Nordic Statistical Yearbook (Nordisk statistisk årsbok) 2011
Årbogen indeholder også en række sammenligninger med det øvrige Vesteuropa, USA og Japan.
Årbogen udgives af Nordisk Ministerråd og redigeres i Danmarks Statistik. Bogen indeholder tal om befolkning, sundhed, uddannelse, arbejdsmarked, miljø, kultur, økonomi, handel, forskning og udvikling og m.m.
Danske mænd overhaler de finske mænd i levealder
I forhold til de øvrige nordiske lande tager få personer i Danmark deres eget liv. For kvindernes vedkommende er selvmordsraten kun lavere i Island, og for mændene er den kun lavere i Norge.
Selvmordsraten, målt som antal selvmord per 100.000 personer, er i Danmark faldet fra 28 for mænd og 13 for kvinder i 1995 til 17 for mænd og 5 for kvinder i 2009. For mænd er det en nedgang på næsten 40 pct. de seneste 15 år, og for kvinder er det mere end en halvering.
Faldet har været størst blandt de ældre kvinder over 65 år. Men både for mænd og kvinder er det stadig i aldersgruppen fra 65 år og op, der sker flest selvmord.
4.000 uledsagede børn
I Nordisk Statistisk Årbog 2011 kan man også læse at:
- Der kom mere end 4.000 uledsagede børn til Norden i løbet af 2010. Langt de fleste er mellem 15 og 17 år og langt de fleste kommer til Sverige. Der er dog sket en betydelig nedgang fra 2009, hvor der kom næsten 6.000 uledsagede børn til Norden. Et uledsaget barn defineres som en person under 18 år, der kommer ind i landet uden følgeskab af forældre eller andre med ansvar for barnet. Børn, som bliver ladt alene, mens de er i landet, betragtes også som uledsagede.
- William var det mest populære drengenavn og Isabella det mest populære pigenavn til babyer i Danmark i 2010. I de andre nordiske lande er højeste mode inden for navne Jónas og Anna (Færøerne), Malik og Ivaana (Grønland), Elias og Emma (Finland), Leo og Ella (Åland), Aron og Emilia (Island), Lucas og Emma (Norge) og Oscar og Maja (Sverige).
Gratis online-version
Køb årbogen (se link til højre for teksten), eller læs den helt gratis i pdf-udgaven.
Bogen, som er på 161 sider, er tosproget med engelsk som hovedsprog og svensk som sekundært sprog.
Der er gratis adgang til databasen Nordic Statistics, der er grundlaget for bogens tabeller og figurer.
Gratis miniårbøger
Miniårbøger på svensk, engelsk og finsk kan hentes som pdf eller rekvireres gratis i trykt form ved at skrive til jj@nmr.dk.
Colophone
Nordic Statistical Yearbook (Nordisk statistisk årsbok)Other
ISBN: 978-92-893-2270-6
Released: 16 November 2011 09:00
No of pages: 161
Contact info:
Klaus Munch Haagensen
Phone: +45 22 41 71 82