Indhold
Kontaktinfo
Erhvervslivets Udvikling, ErhvervsstatistikKalle Emil Holst Hansen
21 58 48 87
Hent som PDF
Statistikken belyser årligt antallet af nye højvækstvirksomheder i Danmark, hvor indikatoren for vækst er antal fuldtidsansatte. Endvidere belyses antallet af job, målt i antal fuldtidsansatte, skabt i vækstperioden samt virksomhedernes omsætning i starten af vækstperioden og slutningen af vækstperioden. Statistikken er afgrænset til kun at omfatte private byerhverv.
Indholdsbeskrivelse
Nye højvækstvirksomheder er virksomheder, som er op til fem år gamle, der har haft en gennemsnitlig årlig vækst på mindst 20 pct. over en treårig periode, og som havde fem eller flere ansatte i starten af vækstperioden. Opgørelsen af nye højvækstvirksomheder i perioden 2020-2023 tager udgangspunkt i alle virksomheder, der var reelt nye i 2018 og 2019, og havde fem eller flere ansatte i 2020. Indikatoren for vækst er antal fuldtidsansatte.
Definitionen af nye højvækstvirksomheder i Danmark følger i udgangspunktet OECDs og Eurostats fælles definition, se Eurostat OECD Manual on Business Demography Statistics, 2007 edition, som definerer nye højvækstvirksomheder (gazeller) som alle nye virksomheder, der er op til fem år gamle, der har 10 eller flere ansatte i starten af vækstperioden og som har en gennemsnitlig vækst på mindst 72,8 pct. (20 pct. årligt) over en treårig periode. Den danske statistik afviger på det punkt, at cut-off grænsen på 10 eller flere ansatte i starten af vækstperioden er ændret til 5 eller flere ansatte, da det er vurderet, at en så høj størrelsesmæssig grænse ikke er anvendelig i en dansk økonomisk sammenhæng. Grænsen på minimum fem ansatte er sat for at undgå, at små virksomheder med høj procentvis vækst, men med lille absolut vækst, bliver kategoriseret som vækstiværksætter. Definitionen af højvækstvirksomheder er i den europæiske statistikorganisation, Eurostat, blevet ændret fra minimum 20 pct. vækst over en treårig periode til 10 pct. vækst over en treårig periode.
Grupperinger og klassifikationer
Nationale tal opgøres på DB07 brancher Dansk branchekode 2007 10-GRP, mens tal leveres til Eurostat på NACE rev. 2
Sektordækning
Statistikken dækker de private byerhverv.
Begreber og definitioner
Ny højvækstvirksomhed: En ny højvækstvirksomhed er en virksomhed, som er op til 5 år gammel, der har haft en gennemsnitlig årlig vækst i antal fuldtidsansatte på mindst 20 pct. over en treårig periode, og som havde mindst fem fuldtidsansatte i starten af vækstperioden.
Fuldtidsansat: Fuldtidsansatte er antal ansatte lønmodtagere omregnet til antal ansatte på fuld tid.
Enheder
Statistikken offentliggøres på firmaniveau.
Population
Populationen af nye højvækstvirksomheder udgør nye firmaer i t-5 eller t-4 med minimum 5 fuldtidsansatte i t-3 og med minimum vækst på 20 pct. pr. år fra t-3 til t, hvor t=populationens referenceår.
Geografisk dækning
Statistikken dækker hele Danmark.
Tidsperiode
Vækstperioderne 2004:2007-2020:2023.
Basisperiode
Ikke relevant for denne statistik.
Måleenhed
Måleenheden er antal firmaer.
Referencetid
01-01-2020 - 31-12-2023
Hyppighed
Statistikken opgøres årligt.
Indsamlingshjemmel og EU regulering
Der leveres high-growth enterprises til EU under dataindsamlingen "Business Demography" beskrevet i Annex IX, Regulation No 295/2008.
Indberetningsbyrde
Statistikken er baseret på administrative registre. Der er derfor ingen direkte indberetningsbyrde, i forbindelse med opgørelsen af denne statistik.
Øvrige oplysninger
Øvrige oplysninger kan fås ved henvendelse til Danmarks Statistik. Se desuden statistikkens Emneside