Bekendtgørelse om dataindberetninger på socialområdet

Bekendtgørelsen om dataindberetninger på socialområdet (databekendtgørelsen) samler alle regler og krav til kommunernes indberetning af data på det sociale område til Social-, Bolig- og Ældreministeriet.

Bekendtgørelsen opdateres typisk hvert halve år, pr. 1. januar og pr. 1. juli, således at kravene til kommunernes indberetning af data på socialområdet er angivet korrekt og opdateret med nyeste lovgivning.

I bekendtgørelsen har Social-, Bolig- og Ældreministeriet forpligtet sig til at varsle kommende ændringer, mindst seks måneder før de træder i kraft, således at kommuner og it-leverandører har mulighed for at foretage de nødvendige tilpasninger.

Varslingen foretages via en nyhed på Social-, Bolig- og Ældreministeriets hjemmeside samt via et brev direkte til kommuner og alle kendte it-leverandører.

Nedenfor er det muligt at tilgå den gældende databekendtgørelse med ikrafttræden 1. januar 2024 både med og uden ændringsmarkeringer:

Gå til bekendtgørelse om dataindberetninger på socialområdet med ikrafttræden 1. januar 2024 (uden ændringsmarkeringer)

Gå til bekendtgørelse om dataindberetninger på socialområdet med ikrafttræden 1. januar 2024 (med ændringsmarkeringer)

Bekendtgørelsens ikrafttrædelsesdato angiver den dato, hvorfra alle bekendtgørelsens regler og krav til kommunernes indberetning af data er gældende.

Via linket i boksen her på siden er det desuden muligt at tilgå bekendtgørelsen på retsinformation.dk.

De næstkommende ændringer i databekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2024, og er blevet varslet d. 29. december 2023.

Gå til varsling af 29. december 2023 for ændring i databekendtgørelsen