Gå til sidens indhold

Elektronik i hjemmet (Afsluttet)

Statistikken belyser familiernes besiddelse af elektronik i hjemmet. Der udvikles til stadighed nye elektroniske produkter, som familierne tager til sig og som med tiden bliver fast inventar i de danske hjem. Produkterne i statistikken udskiftes løbende, således at nye indgår, mens andre udgår efterhånden, som de er blevet allemandseje, fx smart tv. Undersøgelsen udarbejdes siden 1990 og statistikken er sammenlignelig lige siden. Før 2000 blev undersøgelserne gennemført i oktober måned. Siden 2001 indsamles data i april.

Indhold

Statistikken er en årlig undersøgelse af, hvor mange pct. af danske familier som er i besiddelse af forskellige typer elektronik, fx robotstøvsugere, smart-tv og smartphones mv.

Læs mere om indhold

Statistisk behandling

Statistikken laves ud fra en stikprøveundersøgelse, hvor personer i alderen 16-74 år spørges om elektronik. Stikprøvestørrelsen er på ca. 1.500 personer. Resultaterne korrigeres for skævheder i udvalg. Oplysningerne er indsamlet via omnibusundersøgelser. Spørgsmålene vedrører ikke den enkelte person, men familien denne tilhører. Hver respondent tildeles en familievægt, der korrigerer for det forskellige antal personer på 16-74 år i en familie. Datavalidering udføres ved at kontrollere svarene fra hver enkelt respondent, sammenligne resultaterne med tidligere år og sammenligne bortfald.

Læs mere om statistisk behandling

Relevans

I dag er det især pressen, der anvender oplysningerne til at informere om udviklingen i besiddelsen af elektroniske produkter.

Læs mere om relevans

Præcision og pålidelighed

Undersøgelsen er en stikprøveundersøgelse, og er derfor behæftet med en vis usikkerhed. Denne afhænger af både stikprøvens størrelse og antallet af gennemførte interviews, der varierer fra undersøgelse til undersøgelse. Ved en stikprøve på 1.500 personer og en svarprocent omkring 65, hvilket har været normen de seneste år, skønnes stikprøveusikkerheden i 95 pct. af tilfældene at ligge indenfor +/- 3 procentpoint.

Læs mere om præcision og pålidelighed

Aktualitet og punktlighed

Statistikken offentliggøres årligt i starten af maj, i det samme år som referenceåret. Der offentliggøres kun endelige tal. Statistikken offentliggøres uden forsinkelse i forhold til planlagt udgivelsestidspunkt.

Læs mere om aktualitet og punktlighed

Sammenlignelighed

Antallet af og arten af de enkelte elektroniske produkter, der indgår i undersøgelserne, udskiftes hen ad vejen, således at nye produkter, der - især som følge af den teknologiske udvikling - bliver interessante, tilføjes. Produkter, der er blevet almindelig ejendom hos næsten alle familier, udgår. Dette kan vanskeliggøre sammenligning over lange perioder.

Læs mere om sammenlignelighed

Tilgængelighed

Statistikken offentliggøres i Nyt fra Danmarks Statistik. I Statistikbanken offentliggøres tallene under Elektronik i hjemmet.

Læs mere om tilgængelighed