Præcision og pålidelighed

Samlet præcision

Stikprøven af virksomheder inden for hver branche vælges oppefra og ned 'top-down' for at opnå så høj brancheomsætningsdækning som muligt. Prisudviklinger fra store virksomheder vægter mere end prisudviklinger fra små virksomheder. Hver af disse virksomheder anmodes om at udvælge deres mest repræsentative tjenester/serviceydelser, altså deres mest solgte tjenester inden for en given branchegruppe.

Vægtgrundlaget er baseret på Nationalregnskabets omsætningsværdier, som baseres på flere interne primærkilder (regnskabsstatistikken, industriens salg af varer samt udenrigshandelsstatistikken mm..). De aktuelle vægte blev implementeret ved offentliggørelsen af indekset for første kvartal for året. Der er dog også en konstant forsinkelse i de anvendte vægte på minimum fire år. Derfor kan der forekomme forskelle i den virkelighed indekset skildrer og den faktiske virkelighed ved større skift i den danske økonomi.

Stikprøveusikkerhed

Stikprøven for hver branche vælges oppefra og ned 'top-down' for at opnå så høj brancheomsætningsdækning som muligt. Stikprøven er således ikke baseret på, at sandsynligheden for udtagning svarer til hver enkelt tjenestes betydning. For at matche omsætningsbalancerne i nationalregnskabet, indsamles der kun priser fra virksomhederne som tilhører de specifikke brancher. Der indsamles altså priser på virksomhedernes tjenester, uanset om disse er tjenester er sammenlignelige med hinanden inden for branchen, så længe de er allokeret i den givne branche i det Erhvervsstatistiske Register. Hvilket betyder at brancheindeksene afspejler virksomhedernes prisudvikling inden for branchen, frem for at afspejle typer af tjenester. Der kan i den forbindelse opstå usikkerhed hvis en virksomhed er fejlallokeret i det Erhvervsstatistiske register.

Da stikprøven ikke er udtrukket simpelt tilfældigt kan der ikke beregnes et mål for stikprøveusikkerheden, da det bryder med de metodiske antagelser for en sådan beregning.

Anden usikkerhed

På trods af at Danmark i foråret 2020 lukkede ned som følge af COVID-19 og i den efterfølgende genoplukning, har det været muligt at indsamle priser til Producentprisindeks for tjenester for alle brancher undtagen 51.1 Lufttransport af passagerer for 2 kvartal. Her er brancheindekset blevet imputeret med sidste års udvikling for samme kvartal. Bortfaldet for de øvrige brancher er stort set uændret i forhold til sammenlignelige perioder sidste år, og brancheindeksene vurderes derfor ikke at have en øget usikkerhed som følge af COVID-19.

Som tiden går, sker der en vis udskiftning af de tjenester, der indgår i beregningerne. Da de nye tjenester kan have en anden kvalitet end de tjenester der udgår, foretages der derfor løbende kvalitetskorrektion af indeksene. Ved udskiftning af tjenester medtages den nye tjeneste først i prisberegningen, når der foreligger to på hinanden følgende prisobservationer for den pågældende tjeneste. I de tilfælde, hvor prisændringer normalt kun finder sted samtidig med kvalitetsændringer, kan dette give anledning til skævheder. Metoder for håndtering af kvalitetsændringer er nærmere beskrevet i Eurostat's metodeguide for udvikling af producentprisindeks for tjenester (Methodological guide for developing producer price indices for services).

Der kan være en tendens til at forældede tjenesteydelser bliver for længe i stikprøven, og at nye tjenesteydelser medtages for sent. Virksomhederne anmodes både løbende om at gennemgå de tjenesteydelser, som de indberetter priser på i forhold til om de fortsat er repræsentative for virksomhedens generelle salg. Hvis dette ikke er tilfældet anmodes virksomheden om at udskifte forældede tjenesteydelser med nye.

Der kan opstå fejl ved at en virksomhed indberetter en forkert pris. Dette skyldes som regel misforståelser fx i forbindelse med personaleskift i den virksomhed, der indberetter priser. Derudover kan forekomme fejl i forbindelse med registrering af oplysninger i Danmarks Statistik. Der undersøges imidlertid maskinelt for fejl, og registreringsfejl skønnes ikke at udgøre nogen kilde til væsentlige fejl.

Prisindekset beregnes som et fastkurvsindeks af Laspeyres-typen. Det betyder, at der i forbindelse med beregningen af indekset forudsættes en uændret sammensætning af varekurven. I virkelighedens verden substituerer virksomhederne mellem produkter af forskellige grunde (fx ændrede relative priser, præferencer eller teknologi). Det betyder, at den beregnede prisudvikling i prisindekset ikke nødvendigvis præcist modsvarer den oplevede prisudvikling hos virksomhederne, da de fx kan substituere væk fra produkter, der stiger relativt meget i pris. Dette forsøges at minimeres ved stikprøveopdatering hvert 5 år, samt virksomhederne anmodes både løbende, men også systematisk ca. hvert andet år om at gennemgå de tjenester, som de indberetter priser på (varekurven) i forhold til om de fortsat er repræsentative for virksomhedens generelle salg.

Det kvartalsvise bortfald er mindre end 1 pct. og anses ikke for at være en væsentlig fejlkilde. Hvis bortfald skulle ske for væsentlige tjenester, anvendes imputering, hvor de bortfaldne tjenesters prisudvikling imputeres med udviklingen i det basisaggregat de tilhører. I andre tilfælde betragtes priserne som uændret.

Kvalitetsstyring

Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.

Kvalitetssikring

Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.

Kvalitetsvurdering

Samlet set vurderes indeksene i Producentprisindeks for tjenester at være af høj kvalitet, samt repræsentativt for prisudviklingen på de givne tjenester som sælges af danske producenter. Vurderingen beror på dataindsamlingen der ligger til grund for beregningen af Producentprisindeks for tjenester har 2.300 priser fordelt på ca. 60 tjenestekoder, Inden for hver branchegruppe udvælges de største virksomheder, baseret på omsætningsværdi (top-down) for at opnå så høj brancheomsætningsdækning som muligt. Dette sammenholdt med at vægtgrundlaget for indekset dækker hoveddelen af al handel med tjenester i Danmark, samt konstant monitorering af kvaliteten i stikprøven.

Der er stor forskel på de brancher som Producentprisindeks for tjenester dækker. Særligt at der er stor variation i antallet af virksomheder fra branche til branche. I brancher med meget få virksomheder og monopollignende tilstande, kan man med én til to virksomheder opnå meget høj omsætningsdækning. Omvendt findes der brancher med tusindvis af virksomheder, hvoraf den største tegner sig for 3 til 5 procent af branchens samlede omsætning. Der kan derfor ikke fastsættes et egentligt benchmark for stikprøvernes kvalitet på tværs af alle brancher, og kvaliteten vil variere for mere disaggregeret indeks.

Kvalitetsvurderingen hviler på en kombination af omsætningsdækning, antal virksomheder og priser i stikprøven samt kvaliteten af de indsamlede priser, herunder de prismetoder der anvendes. Kvaliteten monitoreres løbende og der sættes ind der hvor det vurderes om kvaliteten kan gives et løft. Kvalitetsarbejdet består derfor bl.a. i at udskifte i, og øge stikprøven med nye virksomheder, bede eksisterende indberettere om at indberette flere priser, eller at anvende bedre prismetoder til at definere og beregne priserne.

Yderligere kan kvaliteten af denne statistik bedømmes ud fra, i hvilket omfang statistikken er relevant, nøjagtig og pålidelig, aktuel og punktlig, sammenhængende og sammenlignelig samt tilgængelig for brugerne. Hvordan statistikken lever op til disse kvalitetsmål, kan der læses om i afsnittene med tilsvarende overskrifter.

Revisionspolitik

Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.

Praksis for revisioner

Der offentliggøres kun endelige tal. Der foretages kun revisioner når der forefindes fejl i offentliggjorte tal.