Gå til sidens indhold

FAMDISPONIBEL_13

Langt navn

Disponibel indkomst

Generel Beskrivelse

Samlet beløb for alle personer, der tilhører familien pr. 31. december i indkomståret (dvs. har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år.

FAMDISPONIBEL_13 er baseret på DISPON_13 fra Personindkomster.

FAMDISPONIBEL_13 = FAMINDKOMSTIALT_13 + FAMLEJEV_EGEN_BOLIG - FAMRENTEUDGIFTER_13 - FAMSKATMVIALT_13 - FAMUNDERHBIDRAG

FAMDISPONIBEL_13 er dannet i forbindelse med revisionen af 2013 indkomsterne. De primære forskelle til FAMDISPONIBEL er at kirkeskatten ikke længere indgår, grøn check er tillagt og niveauet for lejeværdien er justeret. Læs mere på www.dst.dk/ext/arbejde-loen-og-indkomst/rev13

Disponibel indkomst er inkl. skattefri indkomster og beregnet lejeværdi fratrukket renteudgifter, skat mv. og betalt underholdbidrag For at foretage en rimelig sammenligning af den disponible indkomst for boligejere og lejere tillægges en beregnet lejeværdi til familiens indkomst i alt. Når man til ejerne tillægger en lejeværdi, er det rimeligt at reducere deres indkomst med de ekstra renteudgifter, de betaler på lån i deres hus. I indkomstregisteret kan man ikke skelne mellem boliglån og andre lån, og derfor reduceres familieindkomsten for både ejere og lejere med familiens renteudgifter.

For skattefri tillæg til pensionister, se variablen TILBTOT og VARMEHJALP i Personindkomster.

Ikke alle indkomsttyper er inkluderet i den disponible indkomst. Bl.a. indgår følgende ikke:

  • Almindeligt og udvidet helbredstillæg (tilskud til medicin, tandlæge og fysioterapi m.m.)
  • Lotterigevinster mv.
  • Arbejdsgiveradministrerede pensionsbidrag, frivillige og overenskomst aftalte (både lønmodtagers og arbejdsgivers andel).
  • Hævede kapitalpensioner og andre pensioner hævet i utide.

Beløbene er i kr. og øre. Beløbene kan være negative.

Detaljeret beskrivelse

Disponibel indkomst er en sumvariabel for alle personer, der tilhører E-familien pr. 31. december i indkomståret (familier inkl. hjemmeboende børn under 25 år).

Fra 2016 baseres indkomsten på udtræk fra Skats registre primo august i året efter indkomståret mod tidligere primo november. Fremrykningen har især betydning for overskud af selvstændig virksomhed. I 2015 er der blandt fuldt skattepligtige personer på mindst 15 år i augustudtrækket uændret antal med disponibel indkomst forskellig fra nul sammenlignet med novemberudtrækket. Det genenmsnitlige disponible indkomst er 0,2 pct. større i augustudtrækket end i novemberudtrækket.

I 2013-2016 var data om skattefri kontanthjælp mangelfulde.

FAMDISPONIBEL_13 er baseret på DISPON_13 fra Personindkomster og beregnes således:

FAMDISPONIBEL_13 = FAMINDKOMSTIALT_13 + FAMLEJEV_EGEN_BOLIG - FAMRENTEUDGIFTER_13 - FAMSKATMVIALT_13 - FAMUNDERHBIDRAG

hvor: - FAMINDKOMSTIALT_13 er familiens indkomst i alt inkl. skattefrie indkomster - FAMLEJEV_EGEN_BOLIG er beregnet lejeværdi af ejerbolig og sommerhus efter 2013-definitionerne - FAMRENTEUDGIFTER_13 er familiens samlede private renteudgifter ( ekskl. renteudgifter fra udlandet og ekskl. renteudgifter i selvstændig virksomhed) - FAMSKATMVIALT_13 er samlede skatter ekskl. kirkeskat, inkl. arbejdsmarkedsbidrag og særligt pensionsbidrag (1998-2003) - FAMUNDERHBIDRAG er betalt skattemæssigt fradragsberettiget underholdsbidrag (fradrag i skattepligtig indkomst) - .

De væsentligste ændringer i den disponible indkomst er disse (for flere detaljer se under de enkelte undervariable):

Fra 1994 indføres arbejdsmarkedsbidrag af løn og overskud af selvstændig virksomhed før fradrag.

Fra 1994 ændres beregningen af lejeværdi af egen bolig fra at være baseret på ejendomsværdi i SKATs slutligningsregister til at være dannet på basis af oplysninger fra ejendomsregisteret, jf. variablen FAMLEJEVAERDI.

2002 inkluderes skattefri kontanthjælp og varmehjælp. Den skattefri del af børnebidraget lægges til børnenes indkomst. Børnebidraget er beregnet ud fra det fradrag for børnebidrag, den betalende forælder har i skattepligtig indkomst . Fra 2007 ændres måden at beregne lejeværdien af ejerboliger, jf. variablen FAMLEJEVAERDI.

I 2008 og 2009 er FAMDISPONIBEL ekskl. varmehjælp til pensionister (variablen er leveret efter dannelse af indkomstvariablene og kan leveres særskilt), dvs., at varmehjælpen er inkluderet igen fra 2010.

FAMDISPONIBEL er ekskl. grøn check(2010-2012).

For mere info om den disponible indkomst, se bilag (i Personindkomster) og følgende publikationer: - "Skattereformer 1980-2010" - "Skattesystem 2006" - "Aktieindkomster 1991 og frem" - Indkomster 2012, side 69 (www.dst.dk/publ/Indkomster) - Diverse årgange af publikationen "Skatten".

Værdisæt

Der findes ingen værdisæt til denne variabel