Hvem vurderes egnede til værnepligtstjeneste

Egnede til værnepligtstjeneste fra 2013-2023

Alle danske mænd bliver indkaldt til Forsvarets Dag (tidligere kaldt session) det år, de fylder 18 år. På Forsvarets Dag vurderer en sessionsleder og en sessionslæge i fællesskab, om en person er egnet, begrænset egnet eller uegnet til værnepligtstjeneste. Vurderingen bygger på en samlet bedømmelse af personens helbred og kognitive færdigheder, jf. boks 1. Inden værnepligtige møder op til Forsvarets Dag, besvarer de et helbredspørgeskema om bl.a. deres højde, vægt, medicinforbrug, diagnoser samt kroniske sygdomme og smerter. En del værnepligtige bliver erklæret uegnet alene på baggrund af helbredsskemaet og møder derfor ikke op til Forsvarets Dag. I 2023 drejede det sig om 54 pct. af uegnede.

Denne analyse undersøger værnepligtige, som blev vurderet henholdsvis egnede (inkl. begrænset egnede) og uegnede til værnepligtstjeneste i 2013 og 2023. Analysen ser på alle værnepligtige, når det er muligt, men i nogle opgørelser, hvor oplysningerne er indhentet til Forsvarets Dag, ses alene på værnepligtige, som mødte op til Forsvarets Dag. Analysen fokuserer på værnepligtige mænd, da kvinder først blev omfattet af værnepligt fra 1. juli 2025, jf. boks 2.

Egnede til værnepligt aftjener ikke nødvendigvis deres værnepligt. Størstedelen af denne analyse fokuserer på værnepligtige mænd, uagtet om de har aftjent værnepligten eller ej.^{[note 2]}

Figur 1 viser udviklingen i andelen af mænd, som er blevet erklæret henholdsvis egnede, begrænset egnede eller uegnede i forbindelse med første sessionsbehandling i perioden 2013-2023. Andelen, som er blevet erklæret egnet, har generelt været faldende i perioden. Andelen faldt fra 52 pct. i 2013 til 41 pct. i 2023. Antallet af egnede værnepligtige faldt samtidig fra 19.400 personer i 2013 til 15.300 personer i 2023. Der ses dog et ekstraordinært stort fald i andelen af egnede under COVID-19-pandemien. Antallet af unge på Forsvarets dag var reduceret betydeligt i 2020 og 2021 pga. nedlukningerne af samfundet. Andelene for disse år er derfor ikke direkte sammenlignelige med de øvrige år.^{[note 3]}

Andelen af begrænset egnede har ligget relativt stabilt fra 2013-2023 på mellem 3 pct. og 6 pct., mens andelen, som er blevet erklæret uegnet, er steget fra 42 pct. i 2013 til 54 pct. i 2023.

Alle værnepligtige, som i forbindelse med sessionsbehandlingen bliver erklæret egnet eller begrænset egnet, kan efterfølgende aftjene værnepligtstjeneste. I den resterende del af analysen skelner vi ikke mellem værnepligtige, som er blevet erklæret henholdsvis egnet og begrænset egnet, men sammenligner den samlede gruppe af egnede og begrænset egnede med gruppen af uegnede.

Værnepligten i Danmark gælder for danske statsborgere. Blandt værnepligtige, som blev sessionsbehandlet i 2023 havde 94 pct. af egnede dansk oprindelse, mens det drejede sig om 91 pct. af uegnede. De resterende var hovedsageligt efterkommere med ikke-dansk oprindelse.

De fleste værnepligtige til Forsvarets Dag er 18 år eller 19 år. Værnepligtige indkaldes som udgangspunkt til Forsvarets Dag det år, vedkommende fylder 18 år. Det er dog muligt at udsætte sit møde indtil udgangen af det år, hvor man fylder 25 år, hvis man fx er under uddannelse. I 2023 var 71 pct. af værnepligtige mænd, som blev sessionsbehandlet for første gang, 18 år, mens 19 pct. var 19 år og 10 pct. var ældre end 19 år. Andelen, som blev erklæret egnede, var højere blandt unge, som var fyldt 19 år end blandt de 18-årige.

Værnepligtiges bopæl

Andelen, som blev erklæret egnede i 2023, varierer på tværs af landet. Opdelt på landsdele var andelen størst i Landsdel Nordsjælland (53 pct.) og lavest i Landsdel Vestjylland (40 pct.). Andelene i de øvrige landsdele fremgår af figur 2. Bemærk, at andelen i Landsdel Bornholm bygger på under 200 værnepligtige.

Andelen af egnede værnepligtige er faldet i samtlige landsdele i forhold til 2013. Men andelene varierer forskelligt fra år til år. Fx var andelen i Landsdel Fyn blandt de laveste i 2013 og blandt de højeste i 2023, mens det forholder sig omvendt for Landsdel Vestjylland.

Forældres uddannelsesniveau

Data om værnepligtige mænd kobles i analysen til Danmarks Statistiks registre om familiebaggrund. Boks 3 beskriver datagrundlaget i analysen nærmere. Dette afsnit ser på forældrenes uddannelsesniveau, dvs. den højest fuldførte uddannelse blandt forældrene.

Figur 3 viser uddannelsesniveauer for forældrene til værnepligtige mænd, som blev sessionsbehandlet i 2023. Generelt havde forældrene til egnede et højere uddannelsesniveau end forældrene til uegnede. For egnede havde 26 pct. af forældrene en lang videregående uddannelse (LVU), 33 pct. havde en mellemlang videregående uddannelse (MVU) og 8 pct. havde en kort videregående uddannelse (KVU). For uegnede var de tilsvarende tal henholdsvis 18 pct., 28 pct. og 7 pct.^{[note 4]}

Samme mønster ses, hvis der tages udgangspunkt i værnepligtige mænd, som blev sessionsbehandlet i 2013, men andelene er generelt lavere for de højere uddannelsesniveauer for begge grupper. Det afspejler også den generelle samfundsudvikling med stigende uddannelsesniveauer i den danske befolkning.

Anbringelser og domme

Andelen med anbringelser i løbet af barndommen er lavere blandt værnepligtige mænd, som blev erklæret egnet. I 2023 havde 1 pct. af egnede til værnepligtstjeneste været anbragt uden for hjemmet inden de blev 18 år. For uegnede drejede sig om 5 pct. i 2023. I 2013 var mønstret det samme, så personer, som havde været anbragt uden for hjemmet som barn, var overrepræsenteret blandt uegnede i forhold til blandt egnede.

Straf for kriminalitet er mere udbredt blandt mænd, som var uegnede til værnepligtstjeneste. Blandt uegnede i 2023 havde 12 pct. en straf for kriminalitet i ungdomsårene. Blandt egnede samme år gjaldt det for 7 pct. En straf for kriminalitet er en frihedsstraf eller en bøde på mindst 1.000 kr., dog på mindst 2.500 kr. for færdselsovertrædelser.^{[note 5]} Domme kan være længe undervejs, og der kan derfor være personer, hvor kriminalitet begået i ungdomsårene først afgøres på et senere tidspunkt. Samtidig skal det bemærkes, at personer, der erklæres egnede godt efterfølgende kan udelukkes fra værnepligtstjeneste pga. straf for kriminalitet.

Indtil nu har analysen set på karakteristika hos egnede og uegnede til værnepligtstjeneste på baggrund af Danmarks Statistiks registre. I det følgende er fokus i højere grad på karakteristika, som har mere direkte betydning for egnethedsbedømmelsen. Oplysningerne kommer både fra Danmarks Statistik og fra Forsvaret.

Resultater fra intelligensprøven

På Forsvarets Dag afholdes en intelligensprøve (Børge Prien Prøven), som en del af vurderingen af egnethed til værnepligtstjeneste. Resultater fra intelligensprøven er ikke tilgængelige for den gruppe, der udelukkende er vurderet uegnet på baggrund af det helbredsspørgeskema, som de havde modtaget og udfyldt forud for Forsvarets Dag, jf. boks 1. Der er dog ikke forskelle med hensyn til de to grupper af uegnede, når man sammenligner forældrenes uddannelsesniveau eller værnepligtiges karaktergennemsnit i grundskolen.^{[note 6]}

Figur 4 viser fordelingen af intelligenstestscorer blandt værnepligtige, som blev sessionsbehandlet i forbindelse med fremmøde på Forsvarets Dag i 2023. Alle værnepligtige, der har gennemført intelligensprøven på Forsvarets Dag, er blevet opdelt i ti lige store grupper (deciler) på baggrund af deres intelligenstestscorer. Herefter er henholdsvis egnede og uegnede fordelt ud på de ti grupper. Kun 1 pct. af egnede var i gruppen med de laveste intelligenstestscorer, mens det blandt uegnede drejede sig om 26 pct. Dette er ikke overraskende, eftersom en intelligenstestscore over et givent niveau er et kriterium for at blive erklæret egnet. Resten af både egnede og uegnede fordelte sig nogenlunde jævnt blandt de resterende ni grupper med højere intelligenstestscorer.^{[note 7]}

Der var ikke nævneværdige forskelle blandt gruppen af egnede og uegnede i henholdsvis 2013 og 2023. Både i 2013 og 2023 havde egnede en gennemsnitlig intelligenstestscore på 42, mens uegnedes gennemsnitlige intelligenstestscore var 37 i begge år.

Værnepligtiges BMI

BMI^{[note 8]} indgår som et af kriterierne ved egnethedsvurderingen. Derfor ses der en forskel i BMI for mænd, som blev vurderet henholdsvis egnede og uegnede i forbindelse med deres sessionsbehandling på Forsvarets Dag i 2023. Egnede havde oftere et BMI svarende til normalvægt eller moderat overvægt end uegnede, jf. figur 5. Blandt egnede havde 66 pct. et BMI svarende til normalvægt, mens 28 pct. havde et BMI svarende til moderat overvægt. Blandt uegnede drejede det sig om henholdsvis 51 pct. og 23 pct. Andelen med et BMI svarende til henholdsvis undervægt og svær overvægt var i modsætning hertil højere blandt uegnede.

Andelen af undervægtige og svært overvægtige blandt alle uegnede er formentlig endnu højere. Det skyldes, at værnepligtige, som i helbredsskemaet forud for Forsvarets Dag angiver, at de har en højde og vægt, der svarer et BMI under 18 eller over 32, vurderes uegnede alene på baggrund heraf. Derfor skal de ikke fysisk møde frem på Forsvarets Dag, og derfor er de ikke med i denne opgørelse. 54 pct. af uegnede i 2023 blev vurderet forud for Forsvarets Dag.

Der var ikke forskel med hensyn til BMI ved session, når man sammenligner BMI blandt hhv. egnede og uegnede i 2023 med den samme gruppe i 2013. Det betyder dog ikke, at BMI ikke generelt er steget for gruppen af værnepligtige. En del værnepligtige indgår som nævnt ikke i sammenligningen, da de blev erklæret uegnet inden Forsvarets Dag. For 2013 drejer det sig om 50 pct. af uegnede, mens det for 2023 drejer sig om 54 pct. Et generelt stigende BMI i den danske befolkning (se fx Den Nationale Sundhedsprofil) kan være medvirkende til, at flere er erklæret uegnet udelukkende ud fra helbredsspørgeskemaet.

Forbrug af psykofarmaka

Der er store forskelle på andelen, der bruger psykofarmaka i gruppen af henholdsvis egnede og uegnede til værnepligtstjeneste. Psykofarmaka er en samlet betegnelse for lægemidler, som anvendes i behandlingen af psykiske lidelser, og de omfatter blandt andet antidepressive, antipsykotiske og centralstimulerende lægemidler samt beroligende midler og sovemidler.

Figur 6 viser andelen, der havde indløst mindst én recept på psykofarmaka i løbet af 2023. Ud over den samlede andel viser figuren også andelene særskilt for lægemidler til ADHD-behandling, antidepressiva, antipsykotika samt benzodiazepiner og benzodiazepinlignende midler, der anvendes til behandling af angst, urotilstande og søvnbesvær.

Blandt egnede til værnepligttjeneste havde 1 pct. indløst mindst én recept på psykofarmaka i 2023, mens andelen for uegnede var på 16 pct. Der er især store forskelle i forhold til ADHD-medicin, hvor andelene var henholdsvis 0,2 pct. for egnede og 9 pct. for uegnede.^{[note 9]}

De lave andele blandt egnede til værnepligtstjeneste, skal ses i sammenhæng med, at en række psykiske lidelser i udgangspunktet gjorde værnepligtige uegnet til tjeneste. I forbindelse med justeringen af egnethedskriterierne i 2025 er der åbnet for, at personer med fx visse former for ADHD kan vurderes egnet til værnepligtstjeneste, jf. boks 1.

Der er forskel på andelen af indløste recepter på psykofarmaka fra 2013 til 2023. Figur 7 viser andelene for de to grupper (egnede og uegnede) samt for hele gruppen af værnepligtige i 2013 og 2023. I 2013 havde 13 pct. af uegnede indløst en recept på psykofarmaka, mens andelen for uegnede i 2023 var 16 pct. Blandt egnede var andelen i begge år omkring 1 pct. Derfor ses der også en generel stigning i brugen af psykofarmaka blandt den samlede gruppe af værnepligtige. Det kan være medvirkende til faldet i andelen og antallet af egnede til værnepligttjeneste fra 2013 til 2023.

Medicin mod luftvejssygdomme og diabetes

Der er forskel på medicinforbruget til luftvejssygdommene astma og KOL blandt værnepligtige, der er erklæret henholdsvis egnede og uegnede til værnepligtstjeneste. Figur 8 viser andelen med mindst én indløst recept på astma- og KOL-medicin^{[note 10]} i hhv. 2013 og 2023 blandt egnede og uegnede i 2013 og 2023.

I både 2013 og 2023 havde 1 pct. af egnede indløst recept på medicin mod luftvejssygdomme. For uegnede var andelen i 2013 på 10 pct. og i 2023 på 8 pct. For den samlede gruppe af værnepligtige var andelen med indløst recepter på astma- og KOL-medicin i begge år på 5 pct.

Danmarks Statistik har også undersøgt andelen med indløste recepter (i hhv. 2013 og 2023) på diabetesmedicin for egnede og uegnede til værnepligtstjeneste i 2013 og 2023.^{[note 11]} Diabetes har tidligere været automatisk udelukkelsesgrund, og andelen med mindst én indløst recept på diabetesmedicin var derfor også 0 pct. blandt egnede i 2013 og 2023. I forbindelse med justeringen af helbredskrav i 2025 afhænger udfaldet af sessionsvurderingen for personer med diabetes nu af en individuel helbredsvurdering af sygdommens omfang og kontrol. Andelen af uegnede med mindst én indløst recept på diabetesmedicin var dog inden ændringen begrænset (en andel på 1 pct.). For den samlede gruppe af værnepligtige steg andelen marginalt (fra 0,5 pct. i 2013 til 0,7 pct. i 2023).

Værnepligtstjeneste og efterfølgende uddannelse

Langt fra alle egnede til værnepligt aftjener værnepligten. I årene 2013-2023 påbegyndte 3.400-4.100 mænd værnepligt om året. I det følgende ser vi på, hvor stor en andel af de værnepligtige, der efterfølgende tog en uddannelse som politibetjent, en uddannelse til fængselsbetjent mv. eller en af redderuddannelserne (primært Ambulancebehandler og Ambulanceassistent). Ligesom i resten af analysen ser vi alene på mænd. Afgrænsningerne i dette afsnit er beskrevet i Boks 4.

Figur 9 viser, hvor stor en andel af de 18-19-årige mænd, der var til session i 2012-2014, der 10 år efter havde gennemført en uddannelse til politibetjent, en af redderuddannelserne eller en uddannelse til fængselsbetjent mv. Opgørelsen er opdelt i hhv. mænd, som aftjente værnepligt, egnede, som ikke aftjente værnepligt og uegnede, som ikke aftjente værnepligt. Figuren viser, at alle tre grupper af uddannelser er mere udbredte blandt mænd, som har aftjent deres værnepligt.

Blandt de 9.400, der var til session i 2012-2014 og efterfølgende aftjente værnepligten, havde 4,8 pct. gennemført en politiuddannelse, 0,8 pct. havde gennemført en redderuddannelse og 0,3 pct. var uddannet inden for fængselsvæsenet. Blandt egnede, som ikke havde aftjent værnepligt (44.100 mænd), havde 0,7 pct. gennemført en politiuddannelse, 0,2 pct. gennemført en redderuddannelse og 0,1 pct. var blevet fængselsbetjent mv. Andelene var mindre for uegnede til værnepligt.

Højre graf i Figur 9 viser, hvor mange der tog en uddannelse inden for de tre grupper af uddannelser, som er med i figuren. Figuren er opdelt efter, hvorvidt de aftjente værnepligt eller ej. Figuren viser, at der både blandt politibetjente, fængselsbetjente og blandt personer med redderuddannelser var en stor del, som ikke aftjente værnepligten. Inden for politiet havde 400 af de i alt 850, der blev uddannet som politibetjent inden for 10 år efter, de var til session, ikke aftjent værnepligt. Det svarer til 47 pct. af de politiuddannede i denne opgørelse.

Notes