Gå til sidens indhold

Statistisk behandling

Kontaktinfo

Konjunkturstatistik, Erhvervsstatistik
Mathias Bluhme
39 17 35 61

mdb@dst.dk

Hent som PDF

Engroshandlens handelsvarelagre

Data om lagerbeholdninger på den sidste dag i kvartalet indsamles fra en stikprøve på ca. 250 enheder. De indberettede data kvalitetssikres, hvorefter der sker en opregning fra stikprøven til populationen. Udvalgte serier sæsonkorrigeres.

Kilder

Statistikken er baseret på en stikprøve, der indsamles via spørgeskema til denne statistik.

Stikprøven består af ca. 250 enheder i engroshandel. Det vurderes at disse virksomheder dækker ca. 50 pct. af engroshandelens lagerbeholdninger.

Stikprøven er stratificeret med hensyn til branche og lagerbeholdningens størrelse. Oplysningerne om lagerbeholdningernes størrelse stammer fra regnskabsstatistikken.

Stikprøven opdelt i følgende strata:

  • ved en lagerbeholdning over 40 millioner indgår alle i stikprøven.
  • ved en lagerbeholdning mellem 15 og 40 millioner udtages en stikprøve

Indsamlingshyppighed

Kvartalsvis.

Indsamlingsmetode

Elektronisk spørgeskema Virk.dk. Vejledning mm. findes på indberetningssiden for enheder i engroshandel

Datavalidering

Data kontrolles ved en række semi-automatiske procedurer, der særligt vedrører store udsving i de indberettede lagerbeholdninger i forhold til tidligere perioder.

Databehandling

De indberettede lagerbeholdninger ultimo kvartalet opregnes, via et direkte estimat, til totale lagerbeholdninger for hvert stratum. Herefter udregnes stigningsprocenter, som kædes på seneste primotal (dvs. lagerbeholdninger ved årets start) fra regnskabsstatistikken. Disse fremskrevne lagerbeholdninger deflateres, der udregnes lagerændringer i faste priser og derefter udregnes lagerændringer i løbende priser ved at inflatere.

Der deflateres med prisindeks tilpasset brancher og varetyper, baseret på Producentprisindeks for varer og Prisindeks for indenlandsk vareforsyning.

Det er alene virksomheder, der har indberettet, som indgår i opregningen. Vægten for disse virksomheder øges, hvis der er virksomheder som ikke har indberettet.

Korrektion

Der foretages sæsonkorrektion med JDemetra på alle serier.