Gå til sidens indhold

Sammenlignelighed

Kontaktinfo

Nationalregnskab, Økonomisk statistik
Carmela Moreno

cam@dst.dk

Hent som PDF

Kvartalsvist nationalregnskab (Afsluttet)

Tidsserierne i det kvartalsvise nationalregnskab er konsistente med oplysninger i de årlige nationalregnskaber.

International sammenlignelighed

Internationalt set findes en høj grad af sammenlignelighed i forhold til andre landes kvartalsvise nationalregnskaber, da det danske nationalregnskab er udarbejdet i henhold til ENS2010-retningslinierne.

Sammenlignelighed over tid

Det er en grundide i udarbejdelsen af nationalregnskabsstatistik, at tallene i størst mulig grad er sammenlignelige over tid. Det betyder for eksempel, at nye kilder altid må bearbejdes til nationalregnskabets begrebsapparat, og at omlægninger af eksisterende kilder umiddelbart ikke kan ses som ændringer af variable og begreber i nationalregnskabsstatistikken.

Sammenhæng med anden statistik

Dansk Branchekode 2007 (DB07), der er en dansk udgave af de internationale nomenklaturer EU's NACE, Rev. 2 og FN's ISIC, Rev. 4, indeholder en række standardgrupperinger: 127-, 36-, 19,- og 10-grupperingen. Grupperingerne i DB07 kan aggregeres til det kvartalsvise nationalregnsskabs 13-gruppering, ligesom det endelige årlige nationalregnskabs 117-gruppering kan aggregeres til nævnte 13-gruppering. Det kvartalsvise nationalregnskabs branchefordelte tal kan altså sammenlignes og anvendes i forbindelse med de endelige årlige nationalregnskaber og andre statistikker, der anvender DB07. På grund af tilpasninger til nationalregnskabets begrebsapparat, vil der ikke være direkte sammenlignelighed med de primærstatistikker, der indgår i det kvartalsvise nationalregnskab.

Intern konsistens

Der er pr. definition fuld intern konsistens i nationalregnskabet.