Gå til sidens indhold
Vi har fra 14. september 2021 organiseret vores statistikker på en ny måde. Har du brug for hjælp til at finde den statistik, du plejer at bruge, eller vil du vide mere om ændringerne, kan du læse mere her.

Sammenlignelighed

Kontaktinfo

Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik.
Henrik Bolding Pedersen
39 17 33 15

hpe@dst.dk

Hent som PDF

Regnskabsstatistik for jordbrug

Statistikken er sammenlignelig tilbage til 2008, hvorfra tidsserien er beregnet på baggrund af Standard Ouput (SO).

Der findes afsluttede tidsserier for henholdsvis landbrug, gartneri og økologi tilbage til 1990, 1995 og 1996, hvor typologien er beregnet på baggrund af standarddækningsbidrag (SDB). Disse tidsserier er beregnet frem til og med 2009.

Statistikken er delvist sammenlignelig med data fra SEGES (landbrugets rådgivningstjeneste), som udarbejder økonomiske nøgletal for forskellige driftsformer indenfor landbruget. Der finder en koordinering sted angående begreber.

International sammenlignelighed

De indsamlede data indsendes til EU's generaldirektorat for landbrug (DG Agri) til brug i EU's informationsnet for landøkonomisk bogføring (FADN). DG Agri sammenstiller landenes data til en statistik for EU under et og for de enkelte lande med anvendelse af fælles begreber og definitioner og ensartede regler for udvælgelse og vægtning.

Statistikken kan ses her: FADN public database.

Beskrivelse af definitioner og variable findes her: European commision.

Sammenlignelighed over tid

Regnskabsstatistikken for jordbrug er en videreførelse af regnskabsstatistikkerne for landbrug, gartneri og økologi, der er foretaget siden henholdsvis 1916, 1980 og 1996. Fra 2009 er opgørelsen flyttet til Danmarks Statistik.

I statistikbanken findes en sammenhængende tidsserie fra 2008 på baggrund af Standard Output (SO). Afsluttede tidsserier lavet på baggrund af standarddækningsbidrag (SDB) af bedrifterne føres tilbage til 1990, 1995 og 1996 for henholdsvis landbrug, gartneri og økologi. Disse tidsserier er afsluttet med regnskabsåret 2009.

Sammenhæng med anden statistik

I statistikbanken findes en sammenhængende tidsserie fra 2008. Afsluttede tidsserier lavet på baggrund af en anden inddeling af bedrifterne føres tilbage til 1990, 1995 og 1996 for henholdsvis landbrug, gartneri og økologi. Disse tidsserier er afsluttet med regnskabsåret 2009.

SEGES, Landbrug og Fødevarer, indsamler regnskabsdata med henblik på rådgivning af landmænd. Danmarks Statistik og SEGESs regnskabsopgørelser vægtes så de opnår de samme hovedresultater, men der vil være forskelle i statistikkerne. SEGES har ikke en repræsentativ stikprøve, men de udgiver derimod tabeller for typiske bedrifter.

De indsamlede data indsendes til EU's generaldirektorat for landbrug (DG Agri) til brug i EU's informationsnet for landøkonomisk bogføring (FADN). DG Agri sammenstiller landenes data til en statistik for EU under et og for de enkelte lande med anvendelse af fælles begreber og definitioner og ensartede regler for udvælgelse og vægtning.

Statistikken kan ses her: FADN public database.

Beskrivelse af definitioner og variable findes her: European commission.

Intern konsistens

Der modtages data fra flere forskellige kilder, herunder landboforeninger organiseret i Landbrug og Fødevarer, private revisorer samt Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. Data sammenholdes vha. bl.a. CVR nr. og konsistens er på den måde sikret.