Gå til sidens indhold

Ida og William topper navnelisten for nyfødte

316 piger født i første halvår af 2010 fik navnet Ida, og 393 nyfødte drenge fik navnet William. Dermed har de to navne indtaget førstepladserne over de mest populære navne til børn født i den periode. Det viser tal fra Danmarks Statistik, der i dag offentliggøres på dst.dk/navne. Freja og Mikkel, der var de mest populære navne blandt børn født i 2009, er begge rykket ned til en femteplads på listen over mest populære navne.

14. januar 2011 kl. 0:00

Ida og William topper navnelisten for nyfødte

316 piger født i første halvår af 2010 fik navnet Ida, og 393 nyfødte drenge fik navnet William. Dermed har de to navne indtaget førstepladserne over de mest populære navne til børn født i den periode. Det viser tal fra Danmarks Statistik, der i dag offentliggøres på dst.dk/navne.

Freja og Mikkel, der var de mest populære navne blandt børn født i 2009, er begge rykket ned til en femteplads på listen over mest populære navne.

Af dagens offentliggørelse fremgår det også, at:

  • Pigernes højdespringer er Alberte, som er steget fra nr. 23 til nr. 13
  • Største fald for pigenavnene er Mille, der er faldet fra nr. 19 til nr. 31
  • Drengenes højdespringer er Felix, som er steget fra nr. 53 til nr. 34
  • Største fald for drengenavnene er Emil, Jeppe og Bertram, der alle er faldet 7 pladser ned af top 50-listen

I dagens Nyt fra Danmarks Statistik offentliggøres desuden mest populære navne for hele befolkningen. Heraf fremgår det blandt andet, at SEN-efternavnene er stærkt nedadgående blandt de yngre genererationer. Således er det kun 19 pct. af de 0-årige, der har et SEN-efternavn.

For yderligere oplysninger kontakt Dorthe Larsen, tlf. 39 17 33 07, mail dla@dst.dk.

Kontakt

Helle Harbo Holm