Præcision og pålidelighed
Kontaktinfo
Befolkning og Uddannelse, PersonstatistikHenning Christiansen
Hent som PDF
Statistikken baseres på befolkningen registreret i Det Centrale Person Register (CPR). Registerets generelle kvalitet og pålidelighed betragtes som meget høj, da korrekt registrering i registeret er en forudsætning for at kunne føre et normalt liv i Danmark med adgang til egen læge, nem-konto, ansættelse i en virksomhed, oprettelse af egen virksomhed, deltagelse i valg mv.
Samlet præcision
Statistikken baseres på befolkningen registreret i Det Centrale Person Register (CPR). Registerets generelle kvalitet og pålidelighed betragtes som meget høj, da korrekt registrering i registeret er en forudsætning for at kunne føre et normalt liv i Danmark med adgang til egen læge, nem-konto, ansættelse i en virksomhed, oprettelse af egen virksomhed, deltagelse i valg mv. Desuden er kommunerne i henhold til CPR-loven forpligtede til at sikre korrekt registrering i CPR for alle borgere i kommunen.
Undersøgelse af flytningerne for året 2007 har vist at 2,5 pct. af årets indrapporterede flytninger, der kan henføres til at være sket i tidligere år men først er blevet registreret i det aktuelle år, ikke medtages. Da årets flytninger kun medtager de flytninger, der er registreret som foretaget i året, er det offentliggjorte tal for årets flytninger derfor 2½ pct. undervurderet.
Stikprøveusikkerhed
Ikke relevant for denne statistik.
Anden usikkerhed
Undersøgelse af flytningerne for året 2007 har vist at 2,5 pct. af årets indrapporterede flytninger, der kan henføres til at være sket i tidligere år men først er blevet registreret i det aktuelle år, ikke medtages. Da årets flytninger kun medtager de flytninger, der er registreret som foretaget i året, er det offentliggjorte tal for årets flytninger derfor 2½ pct. undervurderet.
Såfremt man ikke står tilmeldt folkeregisteret i den kommune man tager bopæl i vil man heller ikke få adgang til de offentlige servicer og ydelser i tilflytningskommunen. Der ligger således et naturligt incitament til at melde flytning til den kommune man flytter til.
Løbende foretages der korrektioner og annulationer af registreringer i CPR. Langt de fleste rettelser rettes umiddelbart efter at en fejl er observeret i CPR.
Kvalitetsstyring
Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.
Kvalitetssikring
Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.
Kvalitetsvurdering
Statistikken baseres på befolkningen registreret i CPR (Centrale Person Register). Den betragtes generelt som meget god. Kvaliteten og pålideligheden af befolkningsopgørelsen er derfor meget høj. Den valgte metode betyder, at hændelser, som er indtruffet i tidligere kvartaler/år, men først indrapporteres i det aktuelle kvartal/år, ikke medtages i de kvartalsvise eller årlige opgørelser. Undersøgelse af flytningerne for året 2007 har vist at 2,5 pct. af årets registrerede flytninger derfor ikke medtages og skal henføres til tidligere år.
Revisionspolitik
Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.
Praksis for revisioner
Der offentliggøres foreløbige kvartalsvise hovedtal for flytninger mellem kommuner, der dog ikke revideres. De årsbaserede opgørelser er endelige.