Gå til sidens indhold

Ejerskab af landbrugsjord i Danmark

Kontaktinfo

Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik
Karsten Larsen
21 29 55 76

kkl@dst.dk

Hent statistikdokumentation som pdf

Ejerskab af landbrugsjord i Danmark 2024

Formålet med statistikken Ejerskab af landbrugsjord er at vise, hvordan Danmarks landbrugsjord er fordelt efter ejernes nationalitet.

Indhold

Statistikken er en årlig opgørelse af antal ejere og viser hvordan ejerskabet af dansk landbrugsjord er fordelt på ejernes nationaliteter, regioner, ejertype, køn, alder og arealstørrelse.

Læs mere om indhold

Statistisk behandling

Det Generelle Landbugsregister køres sammen Ejerfortegnelsen. For personnumre findes statsborgerskab via Personregistret. Ved virksomhedsejerskab anvendes CVR reelle og legale ejere. Såfremt der kun er legale ejere suppleres med data fra Eurostat’s koncernregister, hvorved ejerens nationalitet kan bestemmes. For udenlandske ejere er det bopælsland, der anvendes som landekode. Ejerne kan både være privatpersoner og virksomheder.

Læs mere om statistisk behandling

Relevans

Statistikken opfylder et behov hos især Fødevareministeriet for at kende omfanget af dansk landbrugsjord i udenlandsk eje. Statistikken formodes også at være af interesse for politiske partier, erhvervet og offentligheden generelt.

Læs mere om relevans

Præcision og pålidelighed

Statistikken omfatter al landbrugsjord i Danmark, hvor til der er søgt arealstøtte. Der dyrkes meget lidt landbrugsjord i Danmark, hvor til der ikke søges om areal støtte. Statistikken kildedata hentes fra Det Generelle Landbrugsregister (GLR), som også anvendes som kilde i landbrugs- og gartneritællingen, og omfatter så godt som al landbrugsjord i Danmark, anses som en pålidelig kilde. Matrikelregistret der lægges over de ansøgte jordstykker anses at have en høj kvalitet. Sammenstillingen af markkort og matriklen giver dog anledning til nogle valg af matrikler/jordstykker til statistikken. For ejerskab der er personer vurderes statsborgerskab at have meget høj kvalitet. Oplysninger om ejerskab fra CVR når det er personer eller reelle ejere anses at have god kvalitet. Supplement foretages med data fra Eurostats koncernregister.

Læs mere om præcision og pålidelighed

Aktualitet og punktlighed

Statistikken udkommer 4-5 måneder efter referencetidspunktet 31. december.

Læs mere om aktualitet og punktlighed

Sammenlignelighed

Statistikken er sammenlignelig med landbrugs- og gartneritællingen, men tallet for landbrugsarealet er dog ikke helt identisk i de to opgørelser. Det skyldes, at statistikken omfatter al jord dyrket af landmænd, som søger arealstøtte, mens landbrugs- og gartneritællingen som hovedregel kun omfatter bedrifter på mindst 5,0 ha samt at enhederne i de to statistikker er forskellige. Statistikken om ejerskab af landbrugsjord ser alene på ejerne af landbrugsjorden, som kan være landmænd, men ikke behøver at være det.

Læs mere om sammenlignelighed

Tilgængelighed

Statistikken udgives i statistikbanken og Nyt fra Danmarks Statistik.

Læs mere om tilgængelighed