Analysen omfatter 21 forskellige scenarier, hvor der ændres i en enkelt økonomisk-politisk instrumentvariabel ad gangen. Bilag 4 beskriver scenariernes konkrete indhold, der på listeform ser således ud:
fVo1
Input af materialer og tjenester (ikke energi) i produktionen af offentlige tjenester
Qo1
Beskæftigelse i produktion af offentlige tjenester
lo
Offentlige lønninger
fIbo
Investeringer i offentlige bygninger og anlæg
fImo
Øvrige offentlige investeringer
Sya
Arbejdsmarkedsbidrag
Ssysp
Personlig indkomstskat
Syv
Grøn ejerafgift i husholdningerne
Tirk
Kulbrinteskat
Sywp
Pensionsafkastskat
Tyrrs
Udgifter til øvrige sociale ydelser - skattepligtige
Tyrrr
Udgifter til øvrige sociale ydelser - ikke-skattepligtige
Spg
Moms
Spp_ce
Afgift på brændsel og el
Spp_cf
Afgift på fødevareforbrug
Spp_cg
Afgift på benzin
Sppu
Tilskud til kollektiv transport
Spzej
Ejendomsskat
Spzuqr
Øvrige produktionstilskud
Spr
Registreringsafgift
De 21 forskellige scenarier er lavet sådan, at den umiddelbare effekt er negativ for den offentlige saldo, og aktivitetseffekten er positiv. Den umiddelbare udgift i de offentlige budgetter er altid den samme; nemlig 0.1 pct. af bnp i årets priser, men effekterne er forskellige. Generelt er det sådan, at efterspørgselseffekterne dominerer på kort sigt. Der er træghed i løn og priser, og en stigning i efterspørgslen giver en stor mængdeeffekt. På længere sigt er det omvendt, da efterspørgselsændringer giver en tilpasning i løn og priser, sådan at mængdeeffekterne bliver mindre. Medmindre der eksplicit medtages dynamiske effekter på arbejdsudbuddet, så vil der være crowding out på arbejdsmarkedet. Konsekvensen er små effekter på det samlede udbud på længere sigt. På kort sigt kan der til gengæld være både små og store mængdeeffekter.
På kort sigt er effekten på priser og den disponible indkomst afgørende for den samlede finanseffekt. Næsten alle de nævnte eksperimenter vil påvirke den reale disponible indkomst
Scenarierne ovenfor vil alle påvirke indkomst, skat og pris - dvs. Y, S og p. I nogle tilfælde går effekten gennem indkomst eller skat. Derved øges både disponibel indkomst og real disponibel indkomst, hvis priserne er uændrede. I andre tilfælde går effekten gennem priserne. Her er indkomst og skat umiddelbart uændret, og hele effekten på realindkomsten efter skat går gennem priserne. Den samlede effekt af ændringen i real disponibel indkomst afgøres herefter af modellens efterspørgselselasticiteter.
En ændring på 0.1 pct. af bnp ændrer real disponibel indkomst uanset om ændringen virker gennem indkomsten, skatten eller prisen, men effekten på disponibel indkomst afhænger af det specifikke scenarie. Ændringer i indkomsten påvirker typisk også skatten, men effekten på skatten afhænger af indkomsttypen. Prisgennemslaget er ikke ens. Modellens kortsigtede indkomst- og efterspørgselselasticiteter er forskellige. Tilsammen betyder det, at forskellige finanspolitiske instrumenter kan give meget forskellige finanseffekter.
Prisændringer virker også gennem modellens pris- og substitutionselaticiteter. Typisk er priseffekterne små på kort sigt, men det gælder ikke for ændringer i afgifterne. Her er der en umiddelbar og direkte effekt på priserne. Finanseffekten er i disse tilfælde et resultat af gennemslaget på anvendelsespriser og modellens priselaticiteter. Det er især afgiftsændringer, som har både indkomst- og priseffekter. Scenarier for produktion af offentlige tjenester kan også have priseffekter på kort sigt.
Tabel 3.1 og tabel 3.2 sammenfatter finanseffekterne i Mar24.