Indhold

Indholdsbeskrivelse

Arbejdskraftundersøgelsen er hovedvariablen personernes arbejdsmarkedsstatus.

Befolkningen opdeles i to hovedgrupper, nemlig personer i arbejdsstyrken og personer uden for arbejdsstyrken. Personer i arbejdsstyrken opdeles yderligere i to grupper: beskæftigede og arbejdsløse (AKU-ledige). Værnepligtige betragtes som beskæftigede.

Personernes placering i disse grupper sker på baggrund af deres erhvervsmæssige status efter nogle fastlagte EU-definitioner og anbefalinger fra den internationale arbejdsorganisation (ILO). Alle personer interviewes om deres forhold til arbejdsmarkedet i en bestemt uge (referenceuge). Alle spørgsmål om arbejde, arbejdstid, arbejdsløshed m.m. vedrører den bestemte uge.

Spørgeskema.pdf

Grupperinger og klassifikationer

Befolkningen opdeles i to hovedgrupper, nemlig personer i arbejdsstyrken og personer uden for arbejdsstyrken. Personer i arbejdsstyrken opdeles yderligere i to grupper: beskæftigede og arbejdsløse (AKU-ledige). Værnepligtige betragtes som beskæftigede. Svarpersonernes placering i disse grupper sker på baggrund af deres erhvervsmæssige status efter nogle fastlagte EU-definitioner og anbefalinger fra den internationale arbejdsorganisation (ILO).

Beskæftigede er personer, der har arbejdet mindst én betalt time i referenceugen, eller som er selvstændige eller medarbejdende familiemedlemmer. Personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejdet, fx på grund af ferie, sygdom eller barselsorlov, betragtes som beskæftigede.

Arbejdsløse (AKU-ledige) er ubeskæftigede personer, som aktivt har søgt arbejde inden for fire uger forud for referenceugen, og som kan tiltræde et job inden for to uger efter referenceugen. Aktiv jobsøgning omfatter bl.a. kontakt med et Jobcenter, henvendelser til arbejdsgivere, kontakt til venner, slægtninge, fagforeninger eller læsning og evt. besvarelse af annoncer. Ansøgninger om tilladelse, støtte eller konkrete aktiviteter som søgning efter lokaler mv. for at etablere sig som selvstændig, regnes også som aktiv søgning.

Øvrige personer kategoriseres uden for arbejdsstyrken.

Studerendes arbejdsmarkedsstatus følger også disse definitioner. Dvs. at studerende, der fx er jobsøgende og kan tiltræde et nyt arbejde inden for 14 dage, i AKU vil blive defineret som AKU-ledige.

Klassificering af erhvervsgrupper: Personer i Arbejdskraftundersøgelsen klassificeres i erhvervsgrupper, dvs. i forhold til de brancher, de arbejder i (fx inden for handel, eller industri). Fra 1. kvartal 2009 er Dansk Branchekode 2007 (DB07) blevet anvendt til at klassificere personer i erhvervsgrupper. DB07 bygger på definitionerne og inddelingerne fra EU's fælles branchenomenklatur NACE rev. 2 fra januar 2008. Fra 2003 til 2008 blev Dansk Branchekode 2003 (DB03) anvendt og fra 1994-2002 blev Dansk Branchekode 1993 (DB93) anvendt. Før det anvendte man erhvervsgrupperingskoden af 1. april 1977. Beskæftigede fordelt på brancher offentliggøres på 10-grupperingen (1-cifret branchekode) og tal for på yderligere opdelte branchegrupper offentliggøres ikke, enten af diskretioneringshensyn eller fordi de er for usikre til at kunne offentliggøres.

Klassificering af arbejdsfunktioner: Personer i Arbejdskraftundersøgelsen klassificeres også efter deres arbejdsfunktion: Danmarks Statistiks Fagklassifikation 2008 (DISCO-08). Klassifikationen er et redskab til at organisere jobs eller stillinger, i nogle klart definerede grupper, i forhold til de opgaver der udføres i jobbet eller stillingen. Anvendelsen af DISCO-08 gør det muligt at sammenligne personer med samme arbejdsfunktion, uanset medarbejderens formelle titel og uddannelse. DISCO-08 er den officielle danske version af den internationale fagklassifikation, International Standard Classification of Occupations (ISCO-08), som udarbejdes af International Labour Organisation (ILO).

Klassificering af uddannelse: Fra 2014 blev uddannelsesnomenklatur ISCED-2011 implementeret. Personer i Arbejdskraftundersøgelsen klassificeres pt. efter Uddannelsesklassifikation (DISCED-15).

*Tabellen relateret til temaet ”Land og by” (LABY35) fordeles på kommunegrupper. Læs mere om klassifikationen Kommunegrupper.

Læs mere her: Nomenklaturer.

Sektordækning

Ikke relevant for denne statistik

Begreber og definitioner

Arbejdskraftreserven: Arbejdskraftreserven: Arbejdskraftreserven består af personer, der er til rådighed for arbejdsmarkedet. Den omfatter fire grupper: • Deltidsbeskæftigede, der ønsker mere arbejde – fx deltidsansatte, der gerne vil arbejde fuld tid. • Arbejdsløse (AKU-ledige) – personer, der aktivt søger arbejde og kan tiltræde inden for to uger. • Personer uden beskæftigelse, der søger arbejde, men ikke kan tiltræde inden for to uger. • Personer uden beskæftigelse, der ikke aktivt søger arbejde, men som kan tiltræde inden for to uger. Arbejdskraftreserven vokser, hvis flere bliver arbejdsløse, eller hvis beskæftigede ønsker at arbejde mere. Arbejdskraftreserven kan opgøres på to måder: • I antal personer: Her tælles hver enkelt person i reserven, uanset hvor mange timer de ønsker at arbejde mere. • I antal fuldtidspersoner: Her omregnes ønsket timetal til et tilsvarende antal fuldtidsstillinger. Ved omregning til fuldtidspersoner tages der højde for, hvor mange ekstra timer deltidsbeskæftigede ønsker at arbejde ud over deres nuværende arbejdstid samt hvor mange timer arbejdsløse ønsker at arbejde om ugen. Det samlede timetal ganges med årets 52 uger og omregnes til årsværk baseret på en norm på 1924 årlige arbejdstimer per fuldtidsstilling. Hvis den normale ugentlige arbejdstid ikke er angivet, anvendes den aftalte ugentlige arbejdstid. For ansatte med flekstid anvendes den aftalte ugentlige arbejdstid altid, idet det antages, at overarbejde afspadseres.

Arbejdsmarkedsstatus: I Arbejdskraftundersøgelsen er hovedvariablen personernes arbejdsmarkedsstatus.

Befolkningen opdeles i to hovedgrupper, nemlig personer i arbejdsstyrken og personer uden for arbejdsstyrken. Personer i arbejdsstyrken opdeles yderligere i to grupper: beskæftigede og arbejdsløse (AKU-ledige). Værnepligtige betragtes som beskæftigede.

Svarpersonernes placering i disse grupper sker på baggrund af deres erhvervsmæssige status efter nogle fastlagte EU-definitioner og anbefalinger fra den internationale arbejdsorganisation (ILO).

Arbejdstid: I Arbejdskraftundersøgelsen bliver respondenterne spurgt om tre forskellige typer arbejdstid i en given referenceuge; normal arbejdstid, aftalt arbejdstid og faktisk arbejdstid.

AKU-ledige: Arbejdsløse (AKU-ledige) er ubeskæftigede personer, som aktivt har søgt arbejde inden for fire uger forud for referenceugen og som kan tiltræde et job inden for to uger efter referenceugen. Aktiv jobsøgning omfatter bl.a. kontakt med et Jobcenter, henvendelser til arbejdsgivere, kontakt til venner, slægtninge, fagforeninger eller læsning og evt. besvarelse af annoncer. Ansøgninger om tilladelse, støtte eller konkrete aktiviteter som søgning efter lokaler mv. for at etablere sig som selvstændig, regnes også som aktiv søgning.

Beskæftigede: Beskæftigede er personer, der har arbejdet mindst én betalt time i referenceugen, eller som er selvstændige eller medarbejdende familiemedlemmer. Personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejdet, fx på grund af ferie, sygdom eller barselsorlov, betragtes som beskæftigede.

Beskæftigelsesfrekvens: Beskæftigelsesfrekvensen er antal beskæftigede i forhold til antal personer i samme aldersgruppe i befolkningen.

Erhvervsfrekvens: Antal personer i arbejdsstyrken (beskæftigede og ledige) som andel af en given befolkningsgruppe

Flekstid: Man har flekstid, når man ikke skal møde (eller gå hjem) på faste tidspunkter, men i en vis udstrækning selv kan bestemme sine arbejdstider. Der er typisk ikke tale om, at man selv kan bestemme, hvor meget man arbejder, men at man selv kan bestemme, hvornår man arbejder. Hvis man fx har en kontrakt på, at man skal arbejde 37 timer om ugen, kan man måske arbejde 35 timer i en uge og 39 timer i den næste uge, men over tid arbejder man stadig de 37 timer om ugen, som er aftalen. Man har stadig flekstid, selvom der eventuelt er et vist tidsrum hver dag, hvor man skal være til stede på arbejdspladsen. Der kan fx være en regel om, at man skal være der mellem 10-15, men at man derudover selv kan bestemme, hvornår man møder eller går hjem. Disse forhold gælder også for personer uden øvre arbejdstid, der stadig har mulighed for flekstid. Flekstid er som udgangspunkt en del af ens arbejdstidsaftale. Dvs. flekstid også langt overvejende er for personer, der har en aftalt arbejdstid. Personer uden en aftalt arbejdstid, kan have meget varierende arbejdstid, men det er ikke flekstid, hvis ikke man har en aftale om det.

Fuldtidsækvivalerede personer: Fuldtidsækvivalerede personer er en måleenhed, der omregner arbejdstid til fuldtidsækvivalente personer. Antallet af fuldtidsækvivalerede personer beregnes ved at omregne den samlede arbejdstid til et tilsvarende antal fuldtidsstillinger, baseret på en standard arbejdstid, på 1924 timer om året.

Ledighedsfrekvensen: Frekvensen for arbejdsløse er antal arbejdsløse i forhold til antal personer i arbejdsstyrken i samme aldersgruppe.

Opregning: Den måde, hvorpå stikprøven regnes op til befolkningsniveau, for at gøre resultaterne så repræsentative som muligt. Det er altid vægtede (opregnede) AKU-tal, der publiceres. Opregningen betyder rent praktisk, at hver person der deltager i AKU, får sin egen vægt og repræsenterer dermed et specifikt udsnit af befolkningen på fx køn og alder. Opregningen har været ændret i AKU flere gange (se Reference til metodedokumenter).

Person/Individ: Arbejdskraftundersøgelsen indsamles på individniveau for de 15-89-årige.

Referenceuge: Den konkrete uge en interviewperson bliver adspurgt om. Hvorvidt man er beskæftiget eller AKU-ledig, hvor mange timer man har arbejdet den pågældende uge osv., er således relateret til den konkrete referenceuge. Interviewtidspunktet kan blive foretaget op til 4 uger efter referenceugen, dog typisk 1-2 uger efter. Der er 13 referenceuger pr. kvartal.

Udvidede arbejdsstyrke: Den udvidede arbejdsstyrke omfatter alle personer i arbejdsstyrken (dvs. beskæftigede og AKU-ledige) samt to ekstra grupper, der ikke er en del af arbejdsstyrken, men som har en tilknytning til arbejdsmarkedet. De består af personer, der enten: (a) aktivt søger arbejde, men ikke kan tiltræde et job inden for to uger, eller (b) ikke aktivt søger arbejde, men kan tiltræde et job inden for to uger.

Enheder

I Arbejdskraftundersøgelsen er enheden enkeltpersoner. Hovedvariable er personernes arbejdsmarkedsstatus og beskæftigelsesstatus.

Arbejdsmarkedsstatus omhandler hvorvidt personer er beskæftigede, ledige eller uden for arbejdsstyrken, mens beskæftigelsesstatus omhandler hvorvidt man er lønmodtager, selvstændig, medhjælpende ægtefælle og lignende.

Population

Populationen er den bosiddende befolkning i Danmark i alderen 15–89 år.

Geografisk dækning

Arbejdskraftundersøgelsen dækker alle personer i alderen 15-89 år med bopæl i Danmark. De kan have et arbejde i enten Danmark eller udlandet, så længe de er bosat i Danmark.

Tidsperiode

Arbejdskraftundersøgelsen er blevet gennemført årligt siden 1984, fra 1994 er den blevet gennemført hele året rundt. Fra januar 2007 er undersøgelsen blevet udvidet betragteligt. I 2019 blev en ny metode til opregning implementeret og data tilbage til 2008 er blevet revideret. Der er lavet nye dataserier i Statistikbanken fra 2008 og frem på grundlag af den nye opregning (se feltet sammenlignelighed over tid). Fra 2021 er Arbejdskraftundersøgelsen tilpasset EU's nye rammeforordning, og populationen er fra 2021 ændret til at omfatte aldersgruppen fra 75-89 år. Opregningen er ligeledes ændret til også at omfatte aldersgruppen 75-89 år. For både aldersgruppen 65-74 årige og 75-89 årige gælder, at de indtil videre alene rapporteres til (og publiceres af) Eurostat og ikke indgår i den nationale formidling via https://www.statistikbanken.dk.

Basisperiode

Ikke relevant for denne statistik.

Måleenhed

Måleenheden er antal personer. Af hensyn til diskretion afrundes alle offentliggjorte tal til hele tusinde. Der offentliggøres både i antal personer og i procent.

Referencetid

01-07-2024 - 30-09-2024

Hyppighed

Arbejdskraftundersøgelsens tal udkommer kvartalsvis i Nyt fra Danmarks Statistik og der udgives en kvartals-Nyt i serierne Kvartal og År.

• Kvartals-Nyt offentliggøres ca. 1,5 måned efter et kvartal er afsluttet.
• Års-Nyt offentliggøres samtidig med Kvartals-Nyt for 4. kvartal.

Udgivelseskalender.

Indsamlingshjemmel og EU regulering

Lov om Danmarks Statistik §6 (jf. lovbekendtgørelse nr. 15 af 12. januar 1972 med de ændringer, der følger af lov nr. 386 af 13. juni 1990 og lov nr. 1025 af 19. december 1992).

Datatilsynet skal godkende behandlingen af data og fører løbende tilsyn. AKU følger persondatalovens retningslinjer for databehandling. Alle ansatte med tilknytning til AKU, skal forud for påbegyndelse af arbejdet underskrive en fortrolighedserklæring.

Rådets forordning (EF) nr. 577/98 af 9. marts 1998 om gennemførelse af en stikprøveundersøgelse vedrørende arbejdsstyrken i Fællesskabet.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2257/2003 af 25. november 2003 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 577/98 om gennemførelse af en stikprøveundersøgelse vedrørende arbejdsstyrken i Fællesskabet med henblik på tilpasning af listen over undersøgelseskarakteristika.

Fra 1. januar 2021 er AKU tilpasset EU's nye rammeforordning for stikprøvebaseret personstatistik Forordning 2019/1700, der er indført pr. 1. januar 2021.

Definitionerne i Arbejdskraftundersøgelsen følger retningslinjer, der er fastsat af ILO. Operationaliseringen af disse definitioner foretages af Eurostat, der koordinerer den fælles europæiske Labour Force Survey (LFS), som AKU er en del af. Operationaliseringerne er således anbefalet af ILO og Eurostat.

ILO's/Eurostats definitioner.

Indberetningsbyrde

Der beregnes ikke respondentbyrde.

Øvrige oplysninger

Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) - Emneside: Befolkningens arbejdsmarkedsstatus.

Se yderligere dokumentation vedrørende den kvartalsvise Arbejdskraftundersøgelse.

Læs mere om den månedlige Arbejdskraftundersøgelse og metode.