Gå til sidens indhold

Indhold

Kontaktinfo

Social og Sundhed, Personstatistik
Siri Dencker
21 45 34 92

SEN@dst.dk

Hent som PDF

Anbringelser af børn og unge

Statistikken er en årlig opgørelse af kommunernes anbringelser og døgnophold opgjort i antal anbragte børn og unge og iværksatte anbringelser og døgnophold. Statistikken opdeles på landsdele/kommuner, foranstaltninger, anbringelsessted, anbringelsesårsager, alder og køn. Statistikken formidles i Statistikbanken og NYT fra Danmarks Statistik.

Indholdsbeskrivelse

Statistikken indeholder oplysninger om hændelser, forløb og status på anbringelser. Status er pr. 31.12 det pågældende år. Statistikken opgøres på kommuneniveau og på landsdele. Hvis grupper er meget små opgøres kun på landsdele af hensyn til diskretionering.

Statistikken tager udgangspunkt i de personer (0-22 årige), som er registreret i Danmarks Statistiks akkumulerede register over anbragte børn og unge. Statistikken opgøres efter indberettende kommune (handlekommune), foranstaltning (lovgrundlag herunder samtykkekrav), anbringelsessted, årsager til anbringelser, køn og alder.

Der skal indberettes årsager, hver gang et barn eller en ung afgøres anbragt. Det vil sige også ved genanbringelser efter hjemgivelse/ophør. Når et barn anbringes, angiver kommunen ofte flere årsager.

Statistikken udgives årligt som 12 statistikbanktabeller, 3 registre til forskning og en NYT artikel. Statistikbanktabellerne indeholder oplysninger om antallet af anbringelser og iværksættelser opdelt på landsdele/kommuner, foranstaltninger, anbringelsessted, anbringelsesårsager, alder og køn. Registrene indeholder ovennævnte oplysninger på individniveau samt oplysninger om ændringer i anbringelser, årsagen til ændringer i anbringelsen, årsagen til anbringelsen slutter samt hvor barnet/den unge flytter hen efter anbringelse.

Fra den 1. juli 2019 og frem til 31. december 2020 er der sket en omkategorisering af generelt godkendte plejefamilier. Disse er om-kategoriseret til henholdsvis almen, forstærket ellers specialiseret plejefamilie. Oplysninger er hentet i Tilbudsportalen.

Fra 2024 er der oplysninger om p-nummer og afdelings-uuid for de anbringelsessteder, som ifølge lov om socialtilsyn skal fremgå af Tilbudsportalen. Oplysningerne har siden 1. januar 2023 skullet indberettes for iværksættelser af anbringelser og ændringer af anbringelsessteder. Der er altså ikke nødvendigvis oplysninger for anbringelser, hvor der ikke er sket nogle ændringer af anbringelsesstedet siden 2022.

Indtil 2023 omfatter statistikken anbringelser ifølge: - §§ 52, 58, 65, 75 og 76 i lov om social service - § 74a i straffeloven - § 78 i lov om fuldbyrdelse af straf mv. - § 765 i retsplejeloven - § 36 i udlændingeloven - §14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Med indførslen af barnets lov fra 2024 omfatter statistikken anbringelser ifølge: - §§ 46, 47, 49, 62, 143 og 151 i barnets lov - §14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet

Ved ikrafttrædelse af barnets lov fortsætter igangværende anbringelser og døgnophold på det lovgrundlag, som den oprindelige afgørelse omhandler, og overgår først til barnets lov, når en afgørelse træffes med lovgrundlag efter barnets lov, jf. §213 i barnets lov.

Grupperinger og klassifikationer

Statistikken grupperes geografisk efter kommuner og landsdele. Derudover grupperes anbragte børn og unge efter køn og alder, samt efter:

Foranstaltning · Afgørelse med samtykke truffet af kommunalbestyrelsen (SEL §52 / BL §46) · Afgørelse uden samtykkekrav truffet af børne- og ungeudvalget (SEL §58 / BL §47) · Foreløbig afgørelse truffet af formanden for børne- og ungeudvalget (SEL §75, stk. 1, jf. §58 / BL §143, stk. 1, jf. §47) · Afgørelse om ophold på en sikret døgninstitution som led i en idømt foranstaltning (§74a i straffeloven / BL §62, stk. 2, nr. 3) · Afgørelse om ophold på en sikret døgninstitution som led i afsoning (§78, stk. 2 i lov om fuldbyrdelse af straf mv. / BL §62, stk. 2, nr. 2) · Afgørelse om ophold på en sikret døgninstitution i stedet for varetægtsfængsling, surrogat (retsplejelovens §765 / BL §62, stk. 2, nr. 1) · Afgørelse om et barn eller en ung under 15 år, der er frihedsberøvet efter UDL §§36 eller 37, eller hjemrejselovens §16 (jf. BL §62, stk. 2, nr. 4) · Afgørelse eller foreløbig afgørelse truffet af Ankestyrelsen, som af egen drift har taget sagen op (SEL §65 / BL §151, stk. 1-4) · Afgørelse truffet af ungdomskriminalitetsnævnet med samtykke (§14, stk. 1 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet) · Afgørelse truffet af ungdomskriminalitetsnævnet uden samtykkekrav (§14, stk. 2-4, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet) · Foreløbig afgørelse vedr. ungdomskriminalitet truffet af børne- og ungeudvalget (§14, stk. 2-4, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet / BL§143, stk. 2)
· Afgørelse uden samtykkekrav vedr. uledsaget mindreårig udlænding om ophold på sikret døgninstitution truffet af børne- og ungeudvalget (UDL §62 stk. 1 / UDL §9 b, jf. BL §62, stk. 2, nr. 5) · Foreløbig afgørelse vedr. uledsaget mindreårig udlænding om ophold på sikret døgninstitution truffet af børne- og ungeudvalget (UDL §62 l, stk. 3 / UDL §9 b, jf. BL §62, stk. 2, nr. 5) · Afgørelse vedr. ufødt barn med samtykke (BL §46, stk. 4) (fra 2024) · Afgørelse vedr. ufødt barn uden samtykkekrav (BL §49) (fra 2024)

Note: BL=barnets lov, SEL=lov om social service, UDL=udlændingeloven

Anbringelsessted · Netværksplejefamilie · Almindelig plejefamilie · Kommunal plejefamilie · Almen plejefamilie · Forstærket plejefamilie · Specialiseret plejefamilie · Plejefamilie efter §76 a (unge med funktionsnedsættelse) · Åben døgninstitution eller åben afdeling på døgninstitution · Delvis lukket døgninstitution eller delvis lukket afdeling på åben døgninstitution · Sikret døgninstitution eller særligt sikret afdeling på døgninstitution · Opholdssted for børn og unge · Efterskole, fri fagskole eller fri grundskole med kostafdeling · Eget værelse, kollegium eller kollegielignende børne- og ungehjem

Årsag til anbringelse · Misbrug hos barn/ung · Kriminalitet hos barn/ung · Skole- og uddannelsesproblemer hos barn/ung f.eks. fravær · Anden bekymrende adfærd hos barn/ung f.eks. udadreagerende adfærd · Betydelig eller varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne hos barn/ung · Sundhedsforhold hos barn/ung · Overgreb mod barn/ung fx. seksuelt eller voldeligt (udgået midt 2022) · Overgreb mod barn/ung begået af andre end barnets/den unges forældre (seksuel, fysisk vold eller psykisk vold) (fra midt 2022) · Anden form for omsorgssvigt over for barn/ung (udgået midt 2022) · Misbrug hos forældre · Kriminalitet hos forældre · Anden bekymrende adfærd hos forældre · Betydelig eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne hos forældre · Højt konfliktniveau eller vold i hjemmet mellem voksne · Utilstrækkelig omsorg fra forældre · Fogedsag, hjemløshed eller udsættelse fra bolig · Sundhedsforhold hos én eller begge forældre (fra midt 2022) · Overgreb mod barn/ung, begået af forældrene (seksuelt, fysisk vold eller psykisk vold) (fra midt 2022) · Andet (udgået i 2021)

Sektordækning

Ikke relevant for denne statistik.

Begreber og definitioner

Anbringelse: Et barn eller en ung, der anbringes uden for familiens rammer, med eller uden forældrenes samtykke.

Handlekommune: Den kommune, der træffer afgørelse om at yde hjælp eller støtte efter reglerne om særlig støtte til børn og unge, jf. Serviceloven.

Enheder

• Hændelser • Status over forløb pr. 31. december • Forløb.

Population

Børn og unge under 23 år, som er anbragt eller i døgnophold. Indtil 2023 omfatter statistikken anbringelser og døgnophold ifølge: - §§ 52, 58, 65, 75 og 76 i lov om social service (SEL) - § 74a i straffeloven - § 78 i lov om fuldbyrdelse af straf mv. - § 765 i retsplejeloven - § 36 i udlændingeloven - §14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Med indførslen af barnets lov omfatter statistikken fra 2024 anbringelser og døgnophold ifølge: - §§ 46, 47, 49, 62, 143 og 151 i barnets lov (BL) - §14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet

Statistikken omfatter, ud over børn og unge fra befolkningsregisteret, også børn og unge udlændinge, som opholder sig i Danmark og har et person-id hos udlændingestyrelsen.

Geografisk dækning

Danmark.

Tidsperiode

Statistikken dækker tidsperioden fra 2011 og frem.

Basisperiode

Ikke relevant for denne statistik.

Måleenhed

Antal.

Referencetid

Kalenderår.

Hyppighed

Årlig.

Indsamlingshjemmel og EU regulering

Data for anbringelser efter §§ 52, 58, 65, 75 og 76 i lov om social service, §§ 46, 47, 49, 62, 143 og 151 i barnets lov, §74 i straffeloven, §78 i lov om fuldbyrdelse af straf mv., §765 i retsplejeloven, §36 i udlændingeloven og §14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet indsamles med hjemmel i Bekendtgørelse om dataindberetninger på socialområdet. Bekendtgørelsen og de krav der er til indberetning heri har ophæng i §82 og §84 i Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område samt §6 i lov om Danmarks Statistik.

Statistikken er ikke underlagt nogen EU forordning.

Indberetningsbyrde

For de data, der kommer direkte fra kommunernes fagsystemer, er der ingen indberetningsbyrde. De forskellige indberetningssystemer skal leve op til kravene om Databekendtgørelse om dataindberetninger på socialområdet. Det drejer sig om langt størstedelen af landets kommuner. De kommuner, der supplerer med manuelle indberetninger, har en ikke-nærmere estimeret indberetningsbyrde. Statistikken er omfattet af en godkendelsesproces. Kommunernes indberetningsbyrde til dette er ikke estimeret.

Øvrige oplysninger

Øvrige oplysninger kan findes på statistikkens emneside Udsatte børn og unge, oplysningssiden for indberettere eller fås ved henvendelse til Danmarks Statistik.