Gå til sidens indhold

Indkomstfordeling

Hvordan er indkomstfordelingen i Danmark? Her præsenteres en række indikatorer for, hvor lige eller ulige indkomst er fordelt blandt befolkningen. Indkomstniveauer varierer mellem samfundets socioøkonomiske lag, men også henover et livsforløb, fx har studerende typisk lave indkomster for senere at få højere indkomster.

Hvad betyder...?

Fordelingsmål, som med et enkelt tal angiver graden af ulighed i fx en indkomstfordeling. Gini-koefficienten er et tal mellem 0 og 100. Jo tættere gini-koefficienten er på 0, jo mere ligeligt er indkomsterne fordelt.

I indkomststatistik inddeles befolkningen ofte i 10 lige store grupper (deciler) efter størrelsen af deres indkomst. De 10 pct. med lavest indkomst ligger normalt i 1. decil og de højeste indkomster findes i 10. decil. Decilgrænserne er de 9 beløb, der skiller de 10 grupper, således har præcis 10 procent af befolkningen et indkomstbeløb under den første decilgrænse.

Fattigdom målt i relation til den generelle levestandard i samfundet. Danmarks Statistiks indikator for relativ fattigdom kombinerer lavindkomst, dvs. personer i familier med en ækvivaleret disponibel indkomst på under 50 pct. af medianindkomsten, med lav formue og fraregner udeboende studerende, personer helt uden indkomst samt unge som er flyttet fra ikke-relativt fattige hjem i løbet af året.

Mål for personers eller familiers forbrugsmuligheder. Den disponible indkomst er det beløb en person eller familie har til boligudgifter, forbrug eller opsparing, når skatter og renter er betalt.

Det beløb, hvor halvdelen af befolkningen har en lavere indkomst og halvdelen en højere indkomst.

Udvalgt statistik om Indkomstfordeling

Vi har udvalgt populær statistik om emnet Indkomstfordeling på denne side. Du kan finde flere tal og lave dine egne tabeludtræk i Statistikbanken.

Udvikling i gini-koefficienten

Her kan du se udviklingen i Gini-koefficienten over tid. Hvis alle i et samfund har samme indkomst, er Gini-koefficienten 0 - hvis en person har al indkomsten, er den lig 100. Gini-koefficienten er uafhængig af indkomstniveauet.

Udvikling i P90/10-raten

P90/10-raten er et indkomstfordelingsmål, der ikke påvirkes af enkeltpersoner med ekstreme indkomster og er dermed en bedre indikator for indkomstforskellen mellem lidt bredere samfundslag. Den beregnes som øverste decilgrænse delt med nederste decilgrænse.

Indkomst fordelt på deciler

Et decil består af præcis en tiendedel af befolkningen. 1. decil er de 10 pct. af befolkningen med den laveste indkomst. 10. decil er de 10 pct. med den højeste indkomst. Der tages udgangspunkt i den ækvivalerede disponible indkomst, hvor der er korrigeret for de stordriftsfordele, der er ved at bo flere sammen.

Udvikling i relativ fattigdom

Her ser du udviklingen i den relative fattigdom. Den relative fattigdom opgøres som personer i familier, der har en ækvivaleret disponibel indkomst under 50 pct. af medianindkomsten og en lav nettoformue (ekskl. pension). Tallene er eksklusiv familier, hvor hovedforsørgeren er studerende. 

Relativ fattigdom fordelt på alder

Her ser du den relative fattigdom fordelt på aldersgrupper. Relativ fattigdom opgøres som personer i familier, der har en ækvivaleret disponibel indkomst under 50 pct. af medianindkomsten og en lav nettoformue (ekskl. pension). Tallene er eksklusiv familier, hvor hovedforsørgeren er studerende. 

Om statistikken - dokumentation, kilder og metode

Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer.

Læs mere i statistikdokumentationerne:

Brug for flere tal om Indkomstfordeling?

Du kan selv søge videre i Statistikbanken. Find mere detaljerede tal, fx S80/20-raten, den maksimale udjævningsprocent, personer i lavindkomstfamilier, etc.

Kontaktperson for denne statistik

Uwe Pedersen
Telefon: 23 72 65 69