Gå til sidens indhold

Danmarks Statistik offentliggør løbende resultater på valgaftenen

Danmarks Statistik udarbejder opgørelser af resultater fra valg til Folketinget, valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemninger. Resultaterne offentliggøres løbende på valgaftenen og dagen efter.

26. oktober 2022 kl. 13:30

Danmarks Statistik tilbyder i forbindelse med folketingsvalget 1. november 2022 adgang til resultaterne i elektronisk form. Data vil være tilgængelige i XML-format på Danmarks Statistiks hjemmeside.

Data fra de seneste valg kan allerede nu afhentes til test af den elektroniske overførsel.

Også filer og tekniske specifikationer kan hentes.

På valgaftenen 1. november 2022 formidles resultater på opstillingskredse, storkredse, landsdele og hele landet.

På fintællingsdagen (dagen efter valget) formidles desuden kandidaternes stemmer på opstillingskredse og afstemningsområder samt udvælgelsen af valgte kandidater.

Danmarks Statistik udarbejder resultatopgørelserne på vegne af Indenrigs- og Boligministeriet.

Kontakt

Generelle spørgsmål om it kan rettes til chefkonsulent Helle Stender, hgs@dst.dk 

Tekniske spørgsmål kan rettes til systemudvikler Michael Pedersen, mip@dst.dk 

Spørgsmål angående resultatopgørelserne kan rettes til specialkonsulent Annemette Lindhardt Olsen, alo@dst.dk