Afgifter og subsidier

Nedsættelser af afgifter (indirekte skatter) påvirker prisen på forbrug nedadtil og øger dermed real disponibel indkomst. Samtidig påvirkes de relative priser på forbrugskomponenterne, så forbrugssammensætningen ændres.

	Spg	Moms
	Spp_ce	Afgifter, privat forbrug af brændsel og el
	Spp_cf	Afgifter, privat forbrug af fødevarer, drikkevarer og tobak
	Spp_cg	Afgifter, privatforbrug af benzin og olie til biler
	Sppu	Produktsubsidier
	Spzej	Ejendomsskat
	Spzuqr	Øvrige ikke-varefordelte subsidier (ikke-EU subsidier)
	Spr	Registreringsafgift

Momsen, Spg, påvirker priserne på mange endelige anvendelser. Herunder også priserne i varekredsløbet, men der er ikke moms på eksportvarer. Momseksperimentet adskiller sig fra de øvrige på mindst tre områder. For det første vil der ikke være stor substitution, når alle priser påvirkes næsten lige meget. For det andet giver momsscenariet anledning til et fald i alle priser inklusiv outputpriserne. Priseffekten er naturligvis størst på endelig indenlandsk anvendelse. I forsyningsbalancen er effekten på privat forbrug og private investeringer de væsentlige faktorer bag den kortsigtede aktivitetseffekt. Importen stiger, når forbrug og investeringer stiger. Den direkte effekt på eksporten er begrænset, men der er en positiv effekt, idet faldet i momsen giver et fald i de generelle produktionsomkostninger. Derigennem opnås en mindre konkurrenceevneforbedring.

Scenarierne Spp_ce, Spp_cf og Spp_cg påvirker enkelte anvendelsespriser. Det giver et stort fald i prisen på den pågældende forbrugsvare og samtidig et fald i den samlede pris i det private forbrug. Forbrugerne kan få flere varer for en given indkomst. Det svarer til en stigning i real disponibel indkomst, og det samlede private forbrug øges. Samtidig bliver den pågældende vare relativt billig, så forbruget af netop den vare stiger mere end forbruget af de øvrige varer. Afgiftsændringer påvirker også grænsehandlen. Der gælder særligt fødevarer (inkl. drikkevarer og tobak), hvor en nedsættelse af afgiften øger forbruget på dansk område, hvor en del af stigningen skyldes turister og grænsehandel. Derfor har nedsættelsen af afgiften på fødevarer en forholdsvis kraftig effekt på eksporten. Spp_cg har en kraftig udvidelse af det private forbrug, men her er årsagen ikke turister og grænsehandel. Bilkøb og bilforbruget er knyttet til prisen på benzin. Et fald i benzinprisen tilskynder til en forøgelse af bilparken og mere kørsel i både gamle og nye biler. Tilpasningen af bilparken giver en kraftig effekt på bilkøbet på kort sigt, og kombinationen af bilkøb og benzinforbrug trækker det private forbrug i vejret. Ændringen i bilkøbet og forbruget af benzin leveres i høj grad fra udlandet, og et fald i benzinafgifter giver en relativ stor effekt på importen.

To scenarier berører subsidierne. Sppu er produktsubsidier og dermed tilskud, som gives ved køb af varer eller tjenester. I Adam behandles afgifter og subsidier helt symmetrisk. Summen af afgifter og subsidier er en nettoafgift. I Sppu-scenariet er der konkret tale om et subsidie til det private forbrug af tjenesteydelser, fCs. Dermed kan Sppu-scenariet sammenlignes med afgifterne Spp_ce, Spp_cf og Spp_cg. Aktivitetseffekterne er sammenlignelige, og scenariet kan fortolkes på samme måde. Forskellen er, at efterspørgselseffekten kommer ud i forbruget af tjenesteydelser, som i høj grad leveres fra indenlandsk produktion. Derfor er der kraftige effekter på beskæftigelsen, og tilbageløbseffekten gennem indkomstbeskatningen er stærk sammenlignet med scenarier, hvor importindholdet er stort.

Spzuqr er et subsidie, som gives i forbindelse med produktionen af varer og tjenester. Subsidiet fordeles på brancher, og en stor del af subsidiet går til fødevareerhvervene. Derfor er der effekt på indkomsten i fødevareproduktion. På længere sigt betyder konkurrencen mellem producenterne, at effekten på restindkomsten forsvinder og subsidiet giver i stedet et fald i eksportprisen, sådan at eksport og fødevareproduktion kan stige på længere sigt.

En nedsættelse af registreringsafgiften virker på samme måde som nedsættelse af den grønne ejerafgift, som blev beskrevet i forrige afsnit. Effekterne er sammenlignelige, men ikke helt ens. Det hænger sammen med, at effekten på bilydelsen ikke er helt symmetrisk. Registreringsafgiften er en del af prisen ved bilkøbet, som fordeles ud over bilens forventede levetid ved en tilhørende amortisering med en realrente efter skat. Ejerafgiften betales løbende. Vurderingen, er at aktivitetseffekten er kraftigst ved en nedsættelse af registreringsafgiften.

De beregnede effekter af at nedsætte registreringsafgiften er mindre i Mar24. Der skyldes forskelle i grundforløbet, hvor bilkøbet ligger på et højere niveau i grundforløbet til Mar24. Når et fast beløb (0.001*Y) fordeles ud på flere biler, så bliver afgiftsændringen mindre for den enkelte bil. Det betyder mindre relativ effekt på prisen på biler og mindre relativ effekt på bilkøbet. Den absolutte effekt er også mindre i Mar24.

Ejendomsskatten er et eksempel på en produktionsafgift, som behandles uregelmæssigt i Adam. Ejendomsskatten påvirker ikke produktionsomkostningerne i boligbenyttelse. I stedet giver en nedsættelse af ejendomsskatten en forøgelse af den reale disponible indkomst; og effekten af en ændring i ejendomsskatten er umiddelbart sammenlignelig med en nedsættelse af en indkomstskat (fx ejendomsværdiskatten). Ændringer i ejendomsskatten påvirker samtidig boligydelsen. Et fald i i boligydelsen giver stigende efterspørgsel efter boliger. Når boligefterspørgslen stiger, så stiger kontantprisen, og boliginvesteringerne øges. Men reaktionen på boligmarkedet er langsom, og en stor del af stigningen i efterspørgslen ses mest i kontantprisen på boliger på kort sigt. Aktivitetseffekterne er ikke store, men kombinationen af øgede boliginvesteringer og øget privat forbrug giver alligevel en effekt på beskæftigelsen. Dermed er der også tilbageløb til de offentlige finanser via indkomstskatterne.

Afgiftsscenarierne har både direkte tilbageløbseffekter og tilbageløb på grund af adfærd. Øget økonomisk aktivitet giver øget afgift- og skatteprovenu. En nedsættelse af en punktafgift påvirker samtidig momsprovenuet. Momsen opkræves på grundlag af nettopriser og punktafgifter. Den umiddelbare effekt af en nedsættelse af en punktafgift inkluderer et fald i momsprovenuet. Adfærdseffekterne vil typisk trække i modsat retning, og det faktiske provenutab vil blive mindre end det umiddelbare provenutab.

Tabel 3.6 Afgifter og subsidier - absolutte ændringer

		Spg		Spp_ce		Spp_cf		Spp_cg		Sppu		Spzej		Spzuqr		Spr
		Mar24	Apr23	Mar24	Apr23	Mar24	Apr23	Mar24	Apr23	Mar24	Apr23	Mar24	Apr23	Mar24	Apr23	Mar24	Apr23
		Absolut ændring
Bnp, årets priser	Y	-1873	-1904	-1581	-1557	-2048	-2118	-1422	-1493	-1135	-1193	1855	1730	360	332	-540	240

		Absolut ændring
Bnp	fY	1095	1022	1545	1510	1129	1045	1664	1563	1507	1406	1432	1297	369	358	1629	2119
Privat forbrug	fCp	902	918	1730	1762	1315	1355	2248	2244	1353	1381	1159	1179	376	404	2786	3732
Off. Forbrug	fCo	-30	-32	-34	-36	-24	-27	-43	-46	-137	-143	-39	-41	-13	-14	-29	-46
Investeringer	fI	749	724	810	749	581	563	746	696	670	653	1219	1138	259	259	711	901
Eksport	fE	112	90	4	-7	149	95	146	156	209	155	-46	-38	-13	-11	-29	-35
Import	fM	681	594	1037	820	945	836	1518	1327	644	560	924	803	259	239	1913	2145

		Absolut ændring
Beskæftigelse	Q	0.727	0.751	0.826	0.797	0.731	0.761	0.892	0.915	1.098	1.142	1.032	1.030	0.257	0.276	0.833	1.193
Ledighed	Ul	-0.411	-0.424	-0.467	-0.450	-0.414	-0.430	-0.504	-0.517	-0.621	-0.645	-0.583	-0.582	-0.146	-0.156	-0.471	-0.674

		Absolut ændring
Indkomstoverførsler	Ty_o	-117	-117	-133	-124	-118	-119	-144	-143	-177	-178	-166	-161	-41	-43	-134	-186
Afgifter	Sp	-2781	-2772	-2875	-2802	-3001	-3030	-2632	-2623	-2670	-2669	-2307	-2312	-2750	-2731	-1636	-1224
Skatter	Sy_o	154	154	208	212	168	173	212	214	271	278	515	516	504	500	173	245

		Absolut ændring
Privat	Tfn_hc	1000	1036	1224	1332	1586	1643	384	470	1234	1288	-117	4	983	1034	-1026	-2153
Udland	Tfn_e	1078	1022	1420	1236	1251	1220	1992	1897	979	913	1675	1556	1145	1039	2449	3035
Offentlig	Tfn_o	-2078	-2058	-2643	-2568	-2837	-2863	-2376	-2367	-2212	-2201	-1558	-1560	-2128	-2073	-1423	-883

		Procent
Timeløn	lna	0.004	0.004	0.008	0.008	0.007	0.008	0.009	0.009	0.011	0.011	0.010	0.010	0.002	0.002	0.008	0.012
Outputpris	px	-0.017	-0.017	0.003	0.003	0.003	0.003	0.004	0.004	0.005	0.005	0.003	0.002	-0.001	-0.002	0.003	0.005
Forbrugerpris	pcp	-0.135	-0.141	-0.258	-0.271	-0.244	-0.258	-0.246	-0.254	-0.207	-0.218	0.003	0.003	-0.002	-0.002	-0.194	-0.198

Førsteårseffekterne er for langt de fleste ændringer i afgifter og subsidier en anelse større i Mar24 end i Apr23, jævnfør tabel 3.6. Men ændringer i registreringsafgiften vedr bilanskaffelser giver markant mindre effekter.