Præcision og pålidelighed
Kontaktinfo
Fødevareerhverv, ErhvervsstatistikMona Larsen
24 81 68 47
Hent som PDF
Pålideligheden af variablerne for kvæg vurderes at være god. Oplysningerne om kvæg stammer fra Fødevarestyrelsens database det Centrale HusdyrbrugsRegister (CHR) og kvægdatabasen som ejes SEGES. Der en stor kontrol af data i disse registrerer, da det er lovpligtigt at alt kvæg skal være registreret i CHR.
Samlet præcision
Data til opgørelse af kvægbestanden stammer fra registre, hvor det er lovpligtigt at alt kvæg skal være registreret. Der er derfor god grund til at antage, at statistikken er meget præcis i forhold til at måle den samlede lovlige kvægbestand. Kvæg der holdes ulovligt indgår ikke i statistikken, hvilket ikke forventes af have nogen betydelig effekt på resultatet.
Stikprøveusikkerhed
Statistikken er en totalopgørelse af antal kvæg baseret på data fra administrative registre. Der er derfor ingen stikprøveusikkerhed.
Anden usikkerhed
Det største usikkerhed for denne statistik bunder i manglende eller sene opdateringen af de administrative registre, som ligger til grund for opgørelsen. Men det anses at være meget lille, da det er lovpligt at opdater inden for 7 dage.
Kvalitetsstyring
Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice) og den tilhørende implementeringsmodel (Quality Assurance Framework). Læs mere om disse på siden Kvalitet i officiel statistik.
Kvalitetsstyringen understøttes af fælles principper, retningslinjer og ledelsesmæssigt ansvar for kvalitet i statistiske produkter og processer. Formålet er at sikre en systematisk og ensartet tilgang til kvalitet på tværs af statistikproduktionen.
Kvalitetssikring
Kvalitetssikring i Danmarks Statistik er integreret i de statistiske produktionsprocesser og sker i overensstemmelse med principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Læs mere på siden Kvalitet i officiel statistik.
Kvalitetssikringen omfatter løbende anvendelse af standardiserede procedurer, dokumentation efter internationale standarder samt interne kontroller i forbindelse med dataindsamling, databehandling og offentliggørelse. Erfaringer fra produktionen anvendes løbende til at identificere behov for justeringer og forbedringer.
Kvalitetsvurdering
Statistikken over kvægbestanden er en total opgørelse, baseret på administrative registre, hvor det er lovpligtigt, at alt kvæg skal være registreret. Det må derfor antages, at det data der anvendes til at producere statistikken er retvisende og gennemarbejdet. Det vurderes på den baggrund, at statistikken danner et pålideligt grundlag for anvendelse af tallene og for udarbejdelse af prognoser og analyser.
Revisionspolitik
Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.
Praksis for revisioner
Der offentliggøres kun endelige tal.