Gå til sidens indhold

Præcision og pålidelighed

Kontaktinfo

Offentlige Finanser, Økonomisk Statistik
Ida Balle Rohde
39 17 3015

ilr@dst.dk

Hent som PDF

Offentlige restancer

Statistikken er baseret på Gældsstyrelsens registre, hvorfor fejl i disse overføres til statistikken. Disse eventuelle fejl formodes dog at være af meget begrænset karakter. Usikkerheden af data vurderes derfor til at være lav. Der foretages ingen revisioner af data.

Samlet præcision

Oplysningerne stammer fra Gældsstyrelsens administrative registre. Data bliver først gennemtjekket af Gældsstyrelsen inden dataleverance og derefter gennemtjekkes og valideres data af igen af Danmarks Statistik. Hvis der registreres fejl og mangler i data, bliver disse rettet i samarbejde med Gældsstyrelsen. Der er ingen revisioner, da der kun offentliggøres endelige tal.

Stikprøveusikkerhed

Ikke relevant for denne statistik

Anden usikkerhed

Statistikken er baseret på Gældsstyrelsens registre, hvorfor fejl i disse overføres til statistikken. Disse eventuelle fejl formodes dog at være af meget begrænset karakter. Hvis der registreres fejl og mangler i data, bliver disse rettet i samarbejde med Gældsstyrelsen.

Kvalitetsstyring

Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.

Kvalitetssikring

Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.

Kvalitetsvurdering

Kvaliteten af statistikken vurderes at være god, da den er baseret på kontinuerligt opdaterede register. Inden afsendelse har Gældsstyrelsen valideret data for fejl. Statistikken udgiver kun endelige tal, som ikke revideres. Statistikken offentliggøres en gang årligt og har stor bevågenhed i pressen.

Revisionspolitik

Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.

Praksis for revisioner

Der vil ikke blive foretaget revisioner, da statistikken kun indeholder endelige tal.