Folkeafstemninger
Hvor høj er stemmeprocenten til folkeafstemninger i Danmark? Hvor mange kan stemme? Ved folkeafstemninger er det Danmarks Statistiks opgave at samle og opgøre stemmerne for hele landet.
Udvalgt statistik om Folkeafstemninger
Udvikling i stemmeprocenten
Der er kommunerne, der er ansvarlige for at organisere valghandlingen og optælle stemmer mv. Via KMD videreformidles resultater elektronisk fra kommunerne til Danmarks Statistik. På valgaftenen får Danmarks Statistik dog også telefonisk indberetning af resultater. I tiden op til et valg er der også brug for oplysninger omkring opstillede kandidater. Her samarbejdes der med Social- og Indenrigsministeriet for at få disse oplysninger på plads. Ved folketingsvalg modtager Social- og Indenrigsministeriet oplysninger om kandidatopstillinger fra statsforvaltningerne og Bornholms Kommune. Ved Europa-Parlamentsvalg er Social- og Indenrigsministeriet selv den ansvarlige myndighed, der får oplysninger om kandidatoplysninger direkte fra kandidater og partier. I begge tilfælde videreformidler Social- og Indenrigsministeriet oplysningerne til Danmarks Statistik.
Udvikling i vælgertallet
Der er kommunerne, der er ansvarlige for at organisere valghandlingen og optælle stemmer mv. Via KMD videreformidles resultater elektronisk fra kommunerne til Danmarks Statistik. På valgaftenen får Danmarks Statistik dog også telefonisk indberetning af resultater. I tiden op til et valg er der også brug for oplysninger omkring opstillede kandidater. Her samarbejdes der med Social- og Indenrigsministeriet for at få disse oplysninger på plads. Ved folketingsvalg modtager Social- og Indenrigsministeriet oplysninger om kandidatopstillinger fra statsforvaltningerne og Bornholms Kommune. Ved Europa-Parlamentsvalg er Social- og Indenrigsministeriet selv den ansvarlige myndighed, der får oplysninger om kandidatoplysninger direkte fra kandidater og partier. I begge tilfælde videreformidler Social- og Indenrigsministeriet oplysningerne til Danmarks Statistik.
Udvikling i brevstemme- og ugyldighedsprocenten
Der er kommunerne, der er ansvarlige for at organisere valghandlingen og optælle stemmer mv. Via KMD videreformidles resultater elektronisk fra kommunerne til Danmarks Statistik. På valgaftenen får Danmarks Statistik dog også telefonisk indberetning af resultater. I tiden op til et valg er der også brug for oplysninger omkring opstillede kandidater. Her samarbejdes der med Social- og Indenrigsministeriet for at få disse oplysninger på plads. Ved folketingsvalg modtager Social- og Indenrigsministeriet oplysninger om kandidatopstillinger fra statsforvaltningerne og Bornholms Kommune. Ved Europa-Parlamentsvalg er Social- og Indenrigsministeriet selv den ansvarlige myndighed, der får oplysninger om kandidatoplysninger direkte fra kandidater og partier. I begge tilfælde videreformidler Social- og Indenrigsministeriet oplysningerne til Danmarks Statistik.
Om statistikken - dokumentation, kilder og metode
Læs mere i statistikdokumentationerne:
Fra oktober 2008 laver Danmarks Statistik på vegne af Social- og Indenrigsministeriet opgørelser af nationale valg i Danmark. Nationale valg omfatter folketingsvalg, Europa-Parlamentsvalg og folkeafstemninger. Det er således Danmarks Statistik, der står for de officielle beregninger i forbindelse med nationale valg, og deres hovedformål er at bestemme, hvem der vælges til folketinget og Europa-Parlamentet samt resultater af folkeafstemninger.
Herunder kan du se, hvornår der har været folkeafstemning, og hvad der stemtes om:
Grundlovsændringer:
6. september 1920
23. maj 1939
28. maj 1953
Valgretsalder:
28. maj 1953 - ændring af valgretsalder fra 25 til 23 eller 21 år
30. maj 1961 - ændring af valgretsalder fra 23 til 21 år
24. juni 1969 - ændring af valgretsalder fra 21 til 18 år
21. september 1971 - ændring af valgretsalder fra 21 til 20 år
19. september 1978 - ændring af valgretsalder fra 20 til 18 år
Andre spørgsmål:
25. juni 1963 – erhvervelse af landbrug, statshusmandslov, kommunal forkøbsret, naturfredning
2. oktober 1972 – tiltrædelse af EF
2. juni 1992 – tiltrædelse af traktaten om Den Europæiske Union
18. maj 1993 – tiltrædelse af Edinburghafgørelsen og Maastrichttraktaten
28. maj 1998 – tiltrædelse af Amsterdamtraktaten
28. september 2000 – deltagelse i den fælles valuta
7. juni 2009 – ændring af tronfølgeloven
25. maj 2014 – fælles patentdomstol
3. december 2015 - retsforbeholdet
1. juni 2022 - forsvarsforbeholdet
Vejledende afstemninger (dvs. at Folketinget ikke er forpligtet til at følge afgørelsen):
14. december 1916 – salg af De Vestindiske Øer
27. februar 1986 – Danmarks tiltrædelse af EF-pakken
Brug for flere tal om Folkeafstemninger?
Statistik udgivet i forbindelse med folkeafstemninger
Kontaktperson for denne statistik
Nyheder og publikationer om Folkeafstemninger
Nyheder og publikationer om Folkeafstemninger