Præcision og pålidelighed

Samlet præcision

Generelt vurderes kvaliteten af statistikken til at være høj, dog med enkelte forbehold. Der kan være problemer med at sammenligne tallene over længere tid. Dette skyldes, at man ikke ønsker, at detailomsætningsindekset skal afspejle alle strukturmæssige ændringer i population og stikprøve (eksempelvis brancheskift ud og ind af detailsektoren), derfor benyttes der kædning til udregning af stigningsraterne for værdiindeksene.

Der vil desuden typisk være en svag undervurdering af mængdeindekset i perioder, hvor forbrugerne køber billigere varer og i billigere forretninger, og tilsvarende vil der være en svag overvurdering i perioder, hvor forbrugerne vælger dyrere varer og forretninger. Det skyldes, at relevante delindeks af Forbrugerprisindekset bliver brugt som deflator i udregningen af mængdeindekset. Kvaliteten af mængdeindekset er generelt meget afhængig af sammensætningen af disse deflatorer, der benyttes i omregningen fra værdiindeks til mængdeindeks. I perioder med ændringer i forbrugsmønsteret er deflateringen og dermed mængdeindekset ekstra usikkert, hvilket skyldes, at forbrugerprisindekset ikke afspejler alle de løbende ændringer i forbrugsmønstret.

En undersøgelse gældende for årene 2009-2012 viser, at den manglende hensyntagen til ovennævnte substitutionseffekter havde en samlet effekt på mængdeindekset, der svarer til en undervurdering af årsvæksten på 0,2 til 0,4 procentpoint.

I en angivelse af størrelsen på den samlede usikkerhed må skelnes mellem usikkerheden på de bagvedliggende omsætningstotaler og usikkerheden på den månedlige ændring, der normalt er det primære fokus for statistikken.

Samlet set vurderes usikkerheden på det totale detailomsætningsindeks at være under 1 pct. Den samlede usikkerhed på de månedlige ændringer er generelt meget lille. På det totale indeks vurderes den til at være højest 0,2 procentpoint, mens den på mere detaljeret niveau kan være højere.

Manglende indberetning fra meget væsentlige virksomheder kan i enkelte måneder give anledning til lidt større usikkerhed ved første offentliggørelse.

Stikprøveusikkerhed

Der er beregnet stikprøveusikkerheder for de opregnede omsætninger, der ligger til grund for indekstallene. For totalen var den 0,3 pct. det seneste år. På brancheniveau kan stikprøveusikkerheden være noget større. For de største brancher er den normalt under 2 pct., for de mellemstore under 5 pct., og for de mindre brancher kan den være helt op til 10 pct. Også her gælder det, at usikkerheden på udviklingen er betydeligt mindre end usikkerheden på niveauet.

Anden usikkerhed

Den samlede usikkerhed udgøres af stikprøveusikkerheden og anden systematisk usikkerhed tilsammen. Under anden usikkerhed hører bl.a. målefejl og bortfald. Ca. halvdelen af den samlede usikkerhed kan henføres til anden usikkerhed end stikprøveusikkerhed.

Da statistikken offentliggøres forholdsvist hurtigt, mangler der indberetninger for en del enheder ved første offentliggørelse. Målt uvægtet, dvs. uden hensyntagen til virksomhedernes størrelse, er bortfaldet som følger:

12 pct. ved første offentliggørelse. 6,5 pct. ved første revision, under 5 pct. ved anden og sidste revision.

Kvalitetsstyring

Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice) og den tilhørende implementeringsmodel (Quality Assurance Framework). Læs mere om disse på siden Kvalitet i officiel statistik.

Kvalitetsstyringen understøttes af fælles principper, retningslinjer og ledelsesmæssigt ansvar for kvalitet i statistiske produkter og processer. Formålet er at sikre en systematisk og ensartet tilgang til kvalitet på tværs af statistikproduktionen.

Kvalitetssikring

Kvalitetssikring i Danmarks Statistik er integreret i de statistiske produktionsprocesser og sker i overensstemmelse med principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Læs mere på siden Kvalitet i officiel statistik.

Kvalitetssikringen omfatter løbende anvendelse af standardiserede procedurer, dokumentation efter internationale standarder samt interne kontroller i forbindelse med dataindsamling, databehandling og offentliggørelse. Erfaringer fra produktionen anvendes løbende til at identificere behov for justeringer og forbedringer.

Kvalitetsvurdering

Generelt vurderes kvaliteten af statistikken til at være høj, dog med enkelte forbehold. Der kan være problemer med at sammenligne tallene over længere tid. Dette skyldes, at man ikke ønsker, at detailomsætningsindekset skal afspejle alle strukturmæssige ændringer i population og stikprøve (eksempelvis brancheskift ud og ind af detailsektoren), derfor benyttes der kædning til udregning af stigningsraterne for værdiindeksene.

Der vil desuden typisk være en svag undervurdering af mængdeindekset i perioder, hvor forbrugerne køber billigere varer og i billigere forretninger, og tilsvarende vil der være en svag overvurdering i perioder, hvor forbrugerne vælger dyrere varer og forretninger. Det skyldes, at relevante delindeks af Forbrugerprisindekset bliver brugt som deflator i udregningen af mængdeindekset. Kvaliteten af mængdeindekset er generelt meget afhængig af sammensætningen af disse deflatorer, der benyttes i omregningen fra værdiindeks til mængdeindeks. I perioder med ændringer i forbrugsmønsteret er deflateringen og dermed mængdeindekset ekstra usikkert, hvilket skyldes, at forbrugerprisindekset ikke afspejler alle de løbende ændringer i forbrugsmønstret.

En foreløbig undersøgelse viser, at den manglende hensyntagen til ovennævnte substitutionseffekter de seneste år har haft en samlet effekt på mængdeindekset, der svarer til en undervurdering af årsstigningen på 0,2 til 0,4 procentpoint.

I en angivelse af størrelsen på den samlede usikkerhed må skelnes mellem usikkerheden på de bagvedliggende omsætningstotaler og usikkerheden på den månedlige ændring, der normalt er det primære fokus for statistikken.

Samlet set vurderes usikkerheden på det totale detailomsætningsindeks at være under 1 pct.

Den samlede usikkerhed på de månedlige ændringer er generelt meget lille. På det totale indeks vurderes den til at være højest 0,2 procentpoint, mens den på varegrupperne kan være lidt højere.

Manglende indberetning fra meget væsentlige virksomheder kan i enkelte måneder give anledning til lidt større usikkerhed ved første offentliggørelse.

Revisionspolitik

Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.

Praksis for revisioner

Første offentliggørelse, hvor der udelukkende offentliggøres tal på branchegrupper, udkommer 22-28 dage efter slutningen af referenceperioden.

Ved første offentliggørelse af tal på detaljeret brancheniveau måneden efter, offentliggøres for første gang tal for den foregående måned på detaljeret brancheniveau. Samtidig revideres de tidligere offentliggjorte tal for branchegrupperne. Udgivelsestiden for disse tal er således 52-58 dage.

To måneder efter første offentliggørelse af de overordnede branchegrupper, revideres tallene for anden og sidste gang. Samtidig revideres de detaljerede branchetallene for samme måned for første og eneste gang. Udgivelsestiden for endelige tal er således 72-78 dage for både branchegrupper og for det mest detaljerede brancheniveau.

Størrelse af revisioner

De først offentliggjorte tal på branchegrupper revideres to gange i forbindelse med offentliggørelsen af de næste to måneders tal. Revisionerne kan generelt betegnes som små, især når man tager den korte udgivelsestid i betragtning.

Målt på stigningsraten for det samlede sæsonkorrigerede mængdeindeks er revisionerne fra første offentliggørelse til første revision normalt under 0,031 procentpoint i forhold til det først offentliggjorte tal (og ofte under 0,05 procentpoint). Der kan til tider være revisioner på op til 0,115 procentpoint, men det vil normalt skyldes selve sæsonkorrektionen, hvor ændringer i sæsonmønsteret kan give anledning til revisioner tilbage i tid, og i mindre grad ændringer i de faktiske ukorrigerede tal.

Målt på stigningsraten for det samlede ukorrigerede mængdeindeks er der normalt revisioner fra første offentliggørelse til første revision på mellem 0,1 og 0,3 procentpoint i forhold til det først offentliggjorte tal, hvilket primært skyldes sent indkommet data og i mindre grad sene rettelser af rettidigt indkommet data.

Størrelsen på anden revision er normalt under 0,05 procentpoint.

Revisioner af de detaljerede brancheindeks er normalt ganske små, pga. den høje svarprocent ved første offentliggørelse af branchetal.