Gå til sidens indhold

Statistiske efterretninger og Statistikservice

Statistisike Efterretninger - Serierne - Danmarks Statistik

Statistiske Efterretninger udkommer snart for sidste gang

Med udgangen af oktober 2022 stopper Danmarks Statistik med at udgive publikationerne ’Statistiske Efterretninger’, der har eksisteret siden 1909.

I årenes løb er der udgivet Efterretninger inden for 17 emner, der tæller blandt andre arbejdsmarked, landbrug og udenrigshandel. Men faldende efterspørgsel fra brugerne og nye, digitale alternativer har gjort, at Danmarks Statistik over tid har lukket udgivelser inden for de fleste emner. Tilbage i dag er der kun Statistiske Efterretninger inden for emnerne ’Nationalregnskab og betalingsbalance’ samt ’Offentlige finanser’. Det er Efterretninger inden for disse to sidste emner, der med udgangen af oktober stopper med at udkomme.

  • Offentlige finanser – Sidste udgave udkommer 28. september 2022 med Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service for 2. kvartal 2022.
  • Nationalregnskab og betalingsbalance – Sidste udgave udkommer 28. oktober 2022 med Regionale regnskaber 2021.

Det hidtidige analytiske indhold og dokumentation i Statistiske Efterretninger inden for Nationalregnskab og betalingsbalance vil fremover kunne tilgås via Nyt-artikler, statistikdokumentationen samt på Nationalregnskab.

Det hidtidige analytiske indhold og dokumentation i Statistiske Efterretninger inden for Offentlige finanser vil fremover kunne tilgås via Nyt-artikler, statistikdokumentationen samt på Offentlig økonomi.

Tal for de sammenhængende versioner af Nationalregnskab og Offentlige finanser er hidtil blevet udgivet og arkiveret via Statistiske Efterretninger. Fremover kan udvalgte tal fra tidligere versioner findes via versionstabeller i Statistikbanken.

Download af ældre Statistiske efterretninger

Alle Statistiske Efterretninger fra 1983 og frem til 2022 kan hentes digitalt.

Har du behov for ældre udgivelser, kan du kontakte Informationsservice og Bibliotek.

Statistikservice

Udgivelsen Statistikservice er lukket i 2014, men det er muligt at hente gamle udgivelser. Udgivelsen startede i 1975 og mindede om Statistiske Efterretninger, men havde flere detaljerede tabeller, bl.a. lokalfordelte tal og inddeling i varegrupper.

Udgivelser af Statistikservice tilbage til januar 1999 kan hentes inden for disse serier:

  • Prisstatistik
  • Socialstatistik
  • Varestatistik A, B, C og D
  • Løn og indkomst
  • Udenrigshandelen fordelt på varer og lande

Har du behov for ældre udgivelser, kan du kontakte Informationsservice og Bibliotek.

 

Kontakt

Informations­service og Bibliotek