Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1191 - 1200 af 2449

    NYT: Halvdelen kan nu se mere end 30 tv-kanaler

    Radio og tv 2014

    8. april 2015, Danskerne får stadig flere tv-kanaler at vælge mellem. I dag har halvdelen af alle husstande mere end 30 kanaler at vælge mellem, og væksten i andelen af husstande med mere end 50 kanaler er støt stigende. Indtil 2009 var gruppen af husstande med 31-50 tv-kanaler støt voksende. Herefter faldt antallet i takt med, at gruppen af husstande med flere end 50 tv-kanaler voksede. I 2014 havde 24 pct. af husstandene flere end 50 tv-kanaler til rådighed., 2 pct. har færre end fem tv-kanaler, Husstande med færre end fem tv-kanaler er faldet fra 17 pct. i 2008 til 2 pct. i 2012, hvorefter antallet siden har været stort set uændret. Faldet er sket i takt med, at det digitale sendenet blev introduceret, hvor der kom en række nye kanaler til. , Grupperne af danskere med hhv. 11-20 tv-kanaler og 21-30 tv-kanaler har hver ligget stabilt på samme niveau de seneste tre år. Men ser man lidt længere tilbage, har gruppen med 21-30 kanaler været faldende fra 19 pct. i 2008 til 15 pct. i 2014. Omvendt er gruppen af husstande med 11-20 tv-kanaler vokset fra 12 pct. i 2008 til lidt over 18 pct. i 2014. , Det daglige tv-forbrug er faldende, Mønsteret i danskernes daglige tv-forbrug er ændret i de senere år. Inden for de sidste fire år har det daglige tv-forbrug været faldende, men sammenligner man med niveauet syv år tidligere, er tv-forbruget i dag højere. Hver dansker fra tre år og ældre ser tv i 2 timer og 53 minutter. Det er lavere end året før, hvor tallet var netop 3 timer dagligt. Det højeste daglige tv-forbrug var i 2010, hvor hver dansker så tv i 3 timer og 21 minutter. Siden har forbruget været aftagende. I 2008 begyndte forbruget af tv at vokse, indtil det toppede i 2010, og før 2008 lå det stabilt på 2 timer og 30 til 40 minutter dagligt., Kabel-tv og fællesantenner er mest anvendt, Måden, som tv distribueres på, går i stigende grad mod, at hustandende køber sig til ydelsen frem for at have egen antenne eller parabol. Danskernes foretrukne distributionsform af tv-signaler er fra enten kabel-tv eller fællesantenne. Tilsammen får syv ud af ti husstande leveret tv-signalet fra enten kabel eller fællesantenne. Tallet er fra 2006 vokset fra 55 pct. til 2013, hvor det toppede med 74 pct. af husstandene, hvorefter det faldt til det nuværende niveau., Kabel-tv vinder frem, Kabel-tv er den distributionsform, der er vokset mest de senere år. Således steg antallet af husstande, der modtager tv gennem kabel-tv til næsten det dobbelte i 2014 i forhold til 2007. I 2010 oversteg antallet af husstande med kabel-tv antallet af husstande med enten egen antenne eller parabol. Og tilsvarende i løbet af 2012, hvor der blev flere husstande med kabel-tv end husstande med fællesantenne. Kabel-tv blev dermed den mest udbredte distributionsform i 2014. , Streamingtjenester bruges især af de yngre, Det seneste fald i antallet af husstande med fællesantenne kan ses i lyset af de nye digitale tilbud, som er ved at vinde frem. I gruppen 'IPTV+andet+ved ikke' indgår IPTV med 0,5 pct. af husstandene i 2008, hvilket er vokset til 3,5 pct. af husstandene i 2014. IPTV er tv distribueret via en bredbåndsforbindelse. Andre nye alternativer er streaming af film og tv-programmer; i 2014 gennemførte Danmarks Statistik en undersøgelse, der viste, at mere end en fjerdedel af alle danskere streamer film eller tv-programmer dagligt eller næsten dagligt. Især de yngre aldersgrupper anvender streaming - 35 pct. af de 16-19 årige streamer således hver dag eller næsten hver dag, mens tallet for de 20-39 årige var 33 pct., Radio og tv 2014, 8. april 2015 - Nr. 167, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Radio og tv, Kontakt, Søren Østerballe, , , tlf. 23 42 32 97, Kilder og metode, Radio og tv publiceres årligt af Danmarks Statistik. Beskrivelsen af danskernes radio- og tvvaner er baseret på brancheanerkendte opgørelser fra en række centrale kilder inden for mediestatistik som fx TNS Gallup., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Radio og tv: annoncering (Afsluttet), Radio og tv: apparater og distribution (Afsluttet), Radio og tv: forbrug (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/19184

    Nyt

    NYT: Der bor børn i hver fjerde familie

    Børnefamilier 1. januar 2022

    18. marts 2022, 1. januar 2022 var der 773.541 børnefamilier i Danmark, hvilket svarede til 25 pct. af alle familier. En familie består af en eller flere personer, der bor på den samme adresse og har visse indbyrdes relationer. Den højeste andel af børnefamilier var i Skanderborg, Egedal, Solrød og Allerød Kommuner, hvor 36 pct. af alle familier var en børnefamilie. Færre end 20 pct. af familierne var en børnefamilie i fx Bornholm, København og Odsherred Kommuner., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fam44n, Gengangere blandt kommuner med høj andel børnefamilier i 2007 og 2022, Ses på udviklingen i andelen af børnefamilier for 15 år siden og i dag, er gennemsnittet for hele landet faldet fra 27 pct. i 2007 til 25 pct. i 2022. Otte ud af de ti kommuner med den højeste andel af børnefamilier af alle familier var de samme i både 2007 og 2022, nemlig Skanderborg, Egedal, Solrød, Allerød, Favrskov, Furesø, Rebild og Lejre Kommuner. I 2022 var der langt færre kommuner, hvor andelen af børnefamilier udgjorde mere end 30 pct. end i 2007, hhv. 13 og 37 kommuner. Ligeledes var der i 2007 fire kommuner, hvor børnefamilierne udgjorde mindre end 20 pct. af alle familier, og dette var steget til otte kommuner i 2022. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fam44n, Lige mange børnefamilier med ét og to hjemmeboende børn, Der var 1.357.441 hjemmeboende børn 1. januar 2022, hvilket svarede til et gennemsnit på 1,8 børn pr. børnefamilie. Dette var også tilfældet i 2007. På landsplan var der i 2022 stort set lige mange børnefamilier (knap 43 pct.) med hhv. ét og to hjemmeboende børn, hvilket er en lille ændring i forhold til 2007, hvor 40 pct. af børnefamilierne havde ét barn og 43 pct. havde to børn., Børnefamilier efter antal hjemmeboende børn. 1. januar 2022,  , 1 barn, 2 børn, 3 børn, 4 børn, 5 børn og derover, I alt, Hele landet, 328, 543, 329, 351, 97, 043, 15, 192, 3, 412, 773, 541,  , pct., Hele landet, 42,5, 42,6, 12,6, 2,0, 0,4, 100,0, Kilde: , www.statistikbanken.dk/fam44n, Ét-barns-familier havde oftest et barn på de yngste eller ældste alderstrin, Børnefamilier med ét barn dækker også familier, hvor der kan tilkomme søskende, og familier, hvor kun et af flere børn stadig er hjemmeboende mens eventuelle øvrige børn kan være flyttet hjemmefra. Dette afspejles i opgørelsen af børnenes alder i ét-barns-familierne, hvor de alleryngste børn (0-3 år) udgjorde 27 pct., mens 28 pct. af børnene var 18 år og ældre., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fam111n, Børnefamilier 1. januar 2022, 18. marts 2022 - Nr. 89, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Børnefamilier, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Kilder og metode, Statistikken er baseret på 0-16-årige og deres forældres folkeregisteradresser, dvs. at et brud eller et skift i familien alene opgøres ud fra forældrenes adresse i starten og slutningen af året., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Husstande, familier og børn (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/37837

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation