Gå til sidens indhold

Indhold

Kontaktinfo

Social og Sundhed, Personstatistik
Emilie Rune Hegelund
39 17 32 46

ehe@dst.dk

Hent som PDF

Lægedækning

Lægedækning er en årlig statusopgørelse af lægedækning opgjort i antal borgere pr. lægekapacitet. En lægekapacitet er en administrativ enhed, som anvendes til at regulere udbuddet af almen medicinske ydelser under sygesikringen. Ifølge overenskomsten om almen praksis skal en kapacitet kunne varetage ca. 1.600 tilmeldte gruppe 1-sikrede personer. Statistikken opdeles på kommunegrupper.

Indholdsbeskrivelse

Statistikken indeholder oplysninger om lægedækning opgjort i antal borgere pr. lægekapacitet. Foruden oplysninger om lægedækning indeholder tabellen også oplysninger om geografi.

Grupperinger og klassifikationer

Statistikken anvender kommunegruppeklassifikationen, som opdeler Danmarks kommuner i fem grupper ud fra henholdsvis antallet af indbyggere i den største by i kommunen og tilgængelighed til job.

Sektordækning

Statistikken omfatter sundhedssektoren.

Begreber og definitioner

Lægekapacitet: En administrativ enhed, som anvendes til at regulere udbuddet af almen medicinske ydelser under sygesikringen. Ifølge overenskomsten om almen praksis skal en kapacitet i udgangspunktet kunne varetage ca. 1.600 tilmeldte gruppe 1-sikrede personer. Praksisser med minimum 1.600 tilmeldte patienter pr. lægekapacitet har ret til at lukke for tilgang af nye patienter. Nogle praksisser har dispensation til at lukke ved færre end 1.600 patienter pr. lægekapacitet, og andre praksisser har et ønske om flere end 1.600 patienter pr. lægekapacitet. Der kan være flere læger, som udfylder en lægekapacitet, og der kan være flere lægekapaciteter pr. praksis. En lægekapacitet kan endvidere dække over forskellige organiseringer, og omfanget af praksispersonale ud over lægen/lægerne, som kapaciteten er tilknyttet, kan variere.

Enheder

Statistikken observeres for kommuner.

Population

Populationen omfatter alle kommuner i Danmark, eksklusiv Christiansø.

Geografisk dækning

Danmark.

Tidsperiode

Statistikken dækker tidsperioden fra 2015 og frem.

Basisperiode

Ikke relevant for denne statistik.

Måleenhed

Antal borgere pr. lægekapacitet.

Referencetid

Statistikken refererer til den 1. januar i et givent kalenderår.

Hyppighed

Årlig.

Indsamlingshjemmel og EU regulering

Indsamling af oplysningerne sker med hjemmel i Lov om Danmarks Statistik, §6. Der findes ingen EU-regulering for statistikken.

Indberetningsbyrde

Statistikken er baseret på administrative registre. Der er derfor ingen direkte indberetningsbyrde i forbindelse med opgørelsen af denne statistik.

Øvrige oplysninger

Øvrige oplysninger kan fås ved henvendelse til Danmarks Statistik.