Gå til sidens indhold
Der bliver i øjeblikket foretaget opkald i Danmarks Statistiks navn med besked om, at man er udtrukket til at modtage en pengepræmie og skal udlevere sine bankoplysninger. Opkaldet er IKKE fra Danmarks Statistik, og vi opfordrer modtagere til ikke at udlevere nogen oplysninger.
Hvidt kryds
Der bliver i øjeblikket foretaget opkald i Danmarks Statistiks navn med besked om, at man er udtrukket til at modtage en pengepræmie og skal udlevere sine bankoplysninger. Opkaldet er IKKE fra Danmarks Statistik, og vi opfordrer modtagere til ikke at udlevere nogen oplysninger.
Hvidt kryds

It-anvendelse i befolkningen 2021

Digitale internetbaserede løsninger får en stadig større rolle i vores liv og hverdag, og den digitale udvikling påvirker flere og flere af vores aktiviteter. Denne publikationen zoomer ind på borgernes internetanvendelse og tegner et billede af det digitaliserede dagligliv. Følgende områder belyses: online nyhedsforbrug og fake news, hjemmearbejde, internetkøb, digital kontakt til sundhedsvæsnet og til offentlige myndigheder, digitale færdigheder, cybersikkerhed, e-læring og en række udvalgte internetaktiviteter.

I 2021 er befolkningens brug af it karakteriseret bl.a. ved:

  • Stort set alle er internetbrugere i dag, og den andel af de 16-74-årige, som aldrig har været på nettet, er faldet fra 9 pct. i 2010 til blot én pct. i 2021.
  • Vores internetbrug er i samme periode blevet både mere udbredt og hyppigere. Det gælder bl.a. online aktiviteter som brug af sociale medier, online handel, on-line læring samt brugen af offentlige tjenester.
  • 95 pct. af befolkningen mellem 16 og 74 år er på nettet mindst en gang om dagen, og 83 pct. er online flere gange dagligt.
  • Blandt de beskæftigede, der bruger computer, smartphone eller tablet i arbejdet, arbejder 37 pct. dagligt eller næsten dagligt hjemmefra.
  • 85 pct. bruger sociale medier, en stigning fra 55 pct. i 2011.
  • 85 pct. læser nyheder online, og 58 pct. mener, at de har set falskt indhold på sociale medier eller online nyhedsplatforme.
  • Hver fjerde har tjekket troværdigheden af online indhold, som de mistænker for at være misvisende eller falskt.
  • Fire ud af fem borgere handler online.
  • 22 pct. af befolkningen har brugt online kurser til at lære nyt. Den tilsvarende andel var 5 pct. i 2010.
  • Hver tiende har prøvet at bruge et programmeringssprog til at skrive et computerprogram.
  • Næsten hver anden begrænser af sikkerhedsmæssige årsager adgangen til deres profil eller indhold, fx billeder på sociale medier eller delte cloud tjenester.

 

Publikationen bygger primært på oplysninger fra interviewundersøgelsen It-an­vendelse i befolkningen 2021, som udarbejdes i samarbejde med Digitaliseringsstyrelsen og ÆldreSagen.


It-anvendelse i befolkningen

Kolofon

It-anvendelse i befolkningen
Kultur og fritid
ISBN pdf: 978-87-501-2404-7
Udgivet: 11. marts 2022 kl. 08:00
Antal sider: 78
Kontaktinfo:
Agnes Tassy
Telefon: 39 17 31 44

tilmeld dig nyheder

Modtag nyheder om de emner, der interesserer dig