Gå til sidens indhold
Nyt fra Danmarks Statistik

Fald i eksport af varer i august

9. oktober 2026

I august faldt den samlede eksport af varer og tjenester med 3,3 pct. til 194,0 mia. kr. Eksporten af varer faldt med 6,2 pct., mens eksporten af tjenester steg med 0,7 pct. Den samlede import steg med 0,7 pct. til 162,8 mia. kr. De seneste tre måneder er den samlede eksport steget med 3,4 pct, mens importen er steget med 0,9 pct. Det viser tallene opgjort i løbende priser, når der korrigeres for normale sæsonudsving.

Eksport og import af varer og tjenester, løbende priser, sæsonkorrigeret
Kilde: www.statistikbanken.dk/bbm

Fald i eksporten af varer til USA

I august var den samlede eksport af varer og tjenester til USA på 31,7 mia. kr., hvilketer 2,8 mia. kr. mindre end i juli. Eksporten af varer faldt 3,3 mia. kr. til 20,6 mia. kr., mens eksporten af tjenester steg 0,5 mia. kr. til 11,1 mia. kr.

Eksport af varer og tjenester til USA, løbende priser, sæsonkorrigeret
Kilde: www.statistikbanken.dk/uhm

Overskuddet på betalingsbalancen faldt i august

I august lå overskuddet på betalingsbalancens løbende poster på 34,5 mia. kr., hvilket er 8,8 mia. kr. lavere end overskuddet i juli. Overskuddet på varehandel faldt med 10,5 mia. kr. i august, mens overskuddet på tjenestehandel steg med 2,8 mia. kr.

Betalingsbalancens løbende poster, løbende priser, sæsonkorrigeret
Kilde: www.statistikbanken.dk/bbm

Tjenester stod for 45 pct. af eksporten i august

I august udgjorde eksporten af varer, der krydser grænsen, 40 pct. af den samlede eksport af varer og tjenester. Eksporten af tjenester udgjorde 45 pct., mens eksporten af varer, der ikke krydser den danske grænse, udgjorde 15 pct.

På importsiden udgjorde varer, der krydser grænsen, 47 pct. af den samlede import af varer og tjenester. Importen af tjenester udgjorde 46 pct., mens varer, der ikke krydser den danske grænse, udgjorde 7 pct.

Traditionel varehandel udgør en mindre andel af Danmarks udenrigshandel

I perioden fra 2016 til 2026 er andelen af Danmarks udenrigshandel, der består af varer, som krydser den danske grænse, blevet mindre. Udviklingen er mest markant på eksportsiden, hvor andelen er faldet med 10 procentpoint fra 53 pct. i 2016 til 43 pct. i 2026. (januar-august)

På importsiden er andelen af varer, der krydser den danske grænse, faldet fra 55 pct. til 47 pct. af den samlede import af varer og tjenester.

Udviklingen skyldes ikke et fald i handlen med varer, der krydser grænsen, men at eksport og import af tjenester samt handel med varer, der ikke krydser den danske grænse, er vokset hurtigere i perioden.

Samlet udenrigshandel fordelt på andele, løbende priser, faktiske tal
Kilde: www.statistikbanken.dk/bbm

Betalingsbalancens løbende poster

 

Sæsonkorrigerede tal

Faktiske tal

 

2026

2026

Udvikling

Januar-august

 

Juli

August

August1

3 mdr.2

2025

2026

 

mia. kr.

pct.

mia. kr.

Løbende poster i alt

43,3

34,5

..

..

233,5

242,3

Indtægter

233,7

226,4

-3,1

3,2

1665,7

1759,0

Udgifter

190,4

191,9

0,8

0,7

1432,2

1516,7

Varer og tjenester

38,9

31,2

..

..

219,1

232,3

Eksport

200,6

194,0

-3,3

3,4

1413,2

1501,6

 Import

161,7

162,8

0,7

0,9

1194,2

1269,3

Varer

31,9

21,4

..

..

207,2

210,4

Eksport

117,8

110,6

-6,2

0,5

841,3

887,3

Import

86,0

89,2

3,8

2,8

634,1

676,9

Varer som krydser dansk grænse

8,7

4,2

..

..

48,7

49,9

Eksport

84,7

82,1

-3,0

0,9

618,3

649,9

Import

75,9

77,9

2,5

2,6

569,7

600,0

Varer som ikke krydser dansk grænse

23,1

17,1

..

..

158,5

160,5

Eksport

33,1

28,5

-14,1

-0,8

223,0

237,3

Import

10,0

11,4

13,1

4,9

64,4

76,9

Tjenester

7,1

9,9

..

..

11,9

22,0

Eksport

82,8

83,4

0,7

7,7

571,9

614,4

Import

75,7

73,5

-2,9

-1,3

560,0

592,4

Indkomst

7,3

6,3

..

..

35,7

31,5

Indtægter

29,3

28,8

-1,4

2,9

221,4

226,1

Udgifter

22,0

22,5

2,4

-1,9

185,7

194,6

Løbende overførsler

-2,9

-3,1

..

..

-21,3

-21,5

Indtægter

3,8

3,6

-7,5

-0,7

31,1

31,3

Udgifter

6,8

6,6

-2,2

4,2

52,3

52,8

Kapitaloverførsler mv.

-0,5

-0,5

..

..

-5,8

-1,5

Fordringserhvervelse, netto

42,8

34,0

..

..

227,7

240,8

1 August 2026 i forhold til juli 2026.
2 Juni-august 2026 i forhold til marts-maj 2026.

Ændringer i forhold til seneste offentliggørelse

Kilde: www.statistikbanken.dk/bbm

Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster er opjusteret med 0,7 mia. kr. for januar-juli 2026 i forhold til seneste offentliggørelse. Det skyldes primært ny viden fra virksomhederne.

Andre indikatorer for eksport

På emnesiden Industriens produktion og omsætning findes også statistik om eksport, som omfatter salg af varer, der er produceret i og uden for Danmark. Industriens produktion og omsætning (IPO) omfatter indberetninger for produktionssteder i industrien, mens betalingsbalancen omfatter varehandel på tværs af alle brancher. Endvidere omfatter IPO varer, der er produceret af virksomheden selv, mens vareeksport i betalingsbalancen også omfatter videresalg. Der kan derfor være forskelle i udviklingstendenserne i de to statistikker.

Betalingsbalance og udenrigshandel august 2026

9. oktober 2026 - Nr. 261

Hent som PDF

Næste udgivelse: 9. november 2026

Alle udgivelser i serien: Betalingsbalance og udenrigshandel

Kontakt

Kilder og metode

Betalingsbalancen er en opgørelse over værdien af de økonomiske transaktioner med udlandet i en given periode. Se flere oplysninger i statistikdokumentationen for Betalingsbalance, Udenrigshandel med varer og Udenrigshandel med tjenester. 

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation