Gå til sidens indhold

Indhold

Kontaktinfo

Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik
Søren Østerballe
Tlf. 23 42 32 97

srb@dst.dk

Hent som PDF

Arkiver

Statistikken indeholder oplysninger om de danske arkivers konventionelle samlingers størrelse og tilvækst, antal gæster/besøg på læsesale, og antal forespørgsler via breve eller mails. Derudover arbejdskraft, fordelt efter lønnet arbejdskraft, ulønnet frivillig arbejdskraft og arbejdskraft med tilskud. For de statslige arkiver desuden de digitale samlingers størrelse og antallet af hjemmesidebesøg.

Indholdsbeskrivelse

Et arkiv indsamler, registrerer og bevarer arkivmateriale såsom dokumenter, fotografier, film, landkort og lignende fra et afgrænset lokalområde såsom et eller flere sogne, en by eller en hel kommune. Statistikken indeholder oplysninger om aktiviteterne på arkiverne. Fx er der oplysninger om de samlingernes størrelse, modtagne arkivalier, besøgende gæster, ansatte medarbejdere mv. Statistikken belyser aktiviteten på de statslige arkiver, medlemsarkiverne i ODA og SLA og øvrige storestads- og lokalarkiver.

Der kan være uoverensstemmelse mellem ændring i samlingens størrelse og tilvæksten i form af modtagne arkivalier. Dette kan skyldes oprydning på arkiverne. Der kan forekomme udsving i eksempelvis antal gæster for en landsdel, hvis et arkiv ikke har været aktivt i en periode på grund af flytning, omstrukturering eller lignende.

Grupperinger og klassifikationer

Nøgletal for arkiver, fordeles geografisk efter de forskellige afdelinger i Danmark.

Sektordækning

Arkiverne hører primært under sektoren Offentlig forvaltning og service.

Begreber og definitioner

Antal besøg på Rigsarkivets/Statens Arkivers hjemmeside: Antallet af gange personer har været inde på Rigsarkivets/ Statens Arkivers hjemmeside i løbet af året.

Digitale arkivalier: Data, som er skabt digitalt og stammer fra it-systemer, som myndighederne har brugt i deres sagsbehandling. Samlingernes størrelse opgjort i gigabyte ved årets udgang.

Fastansatte medarbejdere: Medarbejdere hvis arbejdsindsats er lønnet. Ansættelsen er ikke tidsbegrænset, og medarbejderen har pligt til at udføre det givne arbejde. Fastansatte medarbejdere er opgjort i antal årsværk beregnet ud fra det samlede antal timer medarbejderne har arbejdet i årets løb.

Frivillige medarbejdere: Antal medarbejdere hvis arbejdsindsats er ulønnet og uforpligtende opgjort i antal årsværk beregnet ud fra det samlede antal arbejdstimer i løbet af året.

Fysiske gæster: Antallet af personer, som arkivet har modtaget på sin læsesal i årets løb.

Medarbejdere i tilskudsordninger: Antal årsværk beregnet ud fra det samlede antal timer, som medarbejdere i beskæftigelsesordninger (jobtræning osv.) har arbejdet i årets løb.

Modtagne arkivalier: Omfanget af de arkivalier, som arkivet har indlemmet i sine samlinger i årets løb - opgjort i hyldemeter.

Samlingernes størrelse: Samlingernes størrelse opgjort i hyldemeter ved årets udgang (dokumenter, billeder, bøger o.l).

Tilvækst af digitale arkivalier: Omfanget af de digitale arkivalier, som arkivet har indlemmet i sine samlinger i årets løb - opgjort i gigabyte.

Enheder

Statslige arkiver og Stads- og lokalarkiver.

Population

Populationen i arkivstatistikken består af de statslige arkiver (Rigsarkivet), stads- og lokalarkiverne (ODA og SLA medlemmer) samt enkelte større arkiver, som ikke er organiseret af ODA og SLA.

Geografisk dækning

Danmark.

Tidsperiode

Statistikken dækker tidsperioden fra 2007 og frem, for stads- og lokalarkiverne dog først fra 2011.

Basisperiode

Ikke relevant for denne statistik.

Måleenhed

Samlinger og arkivalier opgøres efter hyldemeter. Digitale samlinger og arkivalier opgøres efter gigabyte. Gæster, henvendelser og besøg opgøres som antal og medarbejdere opgøres som antal årsværk.

Referencetid

" Samlingernes størrelse" er et statustal, der opgøres pr. 31/12 i det pågældende år. Alle andre variable/nøgletal omfatter den aktivitet eller det forbrug, der er fundet sted i løbet af det pågældende år.

Hyppighed

Årlig.

Indsamlingshjemmel og EU regulering

Dataindsamling er ikke baseret på EU- eller anden regulering. Data leveres frivilligt efter aftale fra anden offentlig myndighed og gennem Organisationen Danske Arkiver (ODA) og Sammenslutningen af Stads- og Lokalarkiver (SLA).

Indberetningsbyrde

Statistikken er registerbaseret. Der er derfor ingen direkte indberetningsbyrde for de statslige data, som indsamles af Rigsarkivet/Statens Arkiver. Indberetningen af data for stads- og lokalarkiver sker via Organisationen Danske Arkiver (ODA) og Sammenslutningen af Stads- og Lokalarkiver (SLA). Der er ikke foretaget nogen beretning af indberetningsbyrden herfor, men processen indebærer ca. 500 arkivers indberetning af ca. 10 værdier.

Øvrige oplysninger

Øvrige oplysninger kan findes på emnesiden om Arkiver eller ved henvendelse til Danmarks Statistik.