Gå til sidens indhold

Sammenlignelighed

Kontaktinfo

Arbejde og Indkomst, Personstatistik.
Pernille Stender
39 17 34 04

psd@dst.dk.

Hent som PDF

Arbejdsmarkedsregnskab (AMR)

Statistikken omfatter perioden 2008 til 2021, og i denne periode kan udviklingen sammenlignes.

International sammenlignelighed

Der findes ikke internationale statistikker, hvor befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet opgøres i fuldtidspersoner. Derfor kan statistikken ikke sammenlignes internationalt.

Sammenlignelighed over tid

Statistikken omfatter perioden 2008 til 2021, og i denne periode kan udviklingen sammenlignes.

Sammenhæng med anden statistik

AMR er et befolkningsregnskab opgjort i fuldtidspersoner. Flere af de datakilder som AMR anvender, opgøres ligeledes i fuldtidspersoner. Det drejer sig om beskæftigelsen for lønmodtagere (BfL) og statistikken for offentligt forsørgede. AMR's oplysninger for antallet af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere og offentligt forsørgede vil dog ligge på et lavere niveau end i de to nævnte statistikker. De væsentligste årsager hertil er:

  • AMR opgør den samlede beskæftigelse, hvor beskæftigelsen både består af lønmodtagere, selvstændige og medarbejdende ægtefæller. Derfor kan beskæftigelsen ikke sammenlignes med statistikken for lønmodtagerbeskæftigelsen (BfL) som kun har informationer om lønmodtagere.

  • offentligt forsørgede som også er i beskæftigelse bliver nedskrevet i AMR. Det kan fx dreje sig om en efterlønsmodtager, der samtidigt arbejder og hvor der derfor sker en nedskrivning af de timer han er efterlønsmodtager.

Intern konsistens

Der er fuld intern konsistens. Der eksisterer samme typer af baggrundsoplysninger for hele befolkningen.