Søgeresultat

Verdensmål Indikator: 14.1.1 - Overgødskningsindeks

2014

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/14-livet-i-havet/delmaal-01/indikator-1

Skattenedsættelse til boligejere får størst betydning i hovedstadsområdet

I Gentofte nord for København var markedsværdien på en bolig i gennemsnit 5,1 mio. kr. i 2014, mens boligerne i Lolland Kommune stod til i gennemsnit 640.000

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-01-31-skattenedsaettelse-til-boligejere

Bag tallene

Analyser: Boligejerskab kan forklare en stor del af formueuligheden

Samlet er boliger det aktiv i husholdningernes formue, som i 2014 betyder mest for uligheden i formuefordelingen.

https://www.dst.dk/analyser/28126-boligejerskab-kan-forklare-en-stor-del-af-formueuligheden

Analyse

Publikation: Grønne varer og tjenester 2014

Grønne varer og tjenester 2014

https://www.dst.dk/pubomtale/22252

Publikation

NYT: Udlån af bøger nærmer sig niveauet før corona

Biblioteker 2024

28. juli 2025, I 2024 blev der udlånt 23,6 mio. fysiske bøger på landets folkebiblioteker. Det svarer til, at hver borger i gennemsnit lånte fire bøger på biblioteket. Sammenlignet med 2023 er antallet af udlån steget med 5,4 pct., mens niveauet er 54 pct. højere end 2021, hvor udlånstallene var på det laveste som følge af corona-nedlukninger. På trods af den stigende tendens i udlånstallene for fysiske bøger lå niveauet stadig lidt under 2019, hvor der blev udlånt 24,6 mio. bøger. Efter corona-perioden steg udlånet af andre fysiske materialer en smule i 2022, men siden er der sket et fald i både 2023 og 2024. I 2024 blev der udlånt 2,3 mio. fysiske materialer, som ikke kategoriseres som bøger. I 2023 udgjorde udlånet af disse 2,5 mio. styk., Anm: Andre materialetyper indeholder udlån af musik, film, lydbøger, multimedier, seriepublikationer og øvrige materialer, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bib1, Besøgstallene på landets folkebiblioteker stiger fortsat, Landets folkebiblioteker havde 32,5 mio. besøg i 2024. Det er en stigning på 4,5 pct. i forhold til 2023, hvor folkebibliotekerne havde 31,1 mio. besøg. Antallet af besøg er højere end under corona-nedlukningerne, hvor der var 17,8 mio. besøg, men lavere end før corona-perioden, hvor landets folkebiblioteker havde 37,4 mio. besøg. , Ifølge Kulturvaneundersøgelsen fra 2024 har 52 pct. af befolkningen været fysisk på biblioteket inden for de seneste 12 måneder. I undersøgelsen angiver 32 pct. af befolkningen, at de har været på biblioteket inden for de seneste 12 måneder og, at et af formålene med deres seneste besøg på biblioteket var, at låne eller aflevere bøger. Ser man på andre aktiviteter end lån og aflevering, angiver 9 pct., at et af formålene med deres seneste biblioteksbesøg var, at deltage i børneaktiviteter, og 5 pct. angiver, at det var foredrag, undervisning, kursus eller koncert. Læs mere om formålet med det seneste besøg på biblioteket i tabellen , kv2bib1, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bib2b, Udlån på folkeskolebibliotekerne på niveau med sidste år, På landets folkeskolebiblioteker blev der udlånt 12,5 mio. materialer i 2024, som er på niveau med 2023, hvor der blev udlånt 12,3 mio. materialer. I 2024 var 98,7 pct. af udlånene bøger, hvilket var den eneste materialetype, hvor niveauet af udlån for 2024 oversteg 2023. Udlånene i statistikken indeholder både langtidslån og korttidslån., Folkeskolebibliotekernes udlån af fysiske materialer fordelt på materialegrupper,  ,  ,  ,  , 2023, 2024, Ændring, Ændring i pct.,  ,  , 1.000 stk.,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , I alt,  ,  ,  , 12, 314,7, 12, 517,7,  , 203,1,  , 1,6,  , Bøger,  ,  ,  , 12, 135,5, 12, 351,3,  , 215,7,  , 1,8,  , Lydbøger,  ,  ,  , 1,8, 1,7,  , -0,1,  , -, 7,7,  , Musikoptageler,  ,  ,  , 0,5, 0,5,  , 0,0,  , -, 1,9,  , Levende billeder,  ,  ,  , 1,8, 1,3,  , -0,4,  , -24,8,  , Multimedier,  ,  ,  , 14,4, 12,7,  , -1,7,  , -11,9,  , Andre materialer,  ,  ,  , 96,4, 89,5,  , -6,9,  , -, 7,1,  , Seriepublikationer,  ,  ,  , 64,4, 60,9,  , -3,5,  , -5,4, Anm.: Tallene for nogle kommuner indeholder ungdomsskoler og pædagogiske centre, Kilde: , www.statistikbanken.dk/fsbib1, Biblioteker 2024, 28. juli 2025 - Nr. 227, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. juli 2026, Alle udgivelser i serien: Biblioteker, Kontakt, Trine Jensen, , , tlf. 20 13 88 17, Isabel Maria dos Santos Cardoso, , , tlf. 61 50 11 61, Kilder og metode, Statistikken bygger på spørgeskemaer udsendt til alle folkebiblioteker, filindberetninger fra bibliotekernes administrationssystemer samt supplerende informationer fra Slots- og Kulturstyrelsen. Formålet med folkebiblioteksstatistikken er at belyse bibliotekernes aktiviteter (de pædagogiske læringscentres). , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Biblioteker, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49385

Nyt

NYT: Husholdningerne sorterer affald i stigende grad

Affaldsregnskab 2023

17. september 2025, Der var desværre fejl i to tal i fjerde afsnit. Tallene er nu rettet og markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Danske husholdninger producerede ca. 3,2 mio. ton affald i 2023, hvoraf 59 pct. blev indsamlet til genanvendelse (1,9 mio. ton). Dette er en stigning på 4 procentpoint siden 2022, hvor 55 pct. af husholdningsaffaldet blev sorteret til genanvendelse. Udviklingen i genanvendelsesraten har overordnet været stigende siden 2011, hvor 38 pct. af husholdningsaffaldet blev sorteret til genanvendelse, dog med et midlertidigt fald mellem 2016 og 2017. Affald indsamlet til genanvendelse er ikke synonymt med reel genanvendelse, da en del af affaldet går til forbrænding eller deponering i forbindelse med oparbejdningen til genanvendelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, Husholdningerne sorterer mere mad-, plast- og tekstilaffald, I 2023 sorterede husholdningerne 278.000 ton madaffald til genanvendelse, hvilket svarer til fem gange så meget som i 2016. Der sorteres også mere plastaffald. I 2023 blev der indsamlet 91.000 ton plastaffald til genanvendelse, hvilket svarer til en stigning på 18 pct. siden 2022 og 119 pct. siden 2016. I 2023 sorterede husholdningerne 9.039 ton tekstilaffald til genanvendelse, sammenlignet med blot 774 ton i 2016. Udviklingen skal ses i lyset af nye affaldsordninger og et stigende fokus på sortering i husholdningerne. Mængden af papir der blev indsamlet til genanvendelse faldt med 38 pct. fra 2016 til 2023. I første del af samme periode blev der indsamlet lidt mere pap til genanvendelse. Fra 2019 har pap indsamlet til genanvendelse imidlertid været nogenlunde konstant. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, Husholdningsaffald udgør en fjerdedel af affaldet i Danmark, Husholdningsaffaldet udgjorde, med de 3,2 mio. ton, cirka en fjerdedel af den samlede affaldsproduktion i Danmark i 2023. Den største affaldskilde var , bygge og anlæg, med 5,1 mio. ton. , Industri, råstofindvinding og forsyning, producerede 2,0 mio. ton affald, , handel, transport og service, 1,6 mio. ton og , landbrug, 0,6 mio. ton. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, Mere importeret affald i 2023, Danmark importerede 1,8 mio. ton affald i 2023. Affaldet bestod primært af affaldsfraktionerne , forbrændingsegnet affald, , men også af , jern og metal, samt , øvrigt affald, . Importen af affald steg i perioden fra 2019 til 2023, hvor der fra 2022 til 2023 var en stigning på , 6,9, pct. (, 115.000, ton). Stigningen skyldes blandt andet mere import af affald til forbrænding på grund af den højere genanvendelsesrate for husholdningsaffald, som har skabt overskudskapacitet på de danske forbrændingsanlæg. For at udnytte denne kapacitet importeres derfor mere affald til forbrænding. Den store stigning fra 2021 til 2022 i import af affald til genanvendelse omfatter , andet affald, (fx farligt affald) samt , restprodukter fra forbrænding, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald04, Affaldsregnskab 2023, 17. september 2025 - Nr. 268, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. september 2026, Alle udgivelser i serien: Affaldsregnskab, Kontakt, Maria Skytte Christiansen, , , tlf. 24 25 42 07, Kilder og metode, Affaldsregnskabet bygger på data fra Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem (ADS). Fordelingen på detaljerede brancher efter principperne i det grønne nationalregnskab er foretaget af Danmarks Statistik., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Affaldsregnskab, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50577

Nyt

NYT: Lidt flere fædre holder barselsorlov

Dagpenge ved fødsel 2024

11. april 2025, Der var desværre fejl i en række tal. Der er tilføjet flere barselsdagpengesager til datagrundlaget. Rettelsen bevirker hovedsageligt, at flere fædre modtager barselsdagpenge, og at fædre i gennemsnit har længere orlov. Rettelserne er markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Andelen af fædre med ret til at holde barselsorlov på dagpenge, og som benytter sig af denne rettighed, er steget med et procentpoint til , 91, pct. fra forældreårgang 2022 til forældreårgang 2023. Det viser opgørelsen for samboende forældre, der fik barn i perioden 2. august til 31. december år 2022 sammenlignet med samme periode i 2023. Andelen af fædre, der afholdte barselsorlov, lå i årene inden barselsreformen fra 2. august 2022 ret konstant på , 83, pct., Kilde:, www.statistikbanken.dk/barlov1, Fædres barselsorlov er steget med tre dage, Samboende dagpengeberettigede fædre, der fik barn i de sidste fem måneder af 2023, holdt i gennemsnit , 72, dages barselsorlov. Det er en stigning på tre dage sammenlignet med forældreårgang 2022, og en stigning på , 32, dage i forhold til forældreårgang 2021, som er den seneste sammenlignelige gruppe før barselsreformen i 2022. , Mødres barselsorlov er faldet med fire dage, Samboende dagpengeberettigede mødre, der fik barn i de sidste fem måneder af 2023, holdt i gennemsnit 241 dages barselsorlov. Det er et fald på fire dage sammenlignet med forældreårgang 2022, og et fald på 37 dage i forhold til forældreårgang 2021. I de sidste år inden lovændringen faldt mødres barselsorlov til sammenligning ca. en dag per år., Spædbørns forældretid er , uændret, Børn, der blev født i de sidste fem måneder af 2023, fik i deres første leveår i gennemsnit , 290, dage sammen med mindst en af forældrene. Det er , det samme, som børn født i de samme måneder i 2022, og , 12, dage mindre end børn født i de samme måneder i 2021. Faldet fra 2021 til 2022 skyldes, at fædre ikke tager lige så mange flere dage med barsel, som mødre tager færre., Det er mødrene, der passer børnene, når de er helt små, Det ses for samboende forældre, der begge holdt barselsorlov, at de fleste mødre, der fik barn i de sidste fem måneder af 2023, holdt deres egen øremærkede orlov, deres ikke-øremærkede orlov samt farens ikke øremærkede orlov i barnets første 36 uger., De kvinder, der først afslutter deres barsel, gør det fra omkring uge 26, hvorefter gradvist færre er på barsel indtil uge 37, hvor moren har opbrugt det meste af den orlov, hun har mulighed for at holde på dagpenge. Først da, efter omkring 37 uger efter barnets fødsel, begynder fædrene i større antal at holde deres øremærkede orlov. Dette mønster er det samme som for forældre til børn født i de tilsvarende måneder i 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/barlov2, Før barselsreformen var overgangen fra mor til far mere gradvis, For 2021-årgangens vedkommende begyndte de første mødre også at afslutte deres barsel i uge 26, i takt med, at fædrene i større antal begyndte at holde orlov. Men i modsætning til situationen efter barselsreformen var forholdsvis mange mødre stadig på barsel i ugerne 38-46 efter fødslen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/barlov2, Samboende dagpengeberettigede forældres barselsorlov i barnets første leveår,  , Børn født august til december,  , 2019, 2020, 2021, 2022, 2023,  ,  ,  ,  ,  ,  , Antal forældrepar, 18, 065, 18, 019, 19, 632, 18, 223, 18, 137,  , dage, Barnet, dage med mindst én af forældrene, 300,4, 301,8, 302,1, 289,9, 289,9, Mor - Barselsorlov efter fødsel, 279,8, 279,3, 277,8, 244,2, 240,5, Far - Barselsorlov efter fødsel, 36, 37,7, 39,7, 68,5, 71,9, Kilde:, www.statistikbanken.dk/barlov1, Uddybende analyse af fædres barselsorlov efter reformen, Danmarks Statistik har parallelt med denne offentliggørelse analyseret, hvilke fædre der er berettiget til barselsorlov, men helt eller delvist fravælger barselsorlov. Analysen sammenligner fædre fra forældreårgangen 2021 med fædre fra forældreårgang 2023. Se analysen: , Færre fædre holder højst to ugers barselsorlov, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, I nærværende offentliggørelse er gruppen af forældre begrænset til dem, der fik barn i fem-månedersperioden fra august til december for alle forældreårgange. Derved fås en længere tidsserie, hvor det er muligt at belyse effekten af barselsreformen, der trådte i kraft 2. august 2022. , Læs mere om reglerne før og efter barselsreformen på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside: , Orlovsregler - for børn født fra 2. august 2022, Dagpenge ved fødsel 2024, 11. april 2025 - Nr. 105, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. april 2026, Alle udgivelser i serien: Dagpenge ved fødsel, Kontakt, Carsten Bo Nielsen, , , tlf. 23 74 60 17, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Udbetaling af dagpenge i forbindelse med fødsel administreres af Udbetaling Danmark og ATP, hvorfra statistikkens datagrundlag kommer. Dagpenge udbetales enten til arbejdsgiveren som kompensation for udbetalt løn til en ansat på barsel eller udbetales direkte til borgeren, når der ikke er udbetaling af løn. Forældre til børn født i de enkelte år indgår i statistikken, såfremt barnet har ophold i Danmark senest 14 uger efter barnets fødsel. Forældre, der ikke har været på barselsorlov med udbetaling af dagpenge, indgår i statistikken med nul orlovsdage, såfremt de ville være berettigede til at modtage dagpenge i forbindelse med barnets fødsel. Hovedreglen for at være berettiget er, at indtægtsgrundlaget umiddelbart inden barnets fødsel giver ret til dagpenge på mindst 80 pct. af det højest mulige dagpengebeløb på fødselstidspunktet. Ordene forældre, mor og far skal i statistikken opfattes som begreber. Et forældrepar kan bestå af en kvinde og en mand, to kvinder, to mænd, en enlig kvinde eller en enlig mand. Består et forældrepar af mere end en person, kan de være samboende eller ikke samboende. Efter lovændringen den 2.august 2022 kan et forældrepar i forhold til barsel bestå af mere end to personer. I statistikken vil den kvinde, der har født barnet, få tildelt mor-rollen og alle andre få tildelt far-rollen. Hvis flere deles om far-rollen, summeres dagene, idet dog kun far-rollen med det største antal dage da repræsenterer far-rollen, hvad uddannelse og branche angår., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Barselsdagpenge, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50978

Nyt

NYT: Mest CO2 fra biomasse fra energiforsyning

Emissionsregnskab 2024

15. september 2025, CO, 2, fra afbrænding af biomasse i energiforsyningen er steget siden 1990, og det udgør i 2024 10,3 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter. Det er ca. tre gange så meget som drivhusgasser fra fossile kilder. Stigningen kan primært forklares ved stigende anvendelse af skovflis, træpiller og halm jf. , Elbiler kan ses i husholdningernes energiforbrug, (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:182). De samlede udledninger af drivhusgasser fra energiforsyning er faldet fra 26,2 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 1990 til 13,6 i 2024, svarende til et fald på 48 pct. Faldet i de samlede udledninger fra energiforsyning hænger sammen med stigning i vind- og solenergi. Produktionen i energiforsyning er steget 41 pct. siden 1990., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, Landbrugets udledninger af metan og lattergas er faldet de seneste fem år, Udledningen af metan og lattergas fra landbrug er faldet de seneste fem år, mens udledningen af CO, 2, er på samme niveau. Udledningen af metan er faldet fra 8,0 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 2020 til 7,2 i 2024, svarende til et fald på 11 pct. Det skyldes især færre svin og forbedret håndtering af husdyrgødning. Udledningen af lattergas er faldet fra 4,7 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 2020 til 3,9 i 2024, svarende til et fald på 17 pct. Det skyldes mindre frigivelse af lattergas fra landbrugsjord, fordi der er tilført mindre kvælstof som gødning og afgrøderester. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, Drivhusgas-intensitet er højest i plast-, glas- og betonindustrien, Drivhusgas-intensiteten udtrykker udledning af drivhusgasser (målt i CO, 2, -ækvivalenter) i forhold til den økonomiske aktivitet (her målt som produktion i mio. kr.). Plast-, glas- og betonindustri ligger i toppen blandt industribrancherne med 51 ton CO, 2, -ækv. pr. mio. kr., fulgt af olieraffinaderier mv. med 40 ton CO, 2, -ækvivalenter pr. mio. kr. De laveste intensiteter findes i medicinalindustri og elektronikindustri med henholdsvis 0,15 og 0,19 ton CO, 2, -ækv pr. mio. kr. , Brancherne med de høje drivhusgas-intensiteter er kendetegnet ved at have meget varmekrævende processer og store procesemissioner. Procesemissionerne kan fx være forbrug af kalk, der ved opvarmning frigiver CO, 2, . Brancherne med de lave intensiteter er kendetegnet ved primært forbrug af el som energikilde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, og , nabp36, Emissionsregnskab 2024, 15. september 2025 - Nr. 266, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. september 2026, Alle udgivelser i serien: Emissionsregnskab, Kontakt, Leif Hoffmann, , , tlf. 23 69 58 63, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Kilder og metode, Opstillingen af emissionsregnskabet foretages ved at tage udgangspunkt i Danmarks Statistiks energiregnskab for Danmark samt branche- og energivarespecifikke emissionskoefficienter, der indhentes eller beregnes på baggrund af oplysninger fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Der suppleres desuden med oplysninger fra DCE om ikke-energirelaterede udslip. Drivhusgasemissionen inkluderer udledning af kuldioxid (CO2) inkl. og ekskl. biomasse, metan (CH4), lattergas (N2O) og F-gasser (HFC, PFC og SF6). Data for seneste år er foreløbige, og de er baseret på det seneste Energiregnskab for Danmark samt emissionskoefficienter og ikke-energirelaterede emissioner fra året før, hvor sidstnævnte dog er fremskrevet med indikatorer, fx landbrugets husdyrbestand og produktionsindeks for beton- og teglværksindustrien., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Emissionsregnskab, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/52042

Nyt

NYT: Stor stigning i industriens produktivitet

Produktivitetsudviklingen 2024

4. december 2025, Fra 2020 til 2024 steg industriens arbejdsproduktivitet med gennemsnitligt 11,7 pct. pr. år, hvilket er markant mere end tidligere perioder. Et stigende uddannelsesniveau for arbejdsstyrken kan forklare 0,3 procentpoint af stigningen i arbejdsproduktiviteten i industrien, mens en øget kapitalintensitet bidrager med 2,1 procentpoint af stigningen. 9,1 procentpoint, og derved hovedparten, af væksten i arbejdsproduktiviteten kan forklares ved en stigning i totalfaktorproduktiviteten (TFP), altså, at kapital og arbejdskraft udnyttes bedre i den måde processer tilrettelægges på, fx ved overgang til en mere global produktion eller ved at optimere udnyttelsen af tekniske fremskridt., Kilde: , www.statistikbanken.dk/np25, Medicinalindustrien trækker den store stigning i arbejdsproduktiviteten, I perioden 2020-2024 steg arbejdsproduktiviteten i industrien fratrukket medicinalindustrien kun 3,0 pct. pr. år. Det er dermed i meget høj grad medicinalindustrien, der trækker den markante stigning i arbejdsproduktiviteten i den samlede industri, idet den voksede med 11,7 pct. pr. år., Den store stigning i TFP i industrien i perioden 2020-2024 skyldes i høj grad en stor stigning i TFP for medicinalindustrien. Hovedparten af stigningen i industriens arbejdsproduktivitet kommer fra medicinalindustrien og i medicinalindustrien stiger TFP meget markant med 21,6 pct. årligt i perioden, hvilket dermed også øger TFP for hele industrien. En stor del af medicinalindustriens produktion og værdiskabelse er de senere år sket i udlandet. Dermed er der sket en markant større værdiskabelse i danske virksomheder uden at arbejdskraftindsatsen i Danmark er fulgt med i nær samme omfang. Det betyder alt andet lige en betydelig fremgang i produktiviteten. , Internationalt set høj produktivitet i industrien, men ikke uden medicinal, I et internationalt perspektiv har industriens vækst i arbejdsproduktiviteten været meget høj i forhold til fx EU-27, Tyskland og Sverige. Hvor industriens arbejdsproduktivitet fra 2020 til 2024 voksede med gennemsnitligt 11,7 pct. pr. år i Danmark, voksede den kun med 1,4 pct. i EU som helhed. Den tyske industris produktivitet voksede i samme periode med 1,5 pct. pr. år, mens den i Sverige voksede med 0,8 pct. pr. år. Hvis medicinalindustrien udelades ligger produktivitetsudviklingen i industrien ekskl. medicinal på 3,0 pct. pr. år. Dette minder langt mere om udviklingen i produktiviteten i det øvrige EU., Kilde: , Eurostat, Industriens produktivitetsvækst vigtig for den samlede produktivitetsvækst, I de markedsmæssige byerhverv i alt er arbejdsproduktiviteten vokset med 1,3 pct. pr. år i perioden 2020-2024. Produktiviteten i Danmark som helhed er således meget gennemsnitlig og særligt har bidraget fra øget kapitalintensitet været svagt i den seneste periode. Det er bl.a. et udtryk for, at nyinvesteringer i kapitalapparat ikke er sket i samme omfang som tidligere., Tages der højde for at store globaliserede danske virksomheder i industrien, herunder specielt medicinalindustrien, har haft en betydelig højere produktivitetsvækst, tegner det et billede af en svag produktivitetsvækst i byerhvervene ekskl. industri. , Bidrag til arbejdsproduktivitet i Danmarks industri,  ,  , 2005, 2010, 2015, 2020,  ,  , -2010, -2015, -2020, -2024*,  ,  , Gennemsnitlig årlig stigning i pct. , Arbejdsproduktivitet, 1, 3,7, 3,4, 3,2, 11,7, Kapitalintensitet, 2, 2,0, 0,9, 1,6, 2,1, It-kapitalintensitet, 3, 0,2, 0,2, 0,2, 0,1, Anden kapitalintensitet, 1,8, 0,7, 1,3, 2,0, Uddannelsesniveau, 0,3, 0,3, 0,2, 0,3, Totalfaktorproduktivitet , 1,4, 2,3, 1,4, 9,1, * Foreløbige tal., 1, Real bruttoværditilvækst (BVT) pr. arbejdstime. , 2, Kapitalapparat pr. arbejdstime. , 3, Software samt informations- og kommunikationsudstyr. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/np25, Bidrag til arbejdsproduktivitet i Danmarks byerhverv,  ,  , 2005, 2010, 2015, 2020,  ,  , -2010, -2015, -2020, -2024*,  ,  , Gennemsnitlig årlig stigning i pct. , Arbejdsproduktivitet, 1, 1,1, 1,5, 2,0, 1,3, Kapitalintensitet, 2, 0,9, 0,2, 1,0, 0,2, It-kapitalintensitet, 3, 0,3, 0,1, 0,3, 0,1, Anden kapitalintensitet, 0,6, 0,1, 0,6, 0,1, Uddannelsesniveau, 0,3, 0,2, 0,2, 0,3, Totalfaktorproduktivitet , -0,1, 1,1, 0,8, 0,8, * Foreløbige tal., Anm.: Byerhvervene omfatter den totale markedsmæssige (private) del af økonomien fraregnet råstofindvinding, landbrug mv.,, boliger og udlejning af erhvervsejendomme., 1, Real bruttoværditilvækst (BVT) pr. arbejdstime. , 2, Kapitalapparat pr. arbejdstime. , 3, Software samt informations- og kommunikationsudstyr. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/np25, Revisioner siden sidste offentliggørelse, I forhold til seneste offentliggørelse , Produktivitetsfremgang i omskiftelig periode, (, Nyt fra Danmarks Statistik 2024:381), er den gennemsnitlige årlige produktivitetsudvikling i byerhvervene i perioden 2020-2023 revideret ned fra 0,9 til 0,0. Revisionen skyldes en nedadgående revision af den gennemsnitlige årlige vækst i BVT fra 5,4 pct. til 4,0 pct. og at den gennemsnitlige årlige udvikling i arbejdstimerne er blevet revideret ned fra 4,4 til 4,0 pct. Med denne offentliggørelse af , Produktivitetsudviklingen, indarbejdes der endelige tal for 2021 og 2022, mens tallene for 2023 og 2024 stadig er foreløbige., Produktivitetsudviklingen 2024, 4. december 2025 - Nr. 340, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. december 2026, Alle udgivelser i serien: Produktivitetsudviklingen, Kontakt, Magnus Børre Eriksen, , , tlf. 29 12 27 56, Kilder og metode, Beregningerne er baseret på nationalregnskabets tal. Denne opgørelse er foretaget med udgangspunkt i Nationalregnskab (år) 2021-2024 juni-version (, Nyt fra Danmarks Statistik 2025:203 fra 30. juni 2025, ). Danmarks Statistik har tidligere offentliggjort en , kvalitetsvurdering, , som beskriver usikkerheden og kvalite­ten af produktivitetstallene på forskellige brancher., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Produktivitetsudviklingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/53795

Nyt

NYT: Flere kontanthjælpsmodtagere på mindstesats

Kontanthjælpsydelser (kvt.) 4. kvt. 2025

13. marts 2026, Fra december 2024 til december 2025 faldt det samlede antal kontanthjælpsydelsesmodtagere med 600, svarende til et fald på 0,6 pct. Mens det samlede antal kontanthjælpsmodtagere således faldt lidt gennem 2025, har der været en større forskydning inden for gruppen, hvor der er kommet 6.000 flere på mindstesats og 5.200 færre på højeste sats over det seneste år. Denne forskydning er særlig markant fra juni til juli 2025, hvilket hænger sammen med at SHO-ydelsen og uddannelseshjælpen blev afskaffet pr. 1. juli 2025 som en del af kontanthjælpsreformen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kys01, Færre kontanthjælpsmodtagere på højeste sats og flere på laveste sats, Siden december 2019 (sidste år inden COVID-19) er antallet af kontanthjælpsmodtagere på højeste sats faldet hvert år og i alt med 29.400, svarende til et fald på 43 pct. I samme periode er antallet af kontanthjælpsmodtagere på grundsats ligeledes faldet hvert år og i alt med 7.300, svarende til et fald på 21 pct. Modsat er antallet af kontanthjælpsmodtagere på mindstesats steget med 6.700, svarende til en stigning på 53 pct. siden december 2019. Der er særligt to år med mange kontanthjælpsmodtagere på mindstesats, nemlig 2022 hvor Ruslands invasion i Ukraine medførte mange ukrainske flygtninge på SHO-ydelse, og 2025 som følge af kontanthjælpsreformen., Flere jobparate, flere mænd og flere yngre ydelsesmodtagere, Fra september til december steg antallet af jobparate ydelsesmodtagere, når der er taget højde for sæsonbevægelser, med 1.700, svarende til en stigning på 11,1 pct. De jobparate er personer, der vurderes at kunne påtage sig et arbejde med det samme, og disse personer regnes derfor også med i opgørelsen af ledigheden, se , Ledigheden steg til 3,0 pct. i januar, (NYT fra Danmarks Statistik 2026:46). I samme periode steg antallet af mandlige ydelsesmodtagere med 1.100, svarende til en stigning på 2,6 pct., og antallet af 16-24-årige ydelsesmodtagere steg , i fjerde kvartal med 1.700,, sæsonkorrigeret, , svarende til en stigning på 8,1 pct., Antal personer på kontanthjælpsydelser efter ydelsestype, visitation, køn og alder, sæsonkorrigeret,  , 2025, Ændring,  , Juli, Aug., Sep., Okt., Nov., Dec., Sep. 2025, - Dec. 2025,  , 1.000 personer, pct., Kontanthjælpsydelser i alt, 86,7, 86,4, 86,4, 86,8, 87,2, 87,3, 1,1, Visitationskategori,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Jobparat, 1, 15,4, 15,5, 15,7, 16,3, 16,9, 17,4, 11,1, Aktivitetsparat, 2, 71,3, 70,9, 70,7, 70,5, 70,2, 69,9, -1,1, Køn,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Mænd, 44,3, 44,1, 44,1, 44,6, 45,0, 45,3, 2,6, Kvinder, 42,4, 42,3, 42,2, 42,2, 42,2, 42,1, -0,4, Alder,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , 16-24 år, 21,3, 21,3, 21,5, 22,2, 22,7, 23,2, 8,1, 25-39 år, 33,4, 33,3, 33,3, 33,3, 33,2, 33,1, -0,6, 40-66 år, 32,0, 31,8, 31,6, 31,3, 31,2, 31,0, -1,8, 1, Inkl. åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere. Jobparate og åbenlyst uddannelsesparate er samtidig de personer, der, alt andet lige, indgår som bruttoledige kontanthjælpsmodtagere i den registerbaserede ledighedsstatistik., 2, Inkl. uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og personer med uoplyst visitationskategori. I uoplyst indgår bl.a. modtagere af revalideringsydelse, da de ikke tildeles visitationskategorier., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kys01, Halvering af antallet af kontanthjælpsydelsesmodtagere på 10 år, Det samlede antal kontanthjælpsydelsesmodtagere er halveret fra udgangen af 2015 til udgangen af 2025. Den faldende tendens siden 2015 blev kortvarigt afbrudt i andet kvartal 2020 som følge af udbruddet af COVID-19 og igen i andet kvartal 2022 som følge af tilgangen af ukrainske flygtninge, da Rusland invaderede Ukraine. I fjerde kvartal 2025 er det samlede antal kontanthjælpsydelsesmodtagere steget med 1.000 personer, hvilket bl.a. skal ses i lyset af en øget tilgang af yngre ukrainske mænd. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kys01, Kontanthjælpsydelser (kvt.) 4. kvt. 2025, 13. marts 2026 - Nr. 59, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. juni 2026, Alle udgivelser i serien: Kontanthjælpsydelser (kvt.), Kontakt, Carsten Bo Nielsen, , , tlf. 23 74 60 17, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Statistikken omfatter personer, som modtager kontanthjælpsydelser, dvs. kontanthjælp og beslægtede ydelser. Denne udgivelse er baseret på sæsonkorrigerede tal. Tilbud til udlændinge sæsonkorrige¬res dog ikke pga. fraværet af sæsonmønster i serien, og derfor anvendes i stedet faktiske tal. Modtagere af kon-tant¬hjælpsydelser bliver indplaceret i visitationskategorier i forhold til deres rådighedsforpligtigelse for arbejdsmarke¬det. Modtagere, der er visiteret som enten jobparate eller åbenlyst uddannelsesparate, indgår også ved opgørelsen af den registerbaserede bruttoledighed, med mindre de har modtaget en midlertidig fritagelse for rådighed., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kontanthjælpsydelser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51902

Nyt