Gå til sidens indhold

Udenrigshandel med varer

Beskrivelse

Dataserien viser Danmarks udenrigshandel med varer opgjort efter handelsstrømme, lande og varetyper i perioden 2010 og frem.

Dataserien belyser Danmarks import og eksport fordelt på bl.a. virksomheders CVR nummer, vare og lande. Summeres værdierne for henholdsvis import og eksport for de enkelt år, så vil værdierne passe med totalerne for import og eksport fra bl.a. KN8Y fra statistikbanken.

Dataserien indeholder de mikrodata, der danner grundlag for beregningen af den månedlige opgørelse af statistikken "Udenrigshandel med varer". Serien dækker perioden fra 2010 og frem, hvor data er indsamlet og offentliggjort på månedsniveau. Opgørelsen dækker over eksport og import af varer, der passerer den danske grænse samt køb og salg af skibe, fly og boreplatforme. Hvorimod varer der købes og sælges i udlandet uden varerne fysisk passerer den danske grænse indgår i statistikken om udenrigshandel med tjenester og betalingsbalancen.

Dataserien indeholder data indsamlet fra residente virksomheder, dvs. virksomheder, der ligger på dansk økonomisk territorium (eksl. Grønland og Færæerne), uanset om virksomheden er dansk eller udenlandsk ejet. Privates køb og salg indgår også i begrænset omfang under et ugyldigt CVR nummer ’99999999’, der dækker over handler, der ikke kan kobles til en virksomheds cvr nummer.

Hver række i data repræsenterer en konkret virksomheds import eller eksport på en varekode for hvert land for den pågældende måned.

Data kommer fra to hovedkilder. 1) virksomhedernes indberetninger til toldstyrelsen vedr. import og eksport af varer til lande uden for EU (extrastat). 2) virksomhedernes indberetninger til Danmarks statistik vedr. import og eksport. Denne indsamling foretages ud fra de retningslinjer, der er fastsat i det europæiske statistiksamarbejde for at sikre international sammenlignelighed (intrastat). Varekoderne følger EU’s Kombinerede Nomenklatur (KN), der er en otte cifret varenomenklatur, samt klassificeres efter FN’s Standard International Trade Classification (SITC Rev.4).

Ud over de to kilder anvendes også oplysninger om EU samhandel ud fra momsangivelserne. Endvidere indsamles data vedr. skibe og luftfartøjer fra Søfartsstyrelsen og Trafikstyrelsen, produkter fra havet indsamles fra Fiskeristyrelsen, naturgas opgøres via indberettet handel og indsamlede metermåling ved danske grænse via administrative kilder (Energistyrelsen). Handel med elektricitet er baseret på metermåling fra Energinet, og priserne indsamles fra det nordiske spotmarked for el. Administrative kilder indberettes under et ugyldigt cvr nr. 12852150.

Opgørelsen af import og eksport følger grænsepassageprincippet, dvs. at det der afgør om en vare er eksporteret (eller importeret) er om den passerer den danske landegrænse. I statistikken udenrigshandel med tjenester anvendes i stedet ejerskabsprincippet, hvor det afgørende er, hvem der ejer varen og ikke om den har krydset grænsen. Ejerskabsprincippet følges også i regnskabsstatistikken, i industriens produktion og omsætning, og industriens salg af varer.

Dataserien indeholder alle de variabler, der indgår i beregningen af statistikken. Ønsker man at kæde data sammen med andre serier, er det væsentligt at man har variablen CVR nummer med i udtrækket da det er den variabel, der kan bruges som nøgle.

I forbindelse med databehandlingen og kvalitetssikringen bliver manglende data estimeret. Manglende data skyldes dels at nogle virksomheder er forsinket med deres indberetning, dels at de mindste eksportører og importører fritages for indberetning. For nærmere beskrivelse af databehandling og kvalitetssikring se statistikdokumentationen for Udenrigshandel med varer.

Data opdateres løbende med de indberetninger, så derfor er det primært omkring udgivelsen og de første par måneder derefter, at de estimerede data for forsinkede indberetninger har betydning for statistikken. Da denne dataserie dannes senere og samlet for hele referenceåret er andelen af estimerede data relativt lille. Variablen statistikkode angiver indberetningsstatus om det er A=Almindelige statistik, O=opregning eller I = ikke momsregistrerede virksomheder.

Delopgaver

Der findes ingen variable under Udenrigshandel med varer