Sammenlignelighed
Kontaktinfo
Fødevareerhverv, ErhvervsstatistikMorten Skovrider Kollerup
24 52 61 68
Hent som PDF
Statistikken kan sammenlignes på kommuneniveau tilbage til 1980. De indsamlede oplysninger og deres detaljeringsgrad har været uforandret gennem hele perioden. Kvalitet og pålidelighed må forventes at være højere efter 1. januar 1990, hvor der blev indført en råstofafgift, hvilket medførte øget kontrol med indberetningerne fra myndighedernes side. Fra og med 2007 opgøres data efter den nye inddeling på kommuner og regioner, og pålideligheden skønnes at være lidt lavere end fra før 2007, da kommunalreformen vanskeliggjorde sagsbehandlingen med langt flere kommuner.
International sammenlignelighed
Der er ingen EU-forordninger eller internationale standarder på området, hvilket gør sammenlignelighed med anden international statistik vanskelig.
Sammenlignelighed over tid
Råstofindvinding på land er i sin nuværende form sammenlignelig tilbage til 2006. For perioden før (1989-2006) er statistikken opgjort på de gamle kommuner og amter fra før kommunalreformen. Råstoffer indvundet fra havet er sammenlignelig tilbage til 1990, dog er statistikbanktabellen RST04 (Losning af råstoffer fra havet (1.000 m3) efter område og råstoftype) kun sammenlignelig tilbage til 2007. For perioden før (1990-2006) er statistikken opgjort på de gamle kommuner og amter fra før kommunalreformen.
Sammenhæng med anden statistik
Industriens salg af varer: Industriens salg af varer indsamler oplysninger fra virksomheder inden for råstofindvinding og industri om omsætning af egne produkter herunder råstofprodukter. Ved sammenligning af Industriens salg af varer med Råstofindvinding, skal man være opmærksom på følgende.
- I Industriens salg af varer er det omsætningen af egne produkter, der registreres. Mange råstofindvindere benytter råstofprodukterne som input i egen produktion. Disse produkter vil derfor ikke fremgå af Industriens salg af varer, - og kun i Råstofindvinding.
- Råstoffer, der indvindes af entreprenørvirksomheder, bygge- og anlægsvirksomheder, landmænd, speditører og andre serviceerhverv optræder ligeledes kun i Råstofindvinding ikke i Industriens salg af varer.
- Den del af råstofindvindingen, der indvindes af mindre virksomheder med arbejdspladser under 10 beskæftigede registreres ligeledes ikke i Industriens salg af varer, kun i Råstofindvinding.
Industriens energiforbrug: Industriens energiforbrug opgør oplysninger om omsætning, beskæftigelse, energiforbrug samt forskellige regnskabsforhold for råstofindvindings-branchen. Hvor stor en del af den faktiske gruppe af råstofindvindere, der er dækket, afhænger af de enkelte opgørelser. I nogen tilfælde medtages kun firmaer med mere end 20 ansatte i andre medtages kun firmaer, der er registreret som andelsselskab eller anpartsselskab. Når statistikken opgøres på firmaniveau, kan især større virksomheder have aktiviteter inden for flere forskellige brancher. I sådanne tilfælde klassificeres virksomheden efter det brancheområde, der udgør den vigtigste del af aktiviteten. Den del af råstofindvindingen som optræder som bierhverv vil i de tilfælde blive registreret under en anden brancheenhed.
Nationalregnskabet: I nationalregnskabet dækker gruppen råstofudvinding oplysninger om indvinding af olie og naturgas samt øvrige råstoffer. Det der i Nationalregnskabet betegnes som øvrige råstoffer er altså sand grus, sten mv., som i Råstofindvinding er den primære statistik.
Intern konsistens
Der er ingen kilder til mulig intern inkonsistens.