Gå til sidens indhold

Tilgængelighed

Kontaktinfo

Social og Sundhed, Personstatistik
Benedikte Beckman Nygaard
39 17 34 90

smdb@dst.dk

Hent som PDF

Stofmisbrugsbehandling

Statistikken udgives i Nyt fra Danmarks Statistik. I Statistikbanken offentliggøres tallene under Stofmisbrug. Se mere på statistikkens emneside og statistikkens oplysningsside.

Udgivelseskalender

Udgivelsestidspunktet fremgår af udgivelseskalenderen. Datoen bekræftes i ugerne forinden.

Udgivelseskalender - adgang

Udgivelseskalenderen kan findes på følgende link: Udgivelseskalender.

Udgivelsespolitik - brugeroplysning

Statistikker offentliggøres altid kl. 08:00 på dagen, der er annonceret i udgivelseskalender. Ingen uden for Danmarks Statistik ser statistikken før offentliggørelsestidspunktet.

NYT/Pressemeddelelse

Statistikken udgives i Nyt fra Danmarks Statistik om Stofmisbrugsbehandling.

Publikationer

Statistikken indgår ikke i nogen publikationer fra Danmarks Statistik.

Statistikbanken

Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnet Stofmisbrugsbehandling i følgende tabeller:

Område er typisk opgjort på kommunalt, regionalt og nationalt niveau. Begrebet ”nøgletal” henviser til antal kontaktforløb, antal behandlingsforløb og antal personer i behandling.

Adgang til mikrodata

Forskere og andre analytikere fra autoriserede forskningsinstitutioner kan få adgang til statistikkens mikrodata gennem Danmarks Statistiks Forskerordning. Det er ligeledes muligt for myndigheder såsom ministerier, styrelser, direktorater, regioner og kommuner at få adgang til mikrodata via Danmarks Statistiks Myndighedsordning

Anden tilgængelighed

Stofmisbrugsdatabasen leverer data til tre registre:

  • VBGS: ”Ventetider vedrørende behandlingsgaranti for stofmisbrugere”, som er ejet af Social-, Bolig- og Ældreministeriet. VBGS-registret omfatter en myndighedsdel (Ventetider vedr. behandlingsgaranti for stofmisbrugere) og en tilbudsdel (indskrivninger). Før 1. juli 2019 var tilbudsdelen et selvstændigt register kaldet Dansk Registrerings- og Informationssystem (DanRis) ved Center for Rusmiddelforskning. VBGS-registrets myndighedsdel er datagrundlaget for denne statistik.

  • SIB: ”Stofmisbrugere i behandling”, som er ejet af Sundhedsdatastyrelsen.

  • KVALHEP: ”Kvalitet i den lægefaglige behandling og Hepatitis C”, som er ejet af Sundhedsstyrelsen.

Data leveret til VBGS kan bl.a. findes i Socialpolitik Redegørelse, som udgives hvert år af Social-, Bolig- og Ældreministeriet.

Data leveret til SIB og KVALHEP kan bl.a. findes i Overvågning af narkotikasituationen, som udgives af Sundhedsstyrelsen.

Derudover leverer Sundhedsdatastyrelsen data fra SIB-registret til det fælleseuropæiske samarbejde European Monitoring Centre of Drug and Drug Abusers, EMCDDA. Se mere info her: SIB_SDS.

Diskretioneringspolitik

Datafortrolighedspolitik i Danmarks Statistik følges.

Diskretionering og databehandling

Der vises ikke data i statistikbanken, hvor der er midre end 3 observationer i en celle, når enheden er personer. Dvs. diskretionering foretages for statistikbanktabellerne SMDBV002 og SMDBV003 jf. datafortrolighedspolitikken s. 11.: ”Diskretioneringskravet for personstatistik er, at der ikke ud fra statistikken må kunne udledes information om enkeltpersoner eller husholdninger”. Hvis en kommune fx kun har 2 borgere i behandling i et givent referenceår, vil der ikke være informationer for den pågældende kommune i tabellen omhandlende borgere i behandling. Udover direkte diskretionering som i eksemplet vil data også blive diskretioneret indirekte i Statistikbanken, hvilket fx vil sige, at data gengives, så det ikke er muligt at udregne de diskretionerede enheder ud fra totalerne (sekundær diskretionering).

Danmarks Statistik registrerer borgere, hvis socialfaglige behandling iværksættes inden borgeren fylder 18 år, som § 33 i barnets lov. Hvis borgeren er over 18 år, registerets det som § 101 i Socialloven. Hvis der ikke er tale om socialfaglig behandling (dvs. behandlingstype er ikke social behandling), vil behandlingen registreres som behandling givet efter § 142 i Sundhedsloven uanset borgerens alder.

Reference til metodedokumenter

Indeværende statistik er udarbejdet med afsæt i Code of Practice, der tilsammen udgør et adfærdskodeks for statistikproduktion. Statistikken tager udgangspunkt i det dertilhørende Quality Assurance Framework (QAF) og især principperne for kvalitetssikring, velfunderet metode, datafortrolighed og upartiskhed. Indholdet af Code of Practice og QAF kan findes på Kvalitet i officiel statistik. Det er ligeledes muligt at finde information om statistikkens tilblivelse på oplysningssiden, ligesom man altid kan kontakte SMDB-teamet for yderligere uddybning af metode via smdb@dst.dk

Dokumentation af kvalitetssikring

Resultater fra vurdering af beskrivelse af produkter og udvalgte processer foreligger i detaljeret form for hver statistik samt summarisk i rapporter til arbejdsgruppen for kvalitet.