler, sæsonkorrigeret,  , 2018, 2019,  , 2018/2019,  , Okt.,  , Nov.,  , Dec.,  , Jan.,  , Feb.,  , Mar.,  ,  , Jan.-mar./, okt.-dec., Mar./, feb.,  , antal,  , pct., Tilgang i alt, 16, 890, 17, 698, 16, 686, 20, 532, 20, 499, 24, 109, 27,0, 17,6, I husholdningerne, 9, 555, 10, 457, 9, 943, 12, 266, 12, 295, 15, 491, 33,7, 26,0, I erhvervene, 7, 336, 7, 242, 6, 743, 8, 266, 8, 204, 8, 618, 17,7, 5,0, Nyregistrerede motorkøretøjer marts 2019, 12. april 2019 - Nr. 146, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. maj 2019, Alle udgivelser i serien: Nyregistrerede motorkøretøjer, Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Kilder og metode, Se mere i , statistikdokumentationen om bilregistret og opgørelser herfra, . , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Bilregistret og opgørelser herfra, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27825

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation