Gå til sidens indhold

Præcision og pålidelighed

Kontaktinfo

Erhvervslivets Udvikling, Erhvervsstatistik
Mahtab Keshavarz
39 17 31 15

mke@dst.dk

Hent som PDF

Anden virksomhedsrådgivning

Samlet set vurderes usikkerheden på niveauet for den totale omsætning at være under 1 pct. Usikkerheden varierer meget mellem serviceydelserne og er betydeligt højere end usikkerheden for den totale omsætning. Fx serviceydelsen "Rådgivning inden for forsyningskæder og anden rådgivning inden for driftsledelse" har en stikprøveusikkerhed på 21 pct.

Samlet præcision

For referenceåret 2022 er der 385 enheder i stikprøven, som dækker ca. 95 pct. af den samlede omsætning i udvalgspopulationen inden for Anden virksomhedsrådgivning opgjort i Det Erhvervsstatistiske Register. Stikprøven omfatter alle virksomheder med 5 eller flere fuldtidsansatte og et udsnit af virksomheder med 1-4 fuldtidsansatte. Kun firmaer, der er aktive ved udgangen af året medtages.

354 virksomheder har besvaret spørgeskemaet, dvs. svarprocenten er 92 pct. De brugbare skemaer udgjorde 351 virksomheder. Der er et bortfald på 9 pct., bortfaldet skyldes hovedsaligt forkert brancheplacering, virksomhedslukning.

De brugbare data opregnes til totalniveau (målpopulationen) for de 6-cifrede brancher inden for Anden virksomhedsrådgivning ved hjælp af den samlede foreløbige momspligtige omsætning for det pågældende år fra Det Erhvervsstatistiske Register. I opregningen er hver virksomhed tildelt en vægt. Denne modsvarer forholdet population og besvarelser i en given størrelsesgruppe og branche. Opregningen er foretaget ved ratio-estimation.

Da undersøgelsen er stikprøvebaseret, kan opregnede tal være forbundet med en vis statistisk usikkerhed i form af tilfældig variation. Stikprøveusikkerheden er beregnet for alle serviceydelserne i form af varians, 95 pct. konfidensinterval og varianskoefficienten. Usikkerhedsestimaterne kan ses ved det vedhæftede dokument usikkerhedsestimater_VIRA

I den nationale udgivelse offentliggøres kun foreløbige tal. Tallene revideres ikke. Til levering til EU er data genberegnet/revideret baseret på data fra Regnskabsstatistik.

Stikprøveusikkerhed

Den samlede udtrukne stikprøve for undersøgelsesåret 2022 var på 385 virksomheder. Heraf har 354 besvaret spørgeskemaet, dvs. svarprocenten er 92 pct. De brugbare skemaer udgjorde 351 virksomheder og bortfaldet skyldes forkert brancheplacering og virksomhedslukning.

Stikprøveusikkerheden er beregnet for alle serviceydelserne i form af varians, 95 pct. konfidensinterval og varianskoefficienten. Usikkerhedsestimaterne kan ses ved det vedhæftede dokument usikkerhedsestimater_VIRA

Anden usikkerhed

Under anden usikkerhed hører bl.a. dækningsfejl, målefejl og bortfald.

Dækningsfejl:

Populationen afgrænses ved hjælp af den branche, virksomhederne er registreret med i det Erhvervsstatistiske register, hvilket svarer til den branche, de er registreret med i CVR. Det er som udgangspunkt virksomhederne selv, der registrerer denne branche, og fejlklassifikationer må påregnes. Det betyder, at der kan være virksomheder i populationen, som reelt ikke bør klassificeres som Anden virksomhedsrådgivning, men også at virksomheder indenfor Anden virksomhedsrådgivning kan være klassificeret med en forkert branche.

I forbindelse med fejlsøgning og almindelig kvalitetssikring af statistikken, bliver en række af disse fejl løbende opdaget og rettet. Virksomheder, der fejlagtigt er klassificeret som Anden virksomhedsrådgivning, giver anledning til overdækning, mens fejlklassificeringer indenfor Anden virksomhedsrådgivning giver anledning til overdækning i én branche men underdækning i en anden. Disse dækningsfejl opdages primært for virksomheder i stikprøven, men også i nogle tilfælde for virksomheder uden for stikprøven.

Underdækning i form af virksomheder, der er brancheklassificeret helt uden for Anden virksomhedsrådgivning, selvom de rettelig burde være klassificeret som Anden virksomhedsrådgivning, er svære at opdage, men findes naturligvis også. Betydningen af disse dækningsproblemer er generelt lille, fordi omfanget vurderes til at være lille.

Det samlede antal virksomheder i udvalgspopulationen er opgjort til 495, og blandt disse er udvalgt den stikprøve, der ligger til grund for de beregnede tal. Den samlede udtrukne stikprøve for referencesåret 2022 var på 385 virksomheder og udgør dermed ca. 78 pct. af det samlede antal enheder, der kan vælges. På grund af den stratificerede udvælgelse, hvor store virksomheder har større sandsynlighed for udvælgelse end de mindre, udgør stikprøven ca. 95 pct. af omsætningen i hele udvalgspopulationen inden for Anden virksomhedsrådgivning.

Målefejl:

Usikkerhed som følge af bortfald, forkert indberettede tal og misforståelser, er søgt minimeret bl.a. ved gentagne rykninger ved manglende indberetninger, samt ved gennemgribende kontrol af de indberettede tal.

Generelt bygger spørgsmålene i skemaet på den europæiske statistiske aktivitetstilknyttede produktklassifikation CPA 2008 , dog med en tilpasning til danske forhold. Det kan være en usikkerhed ved fordelingen af omsætningen og eksporten på serviceydelser, da serviceydelserne ikke helt svarer til virksomhedernes produktklassifikation.

Bortfald:

Der var 385 enheder i stikprøven. De brugbare skemaer udgjorde 351 virksomheder, dvs. der er et bortfald på 8 pct.

Kvalitetsstyring

Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.

Kvalitetssikring

Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.

Kvalitetsvurdering

Kvaliteten af statistikken vurderes til at være acceptabel. Der kan være problemer med at sammenligne tallene over længere tid.

Til og med undersøgelsesåret 2004 er Anden virksomhedsrådgivning blevet undersøgt sammen med Revisions- bogføringsvirksomhed. Fra 2005 til 2006 er der databrud pga. ændringer i spørgeskemaet. Fra 2006 til 2008 er der databrud, pga. introduktion af nye branchekoder (DB07) og ændringer i stikprøven. Fra og med undersøgelsesåret 2013 er statistikkens opregningsmetode ændret, således data opregnes baseret på et nyt datagrundlag for firmarer ud fra Det Erhvervsstatistiske Register. Data er tilbageberegnet for 2012. Hvilket betyder, at resultaterne før år 2012 ikke direkte kan sammenlignes med resultaterne fra 2012 og frem.

For referenceåret 2022 er der 385 enheder i stikprøven, som dækker ca. 95 pct. af den samlede omsætning i udvalgspopulationen inden for Anden virksomhedsrådgivning opgjort i Det Erhvervsstatistiske Register. Stikprøven omfatter alle virksomheder med 5 eller flere fuldtidsansatte og et udsnit af virksomheder med 1-4 fuldtidsansatte. Kun firmaer, der er aktive ved udgangen af året medtages.

354 virksomheder har besvaret spørgeskemaet, dvs. svarprocenten er 92 pct. De brugbare skemaer udgjorde 351 virksomheder. Der er et bortfald på 8 pct., bortfaldet skyldes hovedsaligt forkert brancheplacering, virksomhedslukning.

De brugbare data opregnes til totalniveau (målpopulationen) for de 6-cifrede brancher inden for Anden virksomhedsrådgivning ved hjælp af den samlede foreløbige momspligtige omsætning for det pågældende år fra Det Erhvervsstatistiske Register. I opregningen er hver virksomhed tildelt en vægt. Denne modsvarer forholdet population og besvarelser i en given størrelsesgruppe og branche. Opregningen er foretaget ved ratio-estimation.

Da undersøgelsen er stikprøvebaseret, kan opregnede tal være forbundet med en vis statistisk usikkerhed i form af tilfældig variation. Stikprøveusikkerheden er beregnet for alle serviceydelserne i form af varians, 95 pct. konfidensinterval og varianskoefficienten. Usikkerhedsestimaterne kan ses ved det vedhæftede dokument usikkerhedsestimater_VIRA

I den nationale udgivelse offentliggøres kun foreløbige tal. Tallene revideres ikke. Til levering til EU er data genberegnet/revideret baseret på data fra Regnskabsstatistik.

Revisionspolitik

Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.

Praksis for revisioner

De offentliggjorte fordelinger revideres ikke, da statistikken kun offentliggøres en gang om året.