Gå til sidens indhold

Kvindelige iværksættere

16. december 1999 kl. 0:00

Har kvinder og mænd samme motiver til at starte egen virksomhed? Dette spørgsmål besvares i en ny omfattende undersøgelse udarbejdet af Danmarks Statistik sammen med Erhvervsfremme Styrelsen. 4000 virksomhedsejere er i løbet af sommeren blevet spurgt om deres motiver og barrierer for at starte egen virksomhed. De vigtigste motiver ligner hinanden hos mænd og kvinder, men der viser sig også forskelle.

Det administrative arbejde, kundekontakten og fremskafning af kapital er bare nogle ud af de mange barrierer, som undersøgelsen belyser. Undersøgelsen belyser også iværksætternes brug af Internettet.

Undersøgelsen, "Kvindelige iværksættere - motiver og barrierer", er mere omfattende end de almindelige undersøgelser fra Danmarks Statistik, idet spørgeskemaundersøgelsens resultater er kombineret med allerede eksisterende registre og databaser i Danmarks Statistik. På denne måde er det muligt at give oplysninger om iværksætternes familieforhold, uddannelse og økonomi samt om virksomhedens omsætning mv.

Undersøgelsens resultater offentliggøres fredag. Der er tale om en enkeltstående undersøgelse, der ikke planlægges gentaget.

Henvendelse:
Vil du vide mere om undersøgelsen?
Presse
39 17 30 70
E-post: presse@dst.dk

Kontakt

Presse