Gå til sidens indhold

Statistisk behandling

Kontaktinfo

Forskning, Teknologi og Kultur. Erhvervsstatistik.
Søren Østerballe
23 42 32 97

srb@dst.dk

Hent som PDF

Idrættens økonomi og beskæftigelse

Statistikken er baseret på fejlsøgte registerdata fra Erhvervsbeskæftigelsen og den generelle Firmastatik for de udvalgte idrætsbrancher.

Kilder

Omsætning, eksport og import baseret på særkørsler fra den Generelle Firmastatistik. Lønsum, jobs og fuldtidsbeskæftigelse hentes fra Erhvervsbeskæftigelsen, fx ERHV1. De kommunale udgifter IDRFIN01 hentes via. et årligt udtræk fra tabellen REGK31. For yderligere dokumentation henvises til de relevante statistikdokumentationer.

Forbrugsundersøgelsen er en stikprøveundersøgelse, hvor antallet af husstande udgør 2.200 ud af Danmarks i alt ca. 2,6 millioner private husstande. I undersøgelsen indgår oplysninger fra tre datakilder: Regnskab, CAPI-interviews og registre.

Forbruget er grupperet efter en international standard, den såkaldte ECOICOP-nomenklatur (European Classification Of Individual Consumption by Purpose), som er af forskellig detaljeringsgrad. De internationale anbefalinger giver kun anvisninger på opdelingen af forbruget på et overordnet niveau, hvor Danmarks Statistik herudover har foretaget en yderligere opdeling for at kunne dække særlige behov. I Danmarks Statistik opgøres forbrugsundersøgelsen typisk på et 3 cifret niveau, hvilket omfatter 44 grupperinger der årligt opdateres.

IDRUDD01 svarer til en opgørelse over elevtal på idrætsuddannelserne. Elevtallene hentes i elev3 registeret ud fra en unik liste af fuldtidsuddannelser indenfor idræt. Denne er blandt andet blevet defineret ud fra DISCED-15, Fagområde, igangværende uddannelser v1.0:2019 der klassificere de hoved-, mellem og under områder der har en tæt tilknytning til idrætsuddannelserne. Listen af elever kan løbende blive udvidet afhængig af tilgangen af nye fuldtidsuddannelser indenfor idræt.

Elevregistret indeholder oplysninger om studerende ved ordinære uddannelser, der er offentligt reguleret, dvs. et ministerium har fastsat rammerne for uddannelserne gennem love og bekendtgørelser. De ordinære uddannelser er fuldtidsuddannelser og dækker uddannelserne fra børnehaveklasse til forskeruddannelser på universitetsniveau. Læs mere i beskrivelsen af Elevregister 3.

Kilden til idrætsbeskæftigelse er Arbejdsmarkedsregnskabet (AMR).

Indsamlingshyppighed

Årlig.

Indsamlingsmetode

Data indsamles fra administrative registre.

Datavalidering

Datavalidering er foretaget i de relevante kilderegistre, se de respektive statistikdokumentationer.

Databehandling

Grunddata stammer fra fejlsøgte kilder. Brancheafgrænsningen tager udgangspunkt i EU-Kommissionens statistiske definition af idræt, den såkaldte Vilnius definition. På baggrund af brancherne defineres populationen og registerdata tilknyttes de enkelte enheder.

Korrektion

Der laves ikke korrektioner af data udover hvad der allerede er beskrevet under Datavalidering og Databehandling.