SdgIndex

Vi skal handle hurtigt for at bekæmpe klimaforandringer og deres konsekvenser.

Delmål 13.1

Styrk modstandskraften og tilpasningen mod klimarelaterede katastrofer
Modstandskraft og tilpasningsevne til klimarelaterede risici og naturkatastrofer i alle lande skal styrkes.

Delmål 13.2

Indbyg klimaindsatser i politiske beslutninger og planlægning
Tiltag mod klimaforandringer skal integreres i nationale politikker, strategier og planlægning.

Delmål 13.3

Opbyg viden og kapacitet til at imødegå klimaforandringer
Undervisning, oplysning og den menneskelige og institutionelle kapacitet skal forbedres ift. modvirkning, tilpasning, skadesbegrænsning og tidlig varsling af klimaændringer.

Delmål 13.a

Implementér FN's rammekonvention om klimaændringer
De udviklede landes forpligtelse, som underskrivere af FN's Rammekonvention om Klimaændringer, skal indfris, til målet om i fællesskab at mobilisere 100 mia. USD årligt inden 2020 fra alle kilder, for at imødekomme udviklingslandenes behov for meningsfulde modvirkningstiltag og gennemskuelighed ved gennemførelse, og Den Grønne Klimafond skal kapitaliseres snarest muligt.

Delmål 13.b

Støt mekanismer til planlægning og håndtering af klimaforandringerne
Der skal fremmes mekanismer, der kan øge kapaciteten til effektiv planlægning og forvaltning, som relaterer sig til klimaændringer i de mindst udviklede lande og små udviklingsøstater, og med fokus på kvinder, de unge samt lokale og marginaliserede samfund.