Afgifter og subsidier

Nedsættelser af afgifter (indirekte skatter) påvirker prisen på forbrug nedadtil og øger dermed real disponibel indkomst. Samtidig påvirkes de relative priser på forbrugskomponenterne, så forbrugssammensætningen ændres.

Der er 8 multiplikatoreksperimenter med afgifter og subsidier

Moms

Momsen, Spg, påvirker priserne på mange endelige anvendelser. Herunder også priserne i varekredsløbet, men der er ikke moms på eksportvarer. Momseksperimentet adskiller sig fra de øvrige på mindst tre områder. For det første vil der ikke være stor substitution, når alle priser påvirkes næsten lige meget. For det andet giver momsscenariet anledning til et fald i alle priser inklusiv outputpriserne. Priseffekten er naturligvis størst på endelig indenlandsk anvendelse. I forsyningsbalancen er effekten på privat forbrug og private investeringer de væsentlige faktorer bag den kortsigtede aktivitetseffekt. Importen stiger, når forbrug og investeringer stiger. Den direkte effekt på eksporten er begrænset, men der er en positiv effekt, idet faldet i momsen giver et fald i de generelle produktionsomkostninger. Derigennem opnås en mindre konkurrenceevneforbedring.

Punktafgifter

Scenarierne Spp_ce, Spp_cf  og Spp_cg påvirker enkelte anvendelsespriser. Det giver et stort fald i prisen på den pågældende forbrugsvare og samtidig et fald i den samlede pris i det private forbrug. Forbrugerne kan få flere varer for en given indkomst. Det svarer til en stigning i real disponibel indkomst, og det samlede private forbrug øges. Samtidig bliver den pågældende vare relativt billig, så forbruget af netop den vare stiger mere end forbruget af de øvrige varer. Afgiftsændringer påvirker også grænsehandlen. Der gælder særligt fødevarer (inkl. drikkevarer og tobak), hvor en nedsættelse af afgiften øger forbruget på dansk område, hvor en del af stigningen skyldes turister og grænsehandel. Derfor har nedsættelsen af afgiften på fødevarer en forholdsvis kraftig effekt på eksporten. Spp_cg har en kraftig udvidelse af det private forbrug, men her er årsagen ikke turister og grænsehandel. Bilkøb og bilforbruget er knyttet til prisen på benzin. Et fald i benzinprisen tilskynder til en forøgelse af bilparken og mere kørsel i både gamle og nye biler. Tilpasningen af bilparken giver en kraftig effekt på bilkøbet på kort sigt, og kombinationen af bilkøb og benzinforbrug trækker det private forbrug i vejret. Ændringen i bilkøbet og forbruget af benzin leveres i høj grad fra udlandet, og et fald i benzinafgifter giver en relativ stor effekt på importen.

Produktsubsidier

To scenarier berører subsidierne. Sppu er produktsubsidier og dermed tilskud, som gives ved køb af varer eller tjenester. I Adam behandles afgifter og subsidier helt symmetrisk. Summen af afgifter og subsidier er en nettoafgift. I Sppu-scenariet er der konkret tale om et subsidie til det private forbrug af tjenesteydelser, fCs. Dermed kan Sppu-scenariet sammenlignes med afgifterne Spp_ce, Spp_cf og Spp_cg. Aktivitetseffekterne er sammenlignelige, og scenariet kan fortolkes på samme måde. Forskellen er, at efterspørgselseffekten kommer ud i forbruget af tjenesteydelser, som i høj grad leveres fra indenlandsk produktion. Derfor er der kraftige effekter på beskæftigelsen, og tilbageløbseffekten gennem indkomstbeskatningen er stærk sammenlignet med scenarier, hvor importindholdet er stort.

Produktionssubsidier

Spzuqr er et subsidie, som gives i forbindelse med produktionen af varer og tjenester. Subsidiet fordeles på brancher, og en stor del af subsidiet går til fødevareerhvervene. Derfor er der effekt på indkomsten i fødevareproduktion. På længere sigt betyder konkurrencen mellem producenterne, at effekten på restindkomsten forsvinder og subsidiet giver i stedet et fald i eksportprisen, sådan at eksport og fødevareproduktion kan stige på længere sigt.

Registreringsafgift på biler

En nedsættelse af registreringsafgiften virker på samme måde som nedsættelse af den grønne ejerafgift, som blev beskrevet i forrige afsnit. Effekterne er sammenlignelige, men ikke helt ens. Det hænger sammen med, at effekten på bilydelsen ikke er helt symmetrisk. Registreringsafgiften er en del af prisen ved bilkøbet, som fordeles ud over bilens forventede levetid ved en tilhørende amortisering med en realrente efter skat. Ejerafgiften betales løbende. Vurderingen, er at aktivitetseffekten er kraftigst ved en nedsættelse af registreringsafgiften.

Ejendomsskat

Ejendomsskatten er et eksempel på en produktionsafgift, som behandles uregelmæssigt i Adam. Ejendomsskatten påvirker ikke produktionsomkostningerne i boligbenyttelse. I stedet giver en nedsættelse af ejendomsskatten en forøgelse af den reale disponible indkomst; og effekten af en ændring i ejendomsskatten er umiddelbart sammenlignelig med en nedsættelse af en indkomstskat (fx ejendomsværdiskatten). Ændringer i ejendomsskatten påvirker samtidig boligydelsen. Et fald i i boligydelsen giver stigende efterspørgsel efter boliger. Når boligefterspørgslen stiger, så stiger kontantprisen, og boliginvesteringerne øges. Men reaktionen på boligmarkedet er langsom, og en stor del af stigningen i efterspørgslen ses mest i kontantprisen på boliger på kort sigt. Aktivitetseffekterne er ikke store, men kombinationen af øgede boliginvesteringer og øget privat forbrug giver alligevel en effekt på beskæftigelsen. Dermed er der også tilbageløb til de offentlige finanser via indkomstskatterne.

Afgiftsscenarierne har både direkte tilbageløbseffekter og tilbageløb på grund af adfærd. Øget økonomisk aktivitet giver øget afgift- og skatteprovenu. En nedsættelse af en punktafgift påvirker samtidig momsprovenuet. Momsen opkræves på grundlag af nettopriser og punktafgifter. Den umiddelbare effekt af en nedsættelse af en punktafgift inkluderer et fald i momsprovenuet. Adfærdseffekterne vil typisk trække i modsat retning, og det faktiske provenutab vil blive mindre end det umiddelbare provenutab.

Førsteårseffekterne er for langt de fleste ændringer i afgifter og subsidier større i Apr23 end i Okt20, jævnfør tabel 3.6. Det gælder især regegistringsafgiften på biler. En ændring af registreringsafgiften er et af de instrumenter som har størst aktivietetseffekt og mindst effekt på offentlige finanser. I apr23 er effekten af  ændring i registreringsafgiften markant større end i okt20. Det er der to grunde til. I den seneste år er elbiler blevet mere popuplære. Registreringsafgiften på elbiler er mindre end registreringsafgiften på benzin- og dieselbiler.  Faktisk er der en rabat på 60 pct. i registringsafgiften på køb af elbiler 2020-2024. Herefter forventes det at rabatten udfase over end perioden. Frem til 2030 reduceres rabatten med 8 pct.point i årene 2025-2030. Efter 2030 reduceres rabettan med 4 pct.point årligt. Det betyder at rabatten vil vær helt væk i 2035.

Når registreringsafgiften sammenlignes sammenlignes med Okt20, så skal man være opmærskom på at der er tale om to forskellige grundforløb. For okt20 er grundforløbet dannet med udgangspunkt i historiske data fra 2021 og forløbet er simuleret i 2022. For apr23 bergningen er 2022 seneste historiske år og simulationen  starter i 2023. Prisen på nyregistrerede biler stiger i 2022, men afgiftsprovenue falder. Det hænger sammen med at elbiler udgør en større andel af af de solgte biler. Det betyder samtidigt at ændring af afgiften på 2.896 mia kr bliver en større relativ ændring ændring af afgiften, og prisen på biler falder relativt mere i apr23 beregningen. Det giver større procentvise effekter i bilkøbet. Men større procentvise effekter på priser og mængder er ikke en garanti for større absolutte effekter. Hvis bilkøbet i udgangspunktet er mindre, så vil det trække i retningen af mindra absolut ændring i bilkøbet. Finanseffekten er en kombination af de to modsatrettede tendenser, hvor nettoresultater bliver en kraftigere effeket på bilkøbet både i relativ og absolut forstand. Ændringen betyder af  en ændring i registringensafgiften bliver et af de mest effektive instrumenter til opnå øget aktivittet og samtidig er tilbageløbet i de offentlige finanser stort.