INSTNR
Navn
INSTNRBeskrivende navn
InstitutionsnummerGyldighed
Gyldig fra: 01-10-1973Gyldig til: Gælder stadig
Databrud
Inden for variabel: NejPå tværs af variable: Nej
Kvalitetssikring foretaget af
Danmarks Statistik: JaEksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja
Generel beskrivelse
INSTNR er en sekscifret unik kode for den enkelte institution eller enhed i institutionsregistret. Variablen INSTNR opdateres, vedligeholdes og ændres i sammenhæng med institutionsregistret.Institutionsregistret er et register over en række institutioner, der udbyder undervisning. Desuden indeholder registret også kontaktoplysninger på en række enheder knyttet til uddannelsesområdet, herunder landets regioner, kommuner og centre for rådgivning og vejledning.
Data i institutionsregistret er baseret på indberetninger fra de administrerende kommuner og regioner, samt fra de enkelte institutioner. Registret opdateres løbende af UNI-C, Danmarks Statistik og Undervisningsministeriet i fællesskab på baggrund af indberetninger fra de enkelte institutioner, kommuner og regioner og fra diverse brugere af registret. Desuden udsender UNI-C og Undervisningsministeriet årligt en forespørgsel til de enkelte institutioner, kommuner og regioner med henblik på opdatering af registret.
Institutionsregistret er et register over en række institutioner, der udbyder undervisning. Desuden indeholder registret også kontaktoplysninger på en række enheder knyttet til uddannelsesområdet, herunder landets regioner, kommuner og centre for rådgivning og vejledning.
Data i Institutionsregistret er baseret på indberetninger fra de administrerende kommuner og regioner, samt fra de enkelte institutioner. Registret opdate-res løbende af UNI-C, Danmarks Statistik og Undervisningsministeriet i fæl-lesskab på baggrund af indberetninger fra de enkelte institutioner, kommuner og regioner og fra diverse brugere af registret. Desuden udsender UNI-C og Undervisningsministeriet årligt en forespørgsel til de enkelte institutioner, kommuner og regioner med henblik på opdatering af registret.
Detaljeret beskrivelse
Oprettelse af institutioner (INSTNR)En institution kan oprettes i institutionsregistret, hvis institutionen har uddannelse som primære formål, og uddannelsen er godkendt til at modtage tilskud eller er SU-berettiget. Oprettelse sker på baggrund af konkrete henvendelser fra enten Undervisningsministeriet eller de kommuner eller regioner, der administrerer de enkelte institutioner.
Institutionen eller enheden oprettes med en institutionskode (INSTNR), som er en sekscifret unik kode, der knytter sig til én institution eller enhed.
Hvis en institution har mere end én beliggenhedsadresse, vil der være et INSTNR for hver adresse. Den samme institution kan derfor have flere INSTNR, der er ordnet i en enhedsstruktur med hovedskole og tilhørende afdelinger - se variablene HOSK, HOSKINST og ENHEDSART.
Indtil 2003 udgjorde de første tre cifre kommunekoden for den kommune, hvor institutionen havde sin fysiske beliggenhed. Det medførte en ændring af INSTNR, hvis institutionen flyttede kommune. Fra 2003 bevares institutionskoden uanset flytning, og beliggenhedskommune (BELKOM) optræder i stedet som en selvstændig variabel i registret.
De tre sidste cifre (løbenummer) i institutionskoden dannes ud fra, hvilken institutionstype (se variablene INST2/INST3) der er tale om, idet man forsøger at lægge institutioner af samme type i samme løbenummer-interval.
Selv om ovenstående princip forsøges fulgt, er institutionskoden ikke informationsbærende, da institutionsnummeret fra 2003 følger institutionen fra vugge til grav, og således ikke ændres ved flytninger mellem kommuner eller skift i institutionstype.
Nedlæggelse af institutioner (INSTNR)
Ingen institutioner (enkle enheder eller afdelinger) må nedlægges, hvis der er elevaktivitet på stedet. Selv om tilskudsordningen er ophørt for en institution, kan der fortsat være elevaktivitet, og det er dette forhold, som er afgørende for, hvornår en institution bliver nedlagt i registret. Nedlæggelsesdato ved institutionens ophør (variablen NEDL) angives som ÅÅÅÅMM, fx 200912 for december 2009.
Nedlæggelse af statslige, selvejende statslige eller selvejende private institutioner skal godkendes i Undervisningsministeriet og være i overensstemmelse med institutionens vedtægter.
Nedlæggelse af øvrige institutioner sker efter henvendelse fra institutionen selv eller den administrerende kommune eller region.
Sammenlægning og fusioner blandt institutioner (INSTNR)
I institutionsregistret skelnes mellem:
- juridiske enheder
- fysiske enheder i form af afdelinger eller uddannelsessteder.
Se variablene HOSK, HOSKINST, ENHEDSART.
For enkle institutioner uden afdelinger er den juridiske enhed samtidig også den fysiske enhed, og disse institutioner oprettes med enhedsart 0 (institution uden underordnede enheder).
Hvis institutionen har afdelinger er situationen en anden:
- Den juridiske enhed er den overordnede enhed, der tegner institutionen som helhed og er økonomisk afregningsenhed i forhold til ministerium mv.
- Afdelinger eller uddannelsessteder er underordnede enheder, som refererer til den overordnede juridiske enhed. En afdeling eller et uddannelsessted er en fysisk enhed, der er bærer af elevaktiviteten, som altid skal henføres til en fysisk enhed.
Enkle institutioner, der kun har én fysisk beliggenhed (al elevaktivitet og økonomisk afregning foregår på samme adresse), får enhedsart 0 (institution uden underordnede enheder).
Når to eller flere institutioner fusioneres eller sammenlægges er der tre mulige scenarier:
1. Hvis to eller flere enkle institutioner (enhedsart = 0) fusionerer, er hovedreglen, at enhederne bevarer deres oprindelige institutionskoder, men får ændret enhedsarten fra 0 til 2 Afdeling (underordnet enhed). Samtidig oprettes en ny juridisk enhed med enhedsart = 1 (hovedskole, institution med enheder).
Man kan dog også bevare en af de oprindelige institutionskoder som kode for den nye juridiske enhed. Men i så fald skal der oprettes en ny institutionskode som afdeling på den adresse, som den juridiske enhed er beliggende på.
2. Hvis en enkel institution (enhedsart = 0) fusionerer med en institution med afdelinger, ændres enhedsart fra 0 til 2. Den juridiske enhed (med enhedsart 1) findes i forvejen og får blot en tidligere selvstændig enhed som ny afdeling.
3. Hvis to institutioner med afdelinger (hovedskoler, enhedsart = 1), fusionerer, bevares den ene juridiske enhed, og alle afdelinger peger på denne som den nye juridiske enhed. Den overflødige juridiske enhed nedlægges.
Man kan dog også vælge at oprette en ny juridisk enhed og nedlægge begge de to gamle juridiske enheder for at tydeliggøre, at det er en ny helhed.