Flytninger i Danmark
Hvor mange personer flytter hvert år i Danmark? Hvornår flytter man typisk hjemmefra, og hvilken aldersgruppe flytter mest? Statistikken om flytninger i Danmark omfatter alle personer, der flytter fra én adresse i Danmark til en anden i Danmark. Flytninger kan fordeles efter bl.a. kommuner, køn og alder.
Udvalgt statistik om Flytninger i Danmark
Udviklingen i antal flytninger i Danmark
Den primære kilde til statistikken er Det Centrale Personregister (CPR). Grundlaget for befolkningsstatistikken er dermed den løbende ajourføring af CPR-registeret, som finder sted i de enkelte kommuner i takt med ændringer i kommunens befolkning som følge af fødsler og dødsfald, ind- og udvandring fra kommunen samt ændringer i civilstand for kommunens borgere. CPR-registeret, som er et centralt system med en fælles database, hvor alle registreringer opdateres, stilles til rådighed for de enkelte kommuner af staten. De sekundære kilder er Sundhedsdatastyrelsens Medicinske Fødselsregister (MFR) og Dødsårsagsregister, som indeholder data om henholdsvis fødsler og dødsfald.
Antal flytninger i Danmark fordelt efter køn og alder
Den primære kilde til statistikken er Det Centrale Personregister (CPR). Grundlaget for befolkningsstatistikken er dermed den løbende ajourføring af CPR-registeret, som finder sted i de enkelte kommuner i takt med ændringer i kommunens befolkning som følge af fødsler og dødsfald, ind- og udvandring fra kommunen samt ændringer i civilstand for kommunens borgere. CPR-registeret, som er et centralt system med en fælles database, hvor alle registreringer opdateres, stilles til rådighed for de enkelte kommuner af staten. De sekundære kilder er Sundhedsdatastyrelsens Medicinske Fødselsregister (MFR) og Dødsårsagsregister, som indeholder data om henholdsvis fødsler og dødsfald.
Flytninger i Danmark fordelt efter flyttetidspunkt
Den primære kilde til statistikken er Det Centrale Personregister (CPR). Grundlaget for befolkningsstatistikken er dermed den løbende ajourføring af CPR-registeret, som finder sted i de enkelte kommuner i takt med ændringer i kommunens befolkning som følge af fødsler og dødsfald, ind- og udvandring fra kommunen samt ændringer i civilstand for kommunens borgere. CPR-registeret, som er et centralt system med en fælles database, hvor alle registreringer opdateres, stilles til rådighed for de enkelte kommuner af staten. De sekundære kilder er Sundhedsdatastyrelsens Medicinske Fødselsregister (MFR) og Dødsårsagsregister, som indeholder data om henholdsvis fødsler og dødsfald.
Om statistikken - dokumentation, kilder og metode
Læs mere i statistikdokumentationerne:
Formålet med befolkningsstatistikken er at belyse størrelse, sammensætning og udvikling af befolkningen med bopæl i Danmark. Statistikken danner grundlag for en række demografiske og samfundsbeskrivende analyser og anvendes som grundlag for planlægningsopgaver på nationalt, regionalt og kommunalt niveau. Statistikken er i sin helt grundlæggende form udarbejdet siden 1769, men der er undervejs sket en række ændringer i takt med samfundsudviklingen og heraf følgende lovgivning. De fleste af de nuværende tabelserier i statistikbanken rummer data fra 2007 og frem, men enkelte går længere tilbage.
Formålet med boligopgørelsen er at belyse den samlede boligbestand og befolkningens boligforhold. Før 1981 blev oplysningerne om befolkningens boligforhold indhentet ved de skemabaserede folk- og boligtællinger, der indtil 1970 blev gennemført hvert femte år. Efter oprettelsen af Bygnings- og Boligregistret i 1977 har Danmarks Statistik siden 1981 foretaget en årlig boligopgørelse pr. 1. januar ved hjælp af oplysninger fra administrative registre.
Brug for flere tal om Flytninger i Danmark?
Kontaktperson for denne statistik
Nyheder og publikationer om Flytninger i Danmark
