Præcision og pålidelighed

Samlet præcision

Præcisionen for energiregnskabstallene er forbundet med usikkerheden på de kilder, der anvendes. Den begrebsmæssigt konsistente og over tid ensartede bearbejdning af kilderne bidrager dog til en reduktion af usikkerheden på energiregnskabstallene. Især betyder sammenstillingen af primærkilderne i et samlet system, at der i mange tilfælde afsløres fejl, der således ikke slår igennem i de endelige energiregnskaber. For visse brancher, for hvilke der foreligger direkte indsamlede oplysninger er pålideligheden større end for brancher, hvor opgørelsen af energiforbruget er baseret på beregninger.

Ved opstilling af energiregnskabet sikres samtidigt, at alle dele af regnskabet udfyldes, så beskrivelsen bliver fuldt dækkende for det pågældende energiområde. Det sikres, at de forskellige data fremtræder konsistente og uden indbyrdes modstrid - både på tværs af energivarer og over tid. For at opnå dette, er det nødvendigt at gøre en lang række antagelser. I praksis betyder det, at man baserer en del af data på beregninger, fordelinger og i visse tilfælde også på skøn. Det betyder, at en række af oplysningerne er behæftet med en betydelig usikkerhed, og at de i visse tilfælde bedst kan betragtes som modelberegninger, der angiver strukturen og størrelsesordener fremfor præcise tal for det pågældende område.

Lagerændringer indeholder i praksis også afstemningsdifferencer (statistisk diskrepans) mellem forskellige kilder.

Der foreligger ingen usikkerhedsberegninger.

Stikprøveusikkerhed

Ikke relevant for denne statistik.

Anden usikkerhed

Usikkerheden på energiregnskabstallene er forbundet med usikkerheden på de kilder, der anvendes. For visse brancher, for hvilke der ikke foreligger direkte indsamlede oplysninger, er fordelingen af energiforbruget på brancher baseret på beregninger. Dette er for eksempel gældende for servicesektoren, hvor fordelingen af energiforbruget på brancher er baseret på en kombination af refusions- og beskæftigelsesstatistikker.

Kvalitetsstyring

Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.

Kvalitetssikring

Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.

Kvalitetsvurdering

Ved opstilling af energiregnskabet anvendes data fra kilder der undergik kvalitetssikring i de respektive institutioner. Efter kildedata er sammenstillet i et samlet system, laves diverse tjeks for at sikre datakonsistens og kvalitet. Energiregnskabet opstilles med overholdelse af samme principper og følger samme definitioner og klassifikationer som nationalregnskab. Datakvaliteteten anses dermed for at være god.

Revisionspolitik

Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.

Praksis for revisioner

Energiregnskabets tal for det seneste år er foreløbige og revideres de efterfølgende to år, hvorefter de anses for endelige. Ved den første offentliggørelse er dele af energiregnskabet baseret på fremskrivning af det tidligere års fordelinger. Ved første reviderede energiregnskab foreligger de fleste kilder til fordeling og det vil give revisioner. Den anden revision af energiregnskabet er afstemt med det endelige nationalregnskab. I forbindelse med hovedrevisioner af nationalregnskabet med 5-10 års mellemrum kan der også ske revisioner af længere tidsserier. Den seneste hovedrevision var i 2014. Der er lavet en revisionsanalyse for offentliggørelserne 2019-2021. Revisionerne beregnet som den vægtede gennemsnitlige absolutte procentfejl (WMAPE) ligger i intervallet 0,42-9,32.