Gå til sidens indhold

Innovation i den offentlige sektor

Kontaktinfo

Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik
Helle Månsson
39 17 31 13

hej@dst.dk

Hent som PDF

Innovation i den offentlige sektor

Formålet med denne statistik er at belyse innovationen i den offentlige sektor. Statistikken udarbejdes i samarbejde med Center for Offentlig Innovation (COI), og gennemføres efter EU's og OECD's retningslinjer for innovationsstatistik.

Indhold

Innovation i den offentlige sektor er en årlig opgørelse af andelen af innovative arbejdssteder i den offentlige sektor. Statistikken opdeles efter brancher, i grupper af virksomhedsstørrelser samt efter innovationstype på det enkelte arbejdssted, nyhedsgrad, igangsætter og opnåede værdier.

Læs mere om indhold

Statistisk behandling

Den statistiske behandling vedrører primært dannelse af afledte variable og formatering af datamaterialet til tabeller og figurer. Fejlsøgning er ikke anvendt, idet spørgsmålene i undersøgelsen er af kvalitativ karakter, hvor det er respondentens vurdering, der ligger til grund for besvarelsen. Samtidig har anvendelsen af et web-baseret spørgeskema betydet, at det ikke forekommer at respondenten har besvaret spørgsmål, som skulle springes over (såkaldte rutefejl, og heller ikke fejl i form af manglende besvarelse af enkelte spørgsmål forekommer (såkaldte item non-response fejl).

Læs mere om statistisk behandling

Relevans

Ministerier, styrelser, kommuner, regioner, beslutningstagere, arbejdspladser og ansatte i den offentlige sektor, som kan sammenligne deres arbejdsplads innovationsaktiviteter med andre offentlige arbejdspladser, og derigennem blive inspireret til nye løsninger. Forskere og konsulenter, der arbejder med innovation i den offentlige sektor vil kunne anvende materialet til analyser.

Læs mere om relevans

Præcision og pålidelighed

Undersøgelsen er gennemført som en frivillig undersøgelse med en svarprocent på 50 pct., og der vil derfor være en større usikkerhed ved resultaterne end i en undersøgelse med en væsentligt højere svarprocent. Målefejl antages at være minimale i denne undersøgelse, da stort set samtlige spørgsmål er kvalitative.

Læs mere om præcision og pålidelighed

Aktualitet og punktlighed

Fra referenceperioden udløb (december 2019) til offentliggørelsen er gået 11 måneder.

Læs mere om aktualitet og punktlighed

Sammenlignelighed

Alle de nordiske, lande har indsamlet og offentliggjort sammenlignelig statistik, dvs. Norge, Sverige, Island og Finland.

Læs mere om sammenlignelighed

Tilgængelighed

Statistikken udgives i Nyt fra Danmarks Statistik. I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet Innovation. Se mere på statistikkens emneside eller på hjemmesiden for Center for Offentlig Innovation.

Læs mere om tilgængelighed