Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 551 - 560 af 3147

    NYT: Mandlige ph.d.er tjener mere end de kvindelige

    Ph.d.-uddannedes indkomster 2015

    Ph.d.-uddannedes indkomster 2015, Allerede fra begyndelsen af karrieren tjener mandlige ph.d.er ofte mere end de kvindelige. I alt var 8.900 kvindelige ph.d.er i beskæftigelse i 2015. Deres medianindkomst, baseret på erhvervsindkomsten, lå på 545.000 kr., mens de 12.900 mandlige ph.d.er i beskæftigelse havde en medianindkomst, der var næsten 50.000 kr. højere, nemlig 593.000 kr. Ph.d.er adskiller sig således på dette område ikke fra tendensen i andre analyser af indkomstforskelle mellem kønnene. En lang række forhold har betydning herfor. Se mere på , www.dst.dk/emner/person- og familieindkomster, . Forskellen mellem kønnene er mindst for de relativt nyuddannede, men i visse brancher er der dog allerede i de første år markante forskelle. Således har de relativt nyuddannede mandlige ph.d.er i sundhedsvæsenet en indtægt, der er mere end 10 pct. højere end de kvindelige ph.d.ers inden for samme branche., Stort gab mellem mandlige og kvindelige ph.d.er i sundhedsvæsenet, Inden for sundhedsvæsenet i den private sektor har de mandlige ph.d.er en medianindkomst, der er 30 pct. højere, end deres kvindelige kolleger har. Er de i stedet ansat i den offentlige sektor, og det vil primært sige på de offentlige hospitaler, så ligger deres medianindkomst 22 pct. over de kvindelige ph.d.ers medianindkomst. Inden for rådgivning i den private sektor ses også en markant indkomstforskel med 18 pct. højere erhvervsindkomst til mændene., Det mindste indkomstgab finder man inden for forskning og udvikling i den offentlige sektor. På højere læreanstalter, hvor 2.800 kvindelige ph.d.er er beskæftiget, er indkomstgabet for medianindkomsten på 6 pct., hvilket er mindre end i de fleste andre grupper. Blandt de nyuddannede ph.d.er i denne kategori er medianindkomsten endda højere for kvinder end for mænd., Måling af medianindkomst, Medianindkomsten er beregnet på grundlag af erhvervsindkomsten før skat og omfatter løn og nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. visse honorarer., Medianindkomsten er det beløb, hvor præcis halvdelen af gruppen har en lavere indkomst, og den anden halvdel har en højere indkomst. Da personer med ekstremt høje indkomster ofte er mænd, så er indkomstforskelle målt ved medianen mindre, end hvis det måles med udgangspunkt i gennemsnitsindkomsten. Inden for den private sektor ligger mændenes gennemsnitsindkomst således på 956.000 kr. og kvindernes på 722.000 kr., mens deres medianindkomst ligger på hhv. 682.000 kr. og 611.000 kr. , Højeste indtægter til ph.d.er i den private sektor, Indtægten for ph.d.er beskæftiget i den private sektor er højere end i de andre sektorer. Hver tredje ph.d. er beskæftiget i den private sektor, og for denne gruppe ligger medianindkomsten på 652.000 kr. i 2015. I den offentlige sektor var medianindkomsten 616.000 kr., og for ansatte på de højere læreanstalter 512.000 kr. , Ph.d.er, der har taget deres grad inden for de seneste fem år, tjener mest i den offentlige sektor. Dog ses den største stigning i indkomst hen over de tre anciennitetsgrupper, 0- 5 år, 6-10 år og over 10 år, blandt beskæftigede i den private sektor., Stor variation i ph.d.ers indkomst, Ser man på branchegrupperne, hvor mindst 500 ph.d.er er beskæftiget, varierer medianindkomsten fra 515.000 kr. for beskæftigede med undervisning på de højere læreanstalter til 760.000 kr. for ph.d.er i det offentlige sundhedsvæsen. De to branchegrupper opsuger samtidigt flest ph.d.er. Hhv. 6.400 og 3.600 ph.d.er er beskæftiget med undervisning på højere læreanstalter og i det offentlige sundhedsvæsen., Analysen omfatter i alt 21.800 personer under 70 år, som har taget en ph.d.-grad ved en dansk institution, var bosatte og beskæftigede i Danmark anno 2015. Ph.d.er, som har taget deres grad i udlandet, er således ikke talt med. Personer beskæftiget med undervisning og forskning på højere læreanstalter er skilt ud fra den offentlige sektor og behandlet som en selvstændig sektor i analysen på grund af det store antal ph.d.er, som er beskæftiget indenfor dette område., Nyt fra Danmarks Statistik, 24. april 2017 - Nr. 171, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Susanne Mainz Sørensen, , , tlf. 20 34 51 79, Statistik­dokumentation, Forskeruddannelse, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/16486

    Nyt

    NYT: Stor variation i betaling af grundskyld i 2024

    Ejendomsbeskatningen 2024 og 2025

    Ejendomsbeskatningen 2024 og 2025, Der er stor forskel på, hvor meget boligejerne betalte i grundskyld i 2024. Rudersdal og Hørsholm kommuner har de højeste gennemsnitlige grundskyld med hhv. 30.731 kr. og 26.308 kr. Omvendt har Aabenraa og Vesthimmerland kommuner de laveste med hhv. 2.203 kr. og 2.230 kr. Forskellen skyldes, at den afgiftspligtige grundværdi og grundskyldspromillen varierer på tværs af kommuner og dermed, hvor meget den enkelte boligejer skal betale i grundskyld. Gennemsnittet for hele landet er 8.001 kr. pr. ejerbolig i 2024, hvilket er et fald på 25,2 pct. i forhold til 2023. Som følge af det nye ejendomsvurderingssystem har boligejere og virksomheder betalt ejendomsskat baseret på et foreløbigt grundlag i 2024. Når det endelige grundlag kommer, vil ejendomsskatten blive beregnet på ny og efterreguleret., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejdsk3, 23,2 mia. kr. i grundskyld, I 2024 blev der i alt betalt 23,2 mia. kr. i grundskyld. Heraf betalte boligejerne 14,2 mia. kr. i grundskyld svarende til 61,3 pct. af grundskylden. Den samlede grundskyld inkluderer ud over betaling fra ejerboliger også betaling fra bl.a. landbrugs-, erhvervs- og udlejningsejendomme for 9,0 mia. kr. i 2024 svarende til 38,7 pct. af den samlede grundskyld., Ejendomsskatter udgør under 3 pct. af de samlede skatter, Ejendomsskatternes andel af Danmarks samlede skatteprovenu har siden 2010 ligget mellem 2,0 og 3,0 pct. I 2024 blev den nye ejendomsskattelov indført, som har medført nye og højere vurderinger af grundværdien og ejendomsværdien. Til gengæld sænkes boligskatteprocenten, og dermed sænkes også grundskyldspromillen i samtlige kommuner. Grundskyldspromillen er sænket så meget, at de samlede ejendomsskatter er faldet i 2024. De samlede ejendomsskatter faldt med 6,8 mia. kr. til 26,7 mia. kr. i 2024. Ejendomsskatterne består af grundskyld - som i 2024 udgjorde 86,7 pct. af det samlede provenu - og dækningsafgifter, som betales for bl.a. forretningsejendomme., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skat, Nyt fra Danmarks Statistik, 10. marts 2025 - Nr. 63, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. november 2025, Kontakt, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Oplysningerne for foregående og nuværende år er baseret på udtræk fra Danmarks Statistiks ejendomsstatistikregister, mens oplysningerne for næste år bygger på kommunernes indberetninger til Indenrigsministeriet efter vedtagelsen af de kommunale budgetter i efteråret nuværende., Ejendomsstatistikregistret er baseret på oplysninger fra to kilder: en vurderingsdel fra Vurderingsstyrelsen og en skattedel fra KMD. Begge dele opdateres løbende, men da det ikke sker på samme tidspunkt, kan der forekomme mindre uoverensstemmelser mellem oplysningerne i de to dele., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Ejendomsskatter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50053

    Nyt

    NYT: Høj økonomisk vækst i Region Hovedstaden

    Regionalfordelt nationalregnskab 2023

    Regionalfordelt nationalregnskab 2023, Region Hovedstadens bruttonationalprodukt (BNP) voksede med 5,0 pct. i 2023, når der korrigeres for prisudvikling. De øvrige regioner oplevede langt fra lige så høj vækst. I Region Syddanmark voksede BNP med 2,5 pct. Væksten i Region Sjælland var på 0,2 pct. I Region Nordjylland og Region Midtjylland var væksten negativ med vækstrater på henholdsvis -1,0 pct. og -0,4 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nrhp, Region Hovedstadens vækst drevet af industri, handel og transport, Det var overvejende væksten i brancherne , industri, samt , handel og transport mv., , som drev den økonomiske vækst i Region Hovedstaden. I 2023 voksede bruttoværditilvæksten i branchen , industri, med 19,4 pct. i Region Hovedstaden. Især medicinalindustrien bidrog til den høje vækst i industrien. Bruttoværditilvæksten i branchen , handel og transport mv, . voksede med 6,3 pct., En større og større del af BNP skabes i Region Hovedstaden, Siden 1993 er BNP i Region Hovedstaden vokset mere end i resten af landet. For tredive år siden udgjorde BNP i Region Hovedstaden 36,0 pct. af Danmarks BNP. I 2023 var andelen vokset til 42,8 pct. Det er især i landsdelene Byen København og Københavns Omegn, at den økonomiske aktivitet har udviklet sig kraftigt. Siden 1993 er BNP vokset med 135,5 pct. i Byen København og med 130,5 pct. i Københavns Omegn. For landet som helhed er BNP vokset med 74,4 pct. Den øgede koncentration af den økonomiske aktivitet omkring de store byer er et udtryk for urbanisering, hvor indbyggere og virksomheder i større og større grad samler sig i de store byer., Første offentliggørelse af regionalfordelt nationalregnskab for 2023, Dette er den første offentliggørelse af det regionalfordelte nationalregnskab for 2023. Opgørelsen er i overensstemmelse med , Dansk økonomi især drevet af medicinalindustri, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:199), , som blev offentliggjort 28. juni 2024, og som indeholder hovedreviderede endelige nationalregnskabstal til og med 2020 samt foreløbige opgørelser for 2021-2023., Hovedrevision af nationalregnskabet, I denne version af det regionalfordelte nationalregnskab er der foretaget revisioner for hele tidsserien tilbage til 1993. Hovedrevisionen af nationalregnskabet er et fælleseuropæisk projekt, der gennemføres hvert femte år. Formålet med revisionen er at indarbejde ny viden og nye metoder samt sikre ensartede opgørelsesmetoder for alle lande. Hovedrevisionen har ikke medført større ændringer i BNP på regionalt niveau. Læs mere om , Hovedrevision af nationalregnskabet - 2024, ., Ny metode til regionalisering af elforsyning, I forbindelse med hovedrevisionen er der udviklet en ny metode til regionalisering af bruttoværditilvæksten i branchen , elforsyning, , hvor der er indarbejdet data for hav- og landvindmølleproduktion fra Energistyrelsen. Tidligere har der kun været anvendt data for produktion på elværker. Den ændrede metode betyder, at den regionale fordeling af bruttoværditilvæksten i forsyningsbranchen har ændret sig, bl.a. som følge af at produktion på havvindmøller henføres til , uden for region., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vnrbp10, Nyt fra Danmarks Statistik, 28. oktober 2024 - Nr. 312, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. oktober 2025, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Kilder og metode, Det regionalfordelte nationalregnskab omfatter en opgørelse af bruttonationalproduktet og andre nationalregnskabsvariable for regioner og landsdele samt for kategorien uden for region. I kategorien uden for region placeres aktiviteter, der ikke kan henføres til en enkelt region, primært udvinding af olie og naturgas. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regionale regnskaber, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/49916

    Nyt

    NYT: 174 mia. kr. til uddannelse i 2023

    Udgifter til uddannelse 2023

    Udgifter til uddannelse 2023, I 2023 var der udgifter for 174 mia. kr. til uddannelse. Til sammenligning var udgifterne i 2022 på 172 mia. kr. Opgørelsen deler uddannelse op i grundskoler, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser, og statistikken dækker både uddannelsesstøtte, offentlige og private uddannelsesinstitutioner samt forskning på uddannelsesinstitutioner. De samlede udgifter svarer til 6 pct. af BNP i 2023 og dette forhold har været stabilt siden 2016, som er det første år udgifterne til uddannelse er opgjort for. I 2023 var 44 pct. af udgifterne relateret til grundskoler herunder efterskoler og 15 pct. gik til ungdomsuddannelserne dvs. gymnasier og erhvervsskoler. Derudover gik 41 pct. til de videregående uddannelser såsom erhvervsakademier, professionshøjskoler og universiteter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uoe1, Løn udgør den største udgiftspost af de samlede udgifter, Udgifterne til uddannelse kan opdeles i løn, andre løbende udgifter, investeringer, forskning og udvikling (FoU) samt statens uddannelsesstøtte (SU) og andre stipendier. 86 mia. kr. af de samlede udgifter til uddannelse i 2023 gik til løn. Andre løbende udgifter udgjorde 22 mia. kr., mens der blev foretaget investeringer for 8 mia. kr. Udbetalinger af SU og andre stipendier samt midler til forskning stod for hhv. 29 og 22 mia. kr. af de samlede udgifter til uddannelse i 2023. Derudover indgår der i statistikken ikke identificerbare udgifter for 7 mia. kr. under udgiftsposten ukendt., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uoe1, 92 pct. af uddannelse finansieres af det offentlige, Finansiering af uddannelse stammer fra forskellige kilder. Størstedelen af udgifterne finansieres af det offentlige, hvor kommunerne stod for 35 pct. i 2023, mens staten stod for 57 pct. Kommunerne finansierer primært grundskolerne, hvor staten hovedsageligt finansierer universiteterne og ungdomsuddannelser. Husholdningerne finansierer 3 pct. igennem brugerbetalinger til hovedsagelig efterskoler, fri- og privatskoler. De resterende 5 pct. finansieres af hhv. virksomheder, 4 pct., og udlandet, 1 pct. Finansieringen fra virksomheder og udlandet, herunder EU, går primært til forskningsformål på de videregående uddannelser. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/uoe2, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Tidsserien er revideret tilbage til 2016. Revisionen ændrer fordelingen af forskningsmidler mellem de korte videregående uddannelser og de mellemlange- og lange videregående uddannelser. , Nyt fra Danmarks Statistik, 26. november 2024 - Nr. 339, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. november 2025, Kontakt, Marianne Ahle Møller, , , tlf. 24 66 00 28, Kilder og metode, Statistikken giver en sammenhængende beskrivelse af finansiering og udgifter til uddannelse. Derfor medtages offentlige, private virksomheder og husholdningernes udgifter til uddannelse. De offentlige kilder består af Statsregnskabet, kommunale og regionale regnskaber samt data vedr. SU fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. Oplysninger om husholdninger, private virksomheder og private uddannelsesinstitutioner kommer fra Undervisningsministeriets regnskabsportal, fondsstatistikken og årsrapporter. Få kilder for seneste år er endnu ikke tilgængelige og er derfor estimeret på baggrund af det foregående år. Det medførere en usikkerhed for seneste år der især har betydning for posten Forskning og Udvikling. Dele af statistikken er stadig under udvikling, hvilket betyder, at der kan blive foretaget revisioner tilbage til 2016., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Udgifter til uddannelse (UOE Finance), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51073

    Nyt

    NYT: Færre nye stofmisbrugsbehandlingsforløb i 2024

    Stofmisbrugsbehandling 2024

    Stofmisbrugsbehandling 2024, Antallet af nye stofmisbrugsbehandlingsforløb visiteret af kommunerne er faldet fra 9.600 i 2023 til 9.200 i 2024. Det svarer til et fald på 3,9 pct. Det er første gang, antallet af nye stofmisbrugsbehandlingsforløb er faldet siden 2021, hvor statistikken første gang indeholdt godkendte indberetninger fra alle 98 kommuner. Mens antallet af nye behandlinger er faldet, er antallet af personer i behandling steget fra 20.400 i 2023 til 20.700 i 2024, hvilket svarer til en stigning på 1,6 pct. Der er generelt kommet flere personer i behandling hvert år siden 2021. Samlet set ses en stigning på 7,4 pct. i antal personer i behandling fra 2021 til 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/smdbv002, og , smdbv004, Stor variation i kommunerne i andele af personer i stofmisbrugsbehandling, Andelen af personer i stofmisbrugsbehandling fordelt efter visiterende kommune varierede i 2024 fra 0 til 8,8 promille af kommunens indbyggertal. 8,8 promille svarer til, at 8,8 personer ud af 1.000 personer i kommunen var i stofmisbrugsbehandling. I 2024 var de fem kommuner med de højeste andele af personer i stofmisbrugsbehandling Lolland (8,8 promille), Albertslund (7,3 promille), Slagelse (6,8 promille), Brøndby (5,9 promille) og Svendborg (5,7 promille), mens de fem kommuner med de laveste andele var Læsø (0 promille), Furesø (1,4 promille), Fanø (1,5 promille), Lejre (1,6 promille) og Allerød (1,6 promille)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/smdbv002, og , folk1a, (3. kvartal), 3 ud af 4 i nye stofmisbrugsbehandlingsforløb i 2024 var mænd, 75,7 pct. af personerne over 18 år, der startede i stofmisbrugsbehandling i 2024, var mænd, mens 24,3 pct. var kvinder. Den største gruppe var de 18-29-årige mænd, der udgjorde 35 pct. af personer over 18 år, der startede i stofmisbrugsbehandling i 2024. , Kilde: Særudtræk fra registeret SMDB_VBGF, som man kan søge om adgang til via Danmarks Statistiks Forskningsservice., Dobbeltdiagnosebehandling åbnede 1. september 2024, Generelt set foregår misbrugsbehandling i kommunalt regi mens psykiatrisk behandling foregår i regionalt regi. I september 2024 åbnede et nyt samlet, regionalt forankret tilbud målrettet behandling af borgere, der både har en rusmiddelproblematik og en psykiatrisk diagnose. Data fra disse regionale dobbeltdiagnosetilbud er ikke med i nærværende opgørelse, men forventes at indgå i næste udgivelse i 2026., Nyt fra Danmarks Statistik, 13. juni 2025 - Nr. 174, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. juni 2026, Kontakt, Benedikte Beckman Nygaard, , , tlf. 21 19 10 53, Claus Østberg, , , tlf. 51 79 31 58, Kilder og metode, Statistikken omfatter data for 2015-2024 for de kommuner, som har valideret og godkendt oplysningerne om borgere i kommunal stofmisbrugsbehandling for det pågældende år. Statistik om stofmisbrugsbehandling er baseret på Registret over Ventetider vedr. Behandlingsgaranti for Stofmisbrugere (VBGS), Register over Stofmisbrugere i Behandling (SIB) og Register til Kvalitets¬sikring af den Lægefaglige behandling (KvalHep)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Stofmisbrugsbehandling, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51316

    Nyt

    NYT: Uændret tilbagefald til kriminalitet

    Tilbagefald til kriminalitet 2020-2022

    Tilbagefald til kriminalitet 2020-2022, 31 pct. af de personer, der blev løsladt fra afsoning i fængsel eller blev fundet skyldige i en lovovertrædelse, blev dømt for ny kriminalitet en eller flere gange i løbet af de to efterfølgende år i 2020. Tilbagefaldsprocenten angiver, hvor stor en andel af de personer løsladt fra afsoning eller fundet skyldig i en lovovertrædelse, der i løbet af de to efterfølgende år bliver dømt for ny kriminalitet. For hele perioden fra 2007 til 2020 ligger tilbagefaldsprocenten på omkring 30 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/recidiv1, Uændret tilbagefald blandt mænd - svag stigning for kvinder, Lidt over 30 pct. af mænd, der blev løsladt fra afsoning i fængsel eller blev fundet skyldige i en lovovertrædelse, faldt tilbage til kriminalitet i løbet af de to efterfølgende år i hele perioden fra 2007 til 2020. For kvinder er der en lille stigning i tilbagefaldsprocenten fra 14 pct. i 2007 til 19 pct. i 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/recidiv1, Aldersgrupper viser kun små ændringer i tilbagefald, Den største aldersgruppe blandt personer, der blev løsladt fra afsoning i fængsel eller blev fundet skyldige i en lovovertrædelse, de 35-49-årige, bestod i 2020 af 49.515 personer. Tilbagefaldsprocenten for gruppen steg svagt gennem perioden fra 24 pct. i 2007 til 29 pct. i 2020. For aldersgruppen 50 år og derover, der i 2020 omfattede 47.449 personer, steg tilbagefaldsprocenten en smule fra 15 pct. i 2007 til 19 pct. i 2020. For de 15-24-årige er tilbagefaldsprocenten næsten uændret fra 43 pct. i 2007 til 42 pct. i 2020. For de 25-34-årige er tilbagefaldsprocenten steget fra 32 pct. i 2007 til 36 pct. i 2020. De yngre aldersgrupper har dermed højest tilbagefaldsprocent. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/recidiv1, Tilbagefald uændret uanset oprindelig straf, Tilbagefaldsprocenten er stort set uændret, uanset om personen har afsonet et fængselsophold eller har fået en dom uden fængselsophold. For løsladte er tilbagefaldsprocenten uændret fra 56 pct. i 2007 til 2020. For dømte med dom uden fængselsophold er tilbagefaldsprocenten steget en anelse fra 27 pct. i 2007 til 30 pct. i 2020. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/recidiv1, Nyt fra Danmarks Statistik, 7. november 2024 - Nr. 318, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. oktober 2025, Kontakt, Jonas Ellemand, , , tlf. 24 90 74 98, Kilder og metode, Statistikken om tilbagefald til kriminalitet omhandler personer, der i et givent år er blevet løsladt efter afsoning i fængsel mv., eller som har fået en fældende strafferetlig afgørelse, dog eksklusive ubetingede frihedsstraffe. Hvis disse personer begår en ny lovovertrædelse inden for to år, betragtes det som tilbagefald til ny kriminalitet, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Tilbagefald til kriminalitet, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/49883

    Nyt

    NYT: Kommunernes driftsbudget steg 5,6 pct.

    Kommunale og regionale budgetter 2025

    Kommunale og regionale budgetter 2025, Ændret 17. januar 2025 kl. 08:30, Der var desværre fejl i et af tallene i tredje afsnit. Tallet er nu rettet og markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Kommunerne budgetterer i 2025 med nettodriftsudgifter på 452 mia. kr. Det er en stigning på 24 mia. kr. eller 5,6 pct. i løbende priser sammenlignet med budgettet for 2024. I 2025 forventer kommunerne at bruge 263 mia. kr. til , Sociale opgaver og beskæftigelse,, svarende til 58 pct. af det samlede budget. Der er budgetteret med 80 mia. kr. til , Undervisning og kultur, , heraf er den største post , Folkeskolen mv, . med 67 mia. kr. Statistikken er baseret på de første vedtagne budgetter for 2025. Budgetterne er vedtaget i oktober 2024 og kan ikke direkte sammenlignes med regnskabstallene, da fx ændringer til budgettet, meropgaver mv. løbende kan forekomme., Kilde: , www.statistikbanken.dk/budk32, Tilbud til ældre fylder mest i budgettet, Under området Sociale opgaver og beskæftigelse udgør posten Tilbud til ældre 60 mia. kr. og er den største post på denne hovedkonto. I forhold til budget 2024 er denne post steget med 4,2 mia. kr. Udviklingen i udgifterne til ældre skal ses i lyset af, at befolkningsgruppen , 67-årige og ældre, er voksende. Dette har også en indvirkning på , Seniorpension, førtidspensioner og personlige tillæg,, hvor man også har set en stigning over de senere år. Der er budgetteret med udgifter til , Seniorpension, førtidspension og personlige tillæg, på 45 mia. kr. De øvrige store poster under området er , Tilbud til voksne med særlige behov, Kontante ydelser, og , Dagtilbud m.v. til børn og unge, , hvor der budgetteres med udgifter på hhv. 44 mia. kr., 38 mia. kr. og 34 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/budk32, Regionernes budgetterede udgifter til psykiatri er stigende, De fem regioner har for 2025 budgetteret med nettodriftsudgifter for i alt 147 mia. kr. Udgifter til de somatiske sygehuse udgør den største post med , 92, mia. kr., svarende til 63 pct. Derudover er der i budgetterne afsat 12 mia. kr. til , psykiatriske sygehuse og afdelinger, . De budgetterede udgifter til , psykiatriske sygehuse og afdelinger, er steget hvert år siden 2019, hvor man i de regionale budgetter og regnskaber begyndte at adskille psykiatriske sygehuse fra de somatiske sygehuse. Især de senere år kan man se, at regionerne har øget deres budgettering til de psykiatriske sygehuse, hvor den procentvise stigning har været 7 pct. fra 2023 til 2024 og 8 pct. fra 2024 til 2025. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/budr32, Nyt fra Danmarks Statistik, 17. januar 2025 - Nr. 13, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. januar 2026, Kontakt, Jeppe Føge Jensen, , , tlf. 40 22 58 23, Kilder og metode, Statistikken over de kommunale budgetter udarbejdes i årets budgetterede pris- og lønniveau på grundlag af detaljerede budgetoplysninger for de enkelte kommuner. Indberetningsniveauet, som er fælles for alle kommuner, er autoriseret af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Budgetterne er kommunernes forventede udgifter i oktober året før budgetåret og kan ikke umiddelbart sammenlignes med regnskaberne., Flere oplysninger findes på emnesiderne , Kommunernes regnskaber og budgetter,  og , Regionernes regnskaber og budgetter, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50576

    Nyt

    NYT: Flere børn modtager handicapindsatser

    Handicapindsatser til børn og unge 2024

    Handicapindsatser til børn og unge 2024, I 2024 modtog omkring 12.700 børn og unge i alderen 0-17 år tilsammen 15.100 handicapkompenserende indsatser. Det er en stigning i antallet af modtagere på 17,1 pct. og en stigning i antallet af indsatser på 16,6 pct. siden 2022, som er statistikkens første tælleår. Det betyder, at 1,1 pct. af alle børn og unge i Danmark under 18 år i 2024 modtog en handicapkompenserende indsats og at den enkelte i gennemsnit modtog 1,2 indsatser. De 6-11 årige udgjorde igen i 2024, ligesom i 2022 og 2023, den største aldersgruppe med ca. 5.100 modtagere, efterfulgt af de 12-17 årige og de 0-5 årige med omkring hhv. 4.600 og 3.000 modtagere. Det skal bemærkes, at opgørelsen udelukkende dækker over indsatser givet til børn og unge med funktionsnedsættelser efter barnets lov, tidligere serviceloven., Kilde: , www.statistikbanken.dk/handbu02, Flest drenge modtog handicapkompenserende indsatser, Flere drenge end piger modtog handicapkompenserende indsatser i 2024, uanset hvilken indsatstype, der er tale om. Drengene modtog tilsammen 10.000 indsatser, svarende til 66,1 pct. af de i alt 15.100 indsatser, der blev bevilget i 2024. Til sammenligning modtog pigerne tilsammen 5.100 indsatser, svarende til 33,9 pct. af de bevilgede indsatser i 2024. Antallet af modtagere, som er drenge, er steget fra 7.300 i 2022 til 8.500 i 2024, og antallet af modtagere, som er piger, er steget fra 3.600 i 2022 til 4.200 i 2024., Hyppigst bevilget handicapindsats er Afløsning og aflastning af pårørende, Afløsning og aflastning, er den handicapkompenserende indsats til børn og unge, som blev bevilget flest gange i 2024, ligesom det var tilfældet i 2022 og 2023. , Afløsning og aflastning, blev bevilget 7.800 gange, svarende til 51,4 pct. af alle bevilgede handicapkompenserende indsatser i 2024. Af denne indsats blev 5.300 bevilget til drenge og 2.500 til piger, hvilket svarer til, at drengene modtog 67,8 pct. af de bevilgede , Afløsnings- og aflastnings, indsatser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/handbu04, Variation i kommunerne i andelen af modtagere af handicapindsatser, På tværs af landet varierer kommunernes brug af barnets lov, tidligere serviceloven, til hjælp og støtte af børn og unge med behov for handicapkompenserende indsatser. I 2024 bevilgede 7 kommuner handicapkompenserende indsatser til mindre end 0,5 pct. af kommunernes børn og unge under 18 år. Modsat bevilligede Vejen og Lolland Kommune indsatser til henholdsvis 9,0 pct. og 5,3 pct af kommunens børn og unge., Kilde: , www.statistikbanken.dk/handbu02, og , folk1a, Nyt fra Danmarks Statistik, 25. juni 2025 - Nr. 195, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. juni 2026, Kontakt, Jane Christensen, , , tlf. 20 58 42 40, Kilder og metode, Statistikken, som første gang blev udgivet for 2022, er udarbejdet på grundlag af indberetninger fra landets 98 kommuner om børn og unge i alderen 0-17 år med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, der har modtaget handicapkompenserende indsatser givet efter udvalgte paragraffer i barnets lov og serviceloven. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Handicapkompenserende indsatser til børn og unge, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50947

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation