Gå til sidens indhold
Vi har fra 14. september 2021 organiseret vores statistikker på en ny måde. Har du brug for hjælp til at finde den statistik, du plejer at bruge, eller vil du vide mere om ændringerne, kan du læse mere her.
Vi har fra 14. september 2021 organiseret vores statistikker på en ny måde. Har du brug for hjælp til at finde den statistik, du plejer at bruge, eller vil du vide mere om ændringerne, kan du læse mere her.

Præcision og pålidelighed

Kontaktinfo

Konjunkturstatstik, Erhvervsstatistisk
Paul Lubson
39 17 35 42

pal@dst.dk

Hent som PDF

Feriehusudlejning

Usikkerheden i statistikken varierer fra variabel til variabel. Antal kontrakter (bookinger), antal huse til disposition samt antal udlejede husuger anses som værende de mest pålidelige. Antallet af overnatninger anses som værende mere usikkert, da det kan være baseret på skønsmæssige indberetninger. Endvidere er fordelingen af antal kontrakter og antal overnatninger husuger på regioner og landsdele også usikker, idet der kun er indberettet totaltal, som så er fordelt geografisk på baggrund af tal for udlejede husuger, som er indberettet på kommuneniveau, og som anvendes som fordelingsnøgle.

Samlet præcision

Årsopgørelsen er en totaltælling af alle udlejningsbureauer med mindst 25 feriehuse til udlejning. Inden for rammerne af tællingen anses tallene for rimelig præcise hvad angår antal udlejede husuger, antal kontrakter, og antal huse til disposition. Antal overnatninger anses for mindre præcist, ligesom geografisk fordeling af overnatningstal og antal kontrakter, med antal husuger som fordelingsnøgle, anses for mindre præcist.

Det kan være enkelte mindre udlejningsbureauer som Danmarks statistik og samarbejdspartneren VisitDenmark ikke er opmærksom på, og som ikke indgår i undersøgelsen. Fraværet af disse anses ikke at have den store betydning for de samlede resultater. Som regel er den generelle ændring fra år til år på linje med de procentvise ændringer, som de fire største feriehusudlejere indberetter.

Stikprøveusikkerhed

Inden for tællingens ramme er der ingen stikprøveusikkerhed, idet der er tale om en totaltælling for samtlige feriehusudlejere med over 25 huse til disposition. Den skævhed der kan ligger i, at der ikke indsamles oplysninger for feriehusudlejere med under 25 huse til disposition er ikke belyst. Der er ingen officiel opgørelse af feriehusudlejere med under 25 huse.

Anden usikkerhed

Der er mulighed for, at mindre feriehusudlejere med over 25 huse til disposition ikke er registreret og derfor ikke er med i statistikken. Større udlejere formodes alle at være med i undersøgelsen. Især omkring antal overnatninger og fordelinger på gæstenationaliteter kan der være usikkerhed i besvarelserne. Disse usikkerheder er ikke kvantificerede. Bortfald sker oftest, fordi en udlejer ophører med udlejning, eller antal huse til disposition falder under 25 enheder. Tilfælde af manglende indberetning, trods lovpligt, forekommer sjældent og politianmeldes hvis tilfældet.

Kvalitetsstyring

Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.

Kvalitetssikring

Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.

Kvalitetsvurdering

Undersøgelsen er en totaltælling rettet mod samtlige feriehusudlejere i Danmark med over 25 huse til disposition og direkte afregningspligt over for ejeren. Der findes ikke et officielt register over feriehusudlejere, så populationen ajourføres ud fra internetoplysninger, henvendelser fra udlejere og lister fra VisitDenmark. Der er således en usikkerhed, om samtlige relevante udlejere er med. Men da populationen er forholdsvis konsistent fra år til år, er tallene sammenlignelige fra år til år med hensyn til procentuelle ændringer.

I 2011 blev overnatningstallene for 2010 opjusteret med 647.000 som følge af reviderede oplysninger fra nogle udlejningsbureauer. Som konsekvens er antal overnatninger i 2010 og 2011 og fremefter ikke umiddelbart sammenlignelige med antal overnatninger i tidligere år.

Statistikken har mere eller mindre usikkerhed i de forskellige variable alt afhængig af udlejerens indberetning. Variablene antal kontrakter (bookinger), antal huse til disposition samt antal udlejede hus-uger anses som værende mest pålidelige. Tallet for antal overnatninger anses som værende mere usikkert, da tallet kan være baseret på skønsmæssige indberetninger af det gennemsnitlige antal personer pr. hus-uge.

Revisionspolitik

Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.

Praksis for revisioner

Almindeligvis revideres statistikken ikke. Der sker dog revisioner bagud i tid, såfremt der opdages alvorlige fejl. Således blev overnatningstallene for 2010 opjusteret med 647.000 i 2011 som følge af reviderede oplysninger fra nogle udlejningsbureauer. Som konsekvens er antal overnatninger i 2010 og 2011 og fremefter ikke umiddelbart sammenlignelige med antal overnatninger i tidligere år.