Gå til sidens indhold

Præcision og pålidelighed

Kontaktinfo

Arbejde og Indkomst, Personstatistik
Sam Blanch
23 63 60 44

SLB@dst.dk

Hent som PDF

Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer

Statistikken bygger på oplysninger om både fortjeneste og øvrige arbejdsomkostninger. Fortjeneste udgør langt størstedelen af de samlede arbejdsomkostninger. De øvrige omkostninger omfatter især lovpligtige indbetalinger. Data indsamles fra et udsnit af virksomheder med over ni ansatte, og næsten alle indberetninger indgår i den endelige statistik, som kun offentliggøres med endelige tal.

Samlet præcision

Fortjenestekomponenten udgør 96 pct. af de samlede arbejdsomkostninger. Den samlede pålidelighed afhænger derfor primært af denne komponents pålidelighed. Præcision er beskrevet i statistikdokumentationen for Lønstruktur. For så vidt angår øvrige arbejdsomkostninger, vurderes præcisionen at være høj. Det skyldes bl.a. at store dele af de øvrige arbejdsomkostninger er lovpligtige indbetalinger, som ofte baseres på virksomhedens branchetilhørsforhold og/eller antallet af medarbejdere. Det sidste betyder, at kontrolmulighederne, i forhold til det indberettede, er store. Kontrollerne understøtter den høje pålidelighed. Det vurderes, at pålideligheden er steget gennem årene i takt med, at virksomhederne er blevet bekendt med indberetningen af disse oplysninger.

Stikprøveusikkerhed

En kilde til usikkerhed er stikprøven. Stikprøven til øvrige arbejdsomkostninger dannes fra et udtræk fra Det Erhvervsstatistiske Register af virksomheder med en beskæftigelse på mere end ni fuldtidsbeskæftigede. Stikprøven er stratificeret efter virksomhedernes størrelse og branchetilhørsforhold. Stikprøven bestod i 2024 af 3.640 virksomheder. Af disse udsendte Danmarks Statistik spørgeskema til de 1.561, hvilket svarer til ca. 43 pct. 55 pct. af skemaerne blev udsendt af Dansk Arbejdsgiverforening, mens de resterende 2 pct. blev udsendt af Finans Danmark og Forsikring & Pension. Af de udsendte spørgeskemaer indgik ca. 98 pct. i statistikproduktionen. Den del, der ikke er blevet brugt i statistikken, udgik af forskellige grunde, fx fordi de pågældende virksomheder ophørte i løbet af 2024, eller fik en beskæftigelse på mindre end 10 i løbet af året. Der foreligger ingen beregninger af stikprøveusikkerhedens størrelse.

Anden usikkerhed

Ikke opgjort på nuværende tidspunkt.

Kvalitetsstyring

Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice) og den tilhørende implementeringsmodel (Quality Assurance Framework). Læs mere om disse på siden Kvalitet i officiel statistik.

Kvalitetsstyringen understøttes af fælles principper, retningslinjer og ledelsesmæssigt ansvar for kvalitet i statistiske produkter og processer. Formålet er at sikre en systematisk og ensartet tilgang til kvalitet på tværs af statistikproduktionen.

Kvalitetssikring

Kvalitetssikring i Danmarks Statistik er integreret i de statistiske produktionsprocesser og sker i overensstemmelse med principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Læs mere på siden Kvalitet i officiel statistik.

Kvalitetssikringen omfatter løbende anvendelse af standardiserede procedurer, dokumentation efter internationale standarder samt interne kontroller i forbindelse med dataindsamling, databehandling og offentliggørelse. Erfaringer fra produktionen anvendes løbende til at identificere behov for justeringer og forbedringer.

Kvalitetsvurdering

Enkelte af grundoplysningerne i de øvrige arbejdsomkostninger bygger på frivillige aftaler, og er derfor per definition forholdsvis svære at kontrollere gyldigheden af. Disse omkostninger er dog af så ringe betydning for de samlede omkostninger, at denne usikkerhed må betragtes som værende af meget begrænset betydning. En potentiel fejlkilde er manglende respons fra virksomhederne. Svarprocenten på de øvrige arbejdsomkostninger er dog tæt på 100 pct.

Revisionspolitik

Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.

Praksis for revisioner

Der offentliggøres kun endelige tal.