ON THIS PAGE
Omfattende danske handels- og investeringsrelationer med USA
Danmark har betydelige handels- og investeringsrelationer med udlandet, herunder med USA. Handels- og investeringsrelationerne til USA kan ikke koges ned til et enkelt tal. Der er brug for flere forskellige kilder for at kunne forstå, hvordan økonomierne er integreret, herunder statistik om samhandel, formueindkomst, investeringer og datterselskaber. Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på de blinde vinkler, der opstår ved en bilateral analyse, når forsyningen af varer og tjenester mellem lande finder sted via datterselskaber i tredjelande.
Denne analyse samler statistikker om danske handels- og investeringsrelationer med USA og dykker ned i fortolkningen af statistikkerne. Analysen er udarbejdet af Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank.[note 1]
Hovedkonklusioner:
- USA er Danmarks største eksportmarked og samtidig det land, som Danmark har de største formueindtægter fra. I 2024 kom 18 pct. af de danske eksportindtægter og 21 pct. af de danske formueindtægter fra USA. Eksporten af varer udgjorde 68 pct. af den samlede danske eksport til USA.
- Dansk eksport til USA er præget af international organisering af produktionen. Traditionelt tænker man på vareeksport som varer, der produceres i eksportlandet og dernæst fragtes og afsættes i importlandet. Det er imidlertid ikke det typiske billede for dansk vareeksport til USA. I 2024 krydsede 75 pct. af den danske vareeksport til USA ikke den danske grænse. Hovedparten af denne type af dansk eksport er varer solgt i udlandet i forbindelse med forarbejdning i udlandet.
- Importen fra USA er domineret af tjenester. Den danske import af tjenester fra USA var i 2024 på 135,2 mia. kr., svarende til 71 pct. af den samlede import fra USA. Importen af tjenester fra USA udgjorde 17 pct. af den samlede danske tjenesteimport.
- USA er det land, som Danmark investerer mest i, og samtidig det land, som investerer mest i Danmark. De danske investeringer i USA svarer til 94 pct. af dansk BNP i 3. kvartal 2024, mens de amerikanske investeringer i Danmark svarer til 74 pct. af dansk BNP.
- Mange danske datterselskaber i USA. I 2023 var der flere end 950 dansk kontrollerede datterselskaber i USA med 91.000 ansatte. USA er dermed blandt de lande, hvor danske virksomheder har etableret flest datterselskaber.
- USA ejer et betydeligt antal datterselskaber i Danmark. Der var 1.100 amerikanske datterselskaber i Danmark i 2022. Amerikanske datterselskaber i Danmark beskæftigede lige over 40.700 ansatte.
- Amerikanske lønmodtagere i Danmark. I Danmark var der i 2023 2.600 fuldtidsbeskæftigede internationale lønmodtagere med amerikansk statsborgerskab.
Get as pdf
USA's betydning for dansk eksport og formueindkomst er steget
Den samlede belysning af de danske handels- og investeringsrelationer med USA sammenfattes i betalingsbalancen og kapitalbalancen. Betalingsbalancens løbende poster er opdelt i import, eksport, indkomst og overførsler. Indkomsten er primært formueindkomst fra investeringer i værdipapirer og datterselskaber. Investeringer fremgår af kapitalbalancen. Denne analyse belyser de forskellige dele.
USA's betydning for dansk eksport og formueindkomst er stor, og den har været stigende i en årrække. I 2024 udgjorde eksporten af varer og tjenester til USA 18 pct. af Danmarks samlede eksport, mens den i 2015 udgjorde 11 pct., jf. figur 1. Til sammenligning udgjorde eksporten til det næststørste eksportmarked, Tyskland, 12 pct. i 2024.
I 2024 udgjorde formueindkomsten fra USA 21 pct. af Danmarks samlede indtægter fra formueindkomst. Andelen af formueindkomst fra USA ud af den samlede formueindkomst har udvist en stigende tendens i de seneste ti år på trods af fald i 2020 og 2021. Således udgjorde formueindkomsten fra USA i 2015 17 pct. af den samlede formueindkomst.
Figur 1. USA's andel af samlet eksport samt formueindkomst. 2015-2024
Den danske eksport til USA var i 2024 domineret af varer, jf. figur 2. Danmark eksporterede i alt for 366,4 mia. kr. til USA, hvoraf 248,6 mia. kr. var eksport af varer, svarende til 68 pct. Eksporten af tjenester var på 117,8 mia. kr. Omvendt fyldte tjenester mest i importen fra USA. I 2024 importerede Danmark for 189,1 mia. kr. fra USA, hvoraf tjenesteimporten udgjorde 72 pct. med 135,2 mia. kr.
Figur 2. Danmarks udenrigshandel med USA. 2024
Betalingsbalancens tal for handel med varer og tjenester ovenfor omfatter kun direkte handel mellem danske og udenlandske residenter.[note 3] Handel med varer og tjenester kan dog også ske via datterselskaber i udlandet. Dette indgår ikke i tallene for handel med varer og tjenester, jf. boks 1 nedenfor.
De økonomiske relationer mellem lande antager flere forskellige former.
For det første kan lande handle varer og tjenester direkte. Det er fx tilfældet, når en dansk virksomhed sælger en vare eller en tjeneste direkte til en udenlandsk virksomhed. Denne handel indgår i betalingsbalancens opgørelse af vare- og tjenestehandlen.
For det andet kan et land afsætte varer og tjenester til et andet land via datterselskaber i udlandet. Dette er fx tilfældet, hvis en dansk virksomhed etablerer et datterselskab i et andet land og lader dette datterselskab producere varer, som datterselskabet selv ejer og efterfølgende sælger. Hvis aktiviteterne giver anledning til overskud i det udenlandske datterselskab, vil dette overskud registreres i betalingsbalancen som en del af Danmarks formueindkomst.
For at få et dækkende billede af de økonomiske relationer mellem to lande er det derfor ikke tilstrækkeligt at se på statistikken over handel med varer og tjenester. Formueindkomsten bør også inddrages i den samlede belysning.
En blind vinkel opstår dog, hvis et datterselskab i et andet land sælger varer eller tjenester til et tredje land. Det kunne fx være et dansk datterselskab i Canada, som sælger varer til USA. Et overskud i det canadiske datterselskab vil lede til dansk formueindkomst fra Canada, hvorved den økonomiske relation til USA i en vis forstand undervurderes. Den samme blinde vinkel gør sig gældende på importsiden, når Danmark køber varer eller tjenester af andre landes, herunder USA's, datterselskaber i udlandet. Fx har en række amerikanske techvirksomheder hovedsæder i Irland, og deres salg til danske residenter vil derfor registreres som import fra Irland og ikke USA.
Eksport af varer, der ikke krydser grænsen, er steget betydeligt
Dykker man ned i varehandlen, kan der foretages en opdeling på varer, der krydser den danske grænse, og varer, der ikke krydser den danske grænse. Handel med varer, der ikke krydser den danske grænse, er bl.a. knyttet til danske virksomheders produktion i udlandet, jf. boks 2. Den del af vareeksporten til USA, der ikke krydser den danske grænse, er steget betydeligt over årene i forbindelse med globaliseringen og en stigende tendens til international organisering af produktionen.
Eksporten til USA af varer, der ikke krydser den danske grænse, beløb sig i 2024 til 185,2 mia. kr., svarende til 75 pct. af den samlede værdi af vareeksporten til USA. Det er en stigning fra 47 pct. i 2015. Sammenligner man med eksporten af varer til resten af verden, fremgår det, at varer, der ikke krydser den danske grænse, spiller en særligt fremtrædende rolle i vareeksporten til USA. Varer, der ikke krydser den danske grænse, udgjorde i 2024 12 pct. af værdien af den samlede vareeksport til resten af verden.
Handlen med varer kan opdeles i varer, der krydser den danske grænse, og varer, der ikke krydser den danske grænse. Varer, der ikke krydser den danske grænse, består af varer, der handles i forbindelse med forarbejdning i udlandet, merchanting varer og danske køb af proviant og brændstof i udlandet.
Handel i forbindelse med forarbejdning i udlandet dækker over tilfælde, hvor danske virksomheder får forarbejdet varer i udlandet, mens de bevarer ejerskabet over varerne. I denne sammenhæng vil køb af råvarer og halvfabrikata i udlandet og salg af forarbejdede produkter uden, at disse bringes hjem til Danmark, indgå i statistikken som varer, der ikke krydser den danske grænse. Der kan fx være tale om, at en dansk virksomhed køber råvarer i USA og lader dem forarbejde hos en amerikansk virksomhed, fx eget datterselskab, hvorefter den danske virksomhed sælger den færdige vare til en amerikansk slutkunde.
Merchanting består dels af rene handelsvarer, som købes og sælges igen uden, at den danske mellemhandler er involveret i varens produktion. Derudover kan der være tale om varer, der handles af såkaldte fabriksløse producenter. En fabriksløs producent er kendetegnet ved at lade en partner producere varer uden, at den fabriksløse producent ejer råvarerne under produktionsprocessen. Samtidig kontrollerer den fabriksløse producent dog produktionen, blandt andet ved at levere intellektuelle rettigheder til produktionen. I praksis kan der fx være tale om en dansk virksomhed, der får varer produceret hos en partner i Canada. Efter endt produktion køber den danske virksomhed den færdige vare af sin partner, hvorefter varen videresælges til en slutkunde, fx i USA. Uanset om der er tale om rene handelsvarer eller varer, der handles af fabriksløseproducenter, gør særlige forhold sig gældende for den statistiske opgørelse af merchanting varerne. I mellemhandlerens land opgøres merchanting som nettoeksport (salgsværdi - købsværdi), mens importen i købslandet opgøres til den fulde værdi (svarende til salgsværdien). Derudover vil importen i købslandet typisk blive opgjort som import fra det land, hvor varen afsendes fra, ikke som import fra mellemhandlerens land.
Den del af varehandlen, der krydser den danske grænse, kan fordeles efter detaljerede varegrupper. Den største varegruppe i eksporten til USA af varer, der krydser den danske grænse, var i 2024 kemikalier og kemiske produkter (herunder medicinalvarer) med en værdi på 21,5 mia. kr., jf. figur 3. Dette svarer til 34 pct. af den samlede eksport til USA af varer, der krydser den danske grænse. Den næststørste varegruppe var maskiner, undt. transportmidler med en værdi på 19,6 mia. kr. I importen fra USA af varer, der krydser den danske grænse, var den største varegruppe i 2024 mineralske brændstoffer, smøremidler o.l. med en værdi på 14,9 mia. kr.
Figur 3. Udenrigshandel med varer, der krydser dansk grænse, USA som partnerland. 2024
Den del af varehandlen, der ikke krydser den danske grænse, opgøres uden detaljer om varens type. Figur 4 viser fordelingen af eksport og import til/fra USA på overordnede kategorier.
I eksporten af varer til USA, der ikke krydser dansk grænse, fyldte varer solgt i udlandet i forbindelse med forarbejdning mest med en værdi på 175,2 mia. kr., svarende til 95 pct. af den type af handel. Som led i produktionen af danske varer solgt i udlandet i forbindelse med forarbejdning købes forarbejdningstjenester. Målt på køb af forarbejdningstjenester produceres en betydelig del af den samlede mængde varer, der sælges i udlandet i forbindelse med forarbejdning, i USA. Den samlede danske import af forarbejdningstjenester lå i 2024 på 24,5 mia. kr. Heraf udgjorde import af forarbejdningstjenester fra USA 10,1 mia. kr.
I importen fra USA af varer, der ikke krydser den danske grænse, udgjorde bunkring og proviantering den største gruppe af varer, der ikke krydser den danske grænse. Bunkring og proviantering dækker over danske skibes køb af brændstof og forsyninger i udlandet. Importen af bunkring og proviantering fra USA var i 2024 på 10,3 mia. kr., svarende til 74 pct. af den samlede import af varer, der ikke krydser den danske grænse.
Figur 4. Udenrigshandel med varer, der ikke krydser dansk grænse, USA som partnerland. 2024
Dansk tjenesteeksport til USA domineres af søtransport
Den danske eksport af tjenester til USA var i 2024 domineret af søtransport, jf. figur 5. Danmark eksporterede søtransporttjenester for 49,9 mia. kr. til USA, svarende til 42 pct. af den samlede eksport af tjenester til USA i 2024. Den næststørste tjenestegruppe i eksporten til USA var royalties og licenser med 24 pct. af den samlede tjenesteeksport.
Importen af tjenester fra USA blev i 2024 domineret af andre forretningstjenester med en værdi på 64,1 mia. kr., svarende til 47 pct. af den samlede tjenesteimport fra USA. Andre forretningstjenester dækker blandt andet over professionelle og administrative tjenester, reklame, markedsanalyse og meningsmåling samt forsknings- og udviklingstjenester.
Figur 5. Udenrigshandel med tjenester, USA som partnerland, 2024
Voksende investeringsrelationer med USA
Danmark har en høj grad af finansiel integration med udlandet med store og voksende investeringer på tværs af landegrænserne. Et vedvarende betalingsbalanceoverskud har medvirket til, at Danmarks investeringer i udlandet overstiger udlandets investeringer i Danmark, og at Danmark dermed har opbygget en udlandsformue. De samlede danske investeringer i udlandet svarer til 384 pct. af dansk BNP i 3. kvartal 2024, mens udlandets investeringer i Danmark svarer til 325 pct.
En betydelig del af danske investeringer i udlandet er placeret i USA. De danske investeringer i USA er næsten fordoblet fra at udgøre 53 pct. af dansk BNP i 4. kvartal 2015 til at udgøre 94 pct. i 3. kvartal 2024, jf. figur 6. Tilsvarende er de amerikanske investeringer i Danmark steget fra 43 til 74 pct. af BNP i samme periode.
Figur 6. Indbyrdes investeringer mellem Danmark og USA som andel af dansk BNP. 4. kvartal 2015 - 3. kvartal 2024
USA er det land, som Danmark investerer mest i, og samtidig det land, som investerer mest i Danmark. I 3. kvartal 2024 var en fjerdedel af alle danske investeringer i udlandet placeret i USA, jf. figur 7. Investeringerne i USA er mere end dobbelt så store som investeringerne i hhv. Storbritannien og Tyskland, som er de lande med det næststørste omfang af danske investeringer i udlandet efter USA.
Vender man billedet og ser på, hvem der investerer i Danmark, er USA også det land med flest investeringer i Danmark. I 3. kvartal 2024 var hver femte krone, som udlandet har investeret i Danmark, fra USA.
Figur 7. Danske investeringer i udlandet og udenlandske investeringer i Danmark. 3. kvartal 2024
Betydelige formueindtægter fra USA
I 2024 fik Danmark en samlet formueindkomst på sine investeringer i USA på 69 mia. kr., jf. figur 8. Næsten halvdelen af formueindkomsten kom fra amerikanske selskaber ejet af danske ikke-finansielle selskaber. En fjerdedel af formueindkomsten kom fra rente- og udbyttebetalinger til danske formueforvaltere i forsikrings- og pensionssektoren samt investeringsfonde. USA modtager også formueindkomst fra investeringer i Danmark. Det drejer sig i høj grad om overskud og udbytte i danske ikke-finansielle selskaber.
Fraregnes USA's formueindkomst på investeringer i Danmark fra den danske formueindkomst fra investeringer i USA, har Danmark en nettoformueindkomst på 39 mia. kr. i 2024. Den positive nettoindkomst fra USA skyldes, at de samlede danske investeringer i USA er en del større end de amerikanske investeringer i Danmark.
Figur 8. Danmarks indtjening fra formueindkomsten i USA og udgifterne til USA's investeringer i Danmark. 2024
Fordobling af porteføljeinvesteringer på ti år
Investeringerne kan opdeles i porteføljeinvesteringer, direkte investeringer og andre investeringer, som primært dækker over lån og indskud. Porteføljeinvesteringer er investeringer på tværs af landegrænser i obligationer og aktier i virksomheder, hvor investoren ikke har bestemmende indflydelse i virksomheden.
Porteføljeinvesteringerne er koncentreret i aktier. Danske investorer har investeringer i udenlandske aktier for i alt 3.850 mia. kr., svarende til 130 pct. af dansk BNP i 4. kvartal 2024. Danmark har investeringer for 1.900 mia. kr. i amerikanske aktier, hvilket svarer til halvdelen af de samlede investeringer i udenlandske aktier, jf. figur 9.
Porteføljeinvesteringer mellem Danmark og USA er over de seneste ti år fordoblet, målt som andel af dansk BNP. I 2015 havde Danmark investeringer svarende til 38 pct. af dansk BNP i amerikanske aktier og obligationer. I 2024 er det tal steget til 74 pct. af dansk BNP. De amerikanske investeringer i Danmark er ligeledes næsten fordoblet fra 36 pct. af dansk BNP i 2015 til 59 pct. i 2024.
Figur 9. Danske investeringer i USA og amerikanske investeringer i Danmark fordelt på investeringstype. 3. kvartal 2024
Det er primært danske pensionsselskaber og investeringsfonde, som investerer i amerikanske aktier, jf. figur 10. I løbet af 2024 købte danske investorer udenlandske aktier for i alt 222 mia. kr., hvoraf omkring 38 pct. var amerikanske. De store investeringer i amerikanske aktier giver danske investorer en valutarisiko i dollar, som i høj grad afdækkes. Ved udgangen af 2024 havde den danske forsikrings- og pensionssektor således afdækket 65 pct. af deres valutarisiko fra dollareksponeringer. Investeringsfonde afdækker ikke i samme grad deres aktieinvesteringer.
Udlandet har også betydelige investeringer i danske aktier - i alt for 3.422 mia. kr., svarende til 116 pct. af BNP. Størstedelen af investeringerne er i danske børsnoterede C25-aktier, hvoraf omkring 62 pct. ejes af udlandet. Udlandets aktiebeholdning er specielt koncentreret i de store medicinalvirksomheder som Novo Nordisk og i andre store internationale selskaber som fx DSV, Pandora og Carlsberg. Næsten halvdelen af udlandets beholdning af danske aktier ejes direkte fra USA.
Figur 10. Dansk ejerskab af amerikanske aktier og amerikansk ejerskab af danske aktier. 4. kvartal 2024
Voksende direkte investeringer i amerikanske datterselskaber
Direkte investeringer er virksomheders investeringer i udenlandske datterselskaber, jf. boks 3. Danske direkte investeringer i udlandet er fordelt på relativt få lande og er især koncentreret på de lande, som Danmark har størst samhandel med. Det drejer sig primært om USA og vores umiddelbare europæiske nabolande. Over de seneste ti år er danske direkte investeringer i USA steget med 267 pct., mens de amerikanske investeringer i Danmark er steget med 185 pct.
USA er det land, som Danmark foretager flest direkte investeringer i, og samtidig det land, som foretager flest direkte investeringer i Danmark. Samlet set står den danske industri for ca. 59 pct. af de danske direkte investeringer i USA, hvor en stor del af investeringerne kommer fra medicinal- og maskinindustrien. De fem danske selskaber med flest direkte investeringer står for 45 pct. af de samlede direkte investeringer.
Direkte investeringer i USA kan blandt andet stimulere den lokale realøkonomiske aktivitet i form af produktion og beskæftigelse. De danske datterselskaber i USA beskæftiger således et betydeligt antal ansatte i USA, ligesom de amerikanske datterselskaber gør det i Danmark.
Figur 11. Danmarks direkte investeringer i USA og USA's direkte investeringer i Danmark. 3. kvartal 2024
Direkte investeringer er investeringer på tværs af landegrænsen, som er karakteriseret ved, at investoren har en væsentlig indflydelse på beslutningerne i den virksomhed, der er investeret i. Internationalt defineres direkte investeringer som investeringer i udenlandske virksomheder og filialer, hvor investoren besidder mindst 10 pct. af egenkapitalen eller stemmerettighederne i virksomheden. De fleste direkte investeringer foretages af koncerner, der ejer 100 procent af det selskab, som de investerer i. Direkte investeringer har typisk en længere horisont og er ofte foretaget med henblik på en varig økonomisk forbindelse mellem investoren og virksomheden.
Formålet med direkte investeringer kan blandt andet være at skabe værditilvækst gennem aktivt ejerskab, fx hvis investoren har ekspertise i at udvikle virksomheden. Investeringerne kan også foretages med henblik på at overtage og få adgang til fx distributionsnet, kundebaser, intellektuelle kompetencer eller patenter. Direkte investeringer er i denne analyse som i kapitalbalancen opgjort efter første investorland, dvs. det første land, som modtager investeringen fra Danmark, eller det land, som overfører investeringen til Danmark. Udlandets direkte investeringer i Danmark passerer ofte gennem et eller flere transitlande, før de når Danmark. Det skyldes blandt andet komplicerede ejerstrukturer, hvor investeringer fra oprindelseslandet foretages via holdingselskaber, ofte hjemhørende i lande som Luxembourg, Holland og Irland.
Kompleksiteten i virksomhedernes globale organisering kan gøre det vanskeligt at identificere, hvor i verden den økonomiske aktivitet finder sted, og hvilke lande der i sidste ende bærer risikoen og får afkastet af investeringen. Derfor opgøres investeringerne udover første modpartsland tillige på ultimativt investorland, hvor der ses gennem ejerstrukturer, og landet, som investeringerne kontrolleres fra, identificeres. Denne statistiske opgørelse viser i lighed med opgørelse på første investorland, at USA klart er det land, der ultimativt investerer mest i Danmark.
Øget aktivitet i datterselskaber i USA
Mange virksomheder i Danmark har etableret datterselskaber i andre lande, og USA lå i top fem blandt de lande med flest dansk kontrollerede datterselskaber i 2023 (læs definitionen i boks 4). I alt var der 15.000 datterselskaber i udlandet med en samlet beskæftigelse på 1,7 mio. ansatte, hvoraf 950 virksomheder og 91.000 ansatte var lokaliseret i USA. Fra 2022 til 2023 steg antallet af ansatte i danske datterselskaber i USA med over 4.000, hvilket svarer til en vækst på 5 pct. Set i et tiårigt perspektiv er antallet af ansatte i datterselskaber i USA steget mere end 50 pct., jf. figur 12.
Figur 12. Antal datterselskaber og antal ansatte i USA over tid. 2013-2023
Ser man på fordelingen af ansatte på tværs af delstater i USA var der beskæftigelsesmæssig aktivitet i 42 ud af 50 delstater, jf. figur 13. Aktiviteten i fem delstater - New Jersey, Californien, New York, North Carolina og Maryland - udgjorde 48.000 ansatte, hvilket svarer til mere end 50 pct. af alle ansatte i dansk kontrollerende datterselskaber i USA. Dette kan til dels hænge sammen med den generelle økonomiske aktivitet i disse stater.
Figur 13. Antal ansatte i danske datterselskaber fordelt på amerikanske stater. 2023
Undersøgelsen omfatter datterselskaber (samt underliggende datter-datterselskaber mv.) og filialer, som er beliggende uden for Danmark, og som kontrolleres af en dansk modervirksomhed i hele eller dele af perioden. Modervirksomheden anses for at have kontrol, hvis den direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af stemmerettighederne eller har kontrollerende indflydelse.
Datagrundlaget for statistikken om danske selskabers datterselskaber i USA omfatter alle dansk registrerede selskaber med et eller flere datterselskaber under deres kontrol i USA. Det betyder, at statistikken også omfatter dansk registrerede selskaber, som endeligt er ejet fra udlandet. Ved at samkøre oplysninger fra den registerbaserede statistik om udenlandsk ejede firmaer i Danmark kan man identificere, hvilke virksomheder der er endeligt ejet fra Danmark.
I 2022 var der i Danmark 13.000 udenlandsk ejede firmaer med lidt under 350.000 ansatte omregnet til årsværk. Der var lidt over 1.100 amerikanske datterselskaber i Danmark i 2022, jf. figur 14. Selskaberne beskæftigede lidt over 40.700 ansatte i Danmark, hvilket svarer til 12 pct. af al udenlandsk aktivitet i Danmark.
Figur 14. Antal udenlandsk ejede selskaber i Danmark og deres ansatte opgjort i årsværk. 2019-2022
Internationale lønmodtagere fra USA i Danmark
I Danmark var der i 2023 2.600 fuldtidsbeskæftigede internationale lønmodtagere med amerikansk statsborgerskab i alderen 18-64 år.[note 4] Det svarer til 1,3 pct. af det samlede antal på 200.000 fuldtidsbeskæftigede internationale lønmodtagere i Danmark i 2023 - og 0,1 pct. af alle fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i Danmark (2,4 mio.).
Internationale lønmodtagere omfatter indvandrere, der ikke er danske statsborgere og har opholdt sig i Danmark i højst 10 år - eller ikke har bopæl i Danmark (se DST Analysen Flere internationale lønmodtagere på det danske arbejdsmarked).[note 5]
International lønmodtagere fra USA var især beskæftigede inden for branchegrupper som videregående uddannelsesinstitutioner (11 pct.), it-konsulenter (9 pct.), medicinalindustri (6 pct.), virksomhedskonsulenter (5 pct.) og legetøj og anden fremstillingsvirksomhed (5 pct.), jf. figur 15.
Figur 15. Internationale lønmodtagere fra USA fordelt på standardbranchegruppering 127, top-5. 2023
Notes
Analysen er baseret på tal fra statistikkerne, som de så ud ved udgangen af februar. [ ↑ ]
Mathias Busk Tjørnum og Robert Wederkinck er ansat hos Danmarks Nationalbank. [ ↑ ]
Virksomheder, organisationer og privatpersoner betragtes som residenter i det land, hvor de har deres primære økonomiske interesser. Det indebærer, at danske virksomheders udenlandske filialer og datterselskaber regnes som udenlandske residenter, mens filialer eller datterselskaber, som en udenlandsk virksomhed måtte have i Danmark, regnes som danske residenter. Tilsvarende er danske privatpersoner, som er fast bosat i udlandet, udenlandske residenter, mens udenlandske privatpersoner, som er fast bosat i Danmark, regnes som danske residenter. [ ↑ ]
Danmarks Statistik opgør ikke antallet af lønmodtagere i USA med dansk statsborgerskab, men Office of Homeland Security Statistics opgør blandt andet arbejdstilladelser fordelt på statsborgerskab. [ ↑ ]
Hvis der udelukkende tages udgangspunkt i statsborgerskabet og ikke afgrænses ift. fødested eller opholdslængden i Danmark, var der i 2023 3.800 fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere fra USA ud af i alt 308.300 lønmodtagere med udenlandsk statsborgerskab. [ ↑ ]